Et smartur (også kaldt smartwatch) er et armbåndsur med avancerede funktioner som fx kamera, telefon og trykfølsom skærm. Ordet "smartur" blev føjet til den danske retskrivningsordbog i år 2012[1].

Samsung Galaxy Watch, der kommunikerer med brugerens telefon via Bluetooth
Pebble, et ur fra år 2013, der kommunikerer med brugerens telefon via Bluetooth

Smartursteknologien er i hastig udvikling og er en del af wearable-trenden, der i 2013 havde en samlet markedsværdi på 3-5 milliarder dollar. Denne værdi forventedes dog at tidobles inden for de efterfølgende 3-5 år[2]. I en rapport fra 2014 blev antallet af smarture i år 2018 anslået til at blive 68 millioner[3].

Det mest udbredte styresystem til smarture er Google Android, der samtidig også er det mest udbredte styresystem til smartphones[4]. Android fungerer både til runde og firkantede smarture og flere forskellige producenter af smarture anvender styresystemet[5].

Kilder/referencer redigér

  1. ^ Nye Ord i Dansk — Dansk Sprognævn
  2. ^ "Er "wearable tech" til at bære? | Tech tjek - teknologi til folket". Arkiveret fra originalen 20. januar 2015. Hentet 19. januar 2015.
  3. ^ Wearables State of the Market
  4. ^ IDC: Smartphone OS Market Share 2015, 2014, 2013, and 2012
  5. ^ Android Wear

Se også redigér

 
Wikimedia Commons har medier relateret til: