Thomas Ebert

dansk roer, født 1973

Thomas Ebert (født 23. juli 1973 i Roskilde) er en dansk tidligere roer, der særligt var kendt som medlem af "Guldfireren" og dermed vinder af flere VM- og OL-medaljer.

Thomas Ebert
Født 23. juli 1973 (50 år) Rediger på Wikidata
Roskilde, Danmark Rediger på Wikidata
Højde 184 cm Rediger på Wikidata
Vægt 72 kg Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Roer Rediger på Wikidata
Deltog i roning ved sommer-OL 2008 - mændenes letvægtsfirer uden styrmand,
roning ved sommer-OL 2004 - mændenes letvægtsfirer uden styrmand,
roning ved sommer-OL 2000 - mændenes letvægtsfirer uden styrmand Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Årets Sportsnavn (1998, 2004) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Thomas Ebert
Medaljeoversigt
Roning mænd
Deltager for Danmark Danmark
Olympiske lege
Guldmedalje – første plads 2004 Athen Firer letvægt mænd
Guldmedalje – første plads 2008 Beijing Firer letvægt mænd
Bronzemedalje – tredje plads 2012 London Firer letvægt mænd
VM i roning
Guldmedalje – første plads 1996 Glasgow LM2−
Guldmedalje – første plads 1997 Aiguebelette LM4−
Guldmedalje – første plads 1998 Köln LM4−
Guldmedalje – første plads 1999 St. Catharines LM4−
Guldmedalje – første plads 2002 Sevilla LM4−
Guldmedalje – første plads 2003 Milano LM4−
Guldmedalje – første plads 2005 Gifu LM2−
Sølvmedalje – anden plads 2001 Luzern LM2−
Bronzemedalje – tredje plads 1995 Tampere LM2−

Rokarriere redigér

Ebert gjorde sig første gang bemærket på den internationale roscene, da han i 1990 var med til at vinde sølv ved junior-VM i firer uden styrmand. To år senere vandt han sølv i letvægtsfireren ved U/23-VM, og de to følgende år guld ved tilsvarende stævner. Hans første store resultat som senior kom i 1995, hvor han sammen med Bo Brask Helleberg blev verdensmester i letvægtstoeren, en bedrift de gentog året efter.[1]

I 1997 kom han med i "guldfireren", der året forinden havde vundet sin første OL-guldmedalje. Han erstattede her Niels Laulund, og han var dermed med til at vinde VM-guld tre tre år i træk (1997-1999).[2]

Ved OL 2000 i Sydney var danskerne dermed store favoritter. Besætningen bestod af Eskild Ebbesen, Victor Feddersen og Søren Madsen foruden Ebert (kun Madsen var ny i forhold til de tre foregående verdensmesterskaber).[2] Imidlertid blev danskerne sidst i sit indledende heat, men vandt derpå sikkert opsamlingsheatet. I semifinalen gik det bedre, og det blev til en andenplads efter Italien, som havde vundet i danskernes indledende heat. I finalen var Frankrig hurtigst og sejrede foran Australien, mens Danmark omsider besejrede Italien og sikrede sig bronze.[3]

Året efter blev det til dansk VM-sølv, og i 2002 var Ebert og resten af danskerne tilbage på VM-tronen, nu med Thor Kristensen, Stephan Mølvig og Ebbesen i båden. Denne besætning vandt også VM året efter,[2] og ved OL 2004 i Athen var de favoritter til at tilbageerobre guldet med samme besætning. I indledende heat satte de ny olympisk rekord (som Australien dog forbedrede i det følgende heat), og i semifinalen vandt de sikkert. I finalen lagde danskerne sig i spidsen fra starten, og der blev de og sejrede med over et sekund ned til Australien på andenpladsen, mens Italien fik bronze.[4]

I 2005 tog Ebert en pause fra letvægtsfireren og vendte tilbage til letvægtstoeren og makkerskabet med Bo Brask Helleberg. Det resulterede i VM-guld i denne disciplin, men derpå holdt han to års pause fra roningen.[1] I slutningen af 2007 vendte lysten dog tilbage, og Ebert kom igen med i fireren, hvor Eskild Ebbesen fortsat var med.[5]

Ved OL 2008 i Beijing kom firerens besætning til at bestå af Morten Jørgensen, Mads Kruse-Andersen, Ebbesen og Ebert. Danskerne vandt deres indledende heat i ny olympisk rekordtid og derpå deres semifinale. I finalen førte de hele vejen, og mens den canadiske båd fulgte godt med i første halvdel, hentede polakkerne dem og sikrede sig sølv mere end halvanden sekund efter danskerne, og Canada fik bronze.[6] Det blev Eberts sidste elitestævne.[1]

Igennem sin karriere opnåede Ebert i alt 25 danmarksmesterskaber, primært i letvægtstoeren, hvor han vandt 14.[7]

Han blev indstillet til rosportens største internationale pris, Thomas Keller-medaljen, i 2016 (som Eskild Ebbesen havde fået i 2013), men fik den ikke.[8][9]

Som medlem af guldfireren vandt han to gange titlen som Årets Sportsnavn i Danmark, i henholdsvis 1998 og 2004.[10][11]

Senere karriere redigér

Ebert er uddannet som skibsingeniør og har arbejdet i dette fag sideløbende med en stor del af rokarrieren.[12]

Han er efter at have indstillet sin aktive karriere også gået ind i roningen på et organisatorisk plan, og i 2016 blev han valgt ind i hovedbestyrelsen i Dansk Forening for Rosport.[7] I 2022 blev han udpeget til medlem af kommissionen hos World Rowing for udstyr, teknologi og sikkerhed.[13]

Referencer redigér

  1. ^ a b c Thomas Ebert, worldrowing.com, hentet 3. januar 2024
  2. ^ a b c "Fakta: Guldfirerens mange OL- og VM-medaljer", Jyllands-Posten, Ritzau, 11. februar 2017, hentet 3. januar 2024
  3. ^ Lightweight Coxless Fours, Men, olympedia.org, hentet 3. januar 2023
  4. ^ Lightweight Coxless Fours, Men, olympedia.org, hentet 3. januar 2023
  5. ^ Bové, Christian (28. november 2007), Ebert er tilbage i guldfireren, tv2.dk, hentet 3. januar 2024
  6. ^ Lightweight Coxless Fours, Men, olympedia.org, hentet 3. januar 2024
  7. ^ a b OL-vinder Thomas Ebert nyt hovedbestyrelsesmedlem, roinfo.dk, 16. marts 2015, hentet 3. januar 2024
  8. ^ Thomas Keller Medal finalist: Thomas Ebert (DEN), worldrowing.com, hentet 3. januar 2024
  9. ^ Thomas Keller Medal, worldrowing.com, hentet 3. januar 2024
  10. ^ De tidligere vindere af Årets Sportsnavn, dif.dk, hentet 3. januar 2024
  11. ^ Årets sportsnavn, dr.dk, 11. februar 2011, hentet 3. januar 2024
  12. ^ Sørensen, Bjørn Kock (9. august 2008), Tre ingeniører kæmper guld i Beijing, ing.dk, hentet 3. januar 2024
  13. ^ Bacher, Mette (20. februar 2022), Nyt job for dobbelt dansk OL-vinder hos World Rowing, roinfo.dk, hentet 3. januar 2024

Eksterne henvisninger redigér

Foregående: Årets sportsnavn
1998
(sammen med Thomas Poulsen, Eskild Ebbesen og Victor Feddersen)
Efterfølgende:
Wilson Kipketer Camilla Martin
Foregående: Årets sportsnavn
2004
(sammen med Eskild Ebbesen, Thor Kristensen og Stephan Mølvig)
Efterfølgende:
Nicki Pedersen Tom Kristensen