Shogi
Shogi er et japansk brætspil, der har en del ligheder med skak. En særegenhed ved shogi er, at når man slår en af modstanderens brikker, bliver den ens egen, og når man er i trækket, kan man sætte den ind på brættet i stedet for at flytte en af de brikker, der allerede er på brættet.
Udstyr redigér
To spillere, sort / hvid (jap. Sente (先手) og Gote (後手)), spiller på et bræt med 9×9 felter, der dog ikke nødvendigvis er lavet af træ. En anden vigtig forskel fra et typisk skakbræt er, at der ikke er forskellige farver på disse felter.
Begge spillere har 20 flade, femkantede brikker i forskellige størrelser. Spidsen peger væk fra den spiller, som de tilhører, og der er ingen farveforskel på brikkerne, så begge spillere kan bruge dem. Hver spiller har følgende brikker:
- 1 konge
- 1 tårn
- 1 løber
- 2 guldgeneraler (ofte kaldt "guld")
- 2 sølvgeneraler (ofte kaldt "sølv")
- 2 springere
- 2 lanser
- 9 bønder
Selvom disse navne er nærmere en løs oversættelse end en direkte oversættelse af de originale japanske navne på brikkerne, repræsenterer de dem, er accepteret og bruges i praksis blandt Shogi-spillere i Vesten. Bemærk også, at der ikke er nogen dronning som i skak.
Hvert brik har sit navn indskrevet på overfladen i form af to kanji (Tegn af kinesisk oprindelse) lavet i sort. På bagsiden af hver brik undtagen "Kongen" og "Guldgeneralerne" findes der op til to andre tegn, der nogle gange er skrevet i rødt, selvom det ikke er traditionel praksis, der signaliserer, at brikken er blevet forfremmet. Der er også symbolske brikker designet til vestlige spillere, der opfatter de japanske tegn som en hindring ift. at lære spillet, og disse har vist sig at være nyttige i overgangsfasen. Ellers kan spillerne sikkert fokusere på at lære de øverste tegn, da kun disse er nødvendige for at genkende brikker.
I begyndelsen af spillet placerer begge spillere deres brikker, så de fra deres eget perspektiv står som for den nederste spiller i billedet ovenfor.
Træk og typer af brikker redigér
Hvis en spiller kan flytte en af sine brikker til et felt, hvor en af modstanderens brikker står, er det muligt at slå denne brik ud ved at fjerne den og erstatte den med den nuværende brik. Det er ikke muligt at gå til eller gennem et felt, der er optaget af en af ens egne brikker eller gennem et felt, der er optaget af en af modstanderens brikker. Det er ikke ualmindeligt at bruge en slags træplade eller komadai (駒台) til brikkerne, men det vigtigste er at holde brikkerne synlige, da slåede brikker har en indflydelse på spillet.
"Springeren" i Shogi kan som den eneste brik springe over andre brikker, både egne og modstanderens. Det er dog en anden variant end springeren i skak.
"Lansen", "Løberen" og "Tårnet" har det til fælles, at de kan flyttes en række felter i en lige linje, der kun er begrænset af kanten af brættet og eventuelle brikker i vejen. Skakspillere kan let forstå dette træk.
Alle brikker undtagen "Springeren" bevæger sig enten orthogonalt (Dvs. i en af retningerne tilsvarende et plustegn, '+' ) eller diagonalt (På skråt).
Konge redigér
Kongen (王将, "Osho" eller 玉将, "Gyokushoen") kan bevæge sig ét skridt i enhver retning orthogonalt eller diagonalt.
 |
|
Tårn redigér
Tårnet (飛車, "hisha") kan flytte et ubegrænset antal felter langs en af de fire ortogonale retninger, dvs. ikke i en vinkel, der ikke er ret.
 |
|
Løber redigér
Løberen (角行, "kakugyō") kan flytte et ubegrænset antal felter diagonalt.
 |
|
Guldgeneral redigér
Guldgeneralen (金将, «kinshō») kan flytte ét skridt ortogonalt (Vinkelret) eller ét skridt diagonalt (Skråt) fremad. Det kan være nemmere at huske på, at den kan flyttes ét skridt i enhver retning undtagen diagonalt bagud.
 |
|
Sølvgeneral redigér
Sølvgeneralen (銀将, "ginshō") kan flytte ét skridt diagonalt (skråt) eller ét skridt lige frem. Den kan med andre ord ikke gå til siden eller lige tilbage.
 |
|
Springer redigér
Springeren (桂馬, «keima») kan til enhver tid gå ét af de maks. To mulige felter, mere specifikt til feltet, der er et skridt lige frem og derefter et skridt diagonalt fremad på hver side. Med andre ord kan dette ses som en L-form.
Springeren skal forfremmes, når den når længst fremme eller anden række, hvor der er mulighed for at bevæge sig frem til enden. Så låses der op for nye, mulige bevægelser (Se afsnittet om forfremmelse).
 |
|
Lanse redigér
Lansen (香車, "kyōsha") kan flytte sig et ubegrænset antal felter lige frem. Den kan ikke trække sig tilbage eller flytte til siden.
Lansen skal forfremmes, når den når den anden ende, så brikken kan bruges til nye, mulige bevægelser (Se afsnittet om forfremmelse).
 |
|
Bonde redigér
Bonden (歩兵, "fuhyō") kan kun flytte ét skridt lige ud og kan aldrig trække sig tilbage. Bonden slår ikke diagonalt som i skak (Se artiklen "bonde i skak").
Bonden skal forfremmes, når den når den fjerneste linje for at fortsætte med nye, mulige bevægelser (Se afsnittet om forfremmelse).
 |
|
Forfremmelse redigér
En spillers forfremmelseszone består af de tre yderste rækker for hver spiller, altså lidt i samme stil som det ses i dam eller skak med henholdsvis dronningen i dam og bønderne i skak.
Hvis man flytter en brik ind eller ud af denne zone kan man forfremme brikken (Gælder ikke for "dropping") i slutningen af turen. Dette gøres ved at vende brikken, så det bliver tydeliggjort, at den nu er en forfremmet brik. En forfremmet brik har et andet tegn, når den bliver vendt og derfor tydeliggøres det, at den er forfremmet.
| 歩 | 歩 | 歩 | 歩 | 歩 | 歩 | 歩 | 歩 | 歩 |
| 角 | 飛 | |||||||
| 香 | 桂 | 銀 | 金 | 王 | 金 | 銀 | 桂 | 香 |
Forfremmede brikker mister deres status, når de bliver slået. Ellers er forfremmelsen permanent.
Forfremmelse af en den respektive brik fører til, at den modtager nye mulige træk som følgende:
- Sølvgeneral, springeren, lansen og bonden vil nu bevæge sig som en guldgeneral.
- Tårnet og løberen holder deres oprindelige bevægelser, men kan nu også bevæge sig som en konge, et skridt i enhver retning.
- Kongen og guldgeneralen forfremmes ikke, bagsiden af disse brikker har intet tegn. Brikker, der allerede er forfremmet, kan heller ikke forfremmes.
En forfremmet brik vises meget ofte i rødt, enten i rigtige briksæt eller i computerspil. Dette er med det formål at se dem bedre.
Forfremmet tårn redigér
Et forfremmet tårn (竜王, «ryū-ō», "dragekonge", 竜 drage + 王 konge) kan flytte som et tårn eller en konge, men ikke begge samtidig.
 |
|
Forfremmet løber redigér
En forfremmet løber (竜馬, «ryūma», "dragehest", 竜 drage + 馬 hest) kan flytte som en løber eller konge, men ikke begge samtidig.
 |
|
Andre forfremmede brikker redigér
De flytter alle som en guldgeneral.
 |
|
 |
|
 |
|
 |
|
En forfremmet bonde kaldes ofte "tokin" (と金).
For guldgeneralen og kongen, ingen forfremmelse.
Obligatorisk forfremmelse redigér
En bonde, springer eller lanse, der når den øverste række (den 9.) skal forfremmes. Ellers kunne de ikke lovligt bevæge sig igen, da de ikke kan gå tilbage eller gå til siderne. Derudover skal en springer også forfremmes, når den når den 8. række.
Dropping redigér
Slåede brikker er taget til fange i Shogi. Det er almindeligt at tale om brikker som man har «på hånden», og som kan bringes i spil igen af den spiller, der slog dem. En spiller kan vælge, fremfor at flytte en brik på brættet, at sætte ind en af hans brikker (men ikke i forfremmet tilstand) hvor som helst på brættet med nogle begrænsninger. Dette kaldes at droppe brikken, eller bare et "drop".
Et drop tæller som et træk, i stedet for at flytte en allerede-placeret brik.
Det er ikke tilladt at slå en brik ved drop, men det er ingen ting i vejen for at slå en brik eller forfremme i følgende træk.
Af hensyn til lovlige træk kan bønder, springere eller lanser ikke droppes på den bagerste række (9. række), og springere kan ikke droppes på hverken 8. eller 9. række.
En bonde kan heller ikke droppes på samme linje som en anden uforfremmet bonde tilhørende samme spiller. Som alle andre ulovlige trække medfører denne fejl (som ofte går under det japanske navn nifu, 二歩, hvilket betyder «to bønder») øjeblikkeligt tab af partiet.
Bønder kan desuden aldrig droppes sådan at kongen "sættes mat" (se dette) i samme træk. Derimod er der intet galt ved blot at angribe kongen med et normalt bondetræk (når dette angreb kan forsvares), eller sætte mat med andre brikker.
Skak og mat redigér
Når en spiller gør et træk som truer modstanderens konge (det vil sige, som medfører at kongen kan slås i næste træk dersom man ikke foretager sig noget), siges det gerne at man «skakker» kongen; kongen «står i skak». Kongen kan forsvares på flere måder:
- Slå brikken der angriber kongen.
- Flytte kongen til et felt, hvor den ikke angribes.
- Hvis den angribende brik angriber på lang afstand (lanse, tårn, løber), kan man sætte en brik mellem, evt. droppe én fra hånden for at blokere angrebet.
Hvis der ikke kan gøres noget for at forsvare kongen, er det skakmat og spillet er slut.
En skakmat (eller blot "mat") er en situation hvor kongen ikke kan undslippe slag i næste træk. Dette afslutter spillet. Det er også normalt som i skak at opgive partiet før det kommer så langt, hvis man kan se, at man er chanceløs.
Opstår samme stilling - både på brættet og på hånden - fire gange med samme spiller i trækket, er partiet remis. Bemærk, at det ikke, som i skak, er tilladt at fremtvinge trækgentagelse ved hjælp af skakker.
