Tukums er beliggende i Tukums distrikt i det centrale Letland og fik byrettigheder i 1795. Byen ligger ved floden Slocenes bredder. Før Letlands selvstændighed i 1918 var byen også kendt på sit tyske navn Tukkum.

Tukums
Byvåben Byflag

Protestantisk kirke
Overblik
Land Letland Letland
Landsdel Zemgale
Distrikt Tukums
Kommune Tukums by
Tukuma novads
Grundlagt 1795
Postnr. LV-3100
Demografi
Indbyggertal 18.923 [1] (2016)
 - Areal 12,9 km²
 - Befolknings­tæthed 1.466,9 pr. km²
Andet
Tidszone UTC+2
Hjemmeside www.tukums.lv
Oversigtskort

Historie redigér

Tukums udvikledes ved handelsruten, der fører fra mundingen af Daugava-floden til Preussen, hvor der var anlagt en borgbanke med en træfæstning.

Tukums, der er livisk, blev første gang nævnt i skriftlige kilder i 1253, hvor Den Liviske Orden besatte byen. I slutningen af 1200-tallet opførte ordenen en muret fæstning.

Efter opløsningen af ordenen blev Tukums indlemmet i Hertugdømmet Kurland og Semgallen. Under hertug Kettler (1642-1682) oplevede Tukums en hurtig opblomstring. På det tidspunkt blev en ny handelsrute fra Tukums til Jelgava, hovedstaden i hertugdømmet Kurland og Semgallen, åbnet. For at drive en mølle og et kobbersmelteværk blev Slocene opdæmmet. Byen var stadig lille med ca. 800 beboere.

I 1795 blev Kurland indlemmet i det Russiske Kejserrige, november samme år underskrev den russiske Kejserinde Katherina et dokument, der opdelte Kurland i regioner og gav byrettigheder til flere byområder, blandt andet Tukums.

I 1877 blev jernbanelinjen Riga-Tukums åbnet. Under revolutionen i 1905 blev 120 mennesker dræbt i byen. Under 1. verdenskrig var Tukums besat af Tyskland fra 1915.

I begyndelsen af 1930'erne var der 8000 indbyggere og 73 industrivirksomheder i Tukums.

I 1944 under 2. verdenskrig fandt voldsomme kampe sted omkring byen, da enheder af den Røde hær indesluttede Heeresgruppe Nord i Kurlandlommen.

Under Sovjettiden var byen vært for en af den røde hærs luftbaser.

Venskabsbyer redigér

Tukums har 9 venskabsbyer[2]

Kilder redigér

  1. ^ "«Latvijas iedzīvotāju skaits pašvaldībās pagastu dalījumā»" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 20. oktober 2016. Hentet 23. juli 2016.
  2. ^ "Tukums venskabsbyer". Arkiveret fra originalen 9. marts 2014. Hentet 3. december 2011.

Se også redigér

Eksterne henvisninger redigér

 Spire
Denne artikel om lettisk geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.