Sergej Mikhajlovitj Eisenstein (russisk: Сергей Михайлович Эйзенштейн tr. Sergej Mikhajlovitj Ejsenstejn , lettisk: Sergejs Eizenšteins) (23. januar 1898, Riga, Letland11. februar 1948) var en russisk teater- og filminstruktør samt filmteoretiker i det daværende Sovjetunionen.

Sergej Eisenstein
Portræt fra 1935.
Personlig information
Fulde navn Sergej Mikhajlovitj Eisenstein
Født Сергей Михайлович Эйзенштейн Rediger på Wikidata
23. januar 1898
Riga, Guvernement Livland, Russiske Kejserrige. Rusland
Død 11. februar 1948 (50 år)
Moskva, Sovjet Unionen. Sovjetunionen
Dødsårsag Hjerteanfald Rediger på Wikidata
Gravsted Novodevitjekirkegården Rediger på Wikidata
Nationalitet Russisk
Religion Ateisme Rediger på Wikidata
Forældre Julia Eisenstein
Mikhail Eisenstein
Ægtefælle Pera Atasheva (1934 - 1948)
Børn Ingen
Uddannelses­sted Sankt Peterborgs statsuniversitet for arkitektur og byggeteknik Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Teater- og filminstruktør
Filmteoretiker
Aktive år 1920 - 1948
Nomineringer og priser
Udmærkelser Hædret kunstner i RSFSR
Medalje "For tappert arbejde under den Store Fædrelandskrig 1941 til 1945".
Leninordenen (1939)
Stalinprisen (1941, 1946)
Medaljen til minde om Moskvas 800-årsjubilæum med flere Rediger på Wikidata
Signatur
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Eisenstein og den russiske formalisme redigér

Sergej Eisenstein tilhører den russisk formalistiske skole, der opstod i 1920'erne og blandt andet også involverede teoretikeren og filmskaberen Vsevolod Pudovkin (1893-1953). Formalisterne anså, som betegnelsen antyder, filmens formelle træk som det interessante ved filmkunsten, hvorfor filmens centrale funktion består i en afvigelse fra ”realismen”. De understregede på den måde forskellen mellem et givent medies fremstillinger og virkeligheden. Hverken Pudovkin eller Eisenstein opfattede filmsproget som indeksikalsk, i og med et forståeligt filmisk forløb ifølge dem ikke kan frembringes rent indeksikalsk via registrering af et virkelighedsudsnit.

Hos den tidlige Eisenstein var montage en kombination af attraktioner (cirkus, verité) og mekanik (begrebet stammer fra industrien), der ikke lod sig underkaste en narrativ logik. Senere blev ideen om en `attraktionernes montage´ forladt til fordel for selve montagen. I den forbindelse var det ikke nok blot at kæde billeder sammen. Der måtte konstant skabes konflikter og kontraster mellem indstillingernes indhold, komposition osv., idet montagen ellers ikke ville kunne stimulere og provokere tilskueren til medtænkning. Montagen forbandtes således med en aggressiv klipning, vinkling og billedkomposition (bl.a. i form af splitscreens og profilindstillinger i Strejke fra 1924, der tydeligt har inspireret Tomas Gislason i dokumentarfilmen Den højeste straf fra (2000)). Men fra 1935 blev montage et begreb, der også dækkede den enkelte indstilling, hvorfor montagen blev uafhængig af klipning i form af billedkomposition.

Eisensteins teorier kolliderede især med den franske teoretiker André Bazin, der så filmens indeksikale og ikoniske dipositioner som mediets særlige særtræk og styrke. Mht. til det grundlæggende syn på filmsprog havde Eisenstein og Bazin begge en billedteoretisk og en politisk filosofisk vinkel. Tegnteoretisk mente Eisenstein, at selvom filmsproget karakteriseres ved regelstyrede tegn (symboler), der dog ligner virkeligheden, så findes denne dobbelthed ikke på alle niveauer. Ikoniciteten er ganske vist fremherskende på indstillingens niveau, men sammenkædningen af billederne gør fremstillingen rent symbolsk. Enkeltbilleder har altså en ikonisk værdi, men hvis man sammenklipper et nærbillede af en pistol, et totalbillede af to cowboys og et ultranærbillede af øjne, så de kommer til at betyde pistolduel, har det ikke noget med det enkelte billede, men med sprogregler at gøre.

I modsætning til Pudovkin mente Eisenstein ikke, at billederne er sat sammen i et forløb (syntagme), der er en funktion af disses betydning. Han mente derimod, at billederne konstant bringes i konflikt med hinanden, så der opstår en ny helhed, der ikke blot udtrykker mere end de enkelte indstillinger, men er af en helt anden orden. Dette synspunkt relaterer til de dialektiske principper, marxismen hviler på, og dermed også til den sociale struktur, der var Eisensteins udgangspunkt. Dvs. at hans skabelsesmetode afspejler strukturen i det proletariske samfund. Den er politisk præget og kan bruges som politisk våben.

Kilder redigér

  • Kjørup, Søren: Eisenstein og montage-teorierne
  • Kjørup, Søren: Film, virkelighed og ideologi

Filmografi redigér

Eksterne henvisninger redigér

 Spire
Denne biografiske artikel om en russer, eller en person født i Rusland, er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.