Wikipedia

Rosie the Riveter

Rosie the Riveter (på dansk 'Nitteren Rosie') er et kulturelt ikon i USA som symbol på de amerikanske kvinder, der arbejdede som fabriksarbejdere under anden verdenskrig. Mange af kvinderne arbejdede på fabrikker, der producerede direkte til krigsindsatsen i form af våben og ammunition.[1][2] Mange af disse kvinder tog under krigen helt nye jobs, hvor de afløste mændene, der gjorde militærtjeneste.

En "Rosie" nitter plader på et A-31 Vengeance bombefly i Nashville, Tennessee (1943).

Rosie the Riveter er ofte brugt som et symbol på feminisme og kvinders økonomiske uafhængighed.[3]

Historie redigér

 
En mand og en kvinde nitter på rammen til et cockpit på en C-47-transportmaskine på North American Aviations fabrik (1942).

Navnet "Rosie the Riveter" blev første gang anvendt i 1942 i en sang skrevet af Redd Evans og John Jacob Loeb. Sangen blev indspillet af flere forskellige artister, herunder den populære big band-leder Kay Kyser, der fik et hit i USA med sangen.[4] Sangen portrætterer "Rosie" som den ihærdige arbejder ved samlebåndet, der giver sit bidrag til den amerikanske krigsindsats.[2] Navnet anses at være et kælenavn for Rosie Bonavitas, der arbejdede ved den amerikanske flyproducent Convair i San Diego i Californien.[5][6][7][4]

Udover Rosie Bonavitas, der dannede inspiration for sangen om Rosie, er flere andre kvinder forbundet med den "rigtige" Rosie, heriblandt fabriksarbejdersken Rose Will Monroe,[8][9] der medvirkede i en propagandafilm.

På trods af, at kvinder tog arbejde i mandsdominerede brancher under anden verdenskrig, var det forventet, at de efter krigen ville tage tilbage til det huslige arbejde, når mændene kom hjem fra fronten. De statslige kampagner for at få kvinderne på arbejdsmarkedet var alene rettet mod hjemmegående kvinder, formentlig fordi kvinder, der allerede var på arbejdsmarkedet, forventedes selv at kunne finde ud af at tage bedre betalte jobs.[10][11] I en reklame rettet mod kvinder stilledes spørgsmålet: "Kan De anvende en elektrisk håndmikser? Så kan De også betjene en boremaskine"[12] Propaganda blev også rettet mod kvindernes mænd, da mange anså det for upassende, at kvinderne tog jobs på fabrikkerne.[13]

Mange kvinder valgte at tage jobs i rustningsindustrien. Ved krigens ophør valgte mange at gå tilbage til mere traditionelle kvindejobs, som sekretær eller andre administrative stillinger,[14] men en del af kvinderne fortsatte med arbejdet på fabrikkerne.

 
Kvindelige svejsere på Gary Tubular Steel Plant

I 1944 arbejdede 1,7 millioner ugifte mænd i alderen 20-34 år i den amerikanske forsvarsindustri, hvorimod der arbejdede 4,1 millioner ugifte kvinder.[15] Begrebet "Rosie the Riveter" reflekterede et billede af, at kvinderne hovedsagelig arbejdede som svejsere og nittere i industrien, men flertallet af kvinderne havde dog andre jobs end fabriksarbejdersker, og kvinderne besad stillinger indenfor alle sektorer af økonomien. Det afgørende var imidlertid, at kvinderne for sig selv - og over for samfundet - beviste, at de uden problemer kunne bestride et "mandejob".[16] Afro-amerikanske kvinder var blandt de mest berørte af behovet for kvindelige arbejdere. Det er blevet anført, at arbejdskraftbehovet, der fik sorte og hvide amerikanere til at arbejde side om side på fabrikkerne, var en medvirkende faktor til at barriererne mellem sort og hvid blev nedbrudt og ledte til en anerkendelse på tværs af raceskel.[16]

På trods af at kvinderne i vidt omfang havde "mandejobs", var der dog fortsat forskel i lønnen. Den gennemsnitlige mandlige industriarbejder havde en ugeløn på $54,65, hvorimod kvindernes ugeløn blot udgjorde $31,50.[17]

Plakater redigér

Saturday Evening Post redigér

Magasinet Saturday Evening Post bragte den 29. maj 1943 på forsiden en illustration af Norman Rockwell af en amerikansk fabriksarbejderske. Saturday Eveing Post blev trykt i store oplag og billedet blev distribueret bredt. Billedet viste en stor muskuløs kvinde, der spiste sin frokost med en nittepistol i skødet, mens hun hvilede fødderne på et eksemplar af Hitler's Mein Kampf. På hendes madkasse stod "Rosie" og læserne forbandt hurtigt Rockwells billede med "Rosie the Riveter" fra tidens populære sang.[18] Rockwell, der var datidens bedst kendte amerikanske illustrator, havde søgt at placere modellen i en positur lig profeten Esajas som malet i 1509 af Michelangelo i loftet på det Sixtinske Kapel. Modellen var den 19-årige Mary Doyle fra Vermont, der var telefonist og ikke nitter. Rockwell malede "Rosie" som en større kvinde end modellen, hvilket han siden undskyldte overfor hende.[19] The Post's forsidebillede blev voldsomt populært, og magasinet udlånte billedet til U.S. Treasury Department under krigen med det formål at bruge billedet i bestræbelserne for at sælge krigsobligationer.[20]

Efter krigens afslutning blev Rockwells "Rosie" benyttet mere og mere sjældent som følge af en nidkær håndtering af ophavsrettighederne til maleriet af Norman Rockwells arvinger. I 2002 blev det originale maleri solgt på Sotheby's for næsten $5 million.[20] I juni 2009 købte Crystal Bridges Museum of American Art i Bentonville i Arkansas maleriet fra en privat samler for at indlemme det i museets permanente udstilling.[21]

Westinghouse plakat redigér

 
"We Can Do It!" af J. Howard Miller

I 1942 blev illustratoren J. Howard Miller antaget af Westinghouse Company's War Production Coordinating Committee til at tegne en serie plakater til styrkelse af krigsindsatsen. En af de plakater, som Miller tegnede var den i dag berømte "We Can Do It!", der siden også blev kaldt "Rosie the Riveter", selvom plakaten aldrig blev omtalt sådan under krigen. Miller anses at have baseret sin "We Can Do It!"-plakat på et pressefoto fra United Press International med motiv af fabriksarbejdersken, Geraldine Hoff fra Ann Arbor i Michigan, den dengang var 17 år og kortvarigt havde arbejdet ved en stansemaskine.

Formålet med plakaten var at holde produktionen oppe ved at højne moralen, ikke at rekruttere flere kvindelige arbejdere. Plakaten blev alene vist til ansatte ved Westinghouse i Midtvesten i en to-ugers periode i februar 1943, hvorefter plakaten forsvandt fra offentligheden i knap 40 år. Det var først i begyndelsen af 1980'erne, at plakaten blev genopdaget, hvorefter plakaten blev forbundet med feminisme og ofte fejlagtigt kaldet "Rosie The Riveter".[22][23][24][25]

Noter redigér

  1. ^ Cullen, Kevin (30. maj 2004). "Rosie's proud of her band of sisters". The Seattle Times. Hentet 2014-02-27.
  2. ^ a b Harvey, Sheridan (20. juli 2010). "Rosie the Riveter: Real Women Workers in World War II". Udskrift af videopræsentation (engelsk). Library of Congress. Hentet 2014-02-27.
  3. ^ Switky, W. Raymond Duncan, Barbara Jancar-Webster, Bob (2008). World Politics in the Twenty-first Century Brief (Student choice ed. udgave). Boston: Houghton Mifflin College Div. s. 268. ISBN 978-0-547-05634-0. {{cite book}}: |edition= har ekstra tekst (hjælp)
  4. ^ a b Marcano, Tony (2. juni 1997). "Famed Riveter In War Effort, Rose Monroe Dies at 77" (engelsk). New York Times. Hentet 2014-03-01.
  5. ^ Sickels, Robert (2004). The 1940s. Greenwood Publishing Group. s. 48. ISBN 9780313312991. Hentet 5. februar 2013.
  6. ^ Young, William H.; Young, Nancy K. (2010). World War II and the Postwar Years in America: A Historical and Cultural Encyclopedia, Volume 1. ABC-CLIO. s. 606. ISBN 9780313356520. Hentet 5. februar 2013.
  7. ^ Ambrose, Stephen E. (2001). The Good Fight: How World War II Was Won. Simon and Schuster. s. 42. ISBN 9780689843617. Hentet 5. februar 2013.
  8. ^ Fighting to Save Rosie the Riveter’s Factory, history.com
  9. ^ "The Original "Rosie the Riverter"". Arkiveret fra originalen 16. november 2007. Hentet 16. november 2007.
  10. ^ Leila J. Rupp, Mobilizing Women for War, p 142, ISBN 0-691-04649-2
  11. ^ Maureen Honey, Creating Rosie the Riveter: Class, Gender and Propaganda during World War II, p 24, ISBN 0-87023-453-6
  12. ^ Kennett, Lee (1985). For the duration... : the United States goes to war, Pearl Harbor-1942. New York: Scribner. ISBN 0-684-18239-4.
  13. ^ Emily Yellin, Our Mothers' War, p 45 ISBN 0-7432-4514-8
  14. ^ Maureen Honey, Creating Rosie the Riveter: Class, Gender and Propaganda during World War II, p 23, ISBN 0-87023-453-6
  15. ^ Starr, Kevin (2003). Embattled Dreams: California in War and Peace, 1940–1950. Oxford University Press. s. 129. ISBN 0-19-516897-6.
  16. ^ a b Ware, Susan. Modern American Women: A Documentary History. 2nd edition. Boston: McGraw-Hill, 2002
  17. ^ "Rosie the Riveter – OUR WORLD WAR II HISTORY". Ourww2history.com. Arkiveret fra originalen 15. juli 2011. Hentet 9. april 2011.
  18. ^ Young, William H.; Young, Nancy K. (2010). World War II and the Postwar Years in America: A Historical and Cultural Encyclopedia. Vol. 1. ABC-CLIO. s. 606. ISBN 0-313-35652-1.
  19. ^ Fischer, David Hackett (2005). Liberty and Freedom. America, a cultural history. Vol. 3. Oxford University Press. s. 537-538. ISBN 0-19-516253-6.
  20. ^ a b Weatherford, Doris (2009). American Women during World War II: an encyclopedia. Taylor & Francis. s. 399. ISBN 0-415-99475-6.
  21. ^ "Rosie the Riveter". Rosie the Riveter. Arkiveret fra originalen 15. april 2012. Hentet 9. april 2011.
  22. ^ Sharp, Gwen; Wade, Lisa (4. januar 2011). "Sociological Images: Secrets of a feminist icon" (PDF). Contexts. 10 (2): 82-83. ISSN 1536-5042. Arkiveret fra originalen (PDF) 8. oktober 2011. Hentet 29. marts 2014.
  23. ^ "'Rosie the Riveter' is not the same as 'We Can Do It!'". Docs Populi. Arkiveret fra originalen 25. oktober 2012. Hentet 23. januar 2012. Excerpted from:
    Cushing, Lincoln; Drescher, Tim (2009). Agitate! Educate! Organize!: American Labor Posters. ILR Press/Cornell University Press. ISBN 0-8014-7427-2.
  24. ^ Kimble, James J.; Olson, Lester C. (Winter 2006). "Visual Rhetoric Representing Rosie the Riveter: Myth and Misconception in J. Howard Miller's 'We Can Do It!' Poster". Rhetoric & Public Affairs. 9 (4): 533-569. Arkiveret fra originalen 6. december 2012. Hentet 29. marts 2014.
  25. ^ Bird, William L.; Rubenstein, Harry R. (1998). Design for Victory: World War II posters on the American home front. Princeton Architectural Press. s. 78. ISBN 1-56898-140-6.

Litteratur redigér

  • Bourke-White, Margaret. "Women In Steel: They are Handling Tough Jobs In Heavy Industry". Life. August 9, 1943.
  • Bowman, Constance. Slacks and Calluses – Our Summer in a Bomber Factory. Smithsonian Institution. Washington D.C. 1999.
  • Campbell, D'Ann. Women at War with America: Private Lives in a Patriotic Era (Harvard University Press: 1984)
  • Hresko, Mary and Mary Vincher Shiner. Women Workers in World War II. Arkiveret 12. marts 2005 hos Wayback Machine May 21, 2001.
  • Knaff, Donna B. Beyond Rosie the Riveter: Women of World War II in American Popular Graphic Art (University Press of Kansas; 2012) 214 pages;
  • Regis, Margaret. When Our Mothers Went to War: An Illustrated History of Women in World War II. Arkiveret 8. august 2018 hos Wayback Machine Seattle: NavPublishing, 2008. ISBN 978-1-879932-05-0.
  • Ware, Susan. Modern American Women A Documentary History. McGraw-Hill:2002.184.
  • Wise, Nancy Baker and Christy Wise. A Mouthful of Rivets: Women at Work in World War II. San Francisco: Jossey-Bass Publishers, 1994.

Eksterne links redigér

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Rosie_the_Riveter&oldid=11555969"