Sort morbær (Morus nigra) er et lille, løvfældende træ med en bredkronet vækstform. Stammen er kort og knudret, og grenene er udspærrede. Frugterne er meget velsmagende, når de er fuldmodne. Til gengæld har de ikke stor holdbarhed. De kaldes morbær.

Sort morbær
Sort morbær med frugter, som endnu ikke er modne.
Sort morbær med frugter,
som endnu ikke er modne.
Videnskabelig klassifikation
Rige Plantae (Planter)
Division Magnoliophyta (Dækfrøede)
Klasse Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden Rosales (Rosen-ordenen)
Familie Moraceae (Morbær-familien)
Slægt Morus (Morbær)
Art M. nigra
Videnskabeligt artsnavn
Morus nigra
Hjælp til læsning af taksobokse

Beskrivelse redigér

Barken er først grøn og en smule håret. Senere bliver den brun, og på gamle grene er den gråbrun og korkagtig. Knopperne sidder spredt, og de er lysegrønne, glatte og spidse.

Bladene er hjerteformede med en groft takket kant. Oversiden er græsgrøn, mens undersiden er lysegrøn. Blomstringen sker i juli-august, men den ses ikke, da blomsterne er grønne. Frugterne er sammensatte "bær", der ligner brombær påfaldende meget. De danner ikke modent frø i Danmark.

Rodnettet er groft og dybtgående (hvis ellers jorden er porøs nok).

Højde x bredde og årlig tilvækst: 10 x 10 m (15 x 10 cm/år). Den regnes som hårdfør til USDA sone 5.[1]

Hjemsted redigér

Sort morbær har været dyrket så længe, at man ikke ved, hvor træet egentlig stammer fra. Meget tyder f.eks. på, at det er tilpasset forholdene på Kaukasusbjergenes skråninger.

I Alnus-Pterocarya-skovene vokser den på fugtig og dårligt afdrænet bund langs kystsletten syd og sydvest for Sortehavet. Her findes arten sammen med bl.a. Acer insigne (en art af løn), ask, buksbom, figen, nældetræ, alm. skovranke, vin, asiatisk kaki, bittersød natskygge, bærperikon, finnet bispehue, granatæble, græsk træranke, iransk el, kaukasisk vedbend, kaukasisk vingevalnød, kristustorn, laurbærkirsebær, lægejasmin, mispel, Smilax excelsa (en art af sarsaparil) og sommerhyld[2]

Anvendelse redigér

Ved anvendelse i haver skal man huske, at beskæring bør udføres i december for at undgå, at træet "bløder".

Mange dyr er vilde med at spise bladene fra morbærtræer, ikke kun silkelarverne, således kan bladene bruges til løv-hø til de fleste husdyr, dog skal man grundet et relativt højt sukkerindhold, være varsom ved ad libitum fodring.

Sorter redigér

Der findes en mængde forskellige spiselige sorter af sort morbær, men man bør være opmærksom på at planteskolen ikke har byttet rundt på de forskellige slags morbær, da det er en relativt ubenyttet plante i Danmark, og lider hos mange planteskoler, desværre under, et vist ukendskab og forvirring imellem de forskellige arter. Til det danske klima bør man foretrække ægte sort morbær af sorterne:

  • Black Beauty
  • Black English
  • Chelsea
  • Kaester
  • King James the 1st'
  • Persian Fruiting Mulberry eller Black Persian
  • Hicks Fancy
  • Wellington

Se også redigér

Note redigér

Eksternt link redigér


 Søsterprojekter med yderligere information: