Stellersand (Polysticta stelleri) er en fugleart blandt de egentlige andefugle. Den er på størrelse med en troldand, men er nærmest beslægtet med edderfuglen. Arten yngler langs kysten og i søer og floder i det nordlige Sibirien og Alaska, mens den overvintrer på havet nær kysten, de fleste i Beringshavet, men nogle også blandt andet i Varangerfjorden i Norge samt i den østlige del af Østersøen. Stellersand er opkaldt efter den tyske naturhistoriker Georg Wilhelm Steller (1709-1746). Det er den eneste art i slægten Polysticta.

Stellersand
En han
En han
Bevaringsstatus

Sårbar  (IUCN 3.1)
Videnskabelig klassifikation
Rige Animalia (Dyr)
Række Chordata (Chordater)
Klasse Aves (Fugle)
Orden Anseriformes (Andefugle)
Familie Anatidae (Egentlige andefugle)
Slægt Polysticta
Art P. stelleri
Videnskabeligt artsnavn
Polysticta stelleri
(Pallas, 1769)
Hjælp til læsning af taksobokse

Rødliste redigér

Stellersanden er i den internationale rødliste angivet som sårbar. Dette skyldes, at bestanden i artens kerneområde i Alaska i øjeblikket går stærkt tilbage. Årsagen er ukendt.[1]

Kilder og eksterne henvisninger redigér

  1. ^ BirdLife International (2015): Steller's Eider - BirdLife Species Factsheet Arkiveret 2. april 2015 hos Wayback Machine
 Spire
Denne artikel om fugle er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.