Thomas Røll Larsen

dansk fodboldspiller (1977-)

Thomas Røll Larsen (født 12. marts 1977) er en tidligere professionel dansk fodboldspiller. Han fik sit gennembrud i Silkeborg IF og spillede senere for FC København, FC Midtjylland, Vejle BK og Viborg FF. Han her desuden spillet 8 landskampe for Danmark og scoret et enkelt mål. I dag er han efterskolelærer, på Levring Efterskole, og fra indgangen til sæsonen 2018/2019 også cheftræner for Skive IK.

Thomas Røll
Personlig information
Fulde navn Thomas Christopher Røll Larsen
Født 12. marts 1977 (47 år)
Danmark Aarhus, Danmark
Højde 1.84 m
Position Midtbane
Klubinformation
Nuværende
Kjellerup IF
Ungdom
Bylderup-Burkal IF
Tønder SF
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
1996-2001 Silkeborg IF 152 (12)
2001-2006 F.C. København 127 (26)
2005Silkeborg IF (leje) 11 (0)
2006-2008 FC Midtjylland 18 (2)
2008Vejle Boldklub (leje) 28 (1)
2009 Viborg FF 5 (2)
2011-2018 Kjellerup IF
Landshold
1996-1997 Danmark U-19 2 (0)
1997-1999 Danmark U-21 7 (1)
2002-2004 Danmark 8 (1)
Træner for
2018-2020 Skive IK
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 8. juni 2011.

† Kampe (mål).

Han har tidligere været spillende assistenttræner for Kjellerup IF i 2. division. [1]

Karriere redigér

Røll fik sin første kontrakt i 1996 hos Silkeborg Idrætsforening og spillede der i 5 år, hvorefter han skiftede til FC København og var på kontrakt i 5 sæsoner. I foråret 2005 var han "hjemme" i Silkeborg på et kort lejeophold [2].

Siden debuten hos FC København i 2001 opnåede han at spille 127 kampe, og er noteret for 26 mål. Thomas Røll debuterede for ligalandsholdet i år 2001, og på A-landsholdet i 2002, hvor han har spillet 8 landskampe og scoret et mål.

Han blev præsenteret som ny spiller hos FC Midtjylland 12. juni 2006, men pga. en skade i achillessenen debuterede han først i forårspræmieren den 10. marts 2007 mod Vejle Boldklub – en kamp hvor han kom ind fra bænken og scorede et mål.

I 2008 spillede Røll på en lejekontrakt i Vejle Boldklub [3] og var en del af et hold, der pointmæssigt blev det mest suveræne hold i 1. division nogensinde. I Superligaen kunne Røll dog ikke længere bidrage tilstrækkeligt til Vejles hold og han blev derfor returneret til FC Midtjylland i vinterpausen. Men i FCM var Røll ikke en del af fremtiden, og han blev bedt om at finde en ny klub [4].
Han skiftede til Viborg FF i februar 2009 [5] på en kontrakt gældende til 30. juni 2010 [6].

Torsdag den 11. juni 2009 offentliggjorde Thomas Røll, at han stoppede karrieren efter 14 år på topniveau [7].

Kjellerup IF redigér

Efter at have været rygtet til både Holstebro BK og FC Hjørring, valgte Thomas Røll i februar 2011 at genoptage karrieren hos det daværende Danmarksseriehold, Kjellerup Idrætsforening fra hjembyen Kjellerup. [1] I sommeren 2011 rykkede holdet for første gang op i 2. division.

Eksterne Henvisninger redigér

  1. ^ a b Weng, Helge (2011-02-15). "Thomas Røll har valgt Kjellerup IF". Midtjyllands Avis. Hentet 8. juni 2011.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  2. ^ Thomas Røll vender hjem til det midtjyske Berlingske Tidende, 25. februar 2005
  3. ^ Thomas Røll til Vejle DR Sporten, 31. januar 2008
  4. ^ FCM fyrer Thomas Røll (Webside ikke længere tilgængelig) Tipsbladet, 11. januar 2009
  5. ^ Røll skifter til Viborg DR Midt/Vest, 2. februar 2009
  6. ^ Røll's profil Arkiveret 21. juni 2009 hos Wayback MachineViborg FF – officiel site
  7. ^ Tidligere FCK’er stopper efter 14 årTotalBold.dk, 11. juni 2009