Tour de France 2006

Cykelløb

Tour de France 2006 var nr. 93 i rækken af verdens hårdeste cykelløb. Løbet startede den 1. juli i Strasbourg tæt ved den tyske grænse. Ruten løb over 3639 km og passerede igennem Holland, Tyskland, Belgien, Luxembourg, Frankrig og Spanien.

Tour de France 2006
Løbsdetaljer
Rute93. Tour de France
KonkurrenceUCI ProTour 2006
Etaper21
Datoer1. – 23. juli 2006
Distance3.639 km
LandeFRA Frankrig
LUX Luxembourg
NED Holland
BEL Belgien
GER Tyskland
ESP Spanien
StartbyStrasbourg
MålbyParis
Hold20
Startende ryttere176
Fuldførende ryttere139
Gennemsnitlig fart40,78 km/t
Resultater
VinderESP Óscar Pereiro (Caisse d'Épargne-Illes Balears)
ToerGER Andreas Klöden (T-Mobile)
TreerESP Carlos Sastre (CSC)
PointtrøjeAUS Robbie McEwen (Davitamon-Lotto)
BjergtrøjeDEN Michael Rasmussen (Rabobank)
UngdomstrøjeITA Damiano Cunego (Lampre-Fondital)
HoldkonkurrenceGER T-Mobile
◀20052007▶
Dokumentation

For første gang siden 1999 var der ikke en holdtidskørsel.

Allerede før løbets første etape blev det ramt af en doping-skandale kendt som Operación Puerto. Ni ryttere blev udelukket da spansk politi havde fundet belastende materiale mod dem hos en læge. Blandt de udelukkede ryttere var to af favoritterne: Jan Ullrich og Ivan Basso. Det betød også, at der for første gang siden 1999 – og før da 1956 – ikke var en tidligere tour-vinder til start.

Løbet blev vundet af Floyd Landis, der dog senere blev frataget sejren som følge af at han blev afsløret i at bruge doping. Efterfølgende blev den oprindelige toer, Oscar Pereiro Sio, derfor noteret for sejren med Andréas Klöden og Carlos Sastre på de følgende pladser. Michael Rasmussen vandt den prikkede bjergtrøje og Robbie McEwen den grønne pointtrøje.

Oscar Pereriro Sio kom, efter tidligere at være blevet kørt næsten en halv time bagud i forhold til favoriterne, ind i løbet igen på 13. etape, da han kom hjem sammen med en udbryddergruppe 29 minutter og 57 sekunder foran feltet med bl.a. den gule trøje, Floyd Landis. Sio holdt herefter fast i sin placering i toppen, men Landis generobrede den gule trøje efter 15. etape. Dagen efter gik Landis dog ned på 16. etape, hvor Michael Rasmussen vandt, og røg med sin placering som nr. 23 på dagens etape helt ned på 11. pladsen i løbet, langt efter de øvrige favoriter. For Sio betød det, at han generobrede den gule trøje.

Den følgende dag begav Landis sig imidlertid ud på et 120 km langt soloudbrud og kom i mål 5 minutter og 42 sekunder foran Carlos Sastre og 7 minutter og 8 sekunder foran Sio på 17. etape, så Landis herefter var på en samlet 3. plads, 30 sekunder efter Sio og 18 sekunder efter Sastre på 2. pladsen. Efter enkeltstarten på 19. etape havde Landis igen den gule trøje, som han beholdt resten af løbet, mens Andréas Klöden på samme enkeltstart erobrede 3. pladsen.

Efter Tour de France kom det den 27. juli frem, at Landis havde afleveret en urinprøve efter 17. etape med et usædvanligt højt indhold af testosteron i forhold til epitestosteron, hvilket tydede på doping med syntestisk testosteron. Resultatet af B-prøven forelå 5. august og bekræftede resultatet fra den første prøve. Landis nægtede under hele forløbet brug af doping.

Historik redigér

Tour de France har været afholdt siden 1903 og kaldes cykelløbet over alle cykelløb. Sammen med De Olympiske Lege og VM i fodbold hører Tour de France til de største idrætsbegivenheder i verden. Over tre uger i juni og juli måned danner de franske landeveje ramme om sejre, drømme og frygtelige nederlag. Ruten går gennem alle slags terræner og stiller enorme fysiske og mentale krav til de knap 200 deltagende ryttere. Interessen fra publikum og medier samler sig særligt om løbets bjergetaper. Det er på legendariske stigninger som L'Alpe d'Huez og Mont Ventoux, at rytternes indbyrdes styrkeforhold bliver udmålt, og det er ofte på disse steder, at løbet finder en vinder og en samling desillusionerede tabere. I Tour de France bliver rytterne nærmest til moderne gladiatorer, der med medierne ved vejkanten udkæmper drabelige slag om hæder og vanære. I de senere år er dette drama blevet tilføjet yderligere en dimension, idet mange af sportens vindende ryttere er blevet anklaget og dømt for dopingmisbrug. Det gælder også for Tour de France, hvor hele Festina-holdet i 1998 blev taget ud af løbet, efter et misbrug af dopingstoffet EPO blev afsløret. I 2006 fik flere af løbets favoritter ikke tilladelse til at starte, da de var under kraftig mistanke for at have benyttet doping.

Etaper redigér

  Uddybende artikel: Etaper i Tour de France 2006

Bjergetaper er skrevet med kursiv. CLM er tidskørsel.

Etape nr. Dato Start/slut km Etapevinder Den gule trøje
Prolog 1. juli Strasbourg-Strasbourg 7 CLM Thor Hushovd Thor Hushovd
1. etape 2. juli Strasbourg-Strasbourg 183 Jimmy Casper George Hincapie
2. etape 3. juli Obernai-Esch-sur-Alzette 223 Robbie McEwen Thor Hushovd
3. etape 4. juli Esch-sur-Alzette-Valkenburg 216 Matthias Kessler Tom Boonen
4. etape 5. juli Huy-Saint-Quentin 215 Robbie McEwen Tom Boonen
5. etape 6. juli Beauvais-Caen 219 Oscar Freire Tom Boonen
6. etape 7. juli Lisieux-Vitré 184 Robbie McEwen Tom Boonen
7. etape 8. juli Saint-Grégoire-Rennes 52 CLM Serhiy Honchar Serhiy Honchar
8. etape 9. juli Saint-Méen-le-Grand-Lorient 177 Sylvain Calzati Serhiy Honchar
9. etape 11. juli Bordeaux-Dax 170 Oscar Freire Serhiy Honchar
10. etape 12. juli Cambo-les-Bains-Pau 193 Juan Miguel Mercado Cyril Dessel
11. etape 13. juli Tarbes-Val d'Aran-Pla-de-Beret 208 Denis Mensjov Floyd Landis
12. etape 14. juli Luchon-Carcassonne 211 Yaroslav Popovych Floyd Landis
13. etape 15. juli Béziers-Montélimar 231 Jens Voigt Oscar Pereiro Sio
14. etape 16. juli Montélimar-Gap 181 Pierrick Fedrigo Oscar Pereiro Sio
15. etape 18. juli Gap-L'Alpe d'Huez 187 Fränk Schleck Floyd Landis
16. etape 19. juli Bourg d'Oisans-La Toussuire 182 Michael Rasmussen Oscar Pereiro Sio
17. etape 20. juli Saint-Jean-de-Maurienne-Morzine 199 Carlos Sastre Oscar Pereiro Sio
18. etape 21. juli Morzine-Mâcon 193 Matteo Tosatto Oscar Pereiro Sio
19. etape 22. juli Le Creusot-Montceau-les-Mines 56 CLM Serhiy Honchar Floyd Landis
20. etape 23. juli Antony-Parc de Sceaux-Paris 152 Thor Hushovd Floyd Landis

Deltagere redigér

Feltet startede usædvanligt med kun 176 ryttere fra kun 20 hold.

Favoritter redigér

 
13. etape af Tour de France 2006

Eftersom vinderen fra de sidste 7 år, Lance Armstrong, ikke længere er aktiv som cykelrytter, betragtedes løbet generelt som værende det mest åbne i årevis. Derfor var favoritfeltet også udvidet i forhold til tidligere år.

Hovedfavoritterne var Yaroslav Popovych, Alejandro Valverde, Floyd Landis og Damiano Cunego, efter at de tidligere favoritter ikke stillede til start pga. en dopingskandale umiddelbart før starten. Det betød blandt andet, at Team CSCs Ivan Basso og T-Mobiles Jan Ullrich, Francisco Mancebo og Alexander Vinokurov ikke stillede op.

Resultater redigér

Samlede stilling redigér

Samlede stilling (1–10)[1]
Rang Rytter Hold Tid
DSQ   Floyd Landis (USA) Phonak 89t 39' 30"
1   Óscar Pereiro (ESP)   Caisse d'Epargne-Illes Balears 89t 40' 27"
2   Andreas Klöden (GER)   T-Mobile Team + 0' 32"
3   Carlos Sastre (ESP) Team CSC + 2' 16"
4   Cadel Evans (AUS) Davitamon-Lotto + 4' 11"
5   Denis Mensjov (RUS) Rabobank + 6' 09"
6   Cyril Dessel (FRA) AG2R Prévoyance + 7' 44"
7   Christophe Moreau (FRA) AG2R Prévoyance + 8' 40"
8   Haimar Zubeldia (ESP) Euskaltel-Euskadi + 11' 08"
9   Michael Rogers (AUS)   T-Mobile Team + 14' 10"
10   Fränk Schleck (LUX) Team CSC + 16' 49"

Ungdomskonkurrencen redigér

Ungdomskonkurrencen (1–10)
Rang Rytter Hold Tid
1   Damiano Cunego (ITA)   Lampre-Fondital 89t 58' 49"
2   Markus Fothen (GER) Team Gerolsteiner + 38"
3   Matthieu Sprick (FRA) Bouygues Télécom + 1t 29' 12"
4   David de la Fuente (ESP)   Saunier Duval-Prodir + 1t 36' 00"
5   Moisés Dueñas (ESP) Agritubel + 1t 48' 40"
6   Thomas Lövkvist (SWE) Française des Jeux + 1t 52' 54"
7   Francisco Ventoso (ESP) Saunier Duval-Prodir + 2t 22' 03"
8   Joost Posthuma (NED) Rabobank + 2t 32' 41"
9   Benoît Vaugrenard (FRA) Française des Jeux + 2t 33' 12"
10   Pieter Weening (NED) Rabobank + 2t 36' 44"

Holdkonkurrencen redigér

Holdkonkurrencen (1–10)
Rang Hold Tid
1 T-Mobile Team   269t 08' 46"
2 Team CSC + 17' 04"
3 Rabobank + 23' 26"
4 AG2R Prévoyance + 33' 19"
5 Caisse d'Epargne-Illes Balears + 56' 53"
6 Lampre-Fondital + 57' 37"
7 Team Gerolsteiner + 1t 45' 25"
8 Discovery Channel + 2t 19' 17"
9 Euskaltel-Euskadi + 2t 26' 38"
10 Phonak Hearing Systems + 2t 49' 06"*

Referencer redigér

  1. ^ "93ème Tour de France 2006" (fransk). Mémoire du cyclisme. Arkiveret fra originalen 30 december 2012. Hentet 26. september 2016.

Eksterne henvisninger redigér