Tidslinje over Ruslands invasion af Ukraine 2022

Dette er en tidslinje over Ruslands invasion af Ukraine, der begyndte den 24. februar 2022.

Animeret kort af invasionen fra den 24. februar til den 21. april.

Baggrund

Angrebet 24. februar 2022 var en optrapning af den foregående russisk-ukrainske krig som begyndte i 2014. Den direkte foranledning til invasionen var den russiske-ukrainske krise 2021–2022 som tog til i 2021. Under denne krise stillede Rusland en række krav til NATO og Vesten. Blandt kravene var forsikringer om at Ukraine aldrig skal blive medlem af NATO, og at alliancen må udtrække en række styrker fra Østeuropa. NATO afviste kravene, og Rusland svarede med at opmarchere store styrker ved grænsen til Ukraine. I ugerne før blev der observeret (blandt andet på satellitbilleder) russiske styrkeopbygninger langs grænsen til Ukraine og Rusland havde militærøvelser inde i Hviderusland.

Optakt

• Den 14. september 2020 godkendte den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj Ukraines nye nationale sikkerhedsstrategi, som omfattede partnerskab med NATO.
• Den 10. november 2021 rapporterede USA om en usædvanlig bevægelse af russiske tropper nær Ukraines grænser. Inden den 28. november havde Ukraine rapporteret om en opbygning af 92.000 russiske soldater.
• Den 7. december 2021 advarede den amerikanske præsident Joe Biden Ruslands præsident, Vladimir Putin, om "stærke økonomiske og andre foranstaltninger", hvis Rusland angriber Ukraine.
• Den 17. december 2021 foreslog Putin begrænsninger af NATO's aktiviteter i Østeuropa, såsom et forbud mod, at Ukraine nogensinde slutter sig til NATO, begrænsninger som er afvist af Ukraine.
• Den 17. januar 2022 begyndte russiske tropper at ankomme til Ruslands allierede Hviderusland, angiveligt "til militærøvelser".
• Den 19. januar 2022 gav USA Ukraine 200 millioner dollars i sikkerhedshjælp.
• Den 24. januar 2022 satte NATO tropper på standby.
• Den 25. januar 2022 fandt russiske øvelser, der involverede 6.000 soldater og 60 jetfly, sted i Rusland nær Ukraine og Krim.

Februar 2022

21. februar 2022

Kreml og den russiske præsident Vladimir Putin anerkender uafhængigheden af to regioner, Donetsk og Luhansk, i det østlige Ukraine. Det sker i en tv-transmitteret tale (http://en.kremlin.ru/events/president/news/67828) og

Putin underskriver samtidig et dekret, der bekræfter den russiske anerkendelse af de selvudråbte "Folkerepublikken Donetsk" (DPR) og "Folkerepublikken Luhansk" (LPR) som uafhængige. Få timer efter meddelelsen går det russiske forsvarsministerium i gang med at sende tropper ind i områderne i det hvad Kreml kalder en "funktion af fredsbevarende" tilstedeværelse.

24. februar 2022

Klokken fire om morgenen den 24. februar 2022 rykkede russiske militærkøretøjer frem på ukrainsk territorium fra nord (inklusive fra Hviderusland), øst og syd (fra det besatte Krim). Forud for fremrykningen skete et langtrækkende bombardement af ukrainske mål, herunder nær Kiev. Den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj sagde, at 137 ukrainere blev dræbt og 1.690 såret på den første dag.

Ifølge ukrainske kilder har Rusland mobiliseret 90 bataljoner til invasionen. Disse fleksible kamptropper består af 600 til 1000 soldater hver. Ruslands tropper er koncentreret i syd og øst: Hovedstaden Kiev skal blokeres, og Rusland ønsker at skabe en landkorridor fra Krim til separatistområderne og en anden landkorridor til den pro-russiske region Transnistrien (i Moldova).

Ifølge ukrainske oplysninger har russiske tropper erobret det tidligere Tjernobyl-atomkraftværket i den nordøstlige del af Kiev Oblast og Slangeøen i Sortehavet ud for Rumæniens kyst.

25. februar 2022

06:47 sprængte en enhed ukrainske styrker broen over Téteriv i luften, en biflod til Dnepr nær Ivankiv. Dette var beregnet til at stoppe passagen af russiske kampvognskolonner, der kommer fra Tjernobyl. Den ukrainske generalstab udtalte, at faldskærmstropper engagerede russiske styrker i træfninger ved Ivankiv og Dymer.

Ved middagstid rapporterede talrige medier om kampe i byen Kyiv. Om eftermiddagen havde russiske kampenheder, der kom fra syd, krydset floden Dnepr for første gang, hvilket gav dem adgang til den strategisk vigtige by Kherson.

Hen på aftenen meddelte Kreml-talsmanden Peskov, at Rusland var villig til at forhandle om ukrainsk neutralitet. Minsk blev foreslået som stedet for forhandlingerne, hvilket den ukrainske side afviste. Ifølge udenrigsminister Sergej Lavrov er betingelsen for Rusland også at de ukrainske væbnede styrker overgiver sig. Dette blev forudsat af tilbud om forhandlinger fra den ukrainske ledelse. Putin opfordrede ukrainerne til at lave et kup mod præsident Zelenskyjs regering, som han beskrev som en "bande af stofmisbrugere, nynazister og terrorister".

Angrebet førte til en stor bevægelse af flygtninge i Ukraine. Folk flygtede til grænserne og til udlandet; tusinder har allerede forladt landet. Ifølge FN's flygtningeorganisation (UNHCR) var mere end 100.000 mennesker blevet berørt på det tidspunkt. Hvis situationen i landet fortsætter med at forværres, kan op mod fire millioner ukrainere blive ramt. Forskellige nabostater og andre lande har meddelt, at de ønsker at tage imod flygtninge.

Den russiske udenrigsminister Lavrov udtalte, at 110.000 mennesker allerede var flygtet til Rusland fra separatistområderne i øst.

Amnesty International har klaget over, at russiske styrker bruger ulovlig klyngeammunition mod civile. Den 25. februar blev byen Ochtyrka beskudt med klyngeammunition. Et hospital og en børnehave blev ramt og dræbte tre civile, inklusive et barn.

26. februar 2022

Den 26. februar 2022 ramte en raket et højhus i Kijew

I løbet af natten udførte Rusland flere krydsermissilangreb. Ifølge deres egne udsagn indtog den invaderende hær den første større by Melitopol.

Ruslands medieregulator, Roskomnadzor, beordrede alle medier til at fjerne rapporter, der indeholder ord som " invasion " eller " krig " og bruge de officielle oplysninger under trussel om bøde eller suspension. Med hensyn til udbredelsen af "upålidelig information" navngav myndigheden Novaya Gazeta , Dozhd og Echo Moskvy , som er Ruslands medier , der især anses for uafhængige.

Analytikere bemærkede, at den russiske plan var optimistisk omkring en hurtig sejr, hvis ikke en varm velkomst fra den ukrainske befolkning. Den britiske forsvarsminister forventer også en stigning i brutalitet på grund af det stigende antal tropper indsat af Rusland.

Om aftenen den 26. februar havde Rusland ifølge amerikanske kilder affyret 250 kortdistancemissiler mod Ukraine.

27. februar 2022

Blokeret gade med russiske militærkøretøjer i Butja

Ifølge den ukrainske hær var der tidligt om i morgenen træfninger ved Adyrovtsy nord for Kyiv.

Den 27. februar var antallet af flygtninge vokset til 276.000 mennesker ifølge FN's Flygtningehøjkommissariat . Af disse var 116.000 flygtet til nabolandene og 160.000 var flygtet internt i Ukraine.

Tre medlemmer af den russiske Duma var kritisk over for krigen; alle medlemmer af det kommunistiske parti.

Ødelagt hus i Tjernihiv oblast

28. februar 2022

En ukrainsk delegation ankom til grænsen til Belarus for at forhandle. Delegationen omfattede bl.a. Ukraines forsvarsminister Oleksii Reznikov og Ukraines repræsentant ved EU Mykola Totschyzkyj.Vladimir Medinsky og en viceforsvarsminister ankom fra den russiske side.

Ifølge skøn fra amerikanske militæreksperter havde de russiske væbnede styrker fra om morgenen den 28. februar indsat over 300 kortdistancemissiler, de fleste af dem ballistiske missiler (SRBM'er), mod Ukraine.

Zelensky har tilbudt fængselsfanger med kamperfaring amnesti, hvis de kæmper med den ukrainske hær mod det russiske militær.

Bombardetmenterne i Kharkivs bymidte

Marts 2022

1. marts 2022

I løbet af natten til den 1. marts var der voksende tegn på, at det russiske militær planlagde en omringning og et afgørende slag om Kyiv. På satellitbilleder blev der identificeret lange konvojer af køretøjer, der bevægede sig mod Kyiv. I mellemtiden fortsatte den russiske hær sin fremrykning i den østlige del af landet.

Den 1. marts gentog den russiske forsvarsminister Sergej Sjojgu, at man ville angribe Ukraine, indtil "de fastsatte mål er nået". Lederen af Folkerepublikken Donetsk, Denis Puschilin, sagde, at omringning af den vigtige havn Mariupol ved det Azovske Hav var den næste opgave. Russerne havde tidligere rapporteret, at Ukraine ikke længere havde adgang til det Azovske Hav.

Ifølge ukrainske kilder fandt den første fangeudveksling mellem det ukrainske og russiske militær sted den 1. marts i Sumy oblast.

Efter at den hviderussiske hersker Aleksandr Lukasjenko den 1. marts udelukkede en invasion af sine tropper i Ukraine, erklærede det ukrainske parlament samme dag, at hviderussiske tropper havde invaderet Ukraine i nærheden af byen Tjernihiv.

Satellitbilleder taget den samme dag viste bevægelser af kamphelikoptere og køretøjer i Hviderusland, omkring 30 kilometer fra den ukrainske grænse.

Den 1. marts anmodede den ukrainske præsident NATO om at oprette en flyveforbudszone over Ukraine og krævede, at Rusland stoppede bombningerne, hvis forhandlingerne med Rusland skal fortsætte.

Som betingelser for at afslutte invasionen af Ukraine erklærede den russiske præsident Vladimir Putin samme dag, at Ukraines regering anerkender "Folkerepublikken Lugansk" og "Folkerepublikken Donetsk" samt Krim som en del af Rusland, at Ukraine demilitariseres og konverteres til en neutral status.

2. marts 2022

Byen Zjytomyr, 120 kilometer vest for Kyiv, blev om natten ramt af krydsermissiler. Fire mennesker blev dræbt i en beboelsesejendom.

Ifølge den ukrainske hær har russiske faldskærmstropper angrebet Kharkiv. Også om morgenen rapporterede det russiske militær, at de havde taget fuld kontrol over byen Kherson. Byens borgmester benægtede dette.

Mariupol blev omringet af russiske tropper

Rusland informerede Det Internationale Atomenergiagentur om, at det havde taget kontrol over Ukraines største atomkraftværk i Zaporizjzja.

Ved et dekret tillod den ukrainske præsident udlændinge (undtagelse:russere), der ønsker at kæmpe for Ukraine, at komme ind i landet uden visum. Inden den 2. marts var mere end 1.000 pro-ukrainske frivillige krigere fra 16 lande kommet ind i landet.Zelenskij tilbød de russiske krigsfanger frihed, hvis de vil kæmpe for Ukraine.

Mariupols viceborgmester Serhiy Orlov fortalte BBC, at byen havde været under artilleri- og missilangreb i de sidste 15 timer, og hundredvis af mennesker menes at være døde. Om aftenen var der udover beskydningen på Mariupol, som ødelagde forsyningen af vand, varme og elektricitet, også beskydning på hovedbanegården i Kiev. Der var kampe i forstæderne til Kiev.

De seneste dage har en 64 kilometer lang russisk militærkonvoj nærmet sig den ukrainske hovedstad. Men onsdag holder de militære køretøjer fortsat parkeret lige øst for Antonov-lufthavnen godt 30 kilometer nordvest for Kiev.

Dermed har de ikke rykket sig siden tirsdag morgen.

Flere medier, herunder svenske Aftonbladet og amerikanske NPR, skriver, at den gigantiske konvoj bestående af soldater, pansrede køretøjer, kampvogne, selvkørende artilleri og andre køretøjer simpelthen er løbet tør for mad og benzin.

Men der kan også ligge taktiske overvejelser bag det pludselige stop. Spekulationer har der været mange af. Nogen mener, at konvojen er gået i stå, mens andre tror, at knap 15.000 russiske soldater er vendt tilbage i jagt på forsyninger før et angreb på Kiev.

3. marts 2022

Den Internationale Straffedomstol (ICC) iværksatte undersøgelser af mulige krigsforbrydelser i Ukraine. Ud over kampe og luftangreb på Kyiv blev der tidligt om morgenen rapporteret om luftangreb på byerne Izjum og Kharkiv.

Bekymringerne stiger, for man ved ikke, hvor den gigantiske konvoj på 64 km befinder sig, og hvilken trussel den udgør. For The Guardian beretter nemlig, at den seneste skydække over Ukraine har forhindret Maxar Technologies - der tog de første satellitbilleder af konvojen - i at tage nye billeder. Sidst, den russiske militærkonvoj blev fotograferet (Tirsdag d. 1. marts 2022), holdt den parkeret øst for Antonov-lufthavnen godt 30 kilometer nordvest for Kyiv. Konvojen består af forskellige køretøjer, kampvogne, lastbiler og massevis af våben. Ukrainerne mente, at russerne har planer om at angribe Kiev med konvojen. Ifølge efterretninger fra Storbritanniens forsvarsministerium bevægede en flere kilometer lang militærkonvoj med russiske soldater sig langsomt mod den ukrainske hovedstad, Kyiv torsdag morgen befandt den sig omtrent 30 kilometer fra Kyiv.

4. marts 2022

Russisk infanterikampkøretøj er ude af kampen ved Hostomel 20 km fra Kyiv

Ifølge ukrainske kilder beskød den russiske hær atomkraftværket i Zaporizjzja i løbet af natten. En brand, der brød ud i en tilstødende bygning, blev bragt under kontrol.

5. marts 2022

Om morgenen den 5. marts tillod det russiske militær at civile kunne forlade de to omringede byer Mariupol og Volnovakha. Ifølge Mariupols borgmester har byen været under beskydning i over 40 timer, også hospitaler og skoler er ramt.

6. marts 2022

Ukraine hævder at der er over 11.000 dræbte russiske soldater.

Efter at våbenhvilen om at skabe en humanitær korridor nær Mariupol mislykkedes den 4. marts, blev der den 6. marts gjort et nyt forsøg på at evakuere civilbefolkningen fra byen. Samme dag beskyldte begge parter hinanden for at overtræde våbenhvilen ved den humanitære korridor.

Ifølge den ukrainske præsident forsøger russiske tropper at omringe byerne Kyiv, Kharkiv og Mykolaiv.

Ved Irpin, 27 km nord for Kyiv, fortsatte fægtningerne og bombardementerne, som var begyndt flere dage før.

Telefonopkald fra Frankrigs præsident Emmanuel Macron, Israels premierminister Naftali Bennett og Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdoğan, med Putin mislykkedes. Putin insisterede på at håndhæve sine mål med forhandling eller krig.

Ukrainske tropper har den 7. marts ødelagt en russisk kampvogn i Mariupol

7. marts 2022

Der er forsat russiske beskydninger i Irpin, en forstad til Kyiv. Ifølge de lokale myndigheder i byen er cirka 2000 mennesker blevet evakueret.

I havnebyen Mykolajiv er beboelsesbygninger i nat ramt af russisk artilleri.

Efter at russiske styrker har omringet Mariupol, hvor der er stor mangel på elektricitet, vand og mad. Det er endnu ikke lykkedes at skabe humanitære korridorer, hvor de civile kan evakueres igennem.

Ifølge Lvivs borgmester er presset af flygtninge nu nået til bristepunktet. Byen er blevet et knudepunkt for flygtninge, der forsøger at rejse mod Polen.

Samtidig lader det til, at den mere end 60 kilometer lange russiske militærkonvoj, der har retning mod den Kyiv, er gået helt i stå.

Byen Malyn efter et russisk luftangreb den 8. marts

Oprydningsarbejde den 9. marts i Tjernihiv efter et russisk bombenedslag

8. marts 2022

Byerne Kharkiv, Tjernihiv, Sumy og Mariupol er omringet af russiske styrker og udsat for tungt bombardement. Ifølge en efterretningsbriefing fra det britiske forsvarsministerium er der kampe nordvest for Kyiv, men de russiske styrker har ikke gjort nævneværdige fremskridt. Man vurderer, at det ukrainske luftforsvar har haft "betydelig succes" mod Ruslands moderne jagerfly, der ikke har opnået kontrol over luftrummet.

USA's præsident, Joe Biden, har meddelt, at al import af olie, naturgas og kul fra Rusland til USA vil blive forbudt.

I mellemtiden holdt det kinesiske leder Xi Jinping, den franske præsident Macron og den tyske forbundskansler Olaf Scholz en videokonference for at drøfte mulige veje ud af krisen.

Antallet af flygtninge fra Ukraine, som er flygtet til andre lande er nu over 2 millioner.

9. marts 2022

I havnebyen Mariupol bombede den russiske hær et børnehospital.

En dag efter den amerikanske præsident Joe Biden besluttede at forbyde import af olie og gas fra Rusland, opsummerede det russiske præsidentkontor, at USA havde erklæret en økonomisk krig mod Rusland.

10. marts 2022

Mens det russiske forsvarsministerium dagen før benægtede angrebet på børnehospitalet i Mariupol, erklærede den russiske udenrigsminister, med henvisning til flere påstande, at angrebet var berettiget.

Pressesekretæren i Det Hvide Hus, Jen Psaki, advarede om, at de russiske påstande om, at Ukraine havde udviklet biologiske og kemiske våben, kunne pege på et muligt planlagt brug af kemiske våben fra russisk side.

Den 10. marts var den russiske hær inden for fire dage rykket frem fra hovedstaden Kiev til byen Brovary. Kievs borgmester meddelte, at omkring halvdelen af Kievs indbyggere har forladt hovedstaden.

En nødhjælpskonvoj, der var på vej til Mariupol, måtte vende tilbage på grund af vedvarende beskydning. På grund af blokaden af byen, kollapsede forsyningen, med det resultat af supermarkeder og apoteker blev plyndret, og der udviklede sig et sort marked for dagligvarer i byen.

11. marts 2022

Ifølge US-amerikanske angivelser kunne de russiske styrker om natten til den 11. marts vinde mindre arealområder i udkanten af den vestlige del af Kiev.

Satellitbilleder bekræfter at den 60 km lange russiske militærkonvoj nu befinder omkring Kiev-forstaden Hostomel. Konvojen var flere gange fra 1. marts udsat for ukrainske angreb og har i de sidste dage kun bevæget sig langsomt fremad.

12. marts 2022

Flere end 2,5 millioner ukrainere er siden slutningen af februar flygtet fra landet på grund af krigen, men flere og flere vender retur, og mange af dem gør det for at kæmpe for hjemlandet. Cirka 220,000 ukrainere er siden den russiske invasion vendt hjem, skriver det østeuropæiske medie Nexta. Ifølge landets vagttjeneste ved grænsen til Ukraine drejer det sig om cirka 18.000 mænd og kvinder det seneste døgn.

Rusland gentog sin advarsel om en optagelse af Sverige og Finland i NATO. Dette ville få militære og politiske konsekvenser, sagde Sergej Beljajev, direktør for europæisk politik i det russiske undervisningsministerium, til Interfax.

14. marts 2022

Den 14.marts begyndte de to krigsdeltagere med en to dages forhandling, denne gang som videokonference.

I den omringede by Tjernihiv blev byens vand og gasforsyning afbrudt. Også flere boligblokke i Kyiv blev bombarderet.

Ruslands nationalgardes direktør Wiktor Solotow indrømmede, at den "militæriske operation" ikke kom så hurtigt frem som det var planlagt.

Polens, Tjekkiets og Sloveniens regeringsledere i Kyiv

15. marts 2022

I Kyiv modtog den ukrainske præsident regeringscheferne fra EU-landene Polen, Tjekkiet og Slovenien.

Ifølge egne angivelser har de ukrainske stridskræfter afværget russiske angreb ved flere fronter (ved Kyiv, Makariw, Mariupol, Mykolajiv og ved Lysytjansk). Således har fjenden om natten til den 15. under kampene i Mariupol haft indtil 150 faldne og har trukket sig tilbage. Flere medier meddelte den 15. marts, at omkring 20.000 indbyggere fra Mariupol i deres biler kører i retning mod Luhansk. Imidlertid er en hjælpekonvoj igen ikke kommet igennem til Mariupol.

Ifølge Pentagon vinder de russiske tropper ved de omringede byer ikke terræn.

Ruinerne af Mariupols teater, der blev bombarderet den 16. marts

16. marts 2022

Ifølge den ukrainske generalstab har den russiske hær mistet indtil 40 procent af sine enheder, der siden den russiske indmarch den 24 februar har medvirket i kampene.

Forhandlingerne mellem Ukraine og Rusland fortsætter i dag. Begge parter melder om forsigtig optimisme i forhold til mulige kompromisser, selvom der ifølge Ukrainerne er "grundlæggende uenigheder".

Om aftenen blev et teater i den belejrede by Mariupol angrebet. Satellitbilleder viser, at man på russisk havde skrevet "børn" uden for bygningen. Ifølge de lokale myndigheder befandt der sig mindst 500 civilister i teatret. Rusland afviser at have angrebet teatret.

Den russiske journalist Marina Ovsjannikova har ikke tænkt sig at forlade sit hjemland, selv om hun frygter for sin sikkerhed efter at have protesteret mod krigen i Ukraine på russisk stats–tv.

17. marts 2022

Det britiske forsvarsministerium meddelte, at den britiske efterretningstjeneste vurderer at invasionstropperne har væsentlige problemer med at forsyne tropperne med fødevarer og brændstof. Grundene er sandsynligvis det manglende luftherredømme, manglende brobygningskapacitet, og tilbageholdenhed med at bevæge sig i terrænet. Ukrainske angreb på de russiske forsyningslinjer tvinger de russiske stridskræfter til at bruge kræfter på at afvise disse angreb og dermed ikke have overskud til offensive angreb.

Efter angivelser fra Mariupols byråd er der siden belejringen begyndte den 1. marts, beskadiget cirka 80 procent af byens lejligheder ; deraf er cirka 30 procent total ødelagt.

Ifølge den ukrainske grænsevagt er der siden den russiske invasion begyndte, rejst over 320.000 i udlandet boende ukrainere ind i Ukraine.

18. marts 2022

Ifølge det ukrainske militær blev de russiske enheder de ved Kyivs bygrænse trængt tilbage.

Ifølge Mariupols borgmester Wadym Boitschenko har der været kampe i bymidten med kampvogne og maskingeværer. Ifølge præsident Volodymyr Zelenskyj er der indtil nu reddet 130 mennesker i det teater i Mariupol, der blev bombet den 16. marts.

19. marts 2022

Ifølge det ukrainske militær angreb ukrainske enheder natten til den 19. marts igen den russiske besatte Kherson lufthavn i regionen Kherson oblast .

Den samme nat traf tre russiske raketter en kaserne ved Mykolaiv, hvor der var anbragt mere end 240 soldater. Mindst 50 døde blev bjerget. Samme dag udvidede det russiske militær deres bombarderinger af byen.

20. marts 2022

Ifølge Tjernihivs borgmester Wladyslaw Atroschenko er byens strøm- vand og varmeforsyning afbrudt. Boligområder og et sygehus blev beskudt.

Mariupols byledelse meddelte, at i den sidste uge er flere tusinder af byens beboer mod deres vilje blevet deporteret til Rusland.

21. marts 2022

Efter skøn fra det amerikanske Center for Strategic and International Studies (CSIS) sendte de russiske stridskræfter fra begyndelsen af overfaldet på Ukraine til den 21. marts over 1100 ballistiske missiler og krydsermissiler mod mål i Ukraine.

22. marts 2022

Den strategisk vigtige by Makariw, Kyiv oblast, blev tilbageerobret af de ukrainske tropper.Fra Makariw kan den vestlige motorvej fra Kyiv kontrolleres og dermed råder de ukrainske stridskræfter over en forsyningsrute.

Ukrainske stridskræfter har under svære kampe afværget et russisk angreb ved Hostomel.

23. marts 2022

Som reaktion på sanktionerne forlanger Rusland nu, at EU-staterne, USA, Storbritanien og Canada betaler den russiske naturgas med russiske rubler.

24. marts 2022

Forstaden Moschun nord for Kyiv, blev tilbageerobret.

Ifølge det ukrainske militær blev den russiske landingsbåd BDK-69 Orsk/Орск Projekt 1171 Alligartor/Tapir sænket i Berdyansk havn

25. marts 2022

Den 25. marts indrømmede Sergej Rudskoj, vicechef for generalstaben for Ruslands væbnede styrker, at man i Ukraine havde decimeret den ukrainske hær og dermed nået hovedmålet. Fra nu af vil man kun koncentrere sig om Donbass. Ifølge den russiske hær er der indtil nu 1.351 soldater dræbt og 3.825 såret. Men tallene kan være meget højere.

I den sydlige del af Ukraine har den ukrainske hær startet en offensiv med det mål at befri Kherson. Ifølge ukrainske og US-amerikanske angivelser blev russiske tropper fordrevet fra dele af byen. Den russiske generalløjtnant Sergej Rudskoj dementerede dette og hævdede, at byen stadig er under fuldstændig russisk kontrol.

26. marts 2022

Biden's tale i Warszawa

Efter angivelser fra ukrainske og britisk side bliver Mariupol stadig bombet af russiske tropper.

Lviv blev ramt af flere raketter. Byen havde indtil da været skånet for vidtgående luftangreb. Fem mennesker blev såret.

Præsident Joe Biden besøgte dagen før i Polen stationerede US-amerikanske stridskræfter og mødtes den 26. marts med den polske præsident Duda, den ukrainske udenrigsminister Dmytro Kuleba og Ukraines forsvarsminister Oleksij Reznikow i Warszawa. Biden havde i de forgangne dage betegnet Putin som en krigsforbryder og en morderisk Diktator. I Polen sagde han også, at denne mand ikke burde blive ved magten.

27. marts 2022

Brand på et oliedepot i Lutsk efter et missilangreb

De russiske stridskræfter havde ikke opgivet deres bestræbelser på at omgruppere sig til at udføre større offensive operationer nordvest for Kyiv. Den ukrainske generalstab berettede, at kampkraftsvage russiske enheder var blevet flyttet til Belarus for at blive udvekslet med friske enheder. De russiske stridskræfter havde sat alle enheder i Militærområde Øst omkring Kijev og omkring Tjernobyl under en enhedskommando, for at kunne koordinere deres operationer bedre.

I de sidste 24 timer havde de ukrainske stridskræfter flere steder slået begrænsede modangreb tilbage og vandt områder øst for Kijev, i Sumy oblast og omkring Kharkiv tilbage. Ligeledes efter angivelser fra den ukrainske generalstab er russiske angreb i regionerne Donetsk oblast og Luhansk oblast slået tilbage.

28. marts 2022

Ukrainske stridskræfter havde i de sidste 24 timer i byen Browary øst for Kijev afværget et russisk angreb. De russiske landstridskræfter havde mistet angrebskraften i det nordøstlige Ukraine og havde i de sidste 24 timer ikke gennemført nogen vellykkede offensive operationer mod Tjernihiv, Sumy eller Kharkiv.

De russiske stridskræfter gjorde yderligere fremskridt i Mariupol, men kunne ikke i Mykolajiv vinde areal.

Det russiske militær habfr ifølge ukrainerne om natten fortsat luftangrebene blandt andre på byerne Kijev, Lutsk, Rivne og Kharkiv. I Lutsk i det nordvestlige Ukraine blev et brændstofdepot ramt.

Rusland har meddelt at de vil indskrænke indrejse fra uvenlige stater.

29. marts 2022

Den stedfortrædende regeringschef Iryna Vereshchuk.

Ifølge den russiske forsvarsminister Sergej Sjojgu vil de russiske styrker nu koncentrede sig i den østlige region Donbass. "Befrielsen" af Donbass er nu hovedopgaven, sagde han ifølge det russiske nyhedsagentur Interfax. Den første hovedopgave er afsluttet.

Regeringen i Kyiv meddelte, at de igen genoptog evakueringen af de omkæmpede ukrainske byer. I dag er tre humanitære korridorer blevet frigivet, erklærede den stedfortrædende regeringschef Iryna Vereshchuk i onlinetjenesten Telegram.

30. marts 2022

Siuationsbillede offentliggjort af det britiske forsvarsministerium den 30. marts 2022

Rusland har ikke gennemført nogen offensive operationer omkring Kyiv og trak derfra tropper til Belarus, for sandsynligvis der at omgruppere sig. For eventuelle fremtidige offensive operationer omkring Kyiv holder de Imidlertid stillingen. Ukrainske stridskræfter har afvist flere russiske angreb i oblaterne Donetsk og Luhansk og russiske stridskræfter har indtaget flere arealafsnit i Mariupol, men led store tab under kampene.

Under samtalerne mellem den russiske og den ukrainske delegation i Istanbul havde der efter angivelser fra Kreml den 30. marts ikke været nogen gennembrud. Samtalerne om en mulig fredsaftale fortsætter to dage senere, udtalte den ukrainske forhandler David Arakhamia.

31. marts 2022

Energoatom, det ukrainske agentur, som overvåger Tjernobyl-atomkraftværket, meldelte at de russiske tropper har forladt anlægget. Der er forekommet tilfælde af strålesyge, som har ført til panik og næsten til mytteri.

April 2022

1. april 2022

Det britiske forsvarsministerium meddelte om eftermiddagen den 1. april, at ukrainerne har tilbageerobret landsbyerne Sloboda og Lukashiwka syd for Tjernihiv og indtaget stillinger ved hovedforsyningsruten mellem Tjernihiv og Kyiv. Ukrainerne gennemførte også vellykkede, men begrænsede modstød mod russiske stridskræfter øst og nordøst for Kyiv. Både Tjernihiv og Kyiv var udsat for flere russiske luft- og raketangreb.

2. april 2022

De russiske tropper trak sig ud af det nordøstlige Kyiv, mens angrebene i sydøst tog til. Mariupol og Tjernihiv nordøst for Kyiv blev angrebet fra luften.

Ifølge det britiske efterretningstjeneste blev der omkring Kyiv tilbageerobret 30 landsbyer. De russiske tropper trak sig også tilbage fra spærrezonen omkring Tjernobyl-atomkraftværket, lufthavnen ved Kyiv-Hostomel og fra grænseområderne ved Belarus. De forlæggges til Donbass og til Kharkiv..

3. april 2022

Den britiske udenrigsminister Liz Truss krævede efter bekendtgørelsen af ligfundene i de af de russiske tropper forladte byer, at de på civilister i Ukraine begåede grusomheder skal forfølges som krigsforbrydelser ved Den Internationale Straffedomstol.

4. april 2022

'Shock and Heartbreak After Ukraine Retakes Kyiv Region" - video from VOA news

Zelenskyy anklagede Rusland for folkedrab og sagde at vestens sanktioner ikke er nok til at imødegå de russiske handlinger. USA vil suspendere Rusland fra FN's menneskerettighedsråd. Putin underskrev et dekret om at uvenlige landes borgeres nægtes visum til Rusland.

Pressetalskvinden i det russiske forsvarsministerium, Maria Zakharova, beskyldte USA og Nato for at have "bestilt" billeder af døde civile i Bucha som en del af et komplot mod Rusland.

Joe Biden fordømte drabene og erklæret, at Putin skal stå til ansvar for krigsforbrydelserne i Bucha.

5. april 2022

I en tale til FN's sikkerhedsråd fortæller den ukrainske præsident, Volodymr Zelenskyj, at russiske soldater har begået en lang række grusomheder under invasionen. FN’s Sikkerhedsråd lever slet ikke op til sin rolle, sagde Zelenskyj og efterlyste reformer.

6. april

Pave Frans kritiserer de internationale organisationers magteløshed og fejlslagne strategi til at stoppe invasionen.

Regionerne Kharkiv, Luhansk og Donetsk var onsdag udsat for de værste bombardementer siden invasionen 24. februar. I byen Sievjerodonetsk i den del af provinsen Luhansk, der er under Ukraines kontrol, landede granater og raketter med faste intervaller.

7. april

De russiske stridskræfter koncentrerer sig nu overvejende om at få kontrol over den østlige del af Ukraine, hvor der meldes om hårde kampe. Ukraines præsident beder igen Vesten om at gå hårdere til Rusland med sanktioner.

FN's generalforsamling suspenderede Rusland fra FN's menneskerettighedsråd. 93 stemte for, 24 stemte imod.

Raketvrag med den russiske indskrift: 'за детей' („for børnene“)

8. april

Ifølge det britiske efterretningsvæsen har de russiske tropper trukket sig helt ud af det nordlige Ukraine og taget over grænsen til Belarus og Rusland. Ifølge US-angivelser har mindst 24.000 russiske soldater forladt områderne omkring Kyiv og Tjernihiv. Ruslands raketstridskræfter har ifølge egne angivelser om morgenen den 8. april beskudt 81 „militærobjekter“. Ved et raketangreb på banegården i Kramatorsk, hvor mennesker ventede på at blive evakueret, er der efter ukrainske angivelser blevet dræbt 50 personer og 100 såret.

9. april

Europa-Kommissionen har på en international donorkonference i Warszawa doneret 10 milliarder euro til støtte for Ukraine og til landene, som modtager flygtningene.

10. april

Satellitenbilleder fra Maxar dokumenterede en cirka 13 kilometer lang russisk militærkonvoj på vej gennem den østukrainske by Welykyj Burluk i kørselsretning mod Kharkiv.

I landsbyen Busowa vest for Kyiv er der opdaget en massegrav med et stort antal civilister.

11. april

Efter egne angivelser har stridskræfter fra den selvudnævnte folkerepublik Donetsk indtaget Mariupols havn.

12. april

Den ukrainske politifuldmægtige indledte i 2019 en undersøgelse af den ukrainske oligark og politiker Viktor Medvedtjuk på grund af anklager for forræderi og separatisme. Anklagen mod Medvedtjuk bygger på hans forslag om, at Ukraine giver Donbass-regionen uafhængighed, så Donbass får sit eget parlament. Den 12, april blev han arresteret af de ukrainske myndigheder, og der blev delt et fotografi af ham iført camouflageuniform og håndjern.

Mariupols borgmester berettede, at siden den russiske invasion begyndte er cirka 21.000 civile indbyggere i havnebyen blevet dræbt.

Forhandlingerne mellem ukrainerne og russerne for at få en afslutning på de krigeriske handlinger fortsætter online.

13. april

Siuationsbillede offentliggjort af det britiske forsvarsministerium den 13. April

Både Rusland og Ukraine hævder at de har opnået militær fremgang i Mariupol.<

Ifølge en meddelelse fra Odessas guvernør Maksym Martschenko, blev den russiske Sortehavsflådes flagskib, missilkrydseren Moskva ramt af 2 ukrainske Neptun sømålsmissiler og sat i brand, hvorefter ammunition ombord eksploderede og 510 besætningsmedlemmer blev evakueret.

14. april

Moskva (2009)

Den russiske hær har ifølge egne angivelser beskudt en lufthavn i den østukrainske by Dnipro. Derudover er to våbenlagre blevet angrebet i områderne Odessa og Donetsk.

Ifølge ukrainske informationer er missilkrydseren Moskva sunket.

Ukraines parlament klassificerede Rusland som en „nynazistisk terrorstat“, der udfører folkedrab mod det ukrainske folk.

15. april

Byerne Kyiv, Kherson, Kharkiv og Ivano-Frankivsk meldte om svære eksplosioner.

Ifølge ukrainiske angivelser blev russiske enheder slået tilbage ved forsøg på at indtage byerne Popasna og Rubischne ved Luhansk.

16. april

Ifølge det russiske forsvarsministerium beskød og ødelagde den russiske hær en panserfabrik i Kyiv-bydelen Darnyzja. Der blev også udført angreb på et værk for panserteknik og på et lager med raketter og artilleri i byen Mykolaiv og angreb i området omkring havnebyen Odessa og i Poltava.

Om kampene i Mariupol var der modstridende angivelser. 2500 ukrainske soldater skulle have forskanset sig i stålværket Asowstal. Deres situation er katastrofal.

17. April

Mariupol har været omringet siden begyndelsen af marts. Om natten opfordrede den russiske hær igen de ukrainske stridskræfter i Mariupol til at overgive sig. Rusland indsatte et Tupolev Tu-22M supersonisk bombefly til at angribe stålværket Asowstal i Mariupol.

18. april

Ifølge Lvivs borgmester ramte 4 raketter byen.

Kharkiv står igen under beskydning. Mindst 15 mennesker døde. Belejringen om de cirka 2.500 ukrainske soldater på Mariupols stålværk strammer til. Den russiske forsvarsminister truede med at udslette forsvarerne.

Ifølge den ukrainske generalstab begyndte Rusland den ventede offensiv i det østlige Ukraine, især i områderne Kharkiv oblast og Donetsk oblast.

19. april

Om natten den 19. april skete der ifølge de ukrainske medier eksplosioner langs med frontlinjerne ved Mykolaiv, Zaporizjzja, Marjinka, Slavjansk, Kramatorsk og Kharkiv.

20. april

Om morgenen den 20. april blev der meldt, at prorussiske separatister havde indtaget byen Kreminna i Luhansk oblast. Ifølge en analyse fra US-Krigsforkningsinstituttet "Institute for the Study of War" (ISW) var dette den eneste russiske jordoffensiv, med betydende fremskridt som er sket indenfor de sidste 24 timer.

21. april

Efter britiske angivelser har det russiske militær vundet areal i regionen før Kramatorsk og nærmer sig byen. I det østlige Ukraine forsøger det russiske militær at ødelægge det ukrainske luftforsvar.

Den lige siden krigens begyndelse belejrede havneby Mariupol blev ifølge det russiske militærs angivelse erobret med undtagelse af stålværket Asow- i den østlige del af byen. Ruslands præsident Vladimir Putin befalte den 21 april, at stålværket ikke skal stormes, men sættes under en blokade.

22. april

Kommandøren for de russiske stridskræfter general Rustam Minnekajew erklærede til det russiske nyhedsbureau ITAR-TASS, at de russiske stridskræfters mål er at få fuldstændig kontrol over Donbass og Sydukraine og dermed opnå en landkorridor til Krim og skabe en tilgang til Transnistrien.

23. april

Havnebyen Odessa er den 23. april blevet beskudt flere gange. Ifølge lokale myndigheder blev også boliger ramt af raketter.

Moldovas udenrigsministerium har indkaldt den russiske ambasadør til samtale på grund af general Rustam Minnekajews udtalelser.

24. april

Ukraine beskylder Rusland for at have tvunget værnepligtige og medicinsk personale i de besatte områder til at tjene ved fronten.

25. april

De russiske stridskræfter har efter egne angivelser om natten bombarderet 56 af det ukrainske militærs faciliteter.

Det ukrainske militær erklærede om morgenen den 25. april, at de havde afværget flere russiske angreb i retning af Izjum og Kramatorsk.

26. april

Det britiske forsvarsministerium skønnede den 26. april at de russiske landoperationer i Østukraine, er et forsøg på at omringe og isolere de ukrainske styrker og støde til byerne Slovjansk og Kramatorsk fra nord og øst.

27. april

Ifølge det britiske forsvarsministerium kontrollerer ukrainerne igen en stor del af det ukrainske luftrum. Det er ikke lykkedes, at ødelægge det ukrainske luftvåben.

28. april

Ifølge den ukrainske jernbane fortsætter det russiske militær angrebene på banegårde, broer og skinner. Indtil nu er over 100 beskæftigede ved den ukrainske jernbane blevet dræbt.

29. april

Siuationsbillede offentliggjort af det britiske forsvarsministerium den 29. april

I en analyse fra det britiske forsvarsministerium blev operationen i Donbass stadig vurderet som de russiske stridskræfters primære fokus med det mål, at få fuldstændig kontrol over oblasterne Donetsk og Luhansk. De vigtigste kampe var i Lysytjansk og Severodonetsk med et forsøg på et hovedstød fra Izjum i retning mod Slavjansk. Med heftig ukrainsk modstand opnåede de russiske kræfter kun en begrænset arealgevinst med store tab.

30. april

Ruslands udenrigsminister erklærede, at Rusland ikke ønsker en atomkrig: Risikoen for en bevæbnet konflikt mellem atommagter skal indskrænkes til et minimum eller helt forhindres. Lavrov kritiserede igen NATO for at levere våben til Ukraine. Lavrov, der tidligere har advaret om risikoen for en Tredje verdenskrig, erklærede den 30. april, at ideen om at Rusland truer vesten med anvendelsen af atomvåben, er falsk.

Maj 2022

1. maj

Det britiske forsvarsministeriums siuationsrapport den 1. maj handler om de russiske bestræbelser for at indsætte en prorussisk administration i det besatte Kherson og fra den russiske side meddele, at det opnåede mål nu er varig og at rubelen indføres som betalingsmiddel. Det britiske forsvarssministerium leder derudfra at Kherson er et nøgleområde for de videre russiske operationer i det nordvestlige Ukraine.

2. maj

Ukrainske stridskræfter afværgede efter egen fremstilling en række russiske angreb i retning mod storbyen Zaporizjzja i den sydlige del af landet og stabiliserede fronten i den sydøstlige del af byen.

3. maj

Trods mislykkede videre evakueringer af civilister fra det belejrede stålværk Azovstal har de russiske tropper genoptaget beskydningen og angrebet af området. Rusland har efter egne angivelser med raketter beskudt et logistikcentrum på en militærflyveplads ved Odessa og derved ødelagt en hangar med vestlige våbenleveringer.

4. maj

Offentliggørelse af siuationsbillede fra det britiske forsvarsmimisterium den 4. maj

I den daglige siuationsmeddelelse fra fra det det britiske forsvarsmimisterium blev der vurderet at indsatsen af 22 russiske bataljoner i området Izjum, at de er på vej mod Kramatorsk og Severodonetsk . Så kunne kontrollen over det nordøstlige Donbass blive konsolideret og blive et mellemmål til at omringe de ukrainske tropper.

Efter et skøn fra Center for Strategic and International Studies (CSIS) har de russiske stridskræfter siden begyndelsen af overfaldet affyret over 1950 ballistisk missiler og krydsermissiler mod mål i Ukraine.

5. maj

Efter et skøn fra det britiske forsvarsministerium er de belarussiske manøvrer som begyndte den 4. maj normale aktiviteter, men er for Rusland fordelagtig, da de vil binde de ukrainske kræfter i nord.

6. maj

Det britiske forsvarsministerium berettede om russiske angreb de sidste to dage på stålværket Azovstal; dette står i modsætning til officielle russiske angivelser, at værket kun skulle omringes.

7. maj

Ruslands militær oplyser, at de har ødelagt et stort lager af militært udstyr fra USA og europæiske lande nær Bohodukhiv-banegården i Kharkiv oblast. De hævdede også, at de om natten havde ramt 18 ukrainske militærfaciliteter, herunder tre ammunitionslagre.

Ukraines hær oplyser lørdag, at de med en Baykar Bayraktar TB2-drone har sænket et russisk landgangsfartøj ved Slangeøen i Donau-deltaet.

8. maj

Oblast Luhansks guvernør, Serhij Hajdaj, meldte, at russiske tropper har erobret byen Popasna i Luhansk oblast og undveget de ukrainske troppers stillinger udenfor byen. Derudover er Popasna på grund af to måneders beskydning „total ødelagt“. I den samme Oblast blev en skole i Bilohoriwka, hvor 90 personer havde søgt tilflugt i skolens beskyttelsesrum, beskudt. 60 mennesker døde.

9. maj

Nyhedsbureauet Reuters berettede om en indkaldelse den 12 maj af FN's menneskerettighedsråd med henvisning til de i Ukraine begåede kriegsforbrydelser.

10. maj

Ved en høring i Senatet i USA vurderede den amerikanske efterretningschef Avril Haines, at Rusland ikke er tilfreds med at have en anneksion af Donbass som krigsmål, Rusland vil stadig forfølge sine strategiske mål i Europa og vil indstille sig på en længere krigsføring. Rusland regner med at det amerikanske og europæiske engagement i Ukraine vil svækkes på grund af stigende inflation og fødevareknaphed. Man kan sandsynligvis ikke regne med et russisk forhandlingsberedskab.

11. maj

Det britiske forsvarsministerium berettede om en forstærkelse af kampen om Slangeøen og det derværende havområde. Rusland forsøger, at forstærke sine stillinger, og med indsats af luftvåben og krydsermissiler at dominere den nordvestlige del af Sortehavet. Ukraine har succes med at angribe russiske luftforsvars- og forsyningsskibe med bayraktar-droner. Efter Ruslands flådes tilbagetog til Krim og efter tabet af krydseren «Moskva» har Ruslands forsyningsskibe i den vestlige del af Sortehavet kun minimal beskyttelse.

12. maj

Omkring 25 kilometer fra byen Lyman i Donetsk oblast led en russisk bataljon med omkring 1000 soldater svære tab, da de ved hjælp af en pontonbro med flere militærkøretøjer ville krydse floden Donets og derved blev beskudt af ukrainsk artilleri og raketter.

13. maj

Institute for the Study of War ISW henviser til flere tiltagende beretninger om de russiske troppers demoralisering og lydighedsnægtelse i det østlige Ukraine. Også den ukrainske modoffensiv ved Kharkiv tvang de russiske tropper til forsvarskampe istedet for angrebskampe.

14. maj

Institute for the Study of War ISW vurderer den 14. maj følgende: Den russiske militærføring har sandsynligvis besluttet sig til, at trække sig fuldstændig tilbage fra sine stillinger ved byen Kharkiv. De russiske enheder havde indtil nu forsøgt med få undtagelser, at hævde sig mod de ukrainske stridskræfter.

15. maj

Ukraine hævdede at have indledt et modangreb mod russiske styrker i nærheden af Izjum.

Det britiske forsvarsministerium vurderer i sin morgenanalyse den nuværende militæriske siuation: Rusland har indtil midten af maj sandsynligvis mistet en tredjedel af sine kamptropper, der blev indsat siden februar.

16. maj

Der er sandsynligvis en afslutning på belejringen af Mariupol på grund af evakueringen af de ukrainske styrker på stålværket Azovstal. Viceforsvarsminister Hanna Malyar sagde: "Takket være forsvarerne af Mariupol fik Ukraine tid til at danne reserver og omgruppere styrkerne. Og de opfyldte alle deres opgaver. Men det var umuligt at fjerne blokeringen af Azovstal med militære midler". 211 soldater blev evakueret via en humanitær korridor til Olenivka . Yderligere 260 soldater, herunder 53 alvorligt sårede blev bragt til et hospital i Novoazovsk. Begge byer i det østlige Ukraine har siden 2014 været kontrolleret af prorussiske separatister. Hanna Malyar siger dog, at alle de evakuerede soldater vil få muligheden for at "vende hjem" ved hjælp af fangeudvekslinger.

17. maj

Ukraine og Rusland ophørte den 17. maj foreløbig forhandlingerne om at slutte krigen. Baggrunden er – efter ukrainske angivelser – Ruslands krav om en diktatfred, som ukrainerne ikke vil acceptere, såsom den russiske førings opfattelse, at der eksisterer en "Ukrainsk nazisme“, men ingen "russisk". Betingelserne for en forsættelse af forhandlingerne er konkrete forslag. Den ukrainske forhandler og præsidentrådgiver Mychajlo Podoljak erklærede, at der kun kan diskuteres en våbentilstand efter et tilbagetog af de russiske tropper. Der russiske viceudenrigsminister Andrei Rudenko erklærede, at ukrainerne har forladt forhandlingerne.

18. maj

Ifølge russiske angivelser har yderligere 694 ukrainske soldater i de sidste 24 timer overgivet sig på stålværket i Mariupol. Dermed har 959 soldater overgivet sig siden den 15. maj, derunder er 80 sårede. De ukrainske hærenheders kommandant skulle stadig befinde sig på stålværket.

19. maj

Den amerikanske tænketank ISW berettede i sin analyse, at russiske tropper fra området Kharkiv den 19. maj blev flytte til Donetsk, for at udligne de derværende tab. Ifølge US-kilder, har de russiske stridskræfter stadig 106 taktiske bataljonsgrupper i indsats i Ukraine, men måtte opløse og sammenlægge nogen af dem, for at udligne tabene.

20. maj

Den 20. maj meddelte kommandant Denys Prokopenko, i det omringede stålværk Azovstal i Mariupol, at han er blevet kommanderet til at overgive sig sammen med de tilbageblevne soldater.

Raketangreb på Lozova Kulturpalads-bygningen

Rusland ramte Kulturpaladset-bygningen i Lozova i Kharkiv-regionen med missiler. Den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj fordømte angrebet og beskrev det som "absolut ondskab" og "absolut dumhed".

21. maj

ISW analyserede formodede russiske hensigter, omringe og indtage Severodonetsk, efter at angrebene på andre angrebspunkter, særlig på Izjum er gået i stå. Under dette synspunkt vil den russiske hær udnytte terrængevinsterne i buen Rubizjne-Severodonetsk-Luhansk-Popasna og endelig omringe og belejre Severodonetsk – den sidste hjørnesten i Luhansk oblast.

22. maj

Den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj forlængede landets krigsret i tre måneder til den 22. august 2022.

Ruslands hær hævdede, at de har ramt ukrainske styrker med luftangreb og artilleri i Mykolaiv og Donbass regionerne, rettet mod kommandocentre, tropper og ammunitionslagre.

23. maj

Denis Pusjilin, lederen af Folkerepublikken Donetsk, sagde, at de ukrainske soldater, der overgav sig ved Azovstal-stålværket i Mariupol, ville stå over for en retssag i separatistregionen. Han specificerede dog ikke, hvad de ville blive anklaget for.

24. maj

Kirill Stremousov, vicechefen for den civil-militære regionale administration i Kherson, sagde, at der ville blive fremsat en anmodning til Rusland om at oprette en militærbase i Kherson. Han tilføjede, at en russisk militærbase var afgørende for sikkerheden i regionen og dens indbyggere.

Ukraine hævdede, at russiske styrker havde indledt et fuldstændigt angreb for at omringe ukrainske tropper i byerne Severodonetsk og Lysytjansk, som er beliggende på henholdsvis øst- og vestbredden af floden Donets.

25. maj

Den Russiske Føderations statsduma vedtog en lov, der tillader rekruttering af ældre soldater. Et notat, der fulgte med lovforslaget, lød: "Til brug af højpræcisionsvåben, betjening af våben og militært udstyr er der brug for professionelle specialister. Erfaringen viser, at de bliver det i 40-45 års alderen."

Russiske styrker har beskudt Severodonetsk med morterer. Ukraine hævdede, at 6 mennesker blev dræbt.

26. maj

Ukraine hævdede at der er russiske offensive operationer på tværs af flere sektorer af fronten, med indsatsen fokuseret på at etablere fuld kontrol over byen og jernbanenettet i Lyman i Donetsk oblast, som en del af påståede forberedelser til et fornyet angreb på Slavjansk.

27. maj

Ukrainske embedsmænd vurderer, at 90 % af bygningerne i Severodonetsk er blevet beskadiget.

Ifølge britiske regeringseksperter, vil russerne fra slutningen af maj indsætte 50 år gamle T-62 kampvogne for at udligne taberne af moderne kampvogne.

28. maj

Ifølge Ukraines guvernør i Luhansk oblast må ukrainske styrker nær Severodonetsk sandsynligvis trække sig tilbage fra oblasten for ikke at blive omringet og fanget af russiske styrker.

Rusland erobrede Lyman i Luhansk oblast. Lyman er vigtig, da den har vej- og jernbanebroer, der krydser floden Donets.

29. maj

Den amerikanske tænketank "The Institute for the Study of War" udtalte, at russiske styrker havde lidt store tab i slaget ved Severodonetsk, men at Ukraine også havde tab.

Præsident Volodymyr Zelenskyj har aflagt sit første officielle besøg uden for Kiev, siden krigens start, for at besøge Kharkiv.

30. maj

Guvernøren i Luhansk oblast Serhiy Haidai sagde, at russiske tropper var kommet ind i udkanten af Severodonetsk.

USA's præsident Joe Biden har afvist at sende langtrækkende raketter til Ukraine, som kan give ukrainske styrker mulighed for at ramme mål i Rusland.

31. maj

Ukraine hævder at have en begrænset modoffensiv i den nordlige del af Kherson oblast. Russiske styrker har angiveligt iværksat en række angreb i løbet af de sidste 48 timer mod ukrainske stillinger nær floden Inhulets, tilsyneladende uden at nogen af parterne har gjort fremskridt.

Juni 2022

1. juni

USA har indvilliget i at sende langt rækkende raketter (High Mobility Artillery Rocket System) til Ukraine. Kun på forsikring fra Ukraines ledere om, at det ikke ville blive brugt mod mål i Rusland.

En kemisk fabrik i Severodonetsk blev ramt af russiske bomber, ifølge Ukraine, en salpetersyretank. Det tvinger folk til at blive indendørs.

2. juni

Den amerikanske militærkommando U.S. Cyber Command bekræftede, at den udførte cyberoperationer på vegne af Ukraine. General Paul Nakasone, chefen for USCYBERCOM, sagde: "Vi har gennemført en række operationer over hele spektret: offensive, defensive og informationsoperationer.

3. juni

Den 3. juni erklærede EU, at det ikke vil anerkende russiske pas udstedt til ukrainske statsborgere i Kherson og Zaporizjzja regionerne.

4. juni

Præsident Zelenskyj hævdede, at russisk artilleri ramte Svjatohirska Kloster, et tidligt 1600-tals ukrainsk-ortodok kloster i det østlige Ukraine, og opslugte dens hovedkirke i flammer. Rusland nægtede involvering og anklagede ukrainske tropper for at sætte ild til klostret, før de trak sig tilbage.

5. juni

Ukraine hævdede at have dræbt chefen for den 29. armé i Rusland 29, generalløjtnant Roman Berdnikov. Derudover blev generalmajor Roman Kutuzovs død bekræftet af det russiske stats-tv. Kutuzov blev dræbt den 5. juni 2022 i slaget om Severodonetsk-Lysytjansk nær Lysytjansk.

6. juni

Den ukrainske hær hævdede, at den havde skubbet Ruslands Sortehavsflåde tilbage til en afstand på mere end 100 kilometer fra Ukraines Sortehavskyst.

7. juni

Hjemmesiden for det russiske ministerium for byggeri, boliger og forsyningsvirksomhed blev hacket. Forsøg på at åbne hjemmesiden gennem en internetsøgning førte til et "Ære til Ukraine"-skilt på ukrainsk.

8. juni

Op til 100 lig fundet i ruinerne af højhuse i Mariupol bliver transporteret til lighuse og lossepladser, sagde en borgmesterassistent onsdag ifølge Associated Press. Petro Andryushchenko beskrev fjernelsen af ligene som en "endeløs dødskaravane" i et indlæg på Telegram.

Moskvas overrabbiner, Pinchas Goldschmidt, flygtede fra Rusland efter at have afvist offentligt at støtte krigen i Ukraine.

9. juni

En domstol i det russisk-kontrollerede Donetsk har dømt to briter og en marokkaner til døden. Angiveligt anses de tre for at være lejesoldater og er blevet dømt for terror. Ifølge Storbritannien har mændene kæmpet for den ukrainske hær og har ret til at blive behandlet som krigsfanger.

10. juni

Den ukrainske vicechef for militær efterretning, Vadym Skibitsky, siger, at Ukraine næsten er løbet tør for ammunition. Ukraine har næsten opbrugt sine forsyninger af artilleriammunition og er afhængige af Vesten for at levere dem. Europas forsyning af ammunition er også begrænset, og den skal genopbygges.

11. juni

Præsident Zelenskyy hævdede, at Ukraine havde indledt luftangreb i den sydlige region af det russiske besatte Kherson.

12. juni

Den ukrainske præsident anslår det russiske tabstal til 32.000 døde soldater.

13. juni

Ifølge den ukrainske politiker Serhiy Haida er den sidste af tre broer, der forbinder Severodonetsk med resten af Ukraine, blevet ødelagt. Han har sagt om de tilbageværende beboere i byen: "ekstremt vanskelige forhold". Russiske styrker kontrollerer 70% af byen.

14. juni

Fem blev dræbt og toogtyve blev såret som følge af den ukrainske beskydning af Donetsk.

15. juni

Ruslands væbnede styrker hævdede, at de havde ødelagt et ammunitionslager i Donetsk-regionen og en luftkontrolradarstation i Lysytjansk. Rusland hævdede også, at det havde dræbt 300 ukrainske soldater som følge af hårde kampe.

16. juni

Den tyske forbundskansler Olaf Scholz, den franske præsident Emmanuel Macron, den italienske ministerpræsident Mario Draghi og Rumæniens præsident Klaus Johannis rejste den 16. juni til Kyiv. De fire statsledere vil støtte, at Ukraine øjeblikkeligt bliver EU-kandidatland. Scholz sagde, at "Ukraine hører hjemme i den europæiske familie".

17. juni

Admiral Sir Tony Radakin, chef for den britiske forsvarsstab, sagde: "Præsident Putin har brugt omkring 25% af sin hærs magt til at vinde et lille territorium og 50.000 mennesker er enten døde eller sårede".

Præsident Putin talte på et økonomisk forum i Skt. Petersborg om økonomiske sanktioner og sagde: "Den økonomiske blitzkrig mod Rusland havde lige fra begyndelsen ingen chance for at lykkes". Han hævdede endvidere, at det ville skade dem, der pålægger dem, mere end Rusland og kalder dem "gale og tankeløse". Han sagde til investorerne: "Invester her. Det er mere sikkert i dit eget hus. De, der ikke lyttede til dette, har mistet millioner i udlandet."

18. juni

Ifølge den ukrainske general Wolodymyr Karpenko har Ukraines hær siden begyndelsen af det russiske angreb tabt 1300 infanteri-kampfartøjer, 400 kampvogne og 700 artillerisystemer.

19. juni

Ifølge det russiske militær blev en kommandopost i nærheden af Dnipro ramt med flere Krydsermissiler, og at "over 50 generaler og officerer fra det ukrainske militær blev elimineret i angrebet"..

Skole og boliger i Kharkiv ødelagt af et raketangreb den 20. juni

20. juni

Guvernøren i Luhansk oblast Serhiy Haidai bekræftede, at de russiske styrker erobrede Metyolkin i Severodonetsks østlige udkant.

21. juni

Ifølge MoD havde Folkerepublikken Donetsks milits mistet 55 % af sin styrke under kampene i Donbas. DPR-ombudsmanden hævdede, at 2.128 krigere var blevet dræbt, 8.897 såret, og 654 civile var blevet dræbt. Ukraines efterretningstjeneste hævder, at siden Rusland er holdt op med at sende værnepligtige, er de afhængige af lokale krigere.

22. juni

To droner, der fløj fra Ukraines retning, ramte et større russisk olieraffinaderi ved Novosjakhtinsk i Rostov oblast.

23. juni

Russiske tropper omringede ukrainske tropper i byerne Zolote og Hirske i Luhansk oblast.

En ueksploderet russisk luftnedkastet bombe FAB-500, som har gennemborede taget af et 9-etagers hus i Kharkiv

24. juni

Den 24. juni blev ukrainske styrker beordret til at trække sig tilbage fra byen Sjevjerodonetsk ifølge Serhiy Haidai: "At forblive i stillinger, der ubønhørligt er blevet beskudt i flere måneder, giver bare ikke mening. Vore soldater har modtaget ordre om at trække sig tilbage til nye stillinger, og derfra fortsætte deres operationer. Lederen af Hirske kommune Oleksiy Babchenko meddelte, at hele byen er under russisk kontrol.

25. juni

Den 25. juni 2022 begyndte Ukraine at indsætte M142 HIMARS raketsystemet ifølge Ukraines generalstab, Valeriy Zaluzhnyi : "Artillerister fra Ukraines væbnede styrker ramte flere mål - fjendens militære mål på vores, ukrainske, territorium".

Boliger i Kiev efter missilangrebet

Butikcenteret i Krementjuk efter missilangrebet

26. juni

Rusland affyrede 14 missiler mod Kiev, nogle af dem var X101-missiler affyret fra Tu-95 og Tu-160 bombefly over Det Kaspiske Hav, og beskadigede boligbygninger og en børnehave. Angrebene var de første angreb på Kiev i tre uger og dræbte en person og sårede seks andre.

27. juni

Rusland affyrede missiler mod et indkøbscenter i Krementjuk med mere end 1.000 mennesker inde i centeret og dræbte mindst to mennesker og sårede mindst 20 andre.

28. juni

Russiske styrker fortsatte med at beskyde Kharkiv by og bosættelser i dens nærhed. Desuden lancerede de mislykkede operationer i det nordvestlige Kharkiv oblast, sandsynligvis for at forhindre ukrainske styrker i at nå grænsen mellem Rusland og Ukraine, og for at forsvare dets positioner nær Izjum.

Ukrainske styrker har angiveligt generobret bosættelserne Zelenyi Hai og Barvinok nord for byen Kherson.

29. juni

Russiske tropper trak sig tilbage fra Slangeøen.

30. juni

Den 30. juni 2022 blev det bekendtgjort at ukrainerne havde generobret Slangeøen. Russerne sagde imidlertid, at de havde trukket sig ud af god vilje, med tanke på udførslen af korn fra ukrainske havne, mens ukrainerne sagde at det skete efter deres bombardement, som var blevet muliggjort af haubitsere leveret fra venligsindede lande.

Ifølge det russiske forsvarsministerium er mere end 6000 ukrainske soldater krigsfanger.

Juli 2022

1. juli

Boliger i Serhiivka efter misssilangrebet

Præsident Volodymyr Zelenskyj med soldater på Flådens dag den 3. juli 2022

Den russiske hær affyrede tre missiler mod landsbyen Serhiivka i Odessa oblast i Ukraine og ødelagde en boligbygning og et rekreativt center. Mindst 21 mennesker blev dræbt..

2. juli

To briter, Andrew Hill og Dylan Healy, er blevet anklaget af Folkerepublikken Donetsk for at være lejesoldater, den samme anklage, som to andre briter, Shaun Pinner og Aiden Aslin, blev dømt for i juni og dømt til døden for.

3. juli

Præsident Volodymyr Zelenskyj har erkendt tabet af Luhansk oblast og siger: "Hvis lederne af vores hær trækker folk tilbage fra bestemte punkter ved fronten, hvor fjenden har den største fordel i ildkraft, og det gælder også for Lysytjansk, betyder det kun én ting. At vi vil vende tilbage takket være vores taktik, takket være stigningen i udbuddet af moderne våben". Den ukrainske hær sagde i en erklæring om tilbagetrækningen fra Lysychansk: "Fortsættelsen af forsvaret af byen ville føre til fatale konsekvenser. For at bevare livet for ukrainske forsvarere blev der truffet en beslutning om at trække sig tilbage."

Sergej Sjojgu, den russiske forsvarsminister, har informeret den russiske præsident Vladimir Putin om, at hele Luhansk-oblast er blevet befriet".

4. juli

Den ukrainske guvernør i Luhansk oblast, Serhiy Gaidai, sagde om russiske styrker, der kæmpede i Luhansk: "at de ikke tager alle deres sårede med sig". Han fortalte til det ukrainske TV "Hospitalerne er fulde til bristepunktet - ligesom lighusene," og sagde også: "Alle styrker fra den russiske hær og reserver er blevet omdirigeret til Luhansk. De lider store tab.

5. juli

Den russiske statsduma begyndte at forberede lovgivning for at konvertere til en krigsøkonomi for at kunne beordre virksomheder til at producere krigsforsyninger og få arbejdere til at tage overarbejde.

6. juli

Igor Konashenkov, det russiske forsvarsministeriums cheftalsmand, hævdede, at russiske luftaffyrede højpræcisionsmissiler havde ødelagt to amerikansk-forsynede HIMARS-systemer i Ukraine. Det ukrainske militær afviste påstanden.

7. juli

Præsident Zelenskyy har sagt om arilleriet fra de vestlige lande: "Det reducerer den russiske hærs offensive potentiale betydeligt. Besætternes tab vil kun stige hver uge".

8. juli

Alexei Gorinov, et byrådsmedlem i Moskva, har modtaget en fængselsdom på 7 år. Den 15. marts blev han filmet og sagde: "Hvilken slags børnetegnekonkurrence kan vi tale om til børnenes dag, når vi har børn, der dør hver dag?" Under sin domsafsigelse holdt han et plakat op, hvor der stod: "Har du stadig brug for denne krig?". Efter sin domsafsigelse sagde han: "De tog min blyant, de tog min sommer, og nu har de taget syv år mere af mit liv".

9. juli

Efter raketangrebet i Tjasiv Jar den 9. juli

Pro-russiske besættelsesmyndigheder i Kharkiv oblast har afsløret et nyt flag indeholdende den russiske kejserlige dobbelthovedet ørn og symboler fra det 18. århundredes Kharkivs våbenskjold. Ifølge lederen af besættelsesmyndigheden er de et "symbol på de historiske rødder af Kharkiv oblast som en umistelig del af russisk land".”

Raketter affyret af russiske styrker ramte en boligblok i Tjasiv Jar og dræbte mindst 15 mennesker.

10. juli

Iryna Vereshchuk, Ukraines vicepremierminister og minister for reintegration af midlertidigt besatte områder, opfordrede ukrainske flygtninge, der "afventede krigen" inde på russisk territorium, til straks at vende tilbage til Ukraine eller evakuere til EU- lande og advarede om, at et "jerntæppe" hæmmede deres evne til at flygte. Hun hævdede, at russerne allerede var begyndt at oprette "filtreringslejre" ved grænserne til Estland for at forhindre ukrainere i at forlade Rusland og flygte til EU-landene. Hun forsikrede også ukrainske flygtninge i Rusland om, at de ikke ville blive betragtet som samarbejdspartnere der var berettiget til statsstøtte.

11. juli

Ukraines ombudsmand Oleh Kotenko hævder, at 7.200 ukrainsk personer der omfatter "Nationalgarden, grænsevagter og sikkerhedstjenesten", er forsvundet siden krigens begyndelse. Han håber at de kan returneres til Ukraine gennem fangebytte med Rusland.

12. juli

Præsident Zelenskyy har sagt, at Ukraine er blevet et associeret medlem af NATO's multilaterale interoperabilitetsprogram. Det betyder, at Ukraine kun vil implementere NATO-standarder og samtidig bidrage til udviklingen af nye standarder. Han hævder, at der er tale om et "bidrag til udviklingen af den kollektive sikkerhed i Europa". Han har også sagt om vestligt leveret artilleri: "Besætterne har allerede mærket, hvad moderne artilleri er, russiske soldater og det ved vi fra aflytninger af deres samtaler, er virkelig bange for vores væbnede styrker". Han anerkendte dog ukrainske tab: "Der er ofre, sårede og dræbte".

13. juli

Nordkorea anerkender Folkerepublikken Donetsk og Folkerepublikken Lugansks uafhængighed.

14. juli

Præsident Putin har underskrevet en række love, herunder de nylige "særlige økonomiske foranstaltninger". Disse omfatter at tvinge private virksomheder til at tage offentlige kontrakter samt at tillade den russiske regering at "midlertidigt genaktivere mobiliseringskapaciteter og faciliteter", mens de "låser op for statens reservemateriale". Regeringen kan også ensidigt ændre medarbejdernes arbejdsvilkår, såsom øget arbejdstid.

15. juli

Volodymyr Zelenskyj opfordrer indtrængende det "internationale samfund" til at anerkende Den Russiske Føderation som en "terrorstat".

16. juli

Mikhail Mizintsev, chef for Ruslands nationale forsvarskontrolcenter, har under en briefing sagt, at i løbet af de sidste 24 timer er "28.424 mennesker, inklusive 5.148 børn" blevet evakueret fra Donbas og andre dele af Ukraine til Rusland. I alt siden den 24. februar er "2.612.747 mennesker, hvoraf 412.553 er børn" blevet evakueret til Rusland. De ukrainske myndigheder har ikke været involveret i disse evakueringer, og både amerikanske og ukrainske embedsmænd betragter det som tvangsdeportationer.

17. juli

Chefen for det britiske forsvarsstab, admiral Sir Tony Radakin, sagde, at den russiske hær har mistet 50.000 dræbte eller sårede soldater sammen med næsten 1700 kampvogne og næsten 4000 kampkøretøjer, et tab på mere end 30% af Ruslands landstyrker; moralen er også et problem for de russiske soldater.

18. juli

Russiske styrker har styrket deres position i det sydlige Ukraine. Den ukrainske hær hævder, at russiske styrker nu forsøger at gemme sig "bag civilbefolkningen.

19. juli

Det ukrainske parlament har stemt for at afskedige generalanklageren Iryna Venediktova og chefen for Ukraines sikkerhedstjeneste Ivan Bakanov; andre efterretningstjenestemænd er også blevet fyret, herunder vicechefen.

20. juli

Syrien afbrød formelt de diplomatiske forbindelser med Ukraine.

I sin 16. hjælpepakke vil den amerikanske regering levere yderligere HIMARS-systemer, raketter og artillerigranater til Ukraine.

Den britiske forsvarsminister, Ben Wallace, har meddelt, at Storbritannien vil sende "50.000 artillerigranater, modbatteriradarsystemer og hundredvis af droner" og "mange" artillerikanoner i løbet af de kommende uger.

En skole i Kramatorsk beskadiget af russisk beskydning, 21. juli 2022.

21. juli

Ukraine hævdede at have gjort nok skade til at forhindre Rusland i at bruge broen Antonivka Road Bridge i Kherson, som krydser floden Dnepr, til at transportere ammunition.

22. juli

Den amerikanske regering overvejer at sende amerikansk fremstillede kampfly til Ukraine, ifølge pressesekretæren i Det Hvide Hus, John Kirby. Men: "Det er ikke noget, der ville blive udført på kort sigt." USA har annonceret en ny hjælpepakke, som omfatter 580 Phoenix Ghost-droner.

Litauen har ophævet forbuddet mod transport af sanktionerede varer til Kaliningrad, fra Rusland, med jernbane over litauisk jord.

23. juli

Den 23. juli, mindre end et døgn efter underskrivelsen af en korneksportaftale med Ukraine, affyrede Rusland Kalibr-missiler ved Odesa-søhandelshavnen. Ifølge Ukraine blev to af de fire missiler opsnappet. Russian officials told Turkey that Russia had "nothing to do" with the missile strike.

24. juli

Den 24. juli bekræftede Igor Konashenkov, en talsmand for det russiske forsvarsministerium, angrebet og hævdede, at det ødelagde et ukrainsk krigsskib og et lager af Harpoon sømålsmissiler.

25. juli

Alexander Bastrykin, leder af den russiske efterforskningskomité, har beordret retten til at åbne over 1.300 anklager mod 92 medlemmer af Ukraines væbnede styrker involveret i "forbrydelser mod menneskehedens fred og sikkerhed". Lejesoldater" fra NATO-landene er også mistænkt.

26. juli

Russiske styrker erobrede Vuhlehirska kraftværket ved Svitlodarsk.

USA er parat til at behandle sårede ukrainske soldater på deres Landstuhl Regional Medical Center i Tyskland. Det er første gang en sådan behandling er blevet godkendt til ukrainske soldater på militære i stedet for civile hospitaler.

Antonivka-broen

27. juli

Den delvis ødelagte Antonivka-bro over floden Dnepr i Kherson oblast er blevet lukket for civile. En talsmand for de ukrainske væbnede styrker sagde, at de ikke har planer om at ødelægge broen.

28. juli

Ukrainske soldater og officerer, der kæmper i Donetsk hævder, at der er tegn på en betydelig reduktion af russisk artilleriild, mens de anmoder om flere vestlige våben.

29. juli

Ifølge RIA dræbte en eksplosion i Olenivka-fængslet 40 ukrainske krigsfanger og sårede 75. Ukraines generalstab erklærede, at angrebet var begået af Rusland for at skjule tortur og henrettelser af ukrainske krigsfanger. Rusland hævdede, at fængslet blev ramt med HIMARS-missiler og tilbød fragmenter af raketten som bevis. Ukraine beder FN og Røde Kors om at undersøge sagen.

Russiske styrker har bygget en pontonbro under Antonivka-broens overbygning for at hjælpe med at beskytte den mod angreb; den fører både civil og militær trafik.

30. juli

Præsident Zelenskyj har under sin natlige tale beordret evakuering af civile fra Donetsk på grund af kampene. Røde Kors har den 29. juli anmodet russiske embedsmænd om adgang til fangelejren Olenivka, ingen svar er modtaget.

31. juli

Rusland har anklaget Ukraine for et droneangreb på Sortehavsflådens hovedkvarter i Sevastopol, der sårede fem og aflyste fejringen af flådens dag.

August 2022

1. august

Det første fartøj med korn har forladt Odessa under FN og Tyrkiet-mægleraftalen mellem Ukraine og Rusland om eksport af fødevarer fra Ukraine. Ifølge Tyrkiet vil skibet være på vej mod Libanon.

USA har annonceret den 17. hjælpepakke til Ukraine til en værdi af 550 millioner dollars, inklusive 75.000 patroner med 155 mm og mere HIMARS ammunition.

2. august

Det første skib med ukrainsk korn er ankommet til Tyrkiet. Ifølge den ukrainske regering er der flere skibe på vej.

3. august

Rafael Grossi, lederen af Det Internationale Atomenergiagentur IAEA, har sagt, at Zaporizhzhia atomkraftværket i Enerhodar under den russiske besættelse, er "fuldstændig ude af kontrol".

4. august

Det tyrkiske forsvarsministerium har oplyst, at tre skibe lastet med ukrainsk majs, omkring 58.000 tons, har foretaget en sikker passage fra Tjornomorsk og Odessa.

Amnesty International har anklaget Ukraine for at bryde krigens internationale love ved at placere våben og lejre i civile områder. Præsident Zelenskyy har sagt, at disse påstande forsøger at give "amnesti for terrorstaten og flytte ansvaret fra aggressoren til offeret".

Zaporizjzja-atomkraftværket

5. august

Det britiske MoD har sagt, at krigen vil gå ind i en "ny fase", hvor russiske styrker flytter fra Krim og andre dele af Ukraine til en frontlinje, der strækker sig fra Zaporizjzja til Kherson langs floden Dnepr. Dette er som svar på en mulig ukrainsk modoffensiv i regionen.

Ukraine og Rusland har anklaget hinanden for at beskyde Zaporizjzja-atomkraftværket i Enerhodar, hvor granater har ramt elledningerne, hvilket har tvunget operatørerne til at afbryde en reaktor.

6. august

Vitaly Gura, en russisk-støttet vicechef for Kakhovka rajon, blev skudt og døde senere.

7. august

Yderligere fire kornskibe har forladt ukrainske havne på vej mod Tyrkiet.

Den ukrainske leder af Amnesty International Oksana Pokalchuk trådte tilbage på grund af en rapport fra Amnesty International, der anklager ukrainske væbnede styrker for at udsætte civile for militært angreb.

8. august

Pentagon har bekræftet, at Ukraine er blevet forsynet med AGM-88 HARM på en ukendt dato, efter at vraget blev fundet nær en russisk position.

Det amerikanske forsvarsministerium annoncerede den 18. militærhjælpspakke til Ukraine:

• Yderligere raketter til HIMARS-systemerne
• 75.000 155 mm artillerigranater
• 20 120 mm mortér
• 20.000 120 mm mortér runder
• Ammunition til NASAMS missiler
• 1.000 Javelin panserværnsmissiler og "hundreder" af AT4 antipanservåben
• Claymore miner
• C-4 sprængstoffer, nedrivningsammunition og nedrivningsudstyr
• 50 pansrede medicinske køretøjer
• Medicinske forsyninger, herunder førstehjælpskasser, bandager, monitorer og andet udstyr

9. august

Der er blevet hørt omkring 12 eksplosioner ved den russiske militærluftbase Saki i Novofedorivka på Krim. Basen er omkring 220 kilometer fra de ukrainske styrker.

10. august

Præsident Zelenskyj sagde, at "denne russiske krig begyndte med Krim og må ende med Krim - med dens befrielse". Tidligere havde han sagt, at han ville acceptere fred med Rusland, hvis de faldt tilbage til deres stillinger den 24. februar.

11. august

Polen, Slovakiet og Tjekkiet er blevet enige om at udvide produktionen af "artillerisystemer, ammunition og andet militært udstyr" til brug i Ukraine.

Ifølge den ukrainske hær har Rusland fordoblet antallet af luftangreb på ukrainske militærstillinger og civil infrastruktur sammenlignet med den foregående uge. Nøjagtigheden af angrebene er dog ringe. Russiske fly og helikoptere fløj på afstand for at holde sig uden for rækkevidde af det ukrainske luftforsvar.

12. august

António Guterres, FN's generalsekretær, har bedt om at oprette en demilitariseret zone omkring atomkraftværket Zaporizhzhia, efter at den seneste beskydning ramte et område, der blev brugt til at opbevare radioaktivt materiale.To af arbejderne på atomkraftværket har via sms fortalt BBC, at personalet er gidsler, og at beskydning har forhindret dem i at udføre deres normale arbejde.

14 skibe, der transporterer korn og majs, har med succes forladt ukrainske havne.

13. august

Ukraine hævder at have ødelagt den sidste bro til Kakhovka vandkraftværket, som er den sidste bro for de russiske styrker til at komme ind eller ud af Kherson.

15. august

Ifølge oplysninger fra en kraftværksansat på Zaporizjzja-atomkraftværket, i Zaporizjzja oblast, forværres situationen på stedet fortsat; Beskydningen af atomkraftværkets område sker nu konstant.

16. august

Der er rapporteret om eksplosioner ved et våbenlager i landsbyen Maiske i Dzhankoi Raion i det nordlige Krim. To personer er kommet til skade. Russiske embedsmænd hævder, at det skyldtes en brand. En ukrainsk embedsmand sagde, at eksplosionerne var "demilitarisering i aktion". Jernbanetrafikken blev standset, og 2.000 mennesker blev evakueret.Det russiske forsvarsministerium beskyldte eksplosionen for "sabotage".

17. august

Russiske FSB hævder, at den har brudt en sekspersoners celle i den islamiske gruppe Hizb ut-Tahrir op, og hævder, at dens handlinger var rettet fra Ukraine. Gruppen hævdes at have opereret i Dzhankoi og Jalta.

Et russisk missil rammer en sovesal i Kharkiv og dræber syv civile og sårer 16 andre, ifølge byens borgmester og øverste militæradministrator.

18. august

Det trilaterale møde i Lviv

Et trilateralt møde i Lviv blev afholdt mellem FN's generalsekretær António Guterres, den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdoğan og den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj. Emner diskuteret på mødet omfattede sikkerheden af Zaporizhzhia-atomkraftværket, korneksportaftalen og udveksling af krigsfanger.

19. august

Den amerikanske regering har annonceret sin 19. militærhjælpspakke til Ukraine til en værdi af omkring 775 millioner USD. Det omfatter 15 Boeing ScanEagle overvågningsdroner, HIMARS-raketter, 1.000 Javelin panserværnsmissiler, omkring 40 MRAP køretøjer, seksten 105 mm kanoner og flere HARM - missiler.

20. august

Den russiske Sortehavsflåde rapporterer, at en ukrainsk drone styrtede ind i taget på dens hovedkvarter i Sevastopol, der blev ikke rapporteret om skader. Røg blev opdaget over bygningen; en embedsmand beskrev imidlertid sprængstofferne som "minimale".

21. august

I nærheden af Moskva blev Darya Dugina dræbt efter at en bombe sprængte hendes bil. Hun er datter af Aleksandr Dugin, omtalt som "Putins hjerne", som kan have været det tilsigtede mål. Ukraine er blevet anklaget for dette angreb, men har officielt nægtet involvering og siger, at de ikke er en terroristisk stat.

22. august

Præsident Volodymyr Zelenskyj annoncerede dannelsen af Kyiv-initiativet, et regionalt samarbejde mellem flere central- og østeuropæiske lande.

23. august

Ifølge den britiske militær efterretningstjeneste er russiske styrker "sandsynligvis" begyndt at bygge en pontonbro for at krydse Dnepr. Det siges at være i nærheden af den ubrugelige Antonivka-bro. Ifølge efterretningstjenesten har russerne brugt færgeforbindelser til at krydse floden i ugevis (efter at Antonivka-broen blev beskadiget).

24. august

På den ukrainske uafhængighedsdag fordømte mere end 50 lande Ruslands invasion af Ukraine og opfordrede Den Russiske Føderation til at "ophøre med total tilsidesættelse af dets forpligtelser i henhold til international lov, herunder FN's charter, international humanitær ret og international menneskerettighedslov."

25. august

Efter at et flertal på 6,5 millioner ukrainere stemte i en digital afstemningsproces for at omdøbe gadenavne, der minder om russiske og sovjetiske personligheder og kommunistiske bagmænd, godkendte Kievs borgmester, Vitali Klitschko, omdøbningen af 95 sådanne på gader og pladser i hovedstaden. Blandt de fjernede gadenavne er dem, der er relateret til russiske byer.

26. august

Efter en aftale mellem den russiske præsident Vladimir Putin og den hviderussiske diktator Alyaksandr Lukashenka er hviderussiske Sukhoi Su-24 kampfly blevet modificeret, så de kan bevæbnes med atomvåben.

27. august

Rusland har blokeret et udkast til den nukleare ikke-spredningstraktat, som er genstand for en femårig revision, over et afsnit, der refererer til Ukraine, der specifikt siger: "de kompetente ukrainske myndigheders tab af kontrol over sådanne steder som følge af de militære aktiviteter og deres dybtgående negative indvirkning på sikkerheden". Rusland hævdede, at sektionen manglede "balance", og at nogle paragraffer om traktaten var "åbenlyst politisk af natur".

28. august

Ifølge det amerikanske forsvarsministerium øger USA produktionen af M142 HIMARS og GMLRS-raketter for at hjælpe Ukraine.

29. august

Ukraine har angiveligt indledt en modoffensiv i syd.Den ukrainske regering sagde, at dens militær havde "brudt Ruslands første forsvarslinje nær Kherson", mens det ukrainske militær også hævdede at have ramt en russisk militærbase i Kherson-regionen, selvom denne påstand stadig ikke er bekræftet.

30. august

Ukraine hævder at have brugt falske HIMARS-systemer af træ for at snyde russerne. Dette kan forklare russiske påstande om at have ødelagt flere HIMARS-systemer. En amerikansk diplomat har bemærket, at russiske kilder har hævdet, at mere HIMARS er ødelagt, end USA har sendt. En anden amerikansk embedsmand i Pentagon har bekræftet, at ingen HIMARS er blevet ødelagt endnu.

31. august

Ifølge det britiske MoD trængt de ukrainske styrker den russiske "frontlinje et stykke tilbage nogle steder", på grund af, at Ukraine "udnytter et relativt tyndt holdt russisk forsvar".

September 2022

1. september

IAEA var på vej til at besøge Zaporizhzhia-atomkraftværket, men deres rute var udsat for beskydning; en af de to operationelle reaktorer blev taget offline på grund af beskydningen. Senere på dagen ankom IAEA-inspektørerne til kraftværket.

2. september

Ifølge deres egne udsagn ødelagde de ukrainske væbnede styrker fem ammunitionslagre tilhørende de russiske væbnede styrker i Kherson oblast og et i byen Melitopol.

3. september

Det britske MoD sagde i sin seneste opdatering den 3. september, at der er tre hovedfremstød fra de ukrainske styrker ind i Kherson Oblast. De lokale medier rapporterede om skud tæt på centrum af Kherson. Ukraine har også ødelagt pontonbroer brugt af de russiske styrker.

4. september

Atomkraftværket Zaporizhzhia ved Enerhodar, er blevet afskåret fra sin hovedstrømledning, med kun en reserveledning i drift, som leverer strøm til nettet. Kun én af de seks reaktorer er fortsat i drift.

5. september

Forberedelserne til endnu en tilsyneladende "folkeafstemning" (om indlemmelsen af Kherson oblast i Den Russiske Føderation) er blevet standset under henvisning til sikkerhedssituationen i denne region.

6. september

Ifølge den amerikanske efterretningstjeneste har Rusland bestilt omkring en million artillerigranater fra Nordkorea. Det er ifølge efterretningstjenesten et tegn på, at den russiske økonomi ikke kan producere erstatninger for den brugte ammunition hurtigt nok.

7. september

Ifølge en højtstående pro-russisk separatist finder kampe sted omkring byen Balaklija i Kharkiv oblast. Ifølge separatisten, hvis Balakliya blev generobret af ukrainske styrker, ville det efterlade russiske styrker sårbare ved Izjum på dens "nordvestlige flanke". Balakliya, som ligger mellem Kharkiv og Izjum, er et vigtigt jernbaneknudepunkt for russiske forsyninger.

8. september

En højtstående chef for de pro-russiske separatister i Donetsk, Alexander Khodakovsky, sagde, at der ikke er fundet beviser eller dokumenter, der understøtter Ruslands påstande om, at Ukraine planlagde et angreb på Rusland. Ifølge den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj, der mødte USA's udenrigsminister Antony Blinken i Kiev den 8. september, har ukrainske styrker siden 1. september generobret et område på mere end 1.000 kvadratkilometer.

9. september

Ifølge russiske rapporter "evakuerer" russiske tropper den ukrainske civilbefolkning fra byerne Izjum, Kupjansk og Velykyi Burluk på grund af de ukrainske væbnede styrkers offensiv i nærheden af byerne.

10. september

I løbet af sin modoffensiv i Kharkiv oblast generobrede Ukraine de strategisk vigtige byer Kupjansk, Izjum og Lyman fra Rusland og brød igennem frontlinjen flere steder.

Serhiy Hajdaj, den ukrainske militærguvernør i den stort set russisk-besatte Luhansk oblast, udtalte, at ukrainske militærenheder var rykket frem til byen Lysytjansk, som i juli 2022 var den sidste større by i Luhansk oblast, der blev erobret af den russiske hær.

11. september

Offensiven af de ukrainske væbnede styrker i Kharkiv oblast fortsatte med at udfolde sig. Nord for Kharkiv har russiske tropper trukket sig tilbage fra grænsebyen Kosatscha Lopan. De ukrainske styrker havde generobret i alt 3.000 kvadratkilometer i Kharkiv Oblast, især i den sydøstlige del af oblasten

Russiske raketangreb på kritisk infrastruktur i Kharkiv og Donetsk oblasterne førte om aftenen til strømafbrydelser. Der var også rapporter om strøm- og vandafbrydelser fra Sumy, Dnipropetrovsk, Poltava, Zaporizhia og Odessa oblasterne.

12. september

Den ukrainske sydkommando rapporterer generobringen af 500 km² i Kherson oblast.

Den britiske militære efterretningstjeneste vurderer, at i lyset af det ukrainske militærs succeser forværres de russiske troppers tab af tillid til deres egen ledelse, og at de russiske væbnede styrker i Ukraine er tvunget til at træffe "defensive foranstaltninger". Efterretningerne opsummerer, at "de ukrainske væbnede styrkers hurtige succeser har en betydelig indvirkning på Ruslands overordnede operationelle planer".

13. september

De ukrainske væbnede styrker meddelte, at frontlinjen i Kherson oblast var rykket 12 km fremad, og at 500 km² inklusive 13 bosættelser var blevet genoprettet.

14. september

Den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj rejser til Izjum, som netop var blevet generobret.

15. september

Ifølge det ukrainske politi blev der i Izjum fundet en massegrav med mere end 440 lig, med civile og ukrainske soldater.

Maria Zakharova , talskvinde for Ruslands udenrigsministerium, advarer om, at USA krydser en "rød linje" i sagen om langrækkende missilforsyninger til Ukraine. I dette tilfælde ville USA ifølge Rusland blive den direkte part i konflikten i Ukraine.

16. september

Ifølge skøn fra den britiske militære efterretningstjeneste mangler de russiske væbnede styrker unge officerer. Som følge heraf skærer de russiske militærakademier ned på kadetuddannelseskurser og fremrykker eksamensdatoer, så kandidater kan udsendes til Ukraine så hurtigt som muligt..

17. september

Ifølge den britiske militære efterretningstjeneste har russiske styrker i lyset af det ukrainske militærs fortsatte offensive indsats på grænsen til Luhansk oblast bygget en ny "forsvarslinje" mellem floden Oskol og byen Svatove, 160 km nordvest for Luhansk, og dermed ikke kunne holde forsvaret af Oskil.

I den sidste uge har der været gentagne rapporter om partisan- og modstandsaktiviteter fra befolkningen i Luhansk oblast. Tilsyneladende af denne grund slukkede besættelsesmyndighederne i "Folkerepublikken Lugansk" det mobile internet i hele området i dagene før, og den 17. september også for kabelinternettet.

18. september

De ukrainske regionale guvernører i Kharkiv, Mykolaiv og Dnipropetrovsk oblasterne sagde, at flere byer (inklusive Izjum, Tjuhujiv, Mykolajiv og Nikopol) blev beskudt af russiske styrker og ramte bolig- og kommercielle bygninger, et hospital, tankstationer og produktionsanlæg, og civile blev dræbt.

Den britiske militære efterretningstjeneste konkluderer, at russiske styrker i de sidste syv dage midt i svigt ved fronten har øget deres afstandsmissilangreb på "civil infrastruktur". Ifølge efterretningstjenesten giver angrebene ingen umiddelbar militær gevinst, men har til formål at underminere befolkningens og den ukrainske regerings moral.

19. september

Ved middagstid den 19. september rapporterede den ukrainske hær, at den lille by Yarova, øst for Svjatohírsk, som blev erobret den 12. september og også på den nordlige bred af floden Donets, var blevet generobret. Om eftermiddagen rapporterede de også om erobringen af den lille by Bilohorivka længere mod øst.

20. september

I de besatte områder havde såkaldte "borgerkomitéer", påståede græsrodsbevægelser, opfordret til "folkeafstemning" om optagelse i Rusland. De lokale magthavere efterkom straks denne anmodning og bekendtgjorde at "folkeafstemningen" skulle finde sted i samme uge.

21. september

Præsident Putin annoncerede den 21. september en delvis mobilisering af Rusland med øjeblikkelig virkning. Den russiske forsvarsminister sagde, at 300.000 reservister gradvist vil blive indkaldt.

23. september

Den 23. september begyndte "folkeafstemningerne" om, hvorvidt de skulle tilslutte sig Rusland, i de delvist russisk-besatte ukrainske Kherson og Zaporizhia oblaster, samt i separatistrepublikkerne Donetsk og Luhansk.

24. september

Ifølge den ukrainske præsidentrådgiver Mychajlo Podoljak, er mere end 1.200 bosættelser blevet ødelagt som følge af krigen siden februar 2022.

New York Times rapporterede den 24. september, at russiske militære ledere i Kherson havde anmodet om et velordnet tilbagetog over Dnepr. Præsident Putin tillod ikke dette. The Times henviste til en vurdering fra amerikanske tjenester.

25. september

Ifølge Meduza, den russiske tosproglige internetavis i Letland, der citerer tal fra FSB, har 261.000 mænd forladt Rusland, siden den delvise mobilisering blev erklæret den 21. september 2022.

26. september

Den russiske oligark Jevgenij Prigozjin, en nær allieret med Vladimir Putin, indrømmer for første gang offentligt, at han grundlagde Wagnergruppen, et privat militærfirma anklaget for krigsforbrydelser på steder, hvor det var baseret. Prigozhin har tidligere nægtet enhver involvering i organisationen.

27. september

De falske folkeafstemninger afholdt af de russiske besættelsesmyndigheder på ukrainsk territorium sluttede.

Ifølge deres egne udsagn har de ukrainske væbnede styrker generobret landsbyen Pisky-Radkivski i Kharkiv oblast. Generobringen af det strategisk vigtige jernbaneknudepunkt Kupjansk-Wuslovy i Kharkiv oblast, som ifølge ukrainske oplysninger blev beskudt af russiske styrker, blev også indirekte bekræftet.

28. september

Ifølge besættelsesmyndighederne stemte 99,23 procent af vælgerne ved de falske folkeafstemninger i Donetsk oblast for foreningen med Rusland, i Luhansk oblast 98,42 procent og i Zaporizjzja oblast 93,11 procent og i Kherson oblast 87,05 procent.

Ifølge en ukrainsk menneskerettighedsorganisation har de russiske myndigheder i de ukrainske områder, der er besat af russiske styrker, startet tvangsindkaldelse af ukrainere efter Ruslands mobilisering.

29. september

Den følgende dag meddelte den russiske regering, at de ukrainske regioner, hvor der tidligere havde fundet falske folkeafstemninger sted, ville blive "indlemmet" i russisk territorium. Ifølge regeringens talsmand Dmitry Peskov vil Ruslands præsident, Vladimir Putin, underskrive en aftale den 30. september om at inkludere regionerne i Den Russiske Føderation.

30. september

Efter en tv-transmitteret eftermiddagstale af den russiske præsident Vladimir Putin til en ceremoniel sammenkomst i Kreml, underskrev Putin og de russiske administratorer af de russisk-holdte ukrainske områder traktater, der annekterer Kherson oblast, Zaporizjzja oblast, folkerepublikken Lugansk og folkerepublikken Donetsk til at være en del af Rusland.

Ifølge ukrainske og russiske rapporter fortsatte ukrainske tropper med at vinde terræn på Kharkiv-fronten og omringede russiske enheder i Lyman.

Oktober 2022

1. oktober

Ukraine har generobret Lyman, hvor over 5.000 russiske soldater blev omringet. De russiske tropper var i stand til at trække sig tilbage fra Lyman.

2. oktober

Den 2. oktober brød ukrainske tropper gennem det russiske forsvar i Kherson oblast langs den vestlige bred af af floden Dnepr og vandt efterfølgende territorium. Erobringen af landsbyerne Khreshchenivka og Solota Balka er dokumenteret.

Ifølge den ukrainske regering blev blev den 2. oktober også landsbyerne Archanhelske og Myrolyubiwka tilbageerobret.

UK MoD situationsbillede den 3. oktober 2022

3. oktober

Ved middagstid rapporterede den ukrainske hær at kommunen Borowa øst for floden Oskol i Kharkiv oblast var blevet generobret, hvilket betød en hurtig fremrykning af den ukrainske modoffensiv, sandsynligvis fra landsbyen Pisky-Radkiwski, som blev generobret for et par dage siden.

4. oktober

Ukrainske styrker fortsatte deres territoriale gevinster med deres offensiver i øst og syd. I syd, i Kherson oblast, trak de russiske tropper sig i vid udstrækning tilbage mod syd på en linje mellem landsbyen Davydiv Brid ved floden Inhulets, som var blevet kæmpet om i to måneder, og landsbyen Dudchany ved floden Dnepr.

5. oktober

Den russiske præsident Vladimir Putin underskrev loven om formel annektering og beordrede konfiskation af atomkraftværket Zaporizhia.

6. oktober

Rusland rapporterer erobringen af landsbyen Saytseve i Donetsk oblast.

Ukrainske væbnede styrker udgav videooptagelser, der viser ukrainske tropper, der befrier bosættelsen Hlushkivka i det østlige Kharkiv oblast.

De enorme mængder ammunition, som de russiske væbnede styrker efterlod, og som blev fundet under den ukrainske modoffensiv, gjorde det muligt at genopbygge Ukraines næsten udtømte ammunitionslagre, især med hensyn til artillerigranater.

7. oktober

Den britiske militære efterretningstjeneste oplyser, at størstedelen af de ukrainske kampvogne, der er i tjeneste, nu er erobrede russiske køretøjer.

8. oktober

I dag klokken 06.17 er der på vejdelen af broen til Krim eksploderet en bilbombe som satte fire til syv tankvogne, der med tog skulle til Krim, i brand. To brofag er delvist kollapset. De russiske myndigheder oplyser, at man har indstillet trafikken over broen, og at man arbejder på at indsætte færger.

9. oktober

Ukraine har ifølge egne udsagn generobret syv byer i Luhansk oblast, som stort set er besat af Rusland. Disse omfattede landsbyerne Nowoljubivka og Hrekivka, sagde den ukrainske administrationschef for Luhansk, Serhiy Hajdaj. Disse to og en mere tilhører bosættelseskommunen Krasnorichenske , Swatove Raion, vest for Kreminna - Svatove-vejen, fire andre bosættelser hører til bosættelseskommunen Kolomyichycha, vest for Svatove, inklusive Stelmakhivka, som blev generobret den 9. oktober.

10. oktober

Ifølge den ukrainske regering blev elleve vigtige infrastrukturanlæg i hovedstaden Kiev og otte andre regioner beskadiget af russiske luftangreb mandag morgen. Det ukrainske militær sagde, at deres luftforsvar havde opsnappet 43 af 83 missiler, som Rusland siges at have affyret om morgenen den 10. oktober.

11. oktober

Det første tyske IRIS-T SLM luftforsvarssystem blev overdraget til det ukrainske militær.

Rusland listede Meta Platforms, som inkluderer Instagram, Facebook og WhatsApp, som en "terrorist og ekstremistisk" gruppe.

12. oktober

FN's generalforsamlings resolution om den russiske annektering af 12. oktober 2022

FN's generalforsamling vedtog en resolution, der fordømmer Ruslands "forsøg på ulovlig annektering" af ukrainsk territorium. Af de 193 medlemmer stemte 143 for resolutionen, hvor kun Hviderusland , Nicaragua , Nordkorea , Rusland og Syrien stemte imod. 35 stater, herunder Kina, Indien, Pakistan, Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan og Usbekistan, som er medlemmer af Shanghai Cooperation Organisation, undlod at stemme; Ligesom 9 andre lande deltog det nye SCO-medlem Iran ikke i afstemningen.

Ukraine var i stand til at befri yderligere fem bosættelser i Kherson oblast.

Rusland sagde, at det havde anholdt fem russere og tre ukrainere og armeniere) på grund af Krim-broeksplosionen.

13. oktober

Ifølge en rapport fra den ukrainske generalstab udgivet af The Kyiv Independent har den russiske hær standset offensive forsøg på dele af Donetsk-fronten på grund af ekstremt lav moral, med hyppige deserteringer og ulydige ordrer.

15. oktober

Elleve mennesker blev dræbt og 15 andre såret, efter at to skytter åbnede ild mod en gruppe frivillige på en russisk militær træningsplads i Soloti, Belgorod oblast, nær grænsen til Ukraine. De to angribere blev dræbt under hændelsen.

16. oktober

Ifølge Washington Post og iranske kilder forbereder Iran ikke kun yderligere leverancer til Rusland af de tidligere brugte Shahed 136- droner, men også af de hurtigere og mere destruktive Arash-2- droner samt Fateh-110 ballistiske missiler og deres efterfølger Zolfaghar.

Et ødelagt hus i Kyiv

17. oktober

Ukrainske embedsmænd hævdede at have fundet vrag af flere HESA Shahed 136 kamikaze-droner, som ramte Kyiv og forårsagede tre til fire eksplosioner og dræbte mindst 4 mennesker, ifølge byens borgmester, Vitali Klitschko.

Den Europæiske Union oprettede Den Europæiske Unions militære bistandsmission Ukraine (EUMAM Ukraine), en særlig militær mission til at træne de ukrainske væbnede styrker på EU-medlemsstaternes territorium.

18. oktober

Rusland affyrede tre raketter mod infrastrukturen i Sumy og affyrede 300 gange i regionen på én dag og dræbte fem mennesker. I Mykolaiv blev der beskudt solsikkeoliebeholdere, der skulle eksporteres, og en to-etagers boligbygning blev ramt, hvilket resulterede i én død. I Dnipro var infrastrukturen også blevet ramt, hvilket efterlod dele af byen uden elektricitet og uden vand.

19. oktober

Den russiske præsident, Vladimir Putin, underskrev et dekret, der indfører krigslov i Ukraines Rusland-annekterede Kherson, Zaporizhia, Donetsk og Luhansk oblaster, med virkning fra den 20. oktober.

20. oktober

Talsmand for det amerikanske udenrigsministerium, Ned Price, sagde, at USA kan bekræfte, at iransk militærpersonel er udstationeret på Krim og hjælper russiske soldater der med at indsætte iranske droner til at udføre angreb i Ukraine.

21. oktober

Ifølge The Jerusalem Post er ti medlemmer af Irans væbnede styrker involveret i at affyre droner ind i ukrainske byer blevet dræbt i Kherson oblast.

22. oktober

Rusland bombede igen Ukraines energiforsyningsinfrastruktur; Som et resultat, ifølge ukrainske data, er mere end 1 million mennesker uden elektricitet. Det ukrainske luftvåben rapporterede, at 18 missiler ud af i alt 33 blev opsnappet.

23. oktober

Den russiske forsvarsminister Sergej Sjojgu har fortalt forsvarsministrene i Frankrig, Storbritannien, USA og Tyrkiet, at den ukrainske regering er begyndt at bygge en beskidt bombe. (en beskidt bombe er baseret på almindeligt sprængstof, men den kan samtidig indeholde radioaktivt, biologisk eller kemisk materiale) De ønsker at bruge dem på sit eget territorium under falsk flag for at give Rusland skylden for brugen af radioaktivt materiale. Den ukrainske regering påpegede, at Ukraine er medlem af den nukleare ikke- spredningstraktat. Den ukrainske regering udtalte også, at Rusland "ofte giver andre skylden for noget, som det selv planlægger." En fælles erklæring fra Frankrig, Storbritannien og USA var, at Rusland ønskede at skabe et påskud for yderligere eskalering.

24. oktober

Om aftenen rapporterede den ukrainske hær om at de igen har trængt de russiske tropper tilbage i den nordøstlige del og og at de har generobret yderligere fire landsbyer, tre på den østlige og sydøstlige udkant af Luhansk oblast og en ved grænsen til det nordlige Donetsk oblast.

25. oktober

Ukraines atomenergiagentur Enerhoatom rapporterede om uautoriseret arbejde udført af det russiske militær på lagertanke for brugt kernebrændsel på atomkraftværket Zaporizhia ; Ukrainske teknikere og observatører fra Det Internationale Atomenergiagentur blev nægtet adgang. Enerhoatom opfordrede IAEA til at afklare processerne.

26. oktober

Det russiske udenrigsministerium frigiver et foto, der angiveligt viser en "beskidt" bombe, der bygges i Ukraine, men det er fra 2010 og viser ifølge den slovenske regerings atomeksperter røgdetektorer.

27. oktober

I den russisk-kontrollerede by Berdjansk meddelte regeringen, at en ny lov skal træde i kraft, som vil give den russiske administration mulighed for at foretage stikprøvekontrol af indbyggernes mobiltelefoner. Enhver, der abonnerer på ukrainske medier, kan klassificeres som en "udenlandsk agent". Myndighederne understreger dog, at der "kun" vil blive udsendt en advarsel, hvis der bliver gjort et første fund. Yderligere overtrædelser kan resultere i bøder og strafansvar i henhold til den russiske lov om udenlandske agenters aktiviteter.

28. oktober

Vladimir Putin hævdede igen, at han er klar til forhandlinger for at afslutte konflikten, og at Ukraine ikke ønsker at sidde ved forhandlingsbordet.

29. oktober

Natten til den 29. oktober 2022 fandt et koordineret angreb fra flere skibe og luftbårne droner på skibe fra den russiske Sortehavsflåde i havnen i Sevastopol sted.

Det var i første omgang uklart, hvor mange skibe der blev beskadiget. Det russiske forsvarsministerium brugte angrebet som en undskyldning for at suspendere kornaftalen med Ukraine.

30. oktober

Rusland annoncerede sanktioner mod 11 britiske oversøiske territorier og anklagede dem for uvenlige handlinger mod Moskva. Med disse sanktioner var Storbritannien og alle 14 britiske oversøiske territorier på Ruslands liste over sanktionerede områder.

31. oktober

Russiske styrker affyrede om morgenen raketter mod blandt andet Kyiv, Kharkiv og Zaporizhia. Bombningen ødelagde vandforsyningen til omkring 80 % af alle husstande i Kiev, og strømforsyningen til 350.000 husstande blev afbrudt.

Et russisk krydsermissil, der angiveligt er skudt ned af et ukrainsk antiluftskyts system, styrter ned i udkanten af Naslavcea, Moldova. Ifølge den moldoviske regering blev der ikke rapporteret om tilskadekomne, men nogle huse blev beskadiget af eksplosionen. November

November 2022

1. november

De russiske besættelsesmyndigheder i Kherson oblast meddelte efter evakueringerne fra byen Kherson, fra det 15 km lange område omkring det nedre Dnipro og de delvise evakueringer fra områderne på den vestlige side af Dnepro, nu også omfatter civilbefolkningen i Raion Kakhovka på østbredden af Dnipro fra den 6. november.

Den russiske besættelsesadministration af Kherson oblast skal flytte fra byen Kherson til Skadovsk.

2. november

Rusland tilsluttede sig igen Kornaftalen, som blev suspenderet efter droneangrebet på Sevastopol den 29. oktober.

3. november

IAEA's undersøgelser fandt ingen beviser, der understøtter den russiske regerings påstand om, at Ukraine bygger en beskidt bombe. Russiske angreb på Ukraines energiinfrastruktur førte til strømafbrydelser i store dele af landet. Ifølge den ukrainske regering blev næsten 4,5 millioner mennesker (inklusive indbyggerne i Kiev og ti andre regioner) afskåret fra energiforsyningen om aftenen.

4. november

Ifølge ukrainske kilder har russiske tropper de seneste dage tredoblet deres angreb på Donbass-fronten, og situationen for den ukrainske hær er "spændt, men under kontrol".

5. november

Ifølge skøn fra den britiske militære efterretningstjeneste SIS er det russiske militær overvældet af forberedelsen og træningen af de omkring 300.000 mennesker, der er indkaldt til krigsindsatsen. Den britiske efterretningstjeneste påpegede, at fra begyndelsen af november begynder omkring 120.000 russiske værnepligtige hvert år grunduddannelse, og at russiske militærenheder ville træne i Hviderusland på grund af mangel på trænere og faciliteter. Efterretningstjenesten antager, at mange russiske soldater, der blev sendt til Ukraine, efter at mobiliseringen blev annonceret, modtog ringe eller ingen træning.

6. november

Ifølge det ukrainske militær begyndte russiske enheder at ødelægge både tilhørende civilbefolkningen langs Dnipro -floden i Kherson-regionen.

7. november

Ifølge den russiske præsident er omkring 50.000 allerede i kamp af de mere end 300.000 mennesker, der er indkaldt efter mobiliseringen.

8. november

Ifølge britisk militær efterretningstjeneste er det russiske militær begyndt at lægge antitank-hindringer omkring byen Mariupol to steder i den besatte Donetsk-region.

Ifølge et medlem af Rådet for Ukraines nationale sikkerheds- og forsvarspolitik er genoprettelse af territorial integritet hovedbetingelsen for at genoptage forhandlingerne med Rusland.

9. november

I en udsendelse i det russiske stats-tv anbefalede general Sergei Surovikin offentligt den russiske forsvarsminister Sergej Sjojgu tilbagetrækningen af alle russiske enheder vest for Dnepr, hvorefter Sjojgu beordrede denne tilbagetrækning. Den annoncerede tilbagetrækning var blevet forberedt for dage siden. Kherson er den eneste oblasthovedstad, som Rusland var i stand til at besætte i løbet af 2022-invasionen og den har været under russisk besættelse siden marts. Ukrainerne var ikke imponerede over de russiske udtalelser; guvernøren i Mykolajiv oblast, hvor kampene før Kherson fandt sted, mindede om, at russerne for det meste gør det modsatte af, hvad de annoncerede.

10. november

I forbindelse med tilbagetrækningen i Kherson ødelagde russiske besættelsesstyrker vigtige dele af infrastrukturen: kraftvarmeværker, den lokale radiostation og radiomaster blev sprængt i luften. Byen er uden el og vand.

11. november

Det første ukrainske militærpersonel rykkede ind i Khersons bymidte uden modstand.

12. november

Der er stadig 70 procent af Kherson oblast, øst for Dnepr, under russisk besættelse. Ifølge russiske nyhedsbureauer har den russiske besættelsesadministration flyttet sit administrative center for Kherson Oblast til byen Henitjesk. Ifølge byadministrationen er situationen i byen Kherson "en humanitær katastrofe". Beboerne mangler vand, medicin og mad. Regionens energileverandør lovede, at bosættelserne i de befriede regioner i Kherson oblast ville blive forsynet med elektricitet igen.

13. november

Ifølge den britiske militære efterretningstjeneste besluttede den russiske undervisningsminister Sergei Krastov at indføre militærundervisning i russiske skoler fra september 2023. Ifølge efterretningstjenesten eksisterede et militærprogram i russiske skoler så tidligt som i 1993, under Sovjetunionen . Ifølge britisk militær efterretningstjeneste bestod det sovjetiske program af Kalashnikov -håndteringslektioner , førstehjælpslektioner og træning i, hvordan man opfører sig i tilfælde af et angreb/brug af masseødelæggelsesvåben. Ifølge efterretningstjenesten blev der allerede i 2014 forsøgt i Rusland at genoptage militærskoleprogrammet.

14. november

Den ukrainske præsident Zelenskyy besøgte den befriede by Kherson og sagde, at russiske krigsforbrydelser var blevet afsløret i de tilbageerobrede dele af Kherson oblast. Beboere i byen Kherson blev også fængslet og tortureret.

15. november

En eksplosion fandt sted omkring klokken 15.30 i den polske landsby Przewodów nær grænsen til Ukraine, hvor en trailer fyldt med majs blev ødelagt og to arbejdere på en gård blev dræbt.

NATOs generalsekretær Jens Stoltenberg udtalte, at der ikke var tegn på et målrettet russisk angreb. Han sagde, at det sandsynligvis handlede om et ukrainsk antiluftskyts missil, som uforvarende havde ramt Polen. Ifølge foreløbige analyser var hændelsen sandsynligvis forårsaget af et ukrainsk antiluftskytsmissil, der blev brugt mod russiske krydsermissilangreb . Der er ingen beviser eller viden om, at Rusland forbereder offensive militære aktioner mod NATO.

16. november

Mark A. Milley, formand for Joint Chiefs of Staff, sagde på en pressekonference om Ukraine-krigen. "Militært set er sandsynligheden for en ukrainsk militær sejr, der består i at jage russerne ud af hele Ukraine, inklusive det, de kalder Krim, ikke særlig høj."

17. november

Ifølge ukrainske oplysninger blev der i Kherson opdaget elleve steder, hvor folk siges at være blevet holdt fanget. Der blev fundet spor af tortur fire steder. 63 lig blev fundet. Retshåndhævende myndigheder tæller 436 tilfælde af tortur under den russiske besættelse.

18. november

Ifølge den ukrainske premierminister Denys Sjmyhal er halvdelen af Ukraines energiinfrastruktur blevet beskadiget eller ødelagt af det igangværende bombardement.

De russiske myndigheder siger, at de er begyndt at bygge forsvarslinjer på Krim- halvøen.

19. november

Washington Post rapporterede den 19. november 2022, at de russiske og iranske regeringer nåede til enighed i begyndelsen af november om at producere Shahed-droner på russisk jord. Den russiske hær bruger blandt andet dronerne til angreb på den ukrainske energiforsyningsinfrastruktur. Med egen produktion kunne Rusland udvide angrebene.

20. november

Ifølge den ukrainske regering er omkring 4.700 raketter blevet affyret af Rusland mod mål i Ukraine siden februar. Ifølge Ukraines generalanklagers kontor er mere end 8.300 civile blevet dræbt i Ukraine siden februar 2022 som følge af krigen. Mere end 11.000 mennesker i Ukraine er blevet såret siden den russiske invasion begyndte.

21. november

Administrerende direktør for den ukrainske elleverandør DTEK, Maksym Timchenko, har i den britiske radio BBC opfordret Ukraines befolkning til at forlade landet, hvis de har mulighed for det, for at aflaste elnettet. Dette skulle også gøre det muligt for sygehusene at blive forsynet med strøm, så tilskadekomne soldater også kan behandles.

22. november

Det russiske selskab Gazprom har truet med yderligere at skære ned på gasforsyningerne gennem rørledningerne, der krydser ukrainsk territorium, som fortsætter med at fungere på trods af krigen. Bekymringen udtrykte beskyldningen om, at omkring 52,5 millioner kubikmeter gas bestemt til Republikken Moldova ikke nåede frem til destinationen. Den moldoviske regering giver derimod Rusland skylden for flaskehalsen.

Hospital i Vilnjansk efter missilangreb den 23. november

23. november

Europa-Parlamentet vedtog en resolution, der udpeger Rusland som statssponsor af terrorisme i EU . Resolutionen er ikke juridisk bindende og har dermed ingen direkte konsekvenser for EU's medlemslande. 494 MEP'er stemte for resolutionen. 58 parlamentsmedlemmer stemte imod og 44 undlod at stemme.

24. november

Kievs borgmester Klitschko meddelte, at vandforsyningen i byen fungerer igen. Rørsystemet fungerer dog ikke med fuld kapacitet, især i højhuse er vandtrykket ikke altid tilstrækkeligt. Dagen før, efter massive russiske angreb, var vandforsyningen i Kiev fuldstændig kollapset. Om eftermiddagen var dele af metropolen uden strøm.

25. november

Ifølge amerikanske og ukrainske embedsmænd er omkring 1/3 af det vestligt leverede artilleri altid ude af funktion i Ukraine på grund af slidrelaterede mekaniske problemer. "Pentagons europæiske kommando" siges at have en reparationsbase i Polen, men det er problematisk at transportere alt dertil.

26. november

Nogle eksperter har udtrykt bekymring over NATO's evne til at fortsætte med at levere artilleriammunition til en langvarig stor krig, fordi krigen optager den i et hurtigere tempo, end det bliver produceret. En anden bekymring er, at ammunition af samme kaliber produceret i forskellige NATO-nationer normalt ikke kan udskiftes, hvilket fører til alle typer problemer med at levere specifikke våben.

27. november

Ifølge de britiske militære efterretningstjenester har russiske styrker lidt massive tab i Donetsk oblast, ved Pavlivka og Vuhledar i løbet af de sidste to uger.

28. november

Ifølge det ukrainske militær er områderne omkring Bakhmut og Avdijivka de mest omstridte. De russiske væbnede styrker brugte blandt andet raketkastere, morterer, kampfly og kampvogne der. Den russiske hær udfører omkring 200 artilleriangreb der hver dag. russiske styrker beskyder også byen Kherson dagligt med artilleri. Alene dagen før, den 27. november, blev der rapporteret om 54 artilleriangreb i Kherson..

30. november

Europa-Kommissionen har meddelt, at den ikke vil frigive den russiske centralbanks indefrosne aktiver - omkring 300 milliarder euro i udenlandsk valuta - før Rusland underskriver en fredsaftale med Ukraine, der omfatter krigsskadeerstatning. EU anslår skaderne forårsaget af Den Russiske Føderation i Ukraine til 600 milliarder euro. Efter EU-Kommissionens opfattelse vil den påtænkte procedure bevare ejendomsretten og statsimmunitet (beskyttelse mod tvangsauktion af statens aktiver og aktiver).

December 2022

2. december

For at reducere indtægterne fra salget af russisk olie, som Rusland er med til at finansiere krigen i Ukraine med, har EU-landene (undtagelse: Ungarn) og Australien, Japan, Canada, USA og Storbritannien sat det globale prisloft for russisk olie. Dette gælder fra 5. december 2022 og aktiveres dermed sammen med den af EU besluttede olieimport-embargo (som kun gælder for EU) mod Rusland. Ifølge beslutningen vil prisloftet blive revideret hver anden måned for at tage højde for markedsudviklingen. Ifølge EU-kommissionen nyder udviklings- og vækstlande godt af prisloftet. Derudover øger prisloftet effektiviteten af sanktionerne mod Rusland.

3. december

Ifølge den britisek militære efterretningstjeneste har en stor del af af Ruslands militære indsats og ildkraft siden begyndelsen af august 2022 fundet sted langs en 15 kilometer lang frontlinje foran den ukrainsk-kontrollerede by Bakhmut. Ruslands planer er "sandsynligvis" at omringe byen. At tage byen kunne give Rusland mulighed for at angribe nær de nordøstlige byer Kramatorsk og Slovjansk.

Ukrainske tropper landede på østbredden af floden Dnepr over for byen Kherson og rejste det ukrainske flag der.

5. december

Eksplosioner udbrød mandag ved den russiske militærluftbase Engels-2 nær byen Engels i Saratov oblast, hundreder af kilometer fra den ukrainske grænse; Eksplosioner blev også rapporteret på en anden flyveplads nær Rjasan, omkring 200 km sydøst for Moskva.

Prisloftet på 60 US$ per tønde for russisk havolie, som blev pålagt af Australien, EU og G7, trådte i kraft.

6. december

I den del af Kherson oblast, der var besat af russiske tropper, annoncerede besættelsesadministrationen en valutaændring ved årsskiftet og opfordrede befolkningen til at veksle deres finansielle aktiver i ukrainske hryvnia til russiske rubler.

7. december

Den 7. december beskød russiske styrker Kurakhove i Donetsk oblast og dræbte ti civile og sårede fem andre.

Ifølge den ukrainske præsident befriede de ukrainske væbnede styrker 1.888 byer fra russisk besættelse. Men "næsten lige så mange ukrainske byer og landsbyer" er stadig under russisk besættelse.

9. december

En domstol i Moskva idømte den fremtrædende oppositionspolitiker Ilya Yashin otte et halvt års fængsel. Yashin havde rapporteret om Butja-massakren på en måde, der afveg fra den russiske propaganda.

10. december

Efter bombardementet af den ukrainske by Odessa med kamikaze-droner kollapsede byens elnet. Ifølge den lokale guvernør Maxym Marchenko blev flere kraftværker ødelagt. Der er kun strøm til faciliteter som hospitaler, fødeklinikker, og pumpestationer. Energileverandøren DTEK meddelte, at omfanget af ødelæggelserne var enormt. Ifølge energiministeriet i Odessa kan det tage op til tre måneder, før elnettet er fuldt genoprettet. Især opfordrede guvernøren familier uden adgang til elektricitet til at forlade regionen, hvis det var muligt.

Efter at derfra russisk side var rapporteret om det ukrainske bombardement af Krim (inklusive ved Melitopol), bekræftede den ukrainske generalstab, at de havde udført en række luftangreb på mål i de russisk-besatte områder.

11. december

Ifølge den ukrainske regering er strømforsyningen i Odessa delvist genoprettet.

12. december

Den russiske præsident Vladimir Putin aflyste sin traditionelle pressekonference ved årets udgang for første gang i sin embedsperiode.

13. december

En international donorkonference i Paris har givet tilsagn om bistand på omkring en milliard euro til Ukraine. Den ukrainske præsident havde tidligere anslået energibehovet i sit krigshærgede land til omkring 800 millioner euro i vinteren 2022/2023. På baggrund af angreb på strøminfrastrukturen har Ukraine brug for strømgeneratorer, transformere, værktøj og reservedele til at reparere højspændingsledninger og gasturbiner.

15. december

Ifølge den øverstbefalende for de ukrainske væbnede styrker, general Valeriy Zalushny, forbereder Rusland 200.000 nye soldater til at blive indsat i en anden større offensiv i 2023,"i februar, i bedste fald i marts og i værste fald i slutningen af januar". Ifølge Zalushny er han ikke i tvivl om, at dette storstilede infanteriangreb på den ukrainske hovedstad Kiev vil finde sted. Han kan dog ikke udelukke, at det store angreb vil blive indledt fra syd.

16. december

Rusland har advaret USA mod at levere MIM-104 Patriot antiluftskyts missilsystemer til Ukraine.

Den amerikanske regering afviste disse advarsler.

18. december

Ifølge borgmesteren i den ukrainske hovedstad er varmeforsyningen i Kiev blevet genoprettet.

Den ukrainske præsident erklærer, at elektriciteten er blevet genoprettet for næsten seks millioner ukrainere.

Generalstaben for de ukrainske væbnede styrker rapporterede, at de havde ødelagt mindst to fjendtlige ammunitionsdepoter og antiluftskyts forsvarsstillinger i Donbas og gjort en fjendtlig enhed (bataljon) med en styrke på 400 til 800 personer ukampdygtig.

19. december

Agenter fra den tyske udenrigsefterretningstjeneste Bundesnachrichtendienst anskaffer og undersøger russiske våbensystemer, der er taget som bytte af de ukrainske tropper fra de russiske styrker.

20. december

Den russiske præsident Vladimir Putin har afsløret, at "situationen i Donetsk- og Luhansk-folkerepublikkerne samt i Kherson- og Zaporizhia-regionerne" viser sig at være "ekstremt vanskelig" for de russiske væbnede styrker.

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, har været på besøg i den østukrainske by Bakhmut. Ukraines viceforsvarsminister, Hannah Maylar, var også med.

Zelenskyy overrækker et ukrainsk flag fra frontlinjen i Bakhmut til vicepræsident Kamala Harris og formanden for den amerikanske kongres Nancy Pelosi.

21. december

Præsident Volodymyr Zelenskyj foretog sin første rejse til udlandet siden den russiske invasion den 24. februar. Han besøgte den amerikanske præsident Joe Biden i Washington, DC og talte til den amerikanske kongres .

22. december

Ifølge skøn fra den britiske militære efterretningstjeneste vil tusindvis af rekrutter "sandsynligvis" blive trænet af det hviderussiske militær som følge af den delvise russiske {{Internetquelle |mobilisering, fordi Rusland mangler militærtrænere, og mange er i Ukraine eller er døde eller blevet såret der.

24. december

Den 24. december beskød russiske styrker byen Kherson og dræbte mindst fem mennesker og sårede 20 andre, ifølge ukrainske kilder.

26. december

Natten til den 26. december udbrød der igen eksplosioner ved Engels-2 militærflyveplads, dybt inde i Ruslands bagland i Saratov oblast; Russiske kilder hævdede, at en drone blev skudt ned og dræbte 3 militærpersoner.

27. december

Den russiske præsident Vladimir Putin udstedte et dekret om at forbyde salg af russiske olieprodukter til lande og enheder, der overholder prisloftet på 60 USD pr. denne måned. Dekretet er planlagt til at træde i kraft den 1. februar 2023 og forblive i kraft indtil den 1. juli.

28. december

Efter anmodninger fra borgerne og en efterfølgende officiel beslutning blev Catherine-monumentet i Odessa, til minde om byens grundlæggelse, demonteret. Monumentet skal overføres til et museum.

29. december

Ifølge Ukraine var der en fornyet bølge af raket- og missilangreb på civile infrastrukturmål; det var det tungeste angreb siden 16. december.

30. december

Ifølge det kinesiske statslige tv-selskab CCTV sagde den kinesiske præsident, Xi Jinping, i en videokonference med den russiske præsident, Vladimir Putin, at Kina fastholder sin "objektive og retfærdige" holdning og ikke ønsker at tage parti i krigen mellem Rusland og Ukraine.

31. december

Den ukrainske forsvarsminister Oleksiy Reznikov talte til det russiske folk i en otte minutters videotale på russisk og advarede dem om en ny mobilisering fra den russiske stat, erklæringen om krigsret i Rusland og en relateret lukning af grænserne. Ifølge den ukrainske militære efterretningstjeneste vil fornyet mobilisering i Rusland starte i januar 2023.

Januar 2023

1. januar

I Makijivka i den besatte Donetsk oblast blev en skole ødelagt af ukrainsk artilleriild med HIMARS. Ifølge ukrainske kilder blev denne skole brugt af 700 russiske tropper som kaserner og samtidig som materiale- og ammunitionsdepot. Ifølge ukrainske kilder blev omkring 400 russiske soldater dræbt og resten såret.

2. januar

Ifølge det ukrainske militær blev 39 droner skudt ned under det russiske angreb på Kiev og omegn natten til den 2. januar. Dronerne er af den iranske Shahed -type , hedder det. Derudover blev to droner af russisk type og et luft-til-jord missil ødelagt, oplyser militæret.

3. januar

I begyndelsen af januar 2023 oplyste den britiske militære efterretningstjeneste Defence Intelligence med hensyn til slaget ved Bakhmut, at Ukraine havde styrket sine forsvarsstillinger der i slutningen af december, og at begge stridende fraktioner havde lidt store tab der i december. Efterretningstjenesten vurderede angrebene fra russiske styrker og Wagner-lejesoldater nær Bakhmut i december som svage eller dårligt koordinerede.

4. januar

Ifølge den ukrainske efterretningstjeneste flytter Rusland flere tropper til den nordlige del af Krim og udvider stillinger der og i den besatte del af Kherson oblast for at sikre en nordlig landkorridor til Krim.

5. januar

Forbundskansler Olaf Scholz og USA's præsident Joe Biden aftalte telefonisk, at Tyskland ville forsyne Ukraine med et Patriot antiluftskyts missilsystem og Marder infanteri kampvogne, og at USA ville levere M2/M3 Bradley infanteri kampvogne.

6. januar

Den nye bistand annonceret af den amerikanske regering dagen før er cirka 3 milliarder dollars værd. Antallet af Bradley pansrede mandskabsvogne, der allerede er annonceret, anslås til 50. Bradleys er blandt andet udstyret med panserværnsmissiler; Aid Pack inkluderer også 100 pansrede troppevogne og minebestandige køretøjer og 138 Humvee SUV'er.

8. januar

Ifølge den ukrainske viceforsvarsminister Hanna Maljar og den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj er der hårde kampe i byen Soledar nær Bakhmut.

10. januar

Lejesoldaterorganisationen Gruppa Vagnera rapporterede at have erobret byen Soledar. Medlemmer af de ukrainske væbnede styrker var dog stadig omringet i centrum af byen og havde fået et ultimatum om at overgive sig ved midnat den 11. januar.

Ifølge generalløjtnant Oleksiy Pavlyuk har det ukrainske militær anlagt store minefelter i den nordlige del af Kiev på alle punkter, der er tilgængelige for kampvogne for at forhindre hurtige fremrykninger fra russiske tanktropper i tilfælde af en fornyet russisk offensiv fra Hviderusland. Hvis angriberne ikke kunne komme igennem disse barrierer, ville det være lettere for ukrainsk artilleri at bekæmpe disse tropper. Ifølge den ukrainske ledelse har den russiske hær stationeret militærenheder i Hviderusland langs grænsen til Ukraine. Militære eksperter anser dog endnu ikke, at de russiske enheder i Hviderusland er store nok til at iværksætte et storstilet angreb fra Hviderusland. Ikke desto mindre binder de ukrainske tropper, som mangler på andre frontsektioner.

11. januar

Ruslands forsvarsminister Sergei Shoigu udnævnte generalstabschef Valery Gerasimov til chef for russiske tropper i Ukraine. Den tidligere kommandant, Sergei Surovikin, som havde overtaget denne stilling i oktober 2022, blev Gerasimovs stedfortræder. Salyukov udnævnte også to andre deputerede og oberst-general Alexei Kim. Denne personaleomlægning blev begrundet med det påståede "behov for tættere samarbejde mellem de russiske hærens enheder" og "udvidelsen af omfanget af de opgaver, der skulle løses".

13. januar

Ifølge den ukrainske hær, fortsætter forsvaret af Soledar.

14. januar

Om aftenen ødelagde en russisk Ch-22 raket en del af en ti-etagers boligblok i Dnipro, og dagen efter var antallet af civile ofre, der blev rapporteret, mindst 30 døde og mere end 70 sårede.

16. januar

Ifølge en chef for en ukrainsk droneenhed mistede man kontrollen over en sidste del af den hårdt beskadigede landsby Soledar, hvor der kun boede et par hundrede mennesker.

17. januar

Ifølge Ukraines præsidentielle stabschef Andriy Yermak er mere end 9.000 civile dræbt i krigen i Ukraine, siden det russiske totalangreb begyndte i februar 2022.

18. januar

Af årsager, der stadig er uklare, styrtede en ukrainsk helikopter ned i nærheden af en børnehave og en boligbygning i Brovary nær Kiev. 16 mennesker mistede livet; 29 andre blev såret. Blandt de dræbte var den ukrainske indenrigsminister Denys Monastyrskyj, hans stedfortræder Yehvhenij Jenin og en statssekretær. Helikopteren var på vej til en del af fronten.

20. januar

Det amerikanske finansministerium har stemplet den russiske paramilitære Gruppa Vagnera som en transnational kriminel organisation. Denne bestemmelse giver mulighed for internationale sanktioner.

23. januar

Ifølge den ikke-statslige organisation ( NGO) Rus Sidyashchaia er kun 10.000 af de 50.000 rekrutter, der er rekrutteret i russiske fængsler til Ukraine-krigen, stadig aktivt udsendt for Wagner-gruppen. "Resten er dræbt, såret, savnet, overgivet eller forladt." Den ukrainske generalstab rapporterede om hårde kampe og afviste angreb på Bakhmut og Avdiivka. Ifølge det russiske militær har Ukraine omgrupperet sine enheder i Zaporizjzja oblast.

24. januar

Den 24. januar besluttede den tyske regering at levere Leopard 2A6 kampvogne til Ukraine.

25. januar

Regeringerne i Holland, Finland, Norge, Spanien og Portugal erklærede sig også villige til at udlevere Leopard 2 kampvogne til Ukraine. Den amerikanske regering bekræftede, at den vil levere 31 M1 Abrams]] kampvogne til Ukraine. Den ukrainske hær bekræftede officielt, at den havde trukket sig tilbage fra Soledar i Donetsk oblast.

Skudt russisk Kh-55 missil fundet i en sø i Kyiv oblast

26. januar

I en resolution opfordrede Europarådet til, at der oprettes en international særdomstol mod Rusland.

Ifølge Ukraine blev 55 missiler affyret mod mål i Ukraine sammen med yderligere 24 Shahed-136- droner. Det ukrainske luftvåben hævder at have skudt alle dronerne og 47 af missilerne ned. Med i angrebet var et Kh-47 Kinzhal hypersonisk missil. Kyivs borgmester sagde, at en person var død og to blev såret, da en boligblok blev ramt i Holosiiv-distriktet . Overalt i landet blev 11 mennesker dræbt og 11 såret, ifølge Emergency Service.

29. januar

Wagner-gruppen hævdede, at de erobrede landsbyen Blahodatne nord for Bakhmut. Ukraine afviste denne påstand og sagde, at det afviste angrebet.

Det ukrainske militær erklærede også, at det havde afvist russiske angreb på i alt 14 steder i Donbass.

31. januar

Ifølge skøn fra den tyske forening Connection, der hjælper desertører fra andre lande, er omkring 150.000 mænd i den militære alder flygtet fra Rusland alene til Vesteuropa siden krigens begyndelse. Tyskland har givet humanitære visa til 1.149 sårbare russiske borgere siden starten på Ruslands angrebskrig mod Ukraine.

Februar 2023

2. februar

I en tale i anledning af 80-året for Den Røde Hærs sejr over den tyske Værnemagt i Slaget om Stalingrad sendte den russiske præsident Vladimir Putin trusler mod Tyskland, som han beskyldte for at være involveret i Ukraine-krigen ved at levere Leopard 2 kampvogne. Putin sammenlignede den nuværende støtte til Ukraine fra Vesten med Adolf Hitlers politik og bebudede reaktioner på kampvognsleverancerne: "Vi har noget at reagere med. Og sagen ender ikke med brugen af pansrede køretøjer. Det burde alle forstå."

3. februar

Rusland planlægger at nationalisere godser og aktiver ejet af ukrainske personer og virksomheder på den annekterede halvø Krim. Disse omfatter den rigeste mand i Ukraine Rinat Akhmetov, oligarken Ihor Kolomojskyj, 12 banker og fodboldklubben Dynamo Kyiv.

5. februar

Tredje del af EU's embargo mod russisk olie og olieprodukter træder i kraft.

6. februar

De første Leopard kampvogne på vej til Ukraine ankom til Polen.

7. februar

Det ukrainske parlament forlængede krigsloven med 90 dage. Det var den femte forlængelse siden krigen begyndte i februar 2022. Ifølge mediernes rapporter stemte 348 parlamentsmedlemmer for forlængelsen. 226 stemmer havde været nødvendige.

8. februar

Baseret på observationen af stigende russiske angreb, der involverer enheder og regimenter fra mindst tre store russiske divisioner, vurderer den amerikanske tænketank ISW, at den forventede og annoncerede russiske vinteroffensiv nu finder sted i den nordlige del af Dvorichna via Kupjansk og Svatove til Kreminna. Den russiske side formåede at genvinde initiativet her, selvom terrængevinsten for det store angreb stadig er minimal.

9. februar

Forskning fra ARD-tv-magasinet Monitor har afsløret, at Rusland har adgang til halvledere, integreret kredsløb og anden højteknologi, der er nødvendig for våbenteknologi fra Tyskland og andre vestlige lande, selvom sanktioner skal forhindre dette. Ifølge undersøgelsen omgår mindst én tysk virksomhed indirekte sanktionerne ved at sælge de sanktionerede teknologier til Tyrkiet, hvor de videresælges til Rusland af en virksomhed, der blev grundlagt der i 2022. Undersøgelsen afslørede også, at efter starten på den russiske angrebskrig steg Tyrkiets eksportvolumen inden for "halvledere og elektroniske kredsløb" fra omkring 300.000 US-dollars i 2021 til mere end 86 millioner US-dollars i 2022.

11. februar

Ifølge skøn fra USA's forsvarsministerium er omkring 80 procent af de russiske tropper involveret i aggressiv krigsførelse. Derudover mistede den russiske hær "sandsynligvis halvdelen" af sine vigtigste kampvogne.

13. februar

Ifølge britisk den britisk militære efterretningstjeneste har det russiske militær styrket sine stillinger nær Zaporizjzja oblast, byerne Vasylivka og Orikhiv, da landbroen mellem Rusland og den annekterede halvø Krim ville gå tabt, hvis russiske styrker ikke kunne stoppe en modoffensiv fra Ukraines side.

14. februar

Ifølge en rapport fra Yale University om børnedeportationer under den russisk-ukrainske krig, blev mindst 6.000 ukrainske børn deporteret til 43 russiske lejre eller faciliteter på Krim eller Rusland indtil februar 2023. "Det primære formål med de lejre, vi identificerede, ser ud til at være politisk genopdragelse. "Ifølge rapporten handler det om ukrainske børn såvel som forældreløse børn og også om børn med forældre eller formyndere. Andre børn er blevet adopteret af russiske familier eller er blevet anbragt i plejefamilier.

16. februar

Ifølge den ukrainske præsidentrådgiver Mykhailo Podoliak har Rusland ændret sin tilgang til luftangreb. Ifølge Podoljak bruger de russiske væbnede styrker dummy-missiler uden sprænghoveder og balloner til at overliste og overvælde det ukrainske antiluftværn ved at tilbyde dem for mange mål.

17. februar

Ifølge skøn fra britisk militær efterretningstjeneste blev mellem 175.000 og 200.000 soldater, der kæmpede for Rusland, såret eller dræbt i krigen. Af disse blev mellem omkring 40.000-60.000 dræbt.

18. februar

Den polske premierminister Mateusz Morawiecki indvilligede i at levere MiG-jagerfly til Ukraine på betingelse af, at andre stater, især USA, gør det samme.

19. februar

Ifølge Estlands premierminister Kaja Kallas bruger Rusland "lige så mange artillerigranater på en dag, som Europa producerer på en måned". Ifølge Kallas arbejder den russiske rustningsindustri på treholdsskift.

Joe Biden med Præsident Zelenskyj i Kyiv

21. februar

Greenpeace og miljøorganisationen Eco-action har ifølge egne udsagn dokumenteret knap 900 tilfælde af alvorlige miljøskader forårsaget af krigen i Ukraine.

23. februar

Det ukrainske militær rapporterede, at de afviste i alt 90 russiske angreb, der begyndte dagen før nær Kupjansk (Kharkiv oblast) og byerne Avdijivka, Bakhmut, Lyman og Sjakhtarsk i Donetsk oblast.

24. februar

Folkerepublikken Kina offentliggjorde et positionspapir, der tidligere var annonceret som en fredsplan med titlen Kinas holdning til den politiske løsning på Ukraine-krisen med følgende punkter: 1. "Respekt for alle landes suverænitet", 2. "Farvel til Den kolde krigs mentalitet", 3. "Ophør af fjendtligheder", 4. "Genoptagelse af fredsforhandlinger", 5. "Løsning af den humanitære krise", 6. "Beskyttelse af civile og krigsfanger", 7. " Hold atomkraftværker sikre", 8. "Reduktion af strategiske risici ", 9. "Sikring af korneksporten", 10. "Afslut sanktioner ", 11. "Holde industri- og forsyningskæder stabile", 12. "Fremme genopbygning efter konflikt".

25. februar

Den Europæiske Union indførte en tiende pakke af sanktioner mod Den Russiske Føderation.

Rusland stoppede olieforsyningerne gennem Druzjbarørledningen til Polen.

26. februar

I Belarus var der eksplosioner på en militærflyveplads nær Minsk; Belarussiske partisaner tog ansvaret for at beskadige et russisk Beriev A-50 rekognosceringsfly stationeret der.

Marts 2023

1. marts

Ukrainske styrker i det østlige Ukraine rapporterede, at russiske tropper rykkede frem nær Bakhmut, men var i stand til at skubbe det russiske angreb tilbage nordvest og syd for Kreminna.

Ukraine har nægtet ansvaret for adskillige dronestyrt i Rusland siden begyndelsen af ugen, nogle hundrede kilometer fra den ukrainske grænse.

4. marts

Talsmanden for den ukrainske hær Øst, oberst Serhiy Cherevatyy, rapporterede, at situationen i Bakhmut var vanskelig, men under kontrol. Russiske styrker har vundet terræn, men ukrainske styrker har endnu ikke følt sig tvunget til at trække sig tilbage. Russiske styrker er endnu ikke klar til fuldt ud at omringe byen når som helst snart, som ifølge Institute for the Study of War forsinker de russiske fremskridt.

6. marts

En videooptagelse, der viser skydningen af en mand i en ukrainsk uniform, som til formodede russiske soldater, svarede med ordene "Slawa Ukrajini" (Leve Ukraine). Den ukrainske generalanklagemyndighed åbnede en undersøgelse af beviser for en krigsforbrydelse. En ukrainsk kampenhed sagde, at det ifølge "foreløbige oplysninger" var en soldat, der havde været savnet i kampe nær Bakhmut siden begyndelsen af februar 2023.

9. marts

Atomkraftværket Zaporizhia blev på grund af beskydning afbrudt fra det ukrainske elnet. Dieselgeneratorer overtog kraftværkets nødstrømforsyning, inden den almindelige strømforsyning kunne genoprettes den samme dag. Det var sjette gang siden begyndelsen af den russiske invasion, at kraftværket gik i nøddrift.

10. marts

Yevgeny Prigozhin, leder af den russiske Wagnergruppe, har meddelt, at kontorer til rekruttering af lejesoldater til den russiske militæroperation i Ukraine er åbnet i 42 russiske byer.

16. marts

Ifølge den britiske efterretningstjeneste og amerikanske militæranalytikere har de russiske offensive forsøg mistet intensiteten på grund af store tab af soldater og materiel. Den ukrainske oberst Oleksiy Dmytrashkivskyi rapporterede, at antallet af daglige russiske angreb langs fronten var faldet fra 90-100 angreb til 20-29. Ifølge det britiske forsvars- og efterretningsministerium blev i Vuhledar, hvor den russiske hær allerede havde mistet over 130 kampvogne og pansrede køretøjer i februar, blev et fornyet russisk kampvognsangreb ødelagt ved brug af panserminer fra "Remote Anti-Armor "Mine System".

17. marts

Den Internationale Straffedomstol (ICC) udstedte arrestordrer på den russiske præsident Vladimir Putin og præsidentens kommissær for børns rettigheder Maria Lvova-Belowa. Straffedomstolen anklager både for at være ansvarlig for udvisningen af ukrainske børn til Rusland og for at have begået krigsforbrydelser i forbindelse hermed.

20. marts

Ukraines forsvarsministerium meddelte, at en forsendelse af Kalibr krydsermissiler var eksploderet, mens de blev transporteret med jernbane i Jankoy, Krim. Mindst én person blev angiveligt såret.

24. marts

Både kampene om Bakhmut og om Avdiivka fortsatte, i den nordlige del af Bakhmut og vest for Zalizianske var de russiske styrker i stand til at rykke frem. Der var også hårde kampe langs Lyman - Kupjansk fronten. Røde Kors rapporterede omkring 10.000 civile, der kæmpede for at overleve i og omkring Bakhmut.

25. marts

Den russiske præsident Vladimir Putin meddelte, at lagerfaciliteter for taktiske kernevåben vil blive etableret i Belarus senest den 1. juli 2023, hvorefter taktiske atomvåben vil blive overført fra Rusland til Belarus. Dette blev besluttet som en del af en aftale mellem regeringerne i begge lande.

27. marts

Ukraine modtog leveringen af de 18 Leopard 2A6 kampvogne og omkring 40 Marder-infanterikampvogne, der blev annonceret i januar fra Tyskland.

28. marts

Wagnergruppen var i stand til at vinde terræn i Bachmut fra sydøst i retning af byens centrum. Den amerikanske tænketank Institute for the Study of War (ISW) anslog, at russiske styrker har besat 65% af Bakhmut.

Det britiske forsvarsministerium rapporterede, at det russiske 10. pansrede regiment havde mistet en stor del af sine kampvogne, der forsøgte at omringe Avdijivka fra syd. Ukrainske styrker var i stand til at vinde terræn vest for Dibrowa (nær Kreminna.

April 2023

1. april

Russiske, ukrainske og vestlige kilder bemærkede, at den russiske vinteroffensivs mål om at besætte de administrative grænser for Ukraines Donetsk- og Luhansk -oblaster inden udgangen af marts ikke kunne nås. I det østlige Ukraine var ukrainske styrker i stand til at vinde begrænset territorium vest for Chervonopopivka (Syeverodonetsk Raion) og nordøst for Verkhnyokamyanske (Bakhmut Raion). Ifølge Institutes for the Study of War fik den russiske generalstabschef Waleri Gerassimow tildelt opgaven, at erobre Donbass inden den 31. marts 2023.

4. april

Som svar på den russiske invasion af Ukraine blev Finland det 31. medlem af NATO.

Ukraines vicepremierminister Iryna Vereshchuk opfordrede ukrainere i de russisk-besatte områder til at flygte fra de besatte områder på baggrund af en planlagt ukrainsk offensiv.

Det sydvestlige Bakhmut i begyndelsen af april

.

7. april

Det britiske forsvarsministerium sagde, at russiske styrker erobrede den vestlige bred af floden Bakhmutka i Bakhmut, hvilket kan true Ukraines forsyningslinjer.

Ifølge den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov er fredsforhandlinger med Ukraine kun mulige i forbindelse med en "ny verdensorden" uden amerikansk overherredømme.

12. april

Det russiske parlament vedtog en lov, der øjeblikkeligt forbyder borgere at forlade landet, hvis de undlader at efterkomme en indkaldelse fra den russiske hær. Efter gentagne gange at ignorere stævninger, kan der pålægges sanktioner såsom fratagelse af kørekort, spærring af registrering af selvstændig erhvervsvirksomhed. Forbud mod registrering af køretøjer, og forbud mod udlån og låntagning, ejendomshandler og indkomstbeskatning.

13. april

En russisk domstol har idømt Wikimedia en bøde svarende til 22.000 € for at nægte at slette artiklenom den russiske besættelse af Zaporizjzja oblast fra den russisksprogede Wikipedia.

18. april

Det ukrainske militær har krydset floden Dnipro nær byen Kherson (nord for Olesjky) og etableret stillinger på østsiden af Dnipro.

20. april

Sent på aftenen affyrede et russisk krigsfly et missil mod den russiske by Belgorod og ramte byens centrum. Ifølge russiske oplysninger var der en "uplanlagt affyring af ammunition". Tre personer blev såret og huse beskadigede. Et krater på 20 meter i diameter blev dannet.

25. april

Sekretariatet for FN's højkommissær for menneskerettigheder opfordrede til en undersøgelse af den opsnappede radiomeddelelse, angiveligt af en ukrainsk soldat, der beordrede henrettelse af en Wagner-lejesoldat, såvel som Jevgenij Prigozjins udtalelse om at dræbe ukrainske krigsfanger, da de ville være tilskyndelse til krigsforbrydelser, forudsat at optagelserne er autentiske.

26. april

Den kinesiske leder Xi Jinping talte med den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj i telefon for første gang siden krigen begyndte. Ifølge kinesiske statsmedier ønsker regeringen at sende en særlig udsending til Ukraine og arbejde sammen med de stridende parter for at løse konflikten.

27. april

Det russiske specialfartøj SS-750 med dets mini-ubåd som et dansk patruljefartøj observerede nær Nord Stream ledningerne få dage før deres sprængning.

Den danske forsvarskommando meddelte, at en dansk patruljebåd få dage før angrebet på Nord Stream-rørledningerne observerede og fotograferede et russisk specialfartøj med navnet SS-750 nær eksplosionspunktet.

28. april

Boliger ramt af russiske raketter i Uman

Natten til den 28. april brugte Rusland droner og krydsermissiler til at angribe den civile infrastruktur i tre ukrainske byer. Af 23 affyrede krydsermissiler var ukrainske luftforsvar i stand til at skyde 21 ned, 11 af dem i nærheden af Kyiv, som blev angrebet for første gang i 51 dage. To mennesker døde under beskydningen i Dnipro. Byen Uman blev hårdest ramt. Ti boligbygninger blev beskadiget der. Mindst 25 mennesker blev dræbt i angrebene.

29. april

En eksplosion ved et brændstofdepot på den russisk-besatte halvø Krim, blev ifølge russiske myndigheder forårsaget af mindst én drone. Den ukrainske militære efterretningstjeneste forklarede, at depotet tjener til at forsyne den russiske Sortehavsflåde, og at ti olietanke med en samlet kapacitet på omkring 40.000 tons blev ødelagt der. Ukraine har hverken accepteret eller nægtet ansvaret for hændelsen.

Maj 2023

1. maj

Ifølge den britiske militære efterretningstjeneste har Rusland grundet en forventet ukrainsk offensiv bygget positioner langs den nordlige grænse af halvøen Krim. Ifølge den militære efterretningstjeneste, som er afhængig af satellitbilleder til disse oplysninger, er der gravet hundredvis af kilometer skyttegrave på russisk territorium (bag den russisk-ukrainske grænse i Belgorod oblast og Kursk oblast.

2. maj

Det ukrainske parlament Verkhovna Rada har forlænget krigsretten med 90 dage.

3. maj

Om natten brød et bygningstag i Kreml i brand. Det russiske præsidentkontor hævdede, at to droner blev skudt ned der på det tidspunkt, og affaldet faldt på Kremls område. Præsidentens kontor anklagede den ukrainske regering for at forsøge at myrde den russiske præsident, Vladimir Putin. Den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj erklærede derefter: "Vi angriber ikke Putin eller Moskva, vi kæmper på vores eget territorium."

5. maj

Der ukrainske militær opsnappede angiveligt et russisk luftbåret Kh-47 Kinzhal hypersonisk missil på vej mod Kiev ved hjælp af et Patriot antiluftskyts missilsystem.

8. maj

Tyskland har overhalet Polen som det land med flest ukrainske flygtninge; i maj 2023 var 1,07 millioner krigsflygtninge indkvarteret der, mere end noget andet land i EU.

10. maj

Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj erklærede, at en storstilet offensiv endnu ikke har fundet sted, fordi alle det lovede militære udstyr endnu ikke er blevet leveret; så man venter stadig på pansrede køretøjer. Uden disse ville en offensiv koste mange menneskeliv.

Wagnergruppens chef Jevgenij Prigozjin svarede, at den ukrainske modoffensiv allerede var i fuld gang, og at de ukrainske styrker ville angribe på Bakhmuts flanker. På denne baggrund advarede Prigozjin mod en omringning af sine tropper der. - Det ukrainske militær bekræftede, at den russiske hærs 72. motoriserede riffelbrigade forlod deres positioner i den sydvestlige udkant af byen i slaget ved Bakhmut.

11. maj

Det russiske forsvarsministerium hævdede, at De russiske luftbårne styrker langs en 100 kilometer bred front ved Soledar stort set afviste i alt 26 offensive forsøg fra det ukrainske militær, hvor mere end 1.000 ukrainske soldater og op til 40 kampvogne var indsat. Det blev også hævdet, at de luftbårne tropper dræbte 230 ukrainske soldater nær Bakhmut. - Ifølge den ukrainske generalstab, i den østlige del af fronterne, ved Bakhmut, Marjinka , Avdiivka og Lyman var der omkring 30 russiske angreb.

15. maj

Den britiske regering vil foruden yderligere våbenleverancer, levere hundredvis af langtrækkende kampdroner til Ukraine. )

16. maj

Fra midten af maj 2023 er der omkring 400.000 russiske soldater og lejesoldater på ukrainsk nationalt territorium, hvoraf 370.000 er soldater, 20.000 er medlemmer af den russiske nationalgarde og omkring 7000 er medlemmer af sikkerheds- og militærkompagnier eller lejesoldater. Ifølge den ukrainske generalstab er antallet af russiske soldater, der døde i krigen, steget til over 200.000.

22. maj

De paramilitære grupper Legion Freedom of Russia og det russiske frivillige korps (RDK) siges at have angrebet stillinger i forskellige landsbyer nær grænsen og taget kontrol over bosættelsen Kosinka i Ruslands Belgorod oblast. Ingen civile kom til skade.

Lederen af den russiske Wagner-gruppen, Jevgenij Prigozjin, har meddelt, at han vil trække sine tropper tilbage fra Bakhmut mellem 25. maj og 1. juni og overdrage byen til de russiske væbnede styrker. Den ukrainske hær erklærede kampene i Bakhmut for ikke afsluttet. Der er stadig ukrainske enheder i den sydvestlige del af Bakhmut med bygninger og stillinger. Ifølge den ukrainske generalstab forbliver Bakhmut og Marjinka "epicenteret for kampene."

28. maj

Ifølge den ukrainske militæradministration indledte Rusland natten til den 28. maj et rekordstort angreb - målt på antallet af indsatte droner - på Ukraine. De ukrainske myndigheder sagde, at 52 ud af 54 droner blev opsnappet. De fleste af dem, 40 i alt, blev ødelagt over Kyiv. Ifølge militærguvernør Serhiy Popko var det det 14. angreb på Kyiv siden begyndelsen af måneden. Ifølge borgmesteren i Kyiv, Vitalij Klytjko, blev to mennesker, mindst én person, dræbt af nedfaldende dronerester, flere mennesker blev såret. Dronerne beskadigede flere bygninger.

Juni 2023

4. juni

Det "Russiske Volunteer Corps" og "Legion Freedom of Russia" - russiske frivillige enheder, der kæmper på den ukrainske side - offentliggjorde videoer på Telegram for at vise, at de var trængt ind i en forstad til den russiske by Sjebekino i Belgorod oblast i nærheden af grænsen. I en video tilbød chefen for "Frivilligkorpset", den russiske højreekstremist Denis Nikitin, løsladelse af to russiske soldater, hvis guvernør Gladkov sent på eftermiddagen kom ubevæbnet til kirken i landsbyen Novaya Tavolshanka nær grænsen for at tale om situationen i regionen.

6. juni

Oversvømmelser som følge af ødelæggelsen af Nova Kakhovka-dæmningen

Nova Kakhovka-dæmningen til Kachowka vandkraftværket, som holdt 18 milliarder kubikmeter vand tilbage, blev om morgenen ødelagt som følge af en eksplosion. I månederne forinden havde de stridende parter beskyldt hinanden for at ville sprænge dæmningen i luften. En konsekvens af ødelæggelsen af dæmningen er oversvømmelsen af store områder syd for dæmningen, der støder op til floden Dnepr. Ifølge de lokale myndigheder i byen Nova Kakhovka, der støder op til dæmningen, er vandet steget mere end 10 meter.

Ifølge en ukrainsk ikke-statslig organisation er næsten 100 landsbyer og byer truet af oversvømmelser som følge af bruddet på dæmningen.

7. juni

Det ukrainske forsvarsministerium meddelte, at dets styrker var avanceret fra 200 til 1100 meter rundt om Bakhmut.

11. juni

Ved middagstid den 11. Juni meddelte den ukrainske hær, at den som en del af den igangværende modoffensiv havde befriet bosættelsen Blahodatne syd for byen Welyka Nowosilka i Donetsk oblast.

13. juni

FN's nødhjælpskoordinator Martin Griffiths advarede om de vidtrækkende konsekvenser af bruddet på Kachowka-dæmningen den 6. juni 2023 for verdensbefolkningen. Hele området, der strækker sig til Sortehavet og Krim, er et kornmagasin ikke kun for Ukraine, men for hele verden. Griffiths er overbevist om, at fødevarepriserne vil stige, da dæmningens kollaps vil forårsage enorme problemer med høst og plantning til næste høstsæson. Dette vil have en enorm indflydelse på den globale fødevaresikkerhed.

19. juni

De ukrainske væbnede styrker taler om deres modoffensive forløb efter planen, men der er stadig en "vanskelig situation" ved fronten. Fremrykningen blev bremset af miner og fæstningsværker. Ifølge dem blev otte bosættelser og 113 km² generobret.

Det danske forsvarsministerium annoncerede endnu en pakke med militærhjælp til Ukraine til en værdi af omkring 3,2 milliarder dollars, der skal leveres fra 2023 til 2028, som vil omfatte våben, militært udstyr, nødudstyr og træningsstøtte.

23. juni

Det russiske statslige nyhedsbureau TASS rapporterede, at der var blevet indledt en straffesag mod Wagnergruppens leder Jevgenij Prigozjin for at "tilskynde til en væbnet opstand".

24. juni

Rostov ved Don indbyggere ved siden af en Wagner-konvoj sent den 24. juni

I løbet af natten tog Prigozjin og hans tropper kontrol over de militære installationer i de store russiske byer Rostov ved Don og Voronezj.

Om morgenen holdt den russiske præsident Vladimir Putin en fem minutters tv-tale og kaldte Wagner-troppernes fremrykning for "forræderi".

I Moskva blev der erklæret en "anti-terroristisk nødsituation", og skoleafslutningsceremonierne, som normalt finder sted den sidste weekend i juni, blev udskudt med en uge.

Senere på dagen meddelte Prigozjin, at hans styrker ville stoppe deres march mod Moskva og trække sig tilbage til militærlejre efter samtaler med den hviderussiske præsident, Aleksandr Lukasjenko.

Til gengæld skulle Prigozjin have lov til at gå i eksil i Belarus, og alle anklager mod ham og hans tilhængere skulle frafaldes.

Omkring kl. 23:00 begyndte Wagner-gruppen at trække deres styrker tilbage fra Rostov ved Don.

26. juni

Fra russiske kilder blev det kendt, at de ukrainske væbnede styrker formåede at etablere sig på venstre bred af floden Dnepr i Kherson oblast; Droneoptagelser offentliggjort på Telegram viste kampe på den tidligere russisk-kontrollerede kyst nær Antonivka-broen.

Den ukrainske hær bekendtgjorde befrielsen i Donetsk oblast af landsbyen Riwnopil vest for landsbyerne Makariwka og Storozheve, som allerede var blevet generobret den 11. juni.

27. juni

Restaurant i Kramatorsk ødelagt af russisk raketbskydning

Den russiske præsident Vladimir Putin erkendte for første gang, at Wagnergruppen udelukkende var finansieret af staten.

Ifølge ukrainske kilder blev mindst 12 mennesker dræbt og 61 sårede i et russisk raketangreb på en restaurant i Kramatorsk i det østlige Ukraine.

Juli 2023

10. juli

Ifølge officielle tal blev mindst fire civile dræbt og elleve andre såret i et russisk angreb på byen Orikhiv i det sydlige Ukraine tæt på fronten. Lederen af den militære administration i Zaporizjzja oblast meddelte, at boligområdet blev ramt af en styret flybombe under uddelingen af humanitær hjælp.

Ifølge officielle oplysninger fra Ukraine blev strategisk vigtige bakker omkring Bakhmut erobret.

11. juli

Den russiske generalløjtnant Oleg Zokov blev angiveligt dræbt i et missilangreb nær den russisk-kontrollerede by Berdjansk, Zaporizjzja oblast.

12. juli

Den ukrainske generalstab meddelte, at de ukrainske tropper har opnået deres mål med delvis succes sydvest for Bakhmut. Talsmanden for den ukrainske Tavriisk-gruppe, major Valerii Shershen, erklærede, at de ukrainske stridskræfter er rykket frem langs frontlinien i retning af Berdjansk.

14. juli

Den amerikansk-leverede klyngeammunition er ankommet, har Valerji Shershen, en talsmand for Ukraines sydlige Tavria Military District, bekræftet. Ammunitionen vil blive brugt strengt inden for de juridiske rammer og "kun til rydning af vores territorier".

17. juli

Natten til den 17. juli blev Krimbroen ifølge russiske oplysninger igen beskadiget af et ukrainsk angreb: Kort efter klokken 03.00 var der angiveligt to eksplosioner. Vejbanen sank i den ene retning og blev beskadiget i den anden; to voksne siges at være blevet dræbt i en bil og parrets datter såret. Broen blev spærret for vejtrafik, jernbanebroen kun kortvarigt.

Russiske myndigheder talte først om en "nødsituation" ved søjle 145, senere blev det rapporteret, at to flydende droner havde angrebet broen.

21. juli

Den 21. juli blev havnen i Odessa ramt af russiske luftangreb for tredje dag i træk. Ifølge ukrainske kilder ødelagde de russiske angreb på siloer 100 tons ærter og 20 tons byg.

Ifølge oplysninger fra UNESCO blev det arkæologiske museum, søfartsmuseet og litteraturmuseet, som er en del af verdens kulturarv, ramt under angrebene på Odessa.

Ødelæggelsen inde i Transfiguration katedralen i Odessa efter russisk raketbeskydning

23. juli

Ifølge guvernøren for det sydlige Ukraines Odessa oblast, Oleh Kiper, blev byens største ortodokse kirke, Transfiguration katedralrn, hvis genopbygning først var afsluttet i 2010, alvorligt beskadiget af russisk beskydning. Flere andre beboelsesbygninger i det historiske centrumområde blev også beskadiget, og en civil blev dræbt. Endnu et angreb blev forhindret af de ukrainske luftforsvarssystemer. Der var også mindst tre dræbte i det østlige og nordøstlige Ukraine.

25. juli

Ifølge EU's landbrugskommissær Janusz Wojciechowski kunne EU håndtere næsten al ukrainsk korneksport. Tidligere var kornaftalen mellem Rusland og Ukraine gennem Sortehavet blevet annulleret af den russiske præsident. Den Internationale Valutafond (IMF) forventer, at afslutningen på kornaftalen kan få de globale kornpriser til at stige med mellem 10 og 15 procent.

26. juli

Den russiske Sortehavsflåde forbereder sig tilsyneladende på at blokere Ukraines Sortehavshavne.

31. juli

Ukraine rapporterede om fremgang på næsten 15 kvadratkilometer (12,6 af dem på fronten i det sydlige Ukraine) inden for den seneste uge. I alt 240 kvadratkilometer er blevet generobret siden begyndelsen af modoffensiven.

August 2023

1. august

Flere fragtskibe ignorerede den russiske flådeblokade og passerede gennem ukrainsk farvand. Ams1, der er registreret under Sierra Leones flag, gik ind i Donaudeltaet fra Istanbul og satte kursen mod havnebyen Izmajil, viser offentligt tilgængelige AIS-data. Turen blev ledsaget af flere ubevæbnede NATO-fly og en drone.

4. august

Ifølge den ukrainske efterretningstjeneste brugte den ukrainske hær om natten den 4. august sødroner til at angribe russiske krigsskibe i havnen i den russiske by Novorossijsk (Krasnodar kraj). En drone lastet med 450 kilo sprængstof detonerede på flanken af landingsskibet Olenegorskiy Gornyak og beskadigede det.

5. august

Nationale sikkerhedsrådgivere fra 40 lande, herunder Kina, USA, Indien, Brasilien og Sydafrika, mødtes i Saudi-Arabien for at diskutere en mulig fredelig afslutning på krigen. Der var ikke sendt nogen invitation til Rusland. Formålet med konsultationerne var "konsolidering af forskellige fredsplaner", der var blevet fremlagt af flere stater efter starten på den russiske invasion.

10. august

Den ukrainske generalstab rapporterede om omfattende russiske offensive forsøg i byerne Kupjansk, Lyman, Bakhmut, Avdijivka, Marjinka og Sjakhtarsk og erklærede, at de selv ville gå i offensiven på de forreste sektioner mod Melitopol og Berdjansk.

På grund af de russiske angreb nær Kupjansk i Kharkiv Obast, evakuerede ukrainske myndigheder 37 byer der; mere end 11.000 indbyggere er berørt.På grund af de russiske angreb nær Kupjansk i Kharkiv oblast]] , evakuerede ukrainske myndigheder 37 byer der; mere end 11.000 indbyggere er berørt.

17. august

Den amerikanske regering har meddelt, at den vil tillade Danmark og Holland at eksportere F-16 til Ukraine, når uddannelsen af ukrainske piloter og flyteknikere på F-16 fly til Ukraine er afsluttet.

18. august

Den amerikanske regering anslår at næsten 500.000 soldater og lejesoldater er blevet dræbt eller såret siden angrebet i februar 2022. De ukrainske væbnede styrker havde registreret næsten 70.000 døde og 100.000 til 120.000 sårede; Ifølge amerikanske tal er antallet af dræbte russiske soldater og lejesoldater omkring 120.000, og antallet af sårede er mellem 170.000 og 180.000.

20. august

Under et besøg i Danmark af den ukrainske præsident lovede den hollandske og danske regering at forsyne Ukraine med F-16 kampfly. Den danske statsminister Mette Frederiksen erklærede, at hun ville overgive nitten F-16 kampfly til Ukraine. Otte enheder skal leveres i 2024, fem mere året efter. Den hollandske regering gav ingen oplysninger om antallet af enheder. Den ukrainske præsident meddeler dog, at han vil modtage 42 F-16 kampfly fra Holland.

23. august

Det russiske nyhedsbureau Tass rapporterede nedstyrtningen af et privat jetfly tilhørende Wagnergruppen og at alle ti ombordværende personer døde. Lederen af denne gruppe, Jevgenij Prigosjin, og dens grundlægger, Dmitry Utki, stod på passagerlisten.

24. august

Efter at Danmarks og Hollands regeringer meddelte Norge også, at de ville udlevere F-16 kampfly til Ukraine og uddanne piloter på flyene.

USA annoncerede også, at de ville træne ukrainske piloter på F-16 fra oktober 2023.

27. august

Den ukrainske hær erklærede, at den havde befriet landsbyen Robotyne i Zaporizjzja oblast og rykker frem mod landsbyerne Novoprokopivka, Mala Tokmachka og Ocheretuvate længere mod syd.

September 2023

3. september

Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj annoncerede afskedigelsen af forsvarsminister Oleksіj Reznіkov og udnævnte Rustem Umjerov som sin efterfølger. Selenskyj begrundede sin beslutning med at ministeriet har brug for nye tilgange og andre formater for samarbejde med soldaterne og samfundet som helhed".

Ifølge brigadegeneral Oleksander Tarnavskyj har de ukrainske væbnede styrker brudt igennem den første og stærkeste af flere russiske forsvarslinjer i Zaporizhia-regionen i deres modoffensiv.

10. september

Den ukrainske militære efterretningstjeneste meddelte at den militærstrategiske vigtige Boyko-borerigger vest for Krim-halvøen, igen er under kontrol. Disse blev blandt andet brugt af Rusland som radarstationer til at overvåge skibstrafikken ud for den ukrainske kyst.

13. september

Institute for the Study of War (ISW) rapporterede om russiske landvindinger i Kupjansk- Kreminna-området i Luhansk oblast. Den russiske hær har samlet og angrebet enheder i regionen i ugevis. De ukrainske styrker er i defensiven dér.

20. september

Polen meddelte, at det ikke længere ville yde nogen yderligere udenlandsk militærhjælp til Ukraine end den, der allerede er fastsat i traktaten.

22. september

Den amerikanske regering besluttede at efterkomme den langvarige ukrainske anmodning om at forsyne Ukraine med MGM-140 ATACMS-ballistiske missiler.

23. september

Den 23. september bekræftede den amerikanske tænketank Institute for the Study of War (ISW) påstande fra de ukrainske væbnede styrker om, at endnu et gennembrud var sket gennem russiske minefelter, bemandede skyttegrave, panserskyttegrave og betonbarrierer i Zaporizjzja oblast. Ifølge ISW var den gennembrudte russiske forsvarslinje vest for landsbyen Werbowe den mest befæstede i hele oblasten.

25. september

En undersøgelseskommission fra FN's menneskerettighedsråd rapporterer, at den russiske side fortsætter med at begå systematiske krigsforbrydelser i den russisk-ukrainske krig : "Der er løbende beviser for, at russiske styrker i Ukraine begår krigsforbrydelser, herunder ulovlige angreb med eksplosive våben, angreb på civile, tortur, seksuel og kønsbaseret vold og angreb på energiinfrastruktur”. o

26. september

De to tyske katolske hjælpeorganisationer missio Aachen og Renovabis ser religionsfriheden i Ukraine truet af krigen: 450 kirkebygninger er indtil videre blevet ødelagt af den russiske angrebskrig.

Oktober 2023

Bemærk: Udsagn om krigsførelse under en militær konflikt er generelt ikke verificerbare på grund af umuligheden af objektivitet på grund af krig og den politisk begrænsede og ofte kontrollerede frigivelse af information fra begge sider. På grund af nyhedssituationen kan selv seriøst klingende antagelser normalt hverken skelnes fra bidragydernes indre overbevisning eller fra forsætlig indflydelse på meninger og medier.

4. oktober

Ukraine sagde, at det havde ødelagt et russisk luftforsvarssystem og radaranlæg i russiske Belgorod oblast. Det russiske forsvarsministerium meddelte dog, at det med held havde afvist et ukrainsk luftangreb i Belgorod-, Bryansk- og Kursk-regionerne, der angiveligt blev udført med 31 droner.

13. oktober

Både Ukraine og Rusland rapporterede om kampe omkring byen Avdijivka i Donetsk oblast, som er under kontrol af ukrainske styrker. Ifølge Institute for the Study of War fik russiske enheder terræn nord og syd for Avdiivka, men mistede mindst 36 køretøjer i processen. Den ukrainske kommandant Oleksandr Syrskyj rapporterede om massive angreb fra russiske styrker med det formål at omringe byen Kupjansk.

15. oktober

Ifølge den britiske militære efterretningstjeneste bygger Rusland en alternativ jernbaneforbindelse til Mariupol for at forkorte transporttider for forsyning af Zaporizjzja oblast-sektoren af fronten. Jernbanenettet i den besatte del af Ukraine er stort set funktionelt, men er sårbart over for sporadiske forstyrrelser fra ukrainsk artilleri, raketter og sabotage. For at ødelægge jernbanetransport er kontinuerlige angreb fra luft- og/eller landtropper nødvendige.<

17. oktober

Efter at Ukraine længe havde bedt venligesindede stater om længererækkende missiler siden krigens begyndelse, modtog de ukrainske væbnede styrker - ifølge den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj og The Wall Street Journal - ATACMS- missiler fra USA og iflg. den ukrainske hær, indsatte dem i luftangreb mod flyvepladser nær de russisk-besatte byer Luhansk og Berdjansk; Ni helikoptere blev ødelagt.

19. oktober

Den ukrainske hær har gjort endnu et fremskridt på de russisk-besatte bredder af Dnepr i det sydlige Ukraine; Ifølge russiske kilder blev det udført af marinesoldater nær Kherson.

20. oktober

Det ukrainske militær sagde, at der i gennemsnit blev udkæmpet 60 kampe om dagen langs hele fronten, men at antallet af kampe steg til 90 kampoperationer den 19. og 20. oktober.

I endnu et mislykket forsøg på at storme Avdiivka mistede russiske styrker 150 pansrede køretøjer og 900 soldater inden for en dag, ifølge den ukrainske generalstab.

27. oktober

Det tidligere medlem af Ukraines parlament og pro-russiske politiker Oleg Tsarjov blev skudt og bliver behandlet på intensiv, sagde den russisk-udnævnte embedsmand Vladimir Rogov i den sydlige ukrainske Zaporizjzja oblast. Ifølge insidere og amerikanske efterretningsoplysninger valgte Rusland ham til at stå i spidsen for en marionetregering i Kiev efter invasionen af Ukraine.

30. oktober

Premierminister Mark Rutte meddelte på Platform X, at Holland ønskede at forsyne Ukraine med de lovede F-16 kampfly inden for de næste to uger. Flyerne ville være på træningscentret i Rumænien om to uger.

November 2023

1. november

Den sydkoreanske efterretningstjeneste (NIS) rapporterede, at Rusland havde modtaget en million artillerigranater fra Nordkorea. Da forbruget af artillerigranater i den russisk-ukrainske krig var enormt, ville denne ammunition holde i to måneder, hvis intensiteten blev opretholdt.

3. november

Ved en frontlinje i Zaporizjzja oblast var medlemmer af den 128. ukrainske bjerginfanteribrigade ved at blive dekoreret omkring klokken 10, da en russisk Iskander-raket ramte og dræbte 19 af dem. En soldat kritiserede cheferne for at have afholdt ceremonien. Den ukrainske forsvarsminister Rustem Umyerov annoncerede en undersøgelse.

15. november

For første gang udtalte den russiske besættelsesmyndighed i Kherson oblast også, at det var lykkedes Ukraines væbnede styrker at krydse floden Dnepr og etablere sig i nærheden af landsbyen Krynky. Landsbyen ligger cirka 30 kilometer fra Kherson og omtrent fire kilometer fra flodens østlige bred.

16. november

Ukraine rapporterede nye højder i russiske militære tab på én dag. Samtidig rapporterer den britiske militære efterretningstjeneste, at Rusland vinder terræn i kampen om Avdiivka nær industriområdet under ukrainsk kontrol (koks- og kemifabrikken).

18. november

Den britiske militære efterretningstjeneste identificerede tre steder i Ukraine, hvor der udkæmpes hårde kampe i den anden uge af november; den østlige bred af Dnepr i Kherson oblast, byen Avdiivka i Donetsk oblast og i Kupjansk-distriktet i Kharkiv oblast, som ligger på grænsen til Luhansk oblast.

19. november

Ifølge den ukrainske hær lykkedes det at presse de russiske styrker tilbage på den østlige bred af floden Dnepr i det sydlige Ukraine. Skønnene varierede "mellem tre og otte kilometer", afhængigt af terrænets beskaffenhed.

20. november

Det britiske forsvarsministerium rapporterede i sin daglige efterretningsrapport, at kritikken af lange udsendelser i Ukraine voksede i Rusland: Den 7. november gik kvinder af russiske soldater på gaden i Moskva i Moskva for første gang siden starten af invasionen og krævede, at deres mænd blev roteret ud af frontlinjen. Selvom demonstrationen blev afsluttet af politiet efter få minutter, var selve kravet bemærkelsesværdigt.

21. november

Den russiske særlige udsending Rodion Miroschnik sagde i Moskva, at det "nuværende regime" i Ukraine er "absolut giftigt", og at de ikke ser "ingen muligheder for sameksistens med det i øjeblikket.

26. november

Det britiske forsvarsministerium, med henvisning til efterretningstjenester, sagde, at krigen førte til huller i vigtige russiske våbensystemer: "Ekstraordinære russiske luftbrobevægelser i november 2023 indikerer, at Rusland sandsynligvis har flyttet strategiske luftforsvarssystemer fra Kaliningrad oblast for at imødegå de seneste tab". Ukraine har for nylig ødelagt flere russiske S-400 Triumf antiluftskytssystemer.

December 2023

1. december

Det ukrainske luftvåben rapporterede russiske luftangreb bestående af 25 Shahed-droner og to missiler. 18 droner og et missil blev opsnappet. Ifølge ukrainske data er mere end 170.000 bygninger blevet beskadiget eller ødelagt siden den russiske invasion i februar 2022. De ødelagte bygninger omfattede mere end 20.000 beboelsesejendomme, 3.500 uddannelsesinstitutioner og 420 bygninger fra store og mellemstore virksomheder. Derudover blev lufthavne og civile flyvepladser, 344 broer og krydsninger og 25.000 veje ramt af ødelæggelser.

6. december

USA har sendt FBI efterforskere til Cypern for at hjælpe de cypriotiske myndigheder med at undersøge, hvordan russiske oligarker unddrager sig sanktioner mod Rusland gennem Cypern.

9. december

Ukraine fordømte planerne om at afholde det russiske præsidentvalg i 2024 i besatte ukrainske områder.

12. december

Et omfattende hackerangreb på Ukraines største mobiltelefonudbyder, Kyivstar, førte til det landsdækkende sammenbrud af dets mobilnetværk, som kun gradvist blev genoprettet i større byer i løbet af dagen. En hackergruppe, som Ukraine mener er i forbindelse med den russiske militære efterretningstjeneste GRU, tog ansvaret for det massive cyberangreb. 24 millioner kunder blev berørt af hackerangrebene. I Kiev fejlede missilalarmsystemer midlertidigt, og i Zaporizhzhia virkede betalingsterminaler fra nogle banker på apoteker og supermarkeder ikke. I Chernihiv var noget af gadebelysningen slukket.

14. december

For første gang siden krigens begyndelse holdt den russiske præsident Vladimir Putin en årlig pressekonference. I den gentog han, at målet med den russiske militæroperation i Ukraine var "denazificering og demilitarisering" af Ukraine. Han gjorde dette, i kombination med Ukraines afkald på NATO-medlemskab, til en betingelse for fred. Observatører så dette som et tilbud til Vesten, der beder Ukraine om at kapitulere i krigen..

19. december

FN's Menneskerettighedskontor dokumenterede talrige dødsfald blandt civile i russisk varetægt i en ny rapport. Der var tegn på tortur hos mindst 39 mennesker , rapporterede FN's højkommissær for menneskerettigheder Volker Türk. Tortur og anden grusom behandling er udbredt i interneringscentre i russisk-besatte områder," sagde han. Mange af sagerne drejede sig også om seksuel vold

26. december

Russiske kilder meddelte, at den russiske hær havde erobret byen Marjinka. Den ukrainske øverstkommanderende Valeriy Saluzhny sagde, at ukrainske styrker havde trukket sig tilbage til udkanten af Mariinka.

29. december

I de tidlige morgentimer gennemførte Rusland den mest massive bølge af drone- og missilangreb, siden overfaldet begyndte, og angreb Kyiv, Odessa, Dnipro, Kharkiv og Lviv . Ifølge ukrainske oplysninger blev mindst 38 mennesker dræbt og 144 såret.

30. december

Ifølge russiske myndigheder blev mindst 18 mennesker dræbt og over 100 såret som følge af ukrainsk beskydning af Belgorod i den russiske oblast af samme navn. Rusland opfordrede derfor også til en særlig samling i FN's Sikkerhedsråd.

Januar 2024

3. januar 2024

I den første officielle fangeudveksling i flere måneder blev over 200 krigsfanger løsladt på begge sider. På det tidspunkt var mere end 2.800 mennesker blevet løsladt fra fangenskab. Ifølge ukrainske oplysninger er mere end 4.000 ukrainske soldater stadig krigsfanger. .

4. januar 2024

Den russiske præsident Vladimir Putin underskrev et dekret, der vil tillade hurtig naturalisation af udlændinge, hvis de har sluttet sig til de væbnede styrker eller til russiske lejesoldater som Redut for at kæmpe mod Ukraine.

12. januar 2024

Den britiske premierminister Rishi Sunak besøgte Kyiv uanmeldt. Han havde tidligere lovet militær støtte til en værdi af 2,5 milliarder pund (omkring 2,9 milliarder euro). Samtidig underskrev begge lande en aftale om sikkerhedssamarbejde, som gælder for en periode på ti år med mulig forlængelse.

18. januar 2024

For at modvirke en våbenmangel for Ukraine grundlagde Frankrig, Tyskland og 20 andre lande en artillerikoalition i Paris for at producere ammunition og raketter. Frankrig meddelte også, at det ville fremskynde sin våbenproduktion og levere 78 CAESAR artillerisystemer.

21. januar 2024

Russiske besættelsesmyndigheder rapporterede, at mindst 25 mennesker blev dræbt og 20 personer blev såret som følge af ukrainsk beskydning af et marked i Donetsk.

22. januar 2024

Ifølge ukrainske oplysninger blev 18 mennesker dræbt og mere end 130 såret over hele landet i russiske missilangreb, og mere end 200 steder blev ramt. Ifølge embedsmænd i Kharkiv blev otte mennesker dræbt i et angreb på en boligbygning alene i den by.

Februar 2024

3. februar 2024

Ifølge ukrainske kilder koncentrerede russiske styrker fyrre tusinde soldater, hundredvis af haubitser og over 600 kampkøretøjer øst for den ukrainsk-kontrollerede by Kupjansk. Den ukrainske militærtænketank Center for Defense Strategies udtalte, at Rusland ønsker at have erobret "hele Donetsk- og Luhansk -oblasterne samt en del af Kharkiv-oblasten op til Oskil-floden " inden præsidentvalget i marts 2024. Oskil flyder gennem Kupjansk fra nord. Det ukrainske forsvarsministerium oprettede yderligere mekaniserede brigader og sendte dem til Kupjansk for at forstærke dem.

5. februar 2024

Ifølge den tyske generalmajor Christian Freuding bør manglen på store frontale skift ikke skjule det faktum, at begge stridende parter udfører "intensive operationer og nogle gange kæmper for hver meter."

Oleksandr Pavliuk

11. februar 2024

Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj udnævnte viceforsvarsminister Oleksandr Pavliuk til at erstatte Oleksandr Syrskyj, som hærfører.

13. februar 2024

Efter adskillige forsøg godkendte Senatet endelig en lov, der giver mulighed for at fortsætte amerikansk militærhjælp til en værdi af 60,1 milliarder dollars til Ukraine.

15. februar 2024

FN, Verdensbanken og den ukrainske regering rapporterede enstemmigt, at materielle krigsskader i Ukraine beløb sig til mindst 152 milliarder dollars.

17. februar 2024

Generaloberst Oleksandr Syrskyj meddelte, at han havde beordret alle ukrainske enheder, der kæmpede i Avdijivka, til at trække sig tilbage for at undgå, at de blev omringet af russiske tropper.

18. februar 2024

Statsminister Mette Frederiksen meddelte, at hele beholdningen af ​​artilleriammunition, der opbevares i Danmark, vil blive doneret til Ukraine. Artillerigranater er en væsentlig del af Ukraines forsvar. Frederiksen påpegede, at der er nok af disse i Europa.

Den tjekkiske præsident Petr Pavel sagde på sikkerhedskonferencen i München, at hans regering havde identificeret omkring 800.000 kugler på det globale marked; Tjekkerne ledte efter europæiske købere til ammunitionen og sendte dem derefter til Ukraine.

23. februar 2024

Ifølge den ukrainske vicepremierminister Oleksandr Kubrakov vil genopbygningen af ​​Ukraine tage op til ti år.

Efter Frankrig, Tyskland og Storbritannien underskrev Danmark også en 10-årig bilateral sikkerhedsaftale med Ukraine. Som svar på EU's sanktioner mod Rusland besluttet den 21. februar, indførte Rusland indrejseforbud for enkeltpersoner fra europæ iske retshåndhævende myndigheder og kommercielle organisationer.

Den amerikanske regering annoncerede over 500 individuelle sanktioner mod Rusland.

Ifølge ukrainske oplysninger blev tre mennesker dræbt i et russisk luftangreb på Odessa. Der blev også rapporteret om et russisk luftangreb på Dnipro. De ukrainske væbnede styrker siger, at de har skudt et russisk A-50U rekognosceringsfly ned over Det Azovske Hav - for anden gang på seks uger.

24. februar

Efter Frankrig, Tyskland, Storbritannien og Danmark har Italien og Canada også underskrevet en bilateral sikkerhedsaftale med Ukraine.

26. februar

Begge sider rapporterede, at landsbyen Lastochkyne , omkring to kilometer vest for Avdiivka , var blevet taget af russiske tropper.

Marts 2024

3. marts 2024

Den britiske militære efterretningstjeneste anslog, at 983 russiske soldater blev dræbt eller såret om dagen i februar 2024 og udtalte, at russiske styrker ikke havde lidt så store tab i nogen måned siden krigens start (28.507 på 29 dage). Det høje gennemsnitlige antal afspejler, at Rusland er forpligtet til en masse- og udmattelseskrig, sagde tjenesten. Dette kostede mange menneskeliv, men øgede presset på de ukrainske stillinger langs fronten. Efterretningstjenesten har anslået tab af russisk personel i Ukraine til 355.000 (inklusive sårede) siden februar 2022.

7. marts 2024

Som et resultat af Ukrainekrigen blev Sverige det 32. land, der blev medlem af NATO den 7. marts 2024, efter Finland i 2023.

8. marts 2024

Den ukrainske præsident underskrev et dekret, der tillader værnepligtige i frontlinjen, der blev indkaldt til militærtjeneste, før russiske tropper krydsede grænsen i februar 2022, at blive overført til reserven i en længere pause.

12. marts 2024

Natten til den 12. marts rykkede Ruslands Frihedslegion , det russiske frivilligkorps og den sibiriske bataljon frem fra Ukraine ind i de russiske grænseregioner Belgorod oblast og Kursk oblast og angreb russiske soldater.

15. marts 2024

FN 's Menneskerettighedsråds kommission for krigsforbrydelser i Ukraine rapporterede, at den havde indsamlet yderligere beviser for, at Rusland systematisk og omfattende torturerede ukrainske krigsfanger. I en rapport dokumenterede kommissionen voldtægtstrusler og elektriske stød på kønsorganerne; Nogle ukrainske fanger i russisk varetægt er så sultne, at de spiser sæbe, orme og hundemad.

22. marts 2024

Den russiske regerings talsmand, Dmitry Peskov, sagde i et interview med det russiske ugeblad Argumenty i Fakty, at den russiske militæroperation i Ukraine "startede som en særlig militær operation", men den "blev til krig for Rusland." Han er overbevist om dette "og alle er nødt til at forstå dette for at kunne mobilisere sig personligt." Peskov forklarede, at i juridisk henseende var kampene stadig en "særlig operation", men i virkeligheden var det en krig. Det var første gang, at den russiske regering anerkendte krigen som sådan.

27. marts 2024

Ifølge det ukrainske militær var der i alt 51 ildkampe den foregående dag langs den næsten 1.000 kilometer lange frontlinje. Der var mange russiske forsøg på at rykke frem dagen før, især nær byen Novomykhailivka i Donetsk oblast .

30. marts 2024

Både britiske militære efterretningstjenester og ukrainske efterretningskilder rapporterede, at russiske styrker rekrutterede omkring 30.000 mennesker om måneden til krigsindsatsen i Ukraine, men uden at foretage yderligere mobilisering.

April 2024

1. april 2024

Et angreb fra 48 kampvogne og pansrede køretøjer nær den ukrainske by Avdiivka kollapsede efter ukrainske angreb med droner og målrettet artilleriild, hvor en tredjedel af køretøjerne blev ødelagt. Ifølge ukrainske oplysninger var det første gang i lang tid, at den russiske hær indsatte større motoriserede kampenheder.

2. april 2024

Ukraines præsident underskrev en lov, der tillader værnepligtige at tiltræde militærtjeneste, så snart de fylder 25. Tidligere var der en minimumsalder på 27 år. Med lovens ikrafttræden er militærtjenesten i Ukraine begrænset til 36 måneder; tidligere var der ingen tidsbegrænsning for dette. Med loven foregår indkaldelse online. Når loven træder i kraft, kan staten spærre kørekortet og bankkontoen for dem, der ikke reagerer på opkaldet. Med den nye lov kunne cirka 400.000 flere mænd teoretisk udnævnes til militærtjeneste. Samtidig ventede beslutningen om at stramme mobiliseringsreglerne.

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Ruslands invasion af Ukraine 2022
• www.dr.dk/14-dages-krig
• Ukraine conflict updates