Tidlig timian (Thymus praecox) er en dværgbusk med lav, kompakt vækst. Da den danner krybende udløbere, kan den blive pude- eller tæppedannende. Alle urteagtige dele af planten indeholder de æteriske olier, som giver den karakteristiske timianduft.

Tidlig timian
Foto: Tigerente, alias: Harry Berger
Foto: Tigerente, alias: Harry Berger
Videnskabelig klassifikation
Rige Plantae (Planter)
Division Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden Lamiales (Læbeblomst-ordenen)
Familie Lamiaceae (Læbeblomst-familien)
Slægt Thymus (Timian)
Art T. praecox
Hjælp til læsning af taksobokse

Beskrivelse redigér

Stænglerne er firkantede i tværsnit, og to af siderne er hårklædte. Bladene er modsatte, læderagtige og ægformede med hel rand. Oversiden er mørkt grågrøn, mens undersiden er grålig med tydelige ribber.

Blomstringen sker maj-september, hvor man finder blomsterne samlet i endestillede hoveder. De enkelte blomster er uregelmæssige (to-læbede) med lyserøde til purpurrøde kronblade. Frugterne er små, hårde nødder.

Rodnettet består af nogle få, dybtgående og vidt udstrakte rødder.

Planterne bliver cirka 5 centimeter høje og 25 centimetr brede.

Hjemsted redigér

Indikatorværdier
Tidlig timian
L = 8 T = x K = 4 F = 2 R = 8 N = 1

Planten er udbredt fra Grønland i nord til Frankrig og Grækenland i syd. Overalt foretrækker den lysåbne voksesteder på tør, kalkholdig, men næringsfattig jord.

Ved Kanassut i Vestgrønland vokser arten spredt på store arealer med terrasser af havaflejringer og i store moseområder. Her findes den på en nordøstvendt skråning sammen med ene, revling, tranebær, Carex rariflora (en star-art), fjeldsyre, kirtelærenpris, smalbladet kæruld, Taraxacum croceum (en mælkebøtte-art), tregriflet hønsetarm og tundrapil[1].

Underarter og sorter redigér

  • Thymus praecox subsp. arcticus.
    • Thymus praecox subsp. arcticus 'Languinosus'.
    • Thymus praecox subsp. arcticus 'Hall's Woolly'.
  • Thymus praecox subsp. praecox.
    • Thymus praecox 'Doone Valley'.
    • Thymus praecox 'Minus'.
    • Thymus praecox 'Pseudolanuginosus'.

Anvendelse redigér

Arten og dens underarter og sorter kan bruges som pudeplante i stenbede eller som bunddækkende plante mellem tørketålende planter (steppebed).


 Søsterprojekter med yderligere information:



Note redigér