Herresinglemesterskabet ved US Open i tennis er afviklet hvert år siden 1881 . De første mange år til og med 1967 under navnet US National Championships , hvor mesterskabet var forbeholdt amatører . Siden 1968 har turneringen været åben, så både professionelle og amatører kan deltage. Siden 1925 har mesterskabet haft status som grand slam-turnering , og siden 1987 har det været afviklet som årets sidste grand slam -turnering.[1]
Vinderen af mesterskabet modtager en kopi af trofæet i fuld størrelse med hans navn indgraveret.[2] 2017 modtog vinderen desuden en pengepræmie på $ 3.700.000.[3] 2016 var der endvidere en bonuspræmie på $ 1.000.000, hvis mesteren også havde besat førstepladsen i US Open Series .[4]
I amatøræraen deler Richard Sears (1881−1887), William Larned (1901−1902, 1907−1911) og Bill Tilden (1920−1925, 1929) rekorden for flest mesterskaber med 7 sejre hver. Fire af Sears' og alle Larneds sejre blev imidlertid vundet, mens formatet med udfordringsrunden var i brug, så de vandt kun turneringen hhv. 3 og 2 gange, hvor de havde spillet sig gennem hele deltagerfeltet. Sears er også indehaver af rekorden for flest titler i træk, idet han vandt alle sine syv titler i turneringens første syv udgaver fra 1881 til 1887 . Efter tiden med udfordringsrunder er rekorden seks titler i træk, og den er sat af Bill Tilden (1920−1925).[1]
Siden mesterskabet i 1968 blev åbent for professionelle spillere, har tre spillere vundet turneringen fem gange: Jimmy Connors (1974 , 1976 , 1978 , 1982 og 1983 ), Pete Sampras (1990 , 1993 , 1995 , 1996 og 2002 ) og Roger Federer (2004 −2008 ), og Federer har rekoreden for flest titler i træk i den åbne æra: 5.[1]
Mesterskabet er tidligere blevet spillet i Newport (1881 −1914 ) og Philadelphia (1921 -1923 ), men i perioden 1915 −1920 og siden 1924 er det blevet spillet i New York City . Siden 1978 spilles turneringen i USTA Billie Jean King National Tennis Center .[5] Den første turnering i 1881 var forbeholdt medlemmer af klubber under United States National Lawn Tennis Association (USNLTA), men allerede året efter blev mesterskabet åbnet for udenlandske spillere.[6]
Retningslinjerne for afviklingen af mesterskabet har udviklet sig gennem tiden. Fra 1884 til 1911 var den forsvarende mester direkte kvalificeret til den afgørende kamp om mesterskabet det følgende år, hvilket blev kaldt "udfordringsrunden". Turneringen startede derfor med en "all comers-turnering", hvor resten af de tilmeldte spillede om retten til at udfordre den forsvarende mester i udfordringsrunden. I seks tilfælde − i 1888 , 1893 , 1898 , 1901 , 1904 og 1907 − blev vinderen af all comers-turneringen kåret som mester, fordi den forsvarende mester ikke stillede op. Systemet med udfordringsrunden blev afskaffet i forbindelse med mesterskabet i 1912 .[7]
Fra 1881 til 1885 blev udfordringsrunden og all comers-finalen spillet bedst af fem sæt, men alle andre kampe i all comers-turneringen blev spillet bedst af tre sæt. Fra og med mesterskabet i 1886 blev formatet med bedst af fem sæt indført i alle kampe. Kampformatet med bedst af tre sæt er siden da tre gange blevet genindført midlertidigt i turneringens første runder: i 1917 , i 1943 -45 og i 1975 -78 .[7] 1884 blev sættene vundet af den spiller, der først vandt seks partier i all comers-turneringen til og med semifinalerne, men i all comers-finalen og udfordringsrunden skulle sættene vindes med mindst to partier. Sidstnævnte format blev indført for alle kampe i 1884 og eksisterede til og med 1969 .[7] 1970 indførtes tie-break som afgørelse i alle sæt, først i sudden death-versionen med bedst af ni point, men siden 1975 i sit nuværende format.[7] [8] [9] US Open er den eneste grand slam-turnering med tie-break i femte sæt, hvilket i øvrigt aldrig er forekommet i finalen.[10]
Underlaget, der spilles på, er blevet ændret to gange. Fra 1881 til 1974 blev mesterskabet spillet på græsbaner . Derefter fulgte en kort periode på tre år, hvor man spillede på grusbaner af typen Har-Tru , inden hardcourt blev indført ved flytningen til USTA National Tennis Center i 1978 .[11] Jimmy Connors .
Richard Sears vandt de syv første mesterskaber i 1881 -1887 . Oliver Campbell vandt tre mesterskaber i træk fra 1890 til 1892 . Robert Wrenn vandt fire titler i 1890'erne . Malcolm Whitman sikrede sig titlen tre år i træk fra 1898 til 1900 . William Larned vandt syv mesterskaber i perioden fra 1901 til 1911 . Bill Tilden vandt mesterskabet syv gange i 1920'erne , inden han blev professionel . Fred Perry blev den første britiske vinder, og han vandt titlen tre gange i alt i 1930'erne . Jimmy Connors vandt US Open-titlen fem gange. John McEnroe vandt fire af sine syv grand slam -titler i sin hjemby, New York City . Ivan Lendl vandt turneringen tre år i træk fra 1985 til 1987 . Pete Sampras vandt mesterskabet fem gange. Roger Federer har som den eneste i den åbne æra vundet titlen fem år i træk. Rafael Nadal vandt mesterskabet i 2010 , 2013 , 2017 og 2019 . Novak Djokovic er den seneste spiller, der har vundet mesterskabet fire gange.Fra 1884 til 1911 var den forsvarende mester direkte kvalificeret til den afgørende kamp om mesterskabet det følgende år , hvilket blev kaldt "udfordringsrunden". Turneringen startede derfor med en "all comers-turnering", hvor resten af de tilmeldte spillede om retten til at udfordre den forsvarende mester i udfordringsrunden. I seks tilfælde − i 1888 , 1893 , 1898 , 1901 , 1904 og 1907 − blev vinderen af all comers-turneringen kåret som mester, fordi den forsvarende mester ikke stillede op. I nedenstående tabel angives resultatet af den kamp, der afgjorde mesterskabet, dvs. resultatet af all comers-finalen, hvis udfordringsrunden ikke blev spillet.
Herresinglefinaler i US National Championships 1881−1967
År
Mester
Finalist
Finaleresultat
1881
Richard Sears (1)
William Glyn
6−0, 6−3, 6−2
1882
Richard Sears (2)
Clarence Clark
6−1, 6−4, 6−0
1883
Richard Sears (3)
James Dwight
6−2, 6−0, 9−7
1884
Richard Sears (4)
Howard Taylor
6−0, 1−6, 6−0, 6−2
1885
Richard Sears (5)
Godfrey Brinley
6−3, 4−6, 6−0, 6−3
1886
Richard Sears (6)
Robert Livingston Beeckman
4−6, 6−1, 6−3, 6−4
1887
Richard Sears (7)
Henry Slocum Jr.
6−1, 6−3, 6−2
1888
Henry Slocum Jr. (1)
Howard Taylor
6−4, 6−1, 6−0
1889
Henry Slocum Jr. (2)
Quincy Shaw
6−3, 6−1, 4−6, 6−2
1890
Oliver Campbell (1)
Henry Slocum Jr.
6−2, 4−6, 6−3, 6−1
1891
Oliver Campbell (2)
Clarence Hobart
2−6, 7−5, 7−9, 6−1, 6−2
1892
Oliver Campbell (3)
Frederick Hovey
7−5, 3−6, 6−3, 7−5
1893
Robert Wrenn (1)
Frederick Hovey
6−4, 3−6, 6−4, 6−4
1894
Robert Wrenn (2)
Manliffe Goodbody
6−8, 6−1, 6−4, 6−4
1895
Frederick Hovey (1)
Robert Wrenn
6−3, 6−2, 6−4
1896
Robert Wrenn (3)
Frederick Hovey
7−5, 3−6, 6−0, 1−6, 6−1
1897
Robert Wrenn (4)
Wilberforce Eaves
4−6, 8−6, 6−3, 2−6, 6−2
1898
Malcolm Whitman (1)
Dwight F. Davis
3−6, 6−2, 6−2, 6−1
1899
Malcolm Whitman (2)
Jahial Parmly Paret
6−1, 6−2, 3−6, 7−5
1900
Malcolm Whitman (3)
William Larned
6−4, 1−6, 6−2, 6−2
1901
William Larned (1)
Beals Wright
6−2, 6−8, 6−4, 6−4
1902
William Larned (2)
Reginald Doherty
4−6, 6−2, 6−4, 8−6
1903
Laurence Doherty (1)
William Larned
6−0, 6−3, 10−8
1904
Holcombe Ward (1)
William Clothier
10−8, 6−4, 9−7
1905
Beals Wright (1)
Holcombe Ward
6−2, 6−1, 11−9
1906
William Clothier (1)
Beals Wright
6−3, 6−0, 6−4
1907
William Larned (3)
Robert LeRoy
6−2, 6−2, 6−4
1908
William Larned (4)
Beals Wright
6−1, 6−2, 8−6
1909
William Larned (5)
William Clothier
6−1, 6−2, 5−7, 1−6, 6−1
1910
William Larned (6)
Tom Bundy
6−1, 5−7, 6−0, 6−8, 6−1
1911
William Larned (7)
Maurice McLoughlin
6−4, 6−4, 6−2
1912
Maurice McLoughlin (1)
Wallace F. Johnson
3−6, 2−6, 6−2, 6−4, 6−2
1913
Maurice McLoughlin (2)
R. Norris Williams
6−4, 5−7, 6−3, 6−1
1914
R. Norris Williams (1)
Maurice McLoughlin
6−3, 8−6, 10−8
1915
Bill Johnston (1)
Maurice McLoughlin
1−6, 6−0, 7−5, 10−8
1916
R. Norris Williams (2)
Bill Johnston
4−6, 6−4, 0−6, 6−2, 6−4
1917
Robert Lindley Murray (1)
Nathaniel Niles
5−7, 8−6, 6−3, 6−3
1918
Robert Lindley Murray (2)
Bill Tilden
6−3, 6−1, 7−5
1919
Bill Johnston (2)
Bill Tilden
6−4, 6−4, 6−3
1920
Bill Tilden (1)
Bill Johnston
6−1, 1−6, 7−5, 5−7, 6−3
1921
Bill Tilden (2)
Wallace F. Johnson
6−1, 6−3, 6−1
1922
Bill Tilden (3)
Bill Johnston
4−6, 3−6, 6−2, 6−3, 6−4
1923
Bill Tilden (4)
Bill Johnston
6−4, 6−1, 6−4
1924
Bill Tilden (5)
Bill Johnston
6−1, 9−7, 6−2
1925
Bill Tilden (6)
Bill Johnston
4−6, 11−9, 6−3, 4−6, 6−3
1926
René Lacoste (1)
Jean Borotra
6−4, 6−0, 6−4
1927
René Lacoste (2)
Bill Tilden
11−9, 6−3, 11−9
1928
Henri Cochet (1)
Francis Hunter
4−6, 6−4, 3−6, 7−5, 6−3
1929
Bill Tilden (7)
Francis Hunter
3−6, 6−3, 4−6, 6−2, 6−4
1930
John Doeg (1)
Frank Shields
10−8, 1−6, 6−4, 16−14
1931
Ellsworth Vines (1)
George Lott
7−9, 6−3, 9−7, 7−5
1932
Ellsworth Vines (2)
Henri Cochet
6−4, 6−4, 6−4
1933
Fred Perry (1)
Jack Crawford
6−3, 11−13, 4−6, 6−0, 6−1
1934
Fred Perry (2)
Wilmer Allison
6−4, 6−3, 3−6, 1−6, 8−6
1935
Wilmer Allison (1)
Sidney Wood
6−2, 6−2, 6−3
1936
Fred Perry (3)
Don Budge
2−6, 6−2, 8−6, 1−6, 10−8
1937
Don Budge (1)
Gottfried von Cramm
6−1, 7−9, 6−1, 3−6, 6−1
1938
Don Budge (2)
Gene Mako
6−3, 6−8, 6−2, 6−1
1939
Bobby Riggs (1)
Welby Van Horn
6−4, 6−2, 6−4
1940
Don McNeill (1)
Bobby Riggs
4−6, 6−8, 6−3, 6−3, 7−5
1941
Bobby Riggs (2)
Frank Kovacs
5−7, 6−1, 6−3, 6−3
1942
Ted Schroeder (1)
Frank Parker
8−6, 7−5, 3−6, 4−6, 6−2
1943
Joe Hunt (1)
Jack Kramer
6−3, 6−8, 10−8, 6−0
1944
Frank Parker (1)
Bill Talbert
6−4, 3−6, 6−3, 6−3
1945
Frank Parker (2)
Bill Talbert
14−12, 6−1, 6−2
1946
Jack Kramer (1)
Tom Brown
9−7, 6−3, 6−0
1947
Jack Kramer (1)
Frank Parker
4−6, 2−6, 6−1, 6−0, 6−3
1948
Pancho Gonzales (1)
Eric Sturgess
6−2, 6−3, 14−12
1949
Pancho Gonzales (2)
Ted Schroeder
16−18, 2−6, 6−1, 6−2, 6−4
1950
Art Larsen (1)
Herbert Flam
6−3, 4−6, 5−7, 6−4, 6−3
1951
Frank Sedgman (1)
Vic Seixas
6−4, 6−1, 6−1
1952
Frank Sedgman (2)
Gardnar Mulloy
6−1, 6−2, 6−3
1953
Tony Trabert (1)
Vic Seixas
6−3, 6−2, 6−3
1954
Vic Seixas (1)
Rex Hartwig
3−6, 6−2, 6−4, 6−4
1955
Tony Trabert (2)
Ken Rosewall
9−7, 6−3, 6−3
1956
Ken Rosewall (1)
Lew Hoad
4−6, 6−2, 6−3, 6−3
1957
Malcolm Anderson (1)
Ashley Cooper
10−8, 7−5, 6−4
1958
Ashley Cooper (1)
Malcolm Anderson
6−2, 3−6, 4−6, 10−8, 8−6
1959
Neale Fraser (1)
Alex Olmedo
6−3, 5−7, 6−2, 6−4
1960
Neale Fraser (2)
Rod Laver
6−4, 6−4, 9−7
1961
Roy Emerson (1)
Rod Laver
7−5, 6−3, 6−2
1962
Rod Laver (1)
Roy Emerson
6−2, 6−4, 5−7, 6−4
1963
Rafael Osuna (1)
Frank Froehling
7−5, 6−4, 6−2
1964
Roy Emerson (2)
Fred Stolle
6−4, 6−2, 6−4
1965
Manuel Santana (1)
Cliff Drysdale
6−2, 7−9, 7−5, 6−1
1966
Fred Stolle (1)
John Newcombe
4−6, 12−10, 6−3, 6−4
1967
John Newcombe (1)
Clark Graebner
6−4, 6−4, 8−6
Herresinglefinaler i US Open fra 1968
År
Mester
Finalist
Finaleresultat
1968
Arthur Ashe (1)
Tom Okker
14−12, 5−7, 6−3, 3−6, 6−3
1969
Rod Laver (2)
Tony Roche
7−9, 6−1, 6−2, 6−2
1970
Ken Rosewall (2)
Tony Roche
2−6, 6−4, 7−6(5−2) , 6−3
1971
Stan Smith (1)
Jan Kodeš
3−6, 6−3, 6−2, 7−6(5−3)
1972
Ilie Năstase (1)
Arthur Ashe
3−6, 6−3, 6−7(1−5) , 6−4, 6−3
1973
John Newcombe (2)
Jan Kodeš
6−4, 1−6, 4−6, 6−2, 6−3
1974
Jimmy Connors (1)
Ken Rosewall
6−1, 6−0, 6−1
1975
Manuel Orantes (1)
Jimmy Connors
6−4, 6−3, 6−3
1976
Jimmy Connors (2)
Björn Borg
6−4, 3−6, 7−6(11−9) , 6−4
1977
Guillermo Vilas (1)
Jimmy Connors
2−6, 6−3, 7−6(7−4) , 6−0
1978
Jimmy Connors (3)
Björn Borg
6−4, 6−2, 6−2
1979
John McEnroe (1)
Vitas Gerulaitis
7−5, 6−3, 6−3
1980
John McEnroe (2)
Björn Borg
7−6(7−4) , 6−1, 6−7(5−7) , 5−7, 6−4
1981
John McEnroe (3)
Björn Borg
4−6, 6−2, 6−4, 6−3
1982
Jimmy Connors (4)
Ivan Lendl
6−3, 6−2, 4−6, 6−4
1983
Jimmy Connors (5)
Ivan Lendl
6−3, 6−7(2−7) , 7−5, 6−0
1984
John McEnroe (4)
Ivan Lendl
6−3, 6−4, 6−1
1985
Ivan Lendl (1)
John McEnroe
7−6(7−1) , 6−3, 6−4
1986
Ivan Lendl (2)
Miloslav Mečíř
6−4, 6−2, 6−0
1987
Ivan Lendl (3)
Mats Wilander
6−7(7−9) , 6−0, 7−6(7−4) , 6−4
1988
Mats Wilander (1)
Ivan Lendl
6−4, 4−6, 6−3, 5−7, 6−4
1989
Boris Becker (1)
Ivan Lendl
7−6(7−2) , 1−6, 6−3, 7−6(7−4)
1990
Pete Sampras (1)
Andre Agassi
6−4, 6−3, 6−2
1991
Stefan Edberg (1)
Jim Courier
6−2, 6−4, 6−0
1992
Stefan Edberg (2)
Pete Sampras
3−6, 6−4, 7−6(7−5) , 6−2
1993
Pete Sampras (2)
Cédric Pioline
6−4, 6−4, 6−3
1994
Andre Agassi (1)
Michael Stich
6−1, 7−6(7−5) , 7−5
1995
Pete Sampras (3)
Andre Agassi
6−4, 6−3, 4−6, 7−5
1996
Pete Sampras (4)
Michael Chang
6−1, 6−4, 7−6(7−3)
1997
Patrick Rafter (1)
Greg Rusedski
6−3, 6−2, 4−6, 7−5
1998
Patrick Rafter (2)
Mark Philippoussis
6−3, 3−6, 6−2, 6−0
1999
Andre Agassi (2)
Todd Martin
6−4, 6−7(5−7) , 6−7(2−7) , 6−3, 6−2
2000
Marat Safin (1)
Pete Sampras
6−4, 6−3, 6−3
2001
Lleyton Hewitt (1)
Pete Sampras
7−6(7−4) , 6−1, 6−1
2002
Pete Sampras (5)
Andre Agassi
6−3, 6−4, 5−7, 6−4
2003
Andy Roddick (1)
Juan Carlos Ferrero
6−3, 7−6(7−2) , 6−3
2004
Roger Federer (1)
Lleyton Hewitt
6−0, 7−6(7−3) , 6−0
2005
Roger Federer (2)
Andre Agassi
6−3, 2−6, 7−6(7−1) , 6−1
2006
Roger Federer (3)
Andy Roddick
6−2, 4−6, 7−5, 6−1
2007
Roger Federer (4)
Novak Djokovic
7−6(7−4) , 7−6(7−2) , 6−4
2008
Roger Federer (5)
Andy Murray
6−2, 7−5, 6−2
2009
Juan Martín del Potro (1)
Roger Federer
3−6, 7−6(7−5) , 4−6, 7−6(7−4) , 6−2
2010
Rafael Nadal (1)
Novak Djokovic
6−4, 5−7, 6−4, 6−2
2011
Novak Djokovic (1)
Rafael Nadal
6−2, 6−4, 6−7(3−7) , 6−1
2012
Andy Murray (1)
Novak Djokovic
7−6(12−10) , 7−5, 2−6, 3−6, 6−2
2013
Rafael Nadal (2)
Novak Djokovic
6−2, 3−6, 6−4, 6−1
2014
Marin Čilić (1)
Kei Nishikori
6−3, 6−3, 6−3
2015
Novak Djokovic (2)
Roger Federer
6−4, 5−7, 6−4, 6−4
2016
Stan Wawrinka (1)
Novak Djokovic
6−7(1−7) , 6−4, 7−5, 6−3
2017
Rafael Nadal (3)
Kevin Anderson
6−3, 6−3, 6−4
2018
Novak Djokovic (3)
Juan Martín del Potro
6−3, 7−6(7−4) , 6−3
2019
Rafael Nadal (4)
Daniil Medvedev
7−5, 6−3, 5−7, 4−6, 6−4
2020
Dominic Thiem (1)
Alexander Zverev
2−6, 4−6, 6−4, 6−3, 7−6(8−6)
2021
Daniil Medvedev (1)
Novak Djokovic
6−4, 6−4, 6−4
2022
Carlos Alcaraz (1)
Casper Ruud
6−4, 2−6, 7−6(1), 6−3
2023
Novak Djokovic (4)
Daniil Medvedev [12] 6−3, 7−6(5), 6−3
*Kun for medlemmer af USNLTA -klubber
Titel forsvaret i udfordringsrunden
Spiller
Antal titler
År
Amatøræra
Åben æra
Total
William Larned 7
0
7 1901 , 1902 1907 , 1908 1909 1910 1911
Richard Sears 7
0
7 1881* , 1882 1883 1884 1885 1886 1887
Bill Tilden 7
0
7 1920 , 1921 , 1922 , 1923 , 1924 , 1925 , 1929
Jimmy Connors 0
5
5 1974 , 1976 , 1978 , 1982 , 1983
Pete Sampras 0
5
5 1990 , 1993 , 1995 , 1996 , 2002
Roger Federer 0
5
5 2004 , 2005 , 2006 , 2007 , 2008
John McEnroe 0
4
4 1979 , 1980 , 1981 , 1984
Robert Wrenn 4
0
4 1893 , 1894 1896 , 1897
Rafael Nadal 0
4
4 2010 , 2013 , 2017 , 2019
Novak Djokovic 0
4
4 2011 , 2015 , 2018 , 2023
Oliver Campbell 3
0
3 1890 , 1891 1892
Ivan Lendl 0
3
3 1985 , 1986 , 1987
Fred Perry 3
0
3 1933 , 1934 , 1936
Malcolm Whitman 3
0
3 1898 , 1899 1900
Andre Agassi 0
2
2 1994 , 1999
Don Budge 2
0
2 1937 , 1938
Stefan Edberg 0
2
2 1991 , 1992
Roy Emerson 2
0
2 1961 , 1964
Neale Fraser 2
0
2 1959 , 1960
Pancho Gonzales 2
0
2 1948 , 1949
Bill Johnston 2
0
2 1915 , 1919
Jack Kramer 2
0
2 1946 , 1947
René Lacoste 2
0
2 1926 , 1927
Rod Laver 1
1
2 1962 , 1969
Maurice McLoughlin 2
0
2 1912 , 1913
Lindley Murray 2
0
2 1917 , 1918
John Newcombe 1
1
2 1967 , 1973
Frank Parker 2
0
2 1944 , 1945
Patrick Rafter 0
2
2 1997 , 1998
Bobby Riggs 2
0
2 1939 , 1941
Ken Rosewall 1
1
2 1956 , 1970
Frank Sedgman 2
0
2 1951 , 1952
Henry Slocum Jr. 2
0
2 1888 , 1889
Tony Trabert 2
0
2 1953 , 1955
Ellsworth Vines 2
0
2 1931 , 1932
R. Norris Williams 2
0
2 1914 , 1916
Kilder / eksterne henvisninger
redigér
_cropped.jpg)
