Rotvoll Station

station på Nordlandsbanen

Rotvoll Station (Rotvoll stasjon eller Rotvoll holdeplass) er en jernbanestation på Nordlandsbanen, der ligger ved bydelen Rotvoll i Trondheim i Norge. Stationen består af et spor og en perron med et læskur. En stor del af stationens passagerer er ansatte hos Statoil, der har et større forskningscenter her, og elever på lærer- og tolkeuddannelserne på Høgskolen i Sør-Trøndelag.

Rotvoll Station
Overblik
Land Norge Rediger på Wikidata
Tidligere navn(e) Rotvold, Råtvål
Adresse Arkitekt Ebells veg, 7053 Ranheim
Kommune Trondheim kommune Rediger på Wikidata
Jernbane Nordlandsbanen (oprindeligt Meråkerbanen)
Nabostationer Ranheim Station, Leangen Station Rediger på Wikidata
Afstand 4,31 km fra Trondheim S
Åbningsdato 1. september 1909 (første station)
27. december 1994 (anden station)
Lukket 1940 (første station)
Transport
Operatører Vy Rediger på Wikidata
Togforbindelser Regionaltog
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Den nuværende station er den anden af slagsen. Den første blev oprettet som trinbræt 1. september 1909 på det, der dengang var en del af Meråkerbanen. Oprindeligt hed den Rotvold, men den skiftede navn til Rotvål i 1925, til Rottvoll i 1927 og tilbage til Rotvold i 1929. Samme år ophørte betjeningen med lokaltog, men der var fortsat enkelte persontog, der stoppede der, indtil stationen blev nedlagt i 1940.

Den nuværende station blev oprettet som trinbræt under navnet Rotvoll 27. december 1994 i forbindelse med en satsning på Trønderbanen. Den ligger ca. 150 m vest for den gamle. 6. januar 2008 overgik strækningen mellem Trondheim og Hell, hvor stationen ligger, formelt fra Meråkerbanen til Nordlandsbanen.[1]

Litteratur redigér

  • Thor Bjerke og Finn Holom (2004). Banedata 2004. Hamar/Oslo: Norsk Jernbaneklubb/Norsk Jernbanemuseum. s. 112-113. ISBN 82-90286-28-7.

Eksterne henvisninger redigér

Noter redigér

  1. ^ Njål Svingheim 23.10.2007 "Navn på Banestrekninger", på BaneNettet, Jernbaneverkets interne internetsider.

Koordinater: 63°26′12″N 10°28′51″Ø / 63.4367°N 10.4808°Ø / 63.4367; 10.4808