Streets of London (sang)

"Streets of London" er en sang skrevet af den britiske folkemusiker Ralph McTell. Den blev indspillet første gang til hans album Spiral Staircase fra 1969, men blev ikke udgivet i Storbritannien som single før 1974. Sangen er blevet indspillet i coverversioner af over 200 kunstnere.[1]

"Streets of London"
Single af Ralph McTell
fra albummet Spiral Staircase
Udgivet 1969 Spiral Staircase
1970 Revisited
1971 You Well-Meaning Brought Me Here (US release)
1974 UK single
1975 Streets...
Format Single
Indspillet 1968, 1970, 1971, 1974
Skrevet af Ralph McTell

Baggrund redigér

Sangen blev inspireret af McTells oplevelser som gademusiker og blaffer rundt omkring i Europa, og særligt i Paris, og de individuelle historier er taget fra folk i Paris. McTell ville oprindeligt have kaldt sangen "Streets of Paris";[2] men London blev til sidst valgt i stedet, da han indså at det var denne by han sang om.[3] Sangen fortæller om kontrasten mellem almindelige menneskers problemer og de problemer som hjemløse, ensomme, ældre, ignorerede og glemte medlemmer af samfundet har. I et interview på Radio 5 med Danny Baker den 16. juli 2016 fortalte McTell, at markedet han refererede til i teksten var Surrey Street Market i Croydon. McTell havde ofte set en ældre mand der, der ledte igennem aviserne efter en grapefrugt eller gulerod.

Komposition redigér

McTell lod være med at inkludere sangen på sit debutalbum, Eight Frames a Second, da han opfattede den som værende for deprimerende, og han indspillede den ikke før hans producer, Gus Dudgeon, overtalte ham til at gøre det til hans andet album i 1969. En genindspillet version nåede på hitlisterne i Holland i april 1972, hvor den toppede som nummer 9 den næste måned.[4] McTell genindspillede den til en single der blev udgivet i Storbritannien i 1974. McTell spillede sangen med fingerpicking-stil med AABA akkordprogression.[5]

Modtagelse redigér

Sangen blev McTells største kommercielle succes, idet den nåede nummer 2 på UK Singles Chart, og den solgte på et tidspunkt 90.000 eksemplarer om dagen.[6] I 1974 vandt han en Ivor Novello Award for Best Song Musically and Lyrically og modtog en sølvplade for pladeslaget.[7]

Referencer redigér

  1. ^ "Spiral Staircase". Ralph McTell official website. Hentet 22. august 2016.
  2. ^ Ralph McTell: Streets of London. wildfiremedia. 18. juni 2009 – via YouTube.
  3. ^ McCormick, Neil. "The rock star and the prime minister". The Daily Telegraph. Arkiveret fra originalen 3. marts 2016. Hentet 11. oktober 2012.
  4. ^ "Streets of London holding on to the #9 slot for the 2nd and last week on Veronica Top 40". radio538.nl. 20. maj 1972. Arkiveret fra originalen 16. juni 2011. Hentet 3. oktober 2017.
  5. ^ Raven, Michael (1. april 2006). English Folk Guitar. s. 82. ISBN 978-0-906114-74-2.
  6. ^ "Sold on Song: Streets of London". BBC. Hentet 16. februar 2009.
  7. ^ "Certified Awards Search: Streets of London". BPI. Arkiveret fra originalen 6. februar 2013. Hentet 22. september 2009.
 Spire
Denne musikartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.