En sukkerfabrik eller et sukkerraffinaderi er et produktionsanlæg, der raffinerer råsukker til hvid raffineret sukker eller raffinerer sukkerroer til sukker.

Sukkerfabrik på St. Croix

Mange sukkermøller fremstiller råsukker, som er sukker med melasse. Det giver mere farve og flere indholdsstoffer end det hvide sukker, som normalt anvendes i husholdningen, i sodavand og madvarer. Rørsukker behøver ikke raffinering, mens sukker fra sukkerroer stort set altid skal have fjernet den kraftige, uønskede smag af roer. Raffineret sukker er mere end 99 % ren sukrose.

Sukkerraffinaderi i Arabi, Louisiana, USA.

Mange sukkerfabrikker til raffinering af sukkerroer er ofte kun i funktion en del af året ved høsten.[1] Sukkermøller til sukkerrør er derimod ofte i brug hele året.

Sukkerfabrik i Groningen, Holland.

Råsukker bliver videreforarbejdet til rent hvidt sukker på lokale raffinaderier eller solgt til lokal industri og forbruger eller eksporteret til raffinaderier i destinationslandet. Sukkerfabrikker ligger ofte i områder, hvor forbruget af sukker er højt som Nordamerika, Europa og Japan. Siden 1990'erne er der opført mange højteknologiske sukkerfabrikker i MENAområdet; dvs. Dubai, Saudi Arabien og Algeriet. Verdens største sukkerraffinaderivirksomhed er American Sugar Refining, som har afdelinger i Nordamerika og Europa.

I Danmark dyrkes sukkerroer på særligt Lolland-Falster, og adskillige byer på øerne har haft sukkerfabrikker. I dag findes kun Nykøbing Falster Sukkerfabrik i Nykøbing Falster og Nakskov Sukkerfabrik i Nakskov, som hver producerer omkring 200.000 tons om året.[2] Begge drives af Nordic Sugars. Danisco ejede dem frem til 2009, da sukkerdivisionen blev købt af tyske Nordzucker, som navngav denne nytilkøbte virksomhed Nordic Sugars.[3][4] Fabrikkernes rest-affald (pulp og mask) bruges i mindre omfang i biogasanlæg.[5][6]

Historisk har der også været fabrikker andre steder,[7] bl.a Assens Sukkerfabrik og den statsstøttede sukkerproduktion i Dansk Vestindien, hvor plantagerne var bemandet med slaver.[8]

Råmaterialer blev ofte transporteret på smalsporede jernbaner fra marken til fabrikken.[9][10]

Referencer redigér

  1. ^ "GASKRISE SENDER 300.000 TONS SVENSKE SUKKERROER TIL LOLLAND-FALSTER | folketidende.dk". folketidende.dk. 24. august 2022.
  2. ^ "Fra roe til sukker: Sukkerfabrikken i Nykøbing Falster er den sødeste produktion | Samvirke". samvirke.dk. 19. november 2021.
  3. ^ Nordic Sugar Nakskov. Nordic Sugar. hentet 2/12-2014
  4. ^ Nordic Sugar Nykøbing. Nordic Sugar. Hentet 18/11-2014
  5. ^ "Roetop og halm til biogasproduktion". www.teknologisk.dk. Teknologisk Institut.
  6. ^ "Grøn Omstilling - Biogas på roer - Grøn Omstilling | TV2 ØST". TV2 Øst. 5. januar 2023.
  7. ^ "Sukkerfabrikation i Danmark". Nørre Søby Lokalarkiv.
  8. ^ "De sidste år med statsstøttet dansk produktion af sukker på St. Croix". dwis.dk.
  9. ^ "De danske Sukkerfabrikker". www.jernbanen.dk.
  10. ^ "1883: Sådan foregår produktionen på Nakskovs nye sukkerfabrik". Ingeniøren. 1883.