Sønderjyllands våben

Det sønderjyske våben kendes fra midt i 1300-tallet[1] og bestod oprindeligt af to blå løver i et gyldent skjold. Symbolet er afledt af Danmarks rigsvåben med tre blå kronede løver, og afspejler at området var et dansk len. Denne udgave af symbolet benyttes stadig i det danske kongevåbens 2. felt, hvor de to løver ofte omtales som slesvigske eller sønderjyske.

De sønderjyske løver på et segl brugt af Erik Abelsøn, Hertug af Sønderjylland (død 1272).

Det sønderjyske eller slesvigske våben er dokumenteret for første gang omkring 1245, hvor Valdemar 2. Sejrs søn, hertug Abel af Sønderjylland, førte det i sit segl. I begyndelsen var de to løver kronede og omgivet af hjerter/søblade, som i det danske kongevåben. Våbenet med de to løver blev i middelalderen til et territorialvåben, altså et våben, der markerede suverænitet over et område. Da de holstenske fyrster blev forlenet med Slesvig/Sønderjylland i 1386 blev det holstenske nældeblad og de to sønderjyske løver kombineret i et firdelt skjold. Også Margrete 1. lod 1375 fremstille et segl med de to løver. Fra 1460, hvor Christian 1. blev valgt som hertug og lensherre over Slesvig, indførtes det sønderjyske våben permanent i det danske kongevåben[2].

Da Sønderjyllands Amt blev dannet i 1970 ønskede amtsrådet at benytte det oprindelige symbol som amtsvåben, men ønsket blev afvist med henvisning til at symbolet findes i både kongevåbnet og i våbenet for den tyske delstat Slesvig-Holsten. For at skabe et nyt, men relateret symbol, fik løverne tilføjet en Dannebrogsvimpel i forpoterne. Fra Middelalderen kendes eksempler på afbildninger af det danske rigsvåben, hvori de tre løver sammen holder en Dannebrogsfane, men da amtet ikke ville kunne opnå godkendelse af et symbol hvori nationalflaget indgik, blev vimplen valgt som kompromis.

Afbildninger redigér

Referencer redigér

  1. ^ "Kronprinsparret: Det danske kongelige våben". Arkiveret fra originalen 17. februar 2006. Hentet 13. juli 2006.
  2. ^ Historisk Samfund for Sønderjylland: Sønderjylland A-Å, Aabenraa 2011, s. 406