Snude
En snude er en fremstukket del af et dyrs ansigt, der består af næse, mund og kæbe. På mange dyr kaldes det samme område en mule. De våde håløse område omkring næseborene ved næsen kaldes Rhinarium (i daglig tale "kolde våde næse" på nogle dyr). Rinarium bliver ofte associeret med en en bedre lugtesans. Snuden har normalt mange nerver og er derfor et følsomt punkt, der kan betragtes som et svagt eller sårbart sted på de fleste dyr,[1] idet slag på snuden kan lamme eller slå dyret ud pga. opbygningen, og i nogle tilfælde kan den falde af, hvis man anvender tilpas meget kraft.[2]
Snude findes hos pattedyr i en lang række forksellige former. Nogle dy, inklusive bjørne og store katte, har kasse-agtige snuder, mens andre har en mere spids form. Svin har en flad cylinderisk snude.
Dyrene bruger deres snuder til en række forskellige formål. Elefantens snabel bruges både til at spise og drikke, men også til at flytte ting og sociale formål og kontakt. Svin bruger snuden til at grave i jorden, og mange havpattedyr inklusive søelefanter og hvalrosser, benytter ligeledes snudepartiet til at søge efter føde på havbunden.[3]
Galleri redigér
-
-
-
Svin har en flad cylenderisk snude som de bruger til at rode i jorden -
Snuden på en cockerspaniel. Hunde har en veludviklet lugtesans. -
Hunde kan avles efter særlige eneskaber. En mops er avlet til at have en meget flad snude.
Referencer redigér
- ^ Dealing with attacks by wild animals Arkiveret 23. januar 2019 hos Wayback Machine. survival-expert.com. Hentet 13/1-2019
- ^ The Cyclopædia of Anatomy and Physiology, Robert Bentley Todd, Longman, Brown, Green, Longmans & Roberts, 1852, ... this is especially the case with those which have the lips or nostrils prolonged into a snout or proboscis, as in the pig, the rhinoceros, the tapir, and the elephant ...
- ^ Ray, C.; McCormick-Ray, J.; Berg, P.; Epstein, H.E. (2006). "Pacific Walrus: Benthic bioturbator of Beringia". Journal of Experimental Marine Biology and Ecology. 330: 403-419. doi:10.1016/j.jembe.2005.12.043.
