Thomas Simpson (musiker)

engelsk musiker og komponist

Thomas Simpson var en engelsk musiker, der spillede viola da gamba.[1]

Thomas Simpson
Født 1582 Rediger på Wikidata
Kent, Storbritannien Rediger på Wikidata
Dåbsdato 1. april 1582 Rediger på Wikidata
Død 1628 Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Komponist Rediger på Wikidata
Bevægelse Barokmusik Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Musikanter, maleri af Reinold Timm fra ca. 1620. Viola da gamba-spilleren kan være Thomas Simpson.

Liv og virke redigér

Thomas Simpson fik i 1608 ansættelse i rigsorkesterethos Pfalzgreven Frederick IV i Heidelberg. Fra 1612 til 1622 arbejdede han som violinist og gambaspiller i Bückeburg hofkapel hos grev Ernst III. fra Holstein-Schaumburg. Med landsmænd som William Brade eller lutspilleren George Webster og dennes søn Maurice Webster (død 1636) var Simpson blandt de musikere, der optrådte som et uafhængigt ensemble (for den engelske musik) og i forhold til andre musikere havde særlige privilegier.

Han opholdt sig i Danmark i årene 1622-1625.[1] Han virkede sammen med blandt andre Darby Scott. Det menes, at Reinhold Timms maleri af musikere i Christian IV kapel blandt andet viser Simpson.[2]

Værker redigér

  • 19 firstemmige „songes“ ifølge Titelbladet de „first frutes of my unskillfull Laboures
  • 23 femstemmige danse i Opusculum Neuwer Paduanen (Frankfurt, 1610)
  • Opus Newer Paduanen, Galliarden, Intraden, Canzonen, Ricercares a 5 (Nürnberg, 1616)
  • Allegrezza musicale“ (Frankfurt, 1620)
  • 7 stykker i „Taffel Consort“ (Hamburg, 1621)
  • Motet: „Sicut exctatus est à 10 voc.“ (forsvundet)

Noter redigér

  1. ^ a b Schørring, s. 149
  2. ^ Müller og Kongsted, s. 122f

Litteratur redigér

  • Mette Müller og Ole Kongsted: "Christian IV og musikken" (i: Christian IV og Europa; 1988; ISBN 87-982843-1-2
  • Nils Schørring: Musikkens Historie i Danmark, Bind 1: Fra Oldtiden til 1750; Politikens Forlag 1977

Eksterne henvisninger redigér