Skoldkopper
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Skoldkopper[a] (tidligere også kaldet skålkopper) er en meget smitsom sygdom, som skyldes varicella-zoster virus.[1]
| Skoldkopper Klassifikation | |
|---|---|
 | |
| Information | |
| Navn | Skoldkopper |
| Medicinsk fagområde |
pædiatri, infektionsmedicin  |
| SKS | DB01 |
| ICD-10 | B01 |
| DiseasesDB |
29118 |
| MedlinePlus |
001592 |
| ICD-9-CM |
052, 052.9 |
| Patientplus |
chickenpox-pro |
| MeSH |
D002644 |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
| Human herpesvirus 3 | |
|---|---|
|
Barn med skoldkopper | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Domæne | Vira (Virus) |
| (urangeret) | Gruppe I (dsDNA) |
| Familie | Herpesviridae |
| Slægt | Varicellovirus |
| Art | human herpesvirus 3 |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Sygdommen rammer stort set kun børn og er her en ret almindelig børnesygdom. Sygdommen kan forebygges med vaccination, men da sygdommen normalt forløber forholdsvis fredeligt og efterlader personen med livslang immunitet for sygdommen, udelader nogle lande at inkludere vaccinen i børnevaccinationsprogrammet. I Danmark har myndighederne aldrig evalueret om vaccinen bør indgå i børnevaccinationsprogrammet.
Sygdommen smitter ved direkte kontakt, men den er også luftbåren. Det er en af de mest smitsomme infektioner.
Sygdommen starter med let feber, hoste og evt. hovedpine. Efter to – fem dage fremkommer et rødt karakteristisk udslæt. Nogle personer bliver ikke så voldsomt angrebet og får kun et mindre udslæt, mens andre får røde prikker over det meste af kroppen. Efter nogle timer udvikles de røde prikker til væskende blærer, der efter et par dage brister og danner sårskorpe. Ofte kommer det røde udslæt i en – tre bølger under sygdomsforløbet. Indtil alle blærer har dannet sårskorpe kan personen smitte andre personer. Kradses der hul på blærerne kan de ved infektion efterlade ar. Blærerne er meget kløende; løst tøj, kolde omslag og salve – typisk zinksalve – kan lindre. Sygdomsforløbet varer normalt 7 – 10 dage. I meget sjældne tilfælde kan der optræde hjernebetændelse eller blodprop i hjernen som komplikation til skoldkopperne.
Selvom man har haft sygdommen og dermed er immun overfor skoldkopper resten af livet, kan sygdommen bryde ud senere i livet, da virusset findes i en dvaletilstand i kroppen. Har en person et meget lavt immunforsvar kan virus derfor bryde ud i såkaldt helvedesild, der kræver behandling. Hos en voksen, der får skoldkopper for første gang, klør det mere end hos børn. Gravide der ikke har haft skoldkopper tidligere kan risikere fosterskader ved smitte.
Vaccination redigér
Skoldkoppevaccinen er en levende (svækket) virus til at beskytte mod virussygdom almindeligvis kendt som skoldkopper forårsaget af varicella zoster virus (VZV). Den varicella vaccine er markedsført som VARIVAX i af Merck og som Varilrix af GlaxoSmithKline. En anden vaccine, der er kendt som Zostavax er en større end normal dosis VARIVAX og anvendes i ældre voksne for at reducere risikoen for helvedesild (også kaldet herpes zoster) og postherpetisk neuralgi, som er forårsaget af den samme virus. Vaccinen er på verdenssundhedsorganisationens (WHO) liste over essentielle lægemidler, nødvendig i et sundhedssystem.
Se også redigér
Noter redigér
- ^ Navnet kommer af, at udslættene kan se ud som sporene efter skoldning.
Kilder redigér
- ^ Gershon A. (2008). "Varicella-zoster virus infections". Pediatrics in Review. 29 (1): 5-11. doi:10.1542/pir.29-1-5. Citeret i Lægehåndbogen.
{{cite journal}}: Ekstern henvisning i|postscript=
- www.news-medical.net: What-is-Chickenpox Arkiveret 13. januar 2022 hos Wayback Machine Hentet 2. januar 2012
|
Du bør aldrig bruge information fra Internettet, herunder Wikipedia, som eneste kilde til beslutninger eller tiltag i sundhedsmæssige spørgsmål. Ved spørgsmål om medicin bør du rådspørge apoteket eller din læge, og ved sundhedsspørgsmål relevant autoriseret sundhedspersonale. Ved dyresygdomme bør du konsultere en dyrlæge. Brug aldrig receptpligtig medicin uden råd fra en læge. Søg råd på apoteket ved brug af håndkøbsmedicin og naturmedicin, specielt hvis du også bruger receptpligtig medicin. Brug af flere slags medicin samtidig kan have utilsigtede effekter.. |
 | Spire Denne artikel om sygdom er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |