Sinbads syvende rejse

Sinbads syvende rejse (The 7th Voyage of Sinbad) er en amerikansk fantasyfilm fra 1958, instrueret af Nathan Juran og berømt for Ray Harryhausens stop-motion-effekter og Bernard Herrmanns musik.

Sinbads syvende rejse
Overblik
Genre Monsterfilm,
fantasyfilm,
børnefilm,
eventyrfilm,
middelalderfilm Rediger på Wikidata
Instrueret af Ray Harryhausen,
Nathan H. Juran Rediger på Wikidata
Manuskript af Ray Harryhausen Rediger på Wikidata
Medvirkende Danny Green,
Kerwin Mathews,
Richard Eyer,
Kathryn Crosby,
Torin Thatcher,
Alec Mango,
Virgílio Teixeira Rediger på Wikidata
Fotografering Wilkie Cooper Rediger på Wikidata
Musik af Bernard Herrmann Rediger på Wikidata
Produceret af Charles H. Schneer,
Ray Harryhausen Rediger på Wikidata
Distributør Columbia Pictures,
Netflix Rediger på Wikidata
Udgivelsesdato 5. december 1958,
1958 Rediger på Wikidata
Længde 90 min. Rediger på Wikidata
Oprindelsesland USA Rediger på Wikidata
Sprog Engelsk Rediger på Wikidata
Links
på IMDb Rediger på Wikidata
i SFDb Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Kerwin Mathews spiller hovedrollen som den heroiske kaptajn Sinbad, der forsøger at redde en smuk prinsesse (Kathryn Grant) fra en ond troldmand (Torin Thatcher). Undervejs må han prøve kræfter med bl.a. en tohovedet rok, en kæmpekyklop, en drage og et fægtende skelet.

Sinbads syvende rejse var første gang i filmhistorien, man så mytologiske 1001 nats-væsner optræde som livagtige, tredimensionale væsner, side om side med levende skuespillere, og endda i farver. Tidligere havde man typisk brugt store, klodsede papmachedukker eller skuespillere i fantasifuld makeup, men i Sinbads syvende rejse er disse væsner skabt af animatoren Ray Harryhausen via stop-motion og kombineret med de levende skuespillere via bagprojektion. Selvom filmen i dag kan virke dated, gjorde Harryhausens effekter et voldsomt indtryk på datidens publikum. Den danske dvd-udgivelse indeholder en dokumentar, hvor forskellige filmskabere erindrer, hvordan filmen påvirkede dem.

Filmen vandt i 1959 en Hugo Award for Best Dramatic Presentation.

Bernard Herrmanns musik, der bl.a. omfatter et hidsigt skelet-stykke for xylofon og orkester, er genindspillet to gange, først som en kort suite dirigeret af Herrmann selv, siden komplet med Royal Scottish National Orchestra dirigeret af John Debney.

En scene i filmen, hvor Sinbad fægter med et skelet på en vindeltrappe, inspirerede en tilsvarende fægtescene i filmen Highlander (1986).

Eksterne henvisninger redigér