Ribe Katedralskole

institution i det sydlige Jylland

Ribe Katedralskole er et dansk gymnasium beliggende i Puggårdsgade i Ribe.

Ribe Katedralskole
Katedralskolens gård
Generelle informationer
Type Gymnasium
Sted Ribe, Danmark
Grundlagt før 1145; 878 år siden (1145)
Tidligere navn Ribe Skole
Rektor Kristian Bennike
Elever 740 (2024)
Eksterne henvisninger
www.ribekatedralskole.dk
CVR-nummer 29556296 Rediger på Wikidata
Oversigtskort
Mindetavlen på Ribe Katedralskole, for de faldne i 1. Verdenskrig

Der er for tiden (2024) ca. 740 elever på fordelt på 31 klasser. Ribe Katedralskole udbyder uddannelserne: almen studentereksamen STX, højere forberedelseseksamen HF, merkantilstudentereksamen HHX, merkantil erhvervsuddannelse EUD og EUX, teknisk studentereksamen HTX. Rektor er Kristian Bennike, som 1. december 2015 afløste Bent Karsdal.


Elevlivet på Ribe Katedralskole præges bl.a. af de tre århundredegamle institutioner, elevforeningen Heimdal, skolebladet Mercurius samt det gamle elevråd. Skolen har endvidere en meget aktiv forening af tidligere elever: Ripensersamfundet.

Historie redigér

Ribe Katedralskole kan med sikkerhed føres tilbage til 13. juni 1145, hvor biskop Elias i et brev overdrager skolen til domkapitlet. Den skole, der blev overdraget, var en allerede eksisterende skole, så skolen er altså fra før 1145. Ribe bispesæde er Danmarks ældste fra 948, og det er rimeligt at antage, at Ribe Katedralskole er grundlagt sammen med bispesædet i 948[1][2].


Efter Strukturreformen er skolen fra 2007 blevet en selvejende institution. Fra januar 2007 overtog Ribe Katedralskole HF kurset fra CVU Vest, det tidligere Ribe Statsseminarium. I skoleåret 2017/2018 fusionerede Ribe Katedralskole med Handelsgymnasiet Ribe.

Ribe Katedralskoles tidlige bygningshistorie er usikker, dog regnes det for sikkert, at skolens placering mellem ca. 1300 og 1500 skal findes på skolens nuværende arealer. Omkring år 1500 flytter skolen til bygninger i Skolegade ved domkirken. I 1856 flytter Ribe Katedralskole til sin nuværende placering. Skolen er bygget omkring den historiske Puggard.

Det store kastanjetræ i skolegården redigér

På ældre billeder af Ribe Katedralskole er der et stort kastanjetræ i skolegården.

Mindetavlen for de fire faldne studenter i den store krig redigér

Til højre for skolens indgangsparti ses en mindetavle. Mindetavlen er opsat for de fire faldne studenter fra skolen, der blev kaldt i krig. Mindetavlen blev afsløret d. 28. juni 1923[3]

  • Andreas Laurenzius Jensen, student 1907, blev født 1890 i Hviding som søn af forretningsfører J. Madsen Jensen. Andreas faldt i Vinteren 1916.[3]
  • Asger Jacobsen, færdig på skolen i 1910, fødtes i Brøns Mølle 1892 som søn af Møller Jacobsen. Rejste oktober 1913 til Berlin for at aftjene værnepligt i den tyske hær. Var 31. juli 1914 på vej hjem på orlov, da han blev haste tilbagekaldt. Natten mellem d. 30. og 31. oktober blev den skyttegrav i Frankrig, som Asger befandt sig i taget af franskmændene og ingen hørte fra ham siden.[3]
  • Asmus Christensen, realeksamen 1909, fødtes 1892 i Hviding som søn af den senere ejer af Hviding Kro. Havde været i smedelære i Ribe, Kiel og Hamborg. Indkaldtes som soldat i 1914 og havde kun 10 dages orlov, inden han faldt den 1. december 1916 ved Moislains, 24 år gammel.[3]
  • Otto Bertel Krenchel, færdig på skolen 1900, fødtes i København i 1882 som søn af apoteker Krenchel i Holstebro. Uddannede sig som landmand og drog 1907 til Canada. Da krigen udbrød meldte han sig frivillig under de Allieredes Faner I det blodige slag ved Ypern vandt han sine første sporer. Han modtog Viktoriakorset og avancerede 1917 til Løjtnant. Han faldt den 2. September 1918[3]

Kendte studenter redigér

Litteratur redigér

  • Kornerup, Bjørn. Ribe Katedralskoles Historie, Bind I (1145-1660), Gyldendal, 1947.
  • Kornerup, Bjørn, Ribe Katedralskoles Historie, Bind II (1660-1920), Gyldendal, 1952.
  • Skolen i Ribe, Festskrift i tekst og billeder i anledningen af Katedralskolens 850 år, ISBN 87-7342-715-2, 1995.

Tidsskrifter redigér

Film redigér

Referencer redigér

  1. ^ Kornerup, bind I s. 19.
  2. ^ Kinch, J., Ribe Bys Historie og Beskrivelse, bind 1 (1859) s. 7.
  3. ^ a b c d e Ripenser-bladet Nr. 18, December 1923
  4. ^ L J Koch i Kraks Blå Bog https://blaabog.dk/old-biography/?id=416234
  5. ^ L.J. Koch i LEX https://denstoredanske.lex.dk/L.J._Koch

Eksterne henvisninger redigér