Tang eller makroalger er en samlebetegnelse for flere forskellige grupper af større, flercellede marine alger.

Typisk blæretang
For alternative betydninger, se Tang. (Se også artikler, som begynder med Tang)
Stora mængder tang ved Ystad, skyllet op af efterårsstormen 29. oktober 2013.

Betegnelse "tang" bruges om arter fra disse grupper af alger:

Desuden opfattes Almindelig bændeltang som værende tang, bl.a. qua navnet. Planten hedder også "Ålegræs" og hører til blomsterplanterne, og er altså slet ikke en alge.

Dette maleri af N.P. Mols fra 1910 viser, hvordan man hentede tang til gødning.
Carl Locher - Der læsses tang ved Hornbæk Strand - Statens Museum for Kunst.

Anvendelser redigér

Tang blev traditionelt brugt som gødning, enten ved at blive lagt i kompost, eller ved at blive pløjet direkte i marken.[1]

Flere arter af tang bruges i dag indenfor produktion af fødevarer, og finder også en vis anvendelse indenfor energiproduktion, forureningsbekæmpelse og medicin.

Anvendelsen af tang i dagligdagen, har siden industrialiseringen virkelig tog fat og frem til 2010, været en overset mulighed, i det danske køkken. Hvis man her ser bort fra nori plader, som er de traditionelle plader som sushi laves med.

I 2010 begynder de første danskere for alvor igen, at få øjene op for tang, og udviklingen er forsat frem til i dag. En udvikling der i høj grad skyldes kok og kostvejleder Anita Dietz.

I dag er tang fra Danmark, en del af langt de fleste helsekostbutikkers sortiment

Yderligere ses en stor udvikling i brugen af både frisk og tør tang, på de finere danske restauranter.

Indhold[2] redigér

kostfibre

Især brunalger indeholder masser af kostfibre, over 50% er påvist, i sorter som blæretang og savtang.

Fedt / Triglycerider

Tangs indhold af fedt overstiger aldrig 4%, ligeledes er indholdet af de eftertragtede omega-3 fedtsyrer godt repræsenteret. Dette er også grunden til, at fisk indholder omega-3, netop fordi at de spiser mikroalger (i daglig tale bare alger) og makroalger(tang).

Vitaminer og mineraler

De vigtige byggesten for kroppen, vitaminer og mineraler er tang rige på, en tommelfingerregel er, at tang indeholder imellem 10 og 100 gange så mange vitaminer og mineraler som frugt og grønt.

Umami

En af hovedårsagerne til at bruge tang i madlavningen, er den, til tider, meget eftertragtede umamismag. Især hos veganere er dette meget efterspurgt, da umami smagen fra kød, ikke er en mulighed.

Kilder og henvisninger redigér

  1. ^ "Salmonsen, 2. udgave, Tang". Projekt Runeberg.
  2. ^ Ifølge Dansk Tang
  Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.