Store Damme er en lille by i Fanefjord SognMøn med 604 indbyggere (2023)[1]. Det meste af byen ligger langs Fanefjordgade, Fanefjord Kirkevej og ved Dammegade. Store Damme ligger i Vordingborg Kommune og hører til Region Sjælland.

Store Damme
Overblik
Land Danmark Danmark
Region Region Sjælland
Kommune Vordingborg Kommune
Sogn Fanefjord Sogn
Postnr. 4792 Askeby
Demografi
St. Damme by 604[1] (2023)
Kommunen 45.441[1] (2023)
 - Areal 621,00 km²
Andet
Tidszone UTC +1
Hjemmeside www.vordingborg.dk
Oversigtskort

Store Damme (eller bare "Damme") er den største bebyggelse i sognet.

Navnet blev tidligere stavet Dame og udtalt " Daam' " af de lokale.

Byen er nævnt 1513, og landsbyen blev udskiftet i 1800. Der var en rytterskole fra 1726 nu Fanefjord Kirkevej 3. En sandstenstavle herfra og en tilsvarende tavle fra rytterskolen i Hårbølle blev flyttet til Fanefjordskolen på Fanefjordgade, da skolen blev opført i 1960.

Et smykkemuseum og Den danske Scenografisamling, Fanefjord Sparekasse, stiftet 1901, en brugs og flere kunsthåndværkere ligger her.

Præstebjerg på 47 m øst for byen er Fanefjord Sogns højeste punkt.

Lille Damme er en mindre, spredt bebyggelse, ca. 2 km vest for Store Damme.

Kilder redigér

  • Trap, J. P. Danmark. Præstø Amt. Bind IV, 5. udg., 1955.
  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
 Spire
Denne artikel om geografi i Vordingborg Kommune er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.