Sogndalssfjorden er den centrale del af fjordarm på nordsiden af Sognefjorden. Den ligger i Sogndal kommune i Vestland fylke i Norge. Ud mod Sognefjorden ligger Norafjorden; Inderst deles Sogndalsfjorden op i de mindre fjordarme Eidsfjorden og Barsnesfjorden; Samlet er fjorden 21 kilometer lang.[1] Elvene Sogndalselven og Årøyelven løber ud i fjorden.[2]

Map
Sogndalsfjordens placering i Sognefjorden i Norge
Sogndalsfjøra set tværs over Sogndalsfjorden fra Kjørnes.
Loftesnesbrua på skellet mellem Barsnesfjorden (bag) og Sogndalsfjorden (foran). Sogndal centrum til venstre.
Slindebirken af Thomas Fearnley, motivet er Sogndalsfjordens/Norafjordens udmunding i Sognefjorden.

Fjorden er op til 200 meter dyb og Sogndalsdalen danner en hængende dal der den munder ud i fjorden ved Sogndalsfjøra/Stedje. Fjorden har et langstrakt dyb på 100-200 meter til tærsklen ved Nornes-Fimreite. Tærsklen når næsten op til overfladen og fjorden er her under 1 km bred. Udenfor Fimreite-Slinde går det i Norafjorden brat ned til omkring 1000 meters dybde i hovedfjorden og Sogndalsfjorden danner en hængende dal i forhold til Sognefjorden.[3] Inderst ligger Barsnesfjorden adskilt fra Sogndalsfjorden af et næs på hver side. [4]

Sogndalsfjorden-Barsnesfjorden danner sammen med Lustrafjorden en halvø med fjeldtoppe på over 1000 meter og store skogklædte skråninger.[5] Kaupanger ligger på denne halvø.

I 1184 stod Slaget ved Fimreite yderst i fjorden.

Både Sogndalselven og Årøyelven er lakseførende og laksen som vandrer ind fjorden for at gå op i Årøyelven blev regnet som særlig stor.[2][6] I Sogndalsfjorden har der været fisket laks med kilenot og kroggarn.[2] Der har også været et godt brislingfiskeri formentlig på grund af den store tilførsel af ferskvand fra elvene inderst i fjorden. I 1800-tallet blev der drevet en del torskefiskeri med garn[7] og der blev taget en god del små sild.[8]

Det smalle punkt ved Nornes er vanskelig at passere med båd i mørket og Fylkesbådene opsatte en fyrlygte.[9] Sognefjorden trafikeres blandt andet af hurtigbåd til Bergen.[10]

Referencer redigér

  1. ^ Sogndalsfjorden på Norgeskart.no fra Statens kartverk
  2. ^ a b c Eggum, Terje (1997). Laks i sikte: om laksen i Sognefjorden og tilliggande elvar og om Sogn laksestyre gjennom 100 år. Leikanger: Skald. ISBN 8299291550.
  3. ^ Farestveit, Jon (1987). Sogndal: natur og landformer. [Sogndal].
  4. ^ Farestveit, Jon (1998). På tur i Indre Sogn: omtale av turruter i Sogndal, Luster, Fjærland og Årdal = Walking and hiking in the Inner Sogn area : description of walking and hiking routes in the villages of Sogndal, Luster, Fjærland and Årdal. Leikanger: Skald. ISBN 8299291577.
  5. ^ Hoprekstad, Olav (1938). Sogn: landet og folket. Bergen: Lunde.
  6. ^ Årøyelva på snl.no
  7. ^ Fiskarsoga for Sogn og Fjordane. Bergen: Lunde. 1939.
  8. ^ Engesæter, Aage (1976). Sogndalsfjøra 1801-1875: trekk av den sosiale og økonomiske historia i ein strandstad. Bergen: [Forfattaren].
  9. ^ Bendiksen, M (1962). Minner fra sjømannslivet. [Hermansverk]: Sogn og Fjordane.
  10. ^ Hurtigbåtruter Sogn og Fjordane

Koordinater: 61°11′47.558″N 7°3′23.962″Ø / 61.19654389°N 7.05665611°Ø / 61.19654389; 7.05665611