For floden, se Rur (flod)

Rurer (Balanidae), også kaldet balaner, er en familie af små krebsdyr med et få centimeter bredt kegleformet hus af kalk. Ruren sætter sig fast på f.eks sten, skibsbunde eller krabber. Indgangshullet i huset kan lukkes af fire bevægelige kalkplader. På den måde kan dyret holde vandet inde i huset, og derved undgå udtørring.

Rurer
En rur fra Mission Beach National Park i Queensland, Australien.
En rur fra Mission Beach National Park
i Queensland, Australien.
Videnskabelig klassifikation
Rige Animalia (Dyreriget)
Række Arthropoda (Leddyr)
Underrække Crustacea (Krebsdyr)
Klasse Maxillopoda
Underklasse Thecostraca
Infraklasse Cirripedia (Rankefødder)
Overorden Thoracica
Orden Sessilia
Underorden Balanomorpha
Overfamilie Balanoidea
Familie Balanidae
Slægter

Arossia
Austromegabalanus
Balanus
Chesaconcavus
Concavus
Fistulobalanus
Fosterella
Megabalanus
Menesiniella
Notomegabalanus
Paraconcavus
Tamiosoma
Tetrabalanus

Zulloa
Hjælp til læsning af taksobokse

Levevis redigér

 
Rur på en blåmusling fra Mølen i Larvik kommune i Vestfold.
Foto: Arnstein Rønning,2011
Rur (Semibalanus balanoides) filtrerer næring (højere opløsning her).

Ruren ligger på ryggen inde i huset og indfanger med sine vifteformede rankefødder plankton og friskt, iltholdigt vand. Rurerne placerer sig oftest tæt sammen, fæstet med det stærkeste lim, vi kender. De ældste fossiler af rur, man kender, er omkring 500 millioner år gamle. [1]

Indvendigt består ruren nærmest kun af mave og kønsdel. Som alle rankefødder er den hermafrodit, men foretrækker at parre sig med andre individer, når muligheden foreligger. [2] Ruren bevæger sig ikke ud af sit hus. Til gengæld har den en så tilpas lang penis, at den kan nå de omkringsiddende rurer.[3] Rur er det dyr i verden, der har den længste penis i forhold til kropslængden: Den er otte gange så lang som kroppen, hos nogle arter endnu længere, [4] så den kan nå vidt omkring. Den befrugtede rur udklækker æggene inde i sin skal. De færdige larver slippes ud, og flyder væk med havstrømmen. Larverne tiltrækkes af stoffer, de voksne individer udskiller, og dermed finder larverne passende steder at slå sig ned. Kanten af en hvals næsebor er en heldig placering. [5] Når en rur først har sat sig, kan den ikke flytte sig mere end nogle få millimeter. [6]

Arter redigér

Tre af de fem danske arter af rur:[7]

  • Balanus crenatus (kølet rur).
  • Balanus balanus (stor rur).
  • Amphibalanus improvisus (brakvandsrur).

Noter redigér

  1. ^ Ingvild Rishøi: "En liten ruring", Dagens Næringsliv, 2. juni 2018
  2. ^ https://news.nationalgeographic.com/news/2008/02/080213-barnacle-penis.html
  3. ^ Hans Hvass (red.) Danmarks Dyreverden, bind 3, Hvirvelløse dyr, side 118-119. 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978. ISBN 87-423-0076-2.
  4. ^ http://www.todayifoundout.com/index.php/2012/06/male-barnacles-have-the-largest-penis-proportional-to-their-body-size-in-the-animal-kingdom/
  5. ^ http://scienceline.org/2010/03/how-do-barnacles-attach-to-whales/
  6. ^ http://blog.marinbiologene.no/2012/07/a-sea-side-shag-sexsjokk-fra-havet.html
  7. ^ www.allearter.dk Familien Balanidae Arkiveret 4. marts 2016 hos Wayback Machine.

Eksterne henvisninger redigér