Sebastian Kurz
Sebastian Kurz (født 27. august 1986 i Wien) er en østrigsk konservativ politiker (ÖVP) som var Østrigs forbundskansler 2017-19 og 2020-21. Han har tidligere været minister for EU-, integration- og udenrigssager fra 2013, og leder af ÖVP siden juli 2017.
| Sebastian Kurz | |
|---|---|
_07_(cropped).jpg) Den tidligere forbundskansler i Østrig, Sebastian Kurz, under en fælles pressemøde med præsidenten, Vladimir Putin. (2018) | |
| Østrigs kansler | |
|
Embedsperiode 27. januar 2020 – 11. oktober 2021 | |
| Foregående | Brigitte Bierlein |
| Efterfulgt af | Alexander Schallenberg |
|
Embedsperiode 18. december 2017 – 28. maj 2019 | |
| Foregående | Christian Kern |
| Efterfulgt af | Brigitte Bierlein |
| Østrigs udenrigsminister | |
|
Embedsperiode 16. december 2013 – 18. december 2017 | |
| Kansler |
Werner Faymann Christian Kern |
| Foregående | Michael Spindelegger |
| Efterfulgt af | Karin Kneissl |
| Personlige detaljer | |
| Født |
27. august 1986 (37 år) Wien, Østrig |
| Politisk parti | ÖVP |
| Uddannelsessted |
Bundesrealgymnasium Wien XII Det Retvidenskabelige Fakultet ved Wien Universitet |
| Beskæftigelse |
Politiker  |
| Arbejdsgiver |
Forbundsregering |
| Religion | Romerskkatolske kirke |
| Udmærkelser |
Republikken Serbiens orden |
| Underskrift |
 |
| Links | |
| hjemmeside | |
| (tysk) Biografi på parlament.gv.at | |
|
Informationen kan være hentet fra Wikidata. | |
Liv og virke redigér
Baggrund redigér
Sebastian Kurz er søn af gymnasielærer Elisabeth og ingeniør Josef Kurz. Han er enebarn.[1][2] Han er født og opvokset i den gamle arbejderbydel Meidling i Wien, hvor en stor del af befolkningen har indvandrerbaggrund.[3] Efter afsluttende eksamen i 2004 aftjente han sin værnepligt i Österreichs Bundesheer og studerede retsvidenskab ved Universität Wien, uden at afslutte studierne. Ved siden af studierne arbejdede han for et advokatfirma og et forsikringsselskab.[4]
Politisk engagement redigér
Han meldte sig ind i ungdomsorganisationen Junge Volkspartei i Wien i 2003. Kurz var delstatsformand i Junge Volkspartei i Wien 2007–2012. Han har været forbundsformand i Junge Volkspartei og viceformand i Österreichische Volkspartei i Wien siden 2009. Kurz var medlem af Wiens delstatsforsamling og bystyre 2010–2011.[5]
Minister redigér
I perioden 2011–2013 var han statssekretær for integreringsspørgsmål i Østrigs indenrigsministerium, hvor han blev kendt for krav om tyskkundskaber før skolealder, tyskundervisning for muslimske religiøse ledere og et forum for dialog med de religiøse ledere.[6]
Kurz blev EU's yngste udenrigsminister og Østrigs yngste minister nogensinde i 2013. Med sig til udenrigsdepartementet fik han det overordnede ansvar for integreringspolitikken. I 2013 blev Kurz også indvalgt i det østrigske Nationalråd med omkring 35.700 personlige stemmer, flere end nogen af de øvrige kandidater.[7]
Kurz blev 1. juli 2017 valgt til leder (Obmann) af ÖVP, med 98,7 % af stemmerne.[8]
Forbundskansler redigér
Han blev 18. december 2017 udnævnt til Østrigs forbundskansler. Kurz dannede regering sammen med partiet FPÖ.[9]
Halvandet år senere, den 27. maj 2019, fremsatte socialdemokraterne SPÖ's parlamentsleder Pamela Rendi-Wagner et mistillidsforslag mod Kurz. Forslaget kom i kølvandet på den såkaldte Ibiza-affære, hvor blandt andre FPÖ's partileder Heinz-Christian Strache var indblandet. Strache var gået i en fælde for at undergrave ham, idet han tilbød statslige kontrakter mod partistøtte til en russisk kvinde. Både SPÖ, mindre partier og Kurz' tidligere koalitionpartner FPÖ, som trak sig fra regeringen efter, at Kurz afsatte FPÖ-statsråd Strache, stemte for forslaget. En midlertidig regering blev få dage ledet af den tidligere finansminister Hartwig Löger. Derefter fulgte udnævnelsen af regeringen Brigitte Bierlein frem til nyvalgene i september 2019. Det var første gang i den østrigske republiks historie at en regering var blevet fældet af et mistillidsvotum – til trods for 185 forsøg siden 1945. Med en varighed på knapt halvandet år var Kurz' regeringsperiode også blandt de korteste i landets historie.[10][11][12][13][14][15][16]
Efter nationalrådsvalget i Østrig 2019, hvor ÖVP vandt, indledte Kurz regeringsforhandlinger med partiet de grønne. I januar 2020 præsenterede Kurz en regeringsplatform, og blev den 7. januar indsat som ny kansler.[17][18]. Han trak sig 9. oktober 2021 for ikke at blive væltet ved en mistillidsafstemning ugen efter som følge af en igangværende korruptionsskandale.
Noter redigér
- ^ Meinhart, Edith og Zöchling, Christa (13. december 2013). "Sebastian Kurz: Prinz Gutgelaunt". profil (tysk). Arkiveret fra originalen 24. oktober 2014. Hentet 15. juli 2014.
- ^ "Trauen Sie sich alles zu, Herr Kurz?". Krone (tysk). 17. december 2013. Arkiveret fra originalen 3. april 2019. Hentet 9. januar 2020.
- ^ Khomenko, Sofia (19. februar 2013). "Sebastian Kurz: „Es gibt in jeder Partei Gfraster"" (tysk). mokant.at. Arkiveret fra originalen 19. juli 2014. Hentet 15. juli 2014.
- ^ "Sebastian Kurz: „Ich kenne Strache. Er hetzt"". Heute (tysk). 21. april 2011. Arkiveret fra originalen 2017-01-11. Hentet 15. juli 2014.
- ^ "Sebastian Kurz - Curriculum Vitae" (engelsk). Austrian Foreign Ministry. Arkiveret fra originalen 2013-12-26. Hentet 15. juli 2014.
- ^ "Austria swears in EU's youngest foreign minister Sebastian Kurz" (engelsk). BBC. 16. december 2013. Arkiveret fra originalen 23. august 2014. Hentet 15. juli 2014.
- ^ "Sebastian Kurz als Vorzugsstimmenkaiser". Wiener Zeitung (tysk). 5. oktober 2013. Arkiveret fra originalen 27. juli 2014. Hentet 15. juli 2014.
- ^ peter.temel,raffaela.lindorfer. "Ein ÖVP-Parteitag für Sebastian Kurz und seine "neue Volkspartei"" (tysk). Arkiveret fra originalen 5. september 2019. Hentet 2017-07-29.
- ^ "Bundeskanzler Sebastian Kurz - Bundeskanzleramt Österreich". www.bundeskanzleramt.gv.at (østrigsk tysk). Arkiveret fra originalen 22. december 2017. Hentet 2017-12-18.
- ^ NTB (27. maj 2019). "Østerrikes regjering går av" (norsk). Aftenposten. Arkiveret fra originalen 2019-05-27. Hentet 27. maj 2019.
- ^ "Nationalrat beendet Regierung Kurz mit Misstrauensvotum" (østrigsk tysk). Der Standard. 27. maj 2019. Arkiveret fra originalen 27. maj 2019. Hentet 27. maj 2019.
- ^ APA (27. maj 2019). "516 Tage Regierung Kurz, aber nicht die kürzeste" (østrigsk tysk). Die Presse. Arkiveret fra originalen 27. maj 2019. Hentet 27. maj 2019.
- ^ Redaksjonen og presseagenturer (27. maj 2019). "Aus für Regierung Kurz" (østrigsk tysk). ORF. Arkiveret fra originalen 2019-05-27. Hentet 27. maj 2019.
- ^ DPA og AFP (27. maj 2019). "Österreichs Kanzler Kurz gestürzt" (tysk). Franfurter Allgemeine. Arkiveret fra originalen 2019-05-27. Hentet 27. maj 2019.
- ^ kurier.at, mog, kap (27. maj 2019). "Zum Nachschauen: Nationalrat entzieht der Regierung das Vertrauen" (østrigsk tysk). Kurier. Arkiveret fra originalen 2019-05-27. Hentet 27. maj 2019.
- ^ "Kürzer als Kurz" (østrigsk tysk). Der Standard. 28. maj 2019. Arkiveret fra originalen 2019-05-28. Hentet 28. maj 2019.
- ^ Aftenposten, 3. januar 2020, side 10
- ^ "Bundeskanzler Sebastian Kurz - Bundeskanzleramt Österreich". www.bundeskanzleramt.gv.at. Arkiveret fra originalen 10. januar 2020. Hentet 2020-01-07.
