Søknælere, knælerrejer (Stomatopoda) er en gruppe af storkrebs.

Søknælere
Videnskabelig klassifikation
Rige Animalia (Dyreriget)
Række Arthropoda (Leddyr)
Underrække Crustacea (Krebsdyr)
Klasse Malacostraca (Storkrebs)
Orden Stomatopoda
Overfamilier og familier

Bathysquilloidea

Bathysquillidae
Indosquillidae

Gonodactyloidea

Alainosquillidae
Hemisquillidae
Gonodactylidae
Odontodactylidae
Protosquillidae
Pseudosquillidae
Takuidae

Erythrosquilloidea

Erythrosquillidae

Lysiosquilloidea

Coronididae
Lysiosquillidae
Nannosquillidae
Tetrasquillidae

Squilloidea

Squillidae

Eurysquilloidea

Eurysquillidae

Parasquilloidea

Parasquillidae
Hjælp til læsning af taksobokse
Odontodactylus scyllarus

Søknælere bruger de forreste ben til at fange byttet med. Deres brystskjold er småt og svagt, men bagkroppen er lang og kraftig. De har specialiserede øjne, som blandt andet sanser flere farver. De kan blive op til 30 cm lange. De fleste arter er tropiske eller subtropiske og lever på koralrev eller i gange, som de graver ud på havbunden. De spiser blandt andet fisk, østers og snegle.

Nogle af søknælerne er eftertragtede som mad, blandt andet hos folk ved Adriaterhavet – og desuden i Østasien.

En almindelig art er Squilia mantis, som findes i Middelhavet.

Klassifikation og kløerne redigér

Der findes ca. 400 arter, som findes overalt i verdenshavet; alle levende arter er i underordnen Unipeltata.[1]

Søknælere inddeles almindeligvis i to distinkte grupper bestemt at deres klotype:

 
Squilla mantis, visende de spideformående forlemmer.
 
Lysiosquilla maculata, visende de spideformående forlemmer set ovenfra.
  • Spidere – er bevæbnet med forlemmer som anvendes til at spide byttedyr.[2]
  • Knusere – har køllelignende forlemmer til at knuse byttedyrene med. Søknælernes forlemmer kan også have en skarp kant, så de kan skære et byttedyr over, mens det svømmer.[3][2]

Begge søknælertyper slår til ved hurtigt at folde forlemmerne ud – og de kan udøve betydelig skade på ofre meget større end dem selv. Hos knuserne kan disse våben ramme lynhurtigt og med en acceleration på 10.400 g (102.000 m/s2) og hastigheder på 23 m/s fra en stillestående start,[4] hvilket omtrent svarer til accelerationen af en .22 kaliber kugle.[5][6] Fordi de slår så hurtigt, genererer de også kavitationsbobler mellem forlemmerne og det den slår på.[4] Kollapset af disse kavitationsbobler producerer målbare kræfter på byttedyret udover den øjeblikkelige kraft på 1.500 newton, som forårsages af forlemmernes anslag, hvilket betyder at byttet rammes to gange med et enkelt slag; først af forlemmerne og derefter af de kollapsende kavitationsbobler, som følger lige efter.[7] Selv hvis det første slag fejler, vil kavitationschockbølgen være nok til at dræbe eller lamme byttet.

Kavitationsboblerne forårsager også sonoluminescens. Kollapsene producerer lidt lys og meget høje temperaturer på adskillige tusinde kelvin indeni den kollapsende boble. Pistolrejer producerer også denne effekt.

Kilder/referencer redigér

  1. ^ "Stomatopoda". Tree of Life Web Project. 1. januar 2002.
  2. ^ a b youtube.com: True Facts About The Mantis Shrimp
  3. ^ youtube.com: Mantis Shrimp Destroys Clam
  4. ^ a b S. N. Patek, W. L. Korff, and R. L. Caldwell (2004). "Deadly strike mechanism of a mantis shrimp". Nature. 428 (6985): 819-820. Bibcode:2004Natur.428..819P. doi:10.1038/428819a. PMID 15103366.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  5. ^ Strongest Punch in the WorldYouTube
  6. ^ "Mantis Shrimp". BBC Science & Nature. Arkiveret fra originalen 27. maj 2012. Hentet 10. september 2011.
  7. ^ S. N. Patek & R. L. Caldwell (2005). "Extreme impact and cavitation forces of a biological hammer: strike forces of the peacock mantis shrimp". Journal of Experimental Biology. 208 (Pt 19): 3655-3664. doi:10.1242/jeb.01831. PMID 16169943.

Eksterne henvisninger redigér

 
Wikimedia Commons har medier relateret til:
 Spire
Denne artikel om biologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.