Koordinater: 10°48′N 0°48′V / 10.800°N 0.800°V / 10.800; -0.800

Upper East Region er en region i Ghana. Den ligger i den nordøstlige del af landet, og grænser til Burkina Faso mod nord og Togo mod øst. Administrationsbyen er byen Bolgatanga (Bolga). Landskabet består for det meste af savanne og sahel, og det er et meget tørt klima.

Upper East Region
Provins
Malede huse lidt vest for Bolgatanga
Malede huse lidt vest for Bolgatanga
Land Ghana Ghana
Hovedby Bolgatanga
Areal 8.842 km²
Indbyggertal 920.089 (2000)
 - tæthed 104,06
Upper East (Ghana)
Upper East (Ghana)
Upper East (Ghana)

De største etniske grupper i regionen er bimoba, bissa, buli, frafra, kantosi, kasem og kusaal.

Hovederhverv er landbrug, specielt kvæg og kornsorter som hirse, sorghum og ris. Området er også kendt for kunsthåndværk.

I denne region og i Upper West brygger man den traditionelle drik pito, som er et sødlig, alkoholsvag hirseøl. Det sælges normalt i egne barer, hvor man øser op til sig selv fra en tønde med en kalabas. Fordi det er så billigt, som regel et lille beløb, for at drikke så meget man ønsker, er pito meget populært.

Markedet i Bolga har en lang historie. Byen ligger på et sted hvor handelsruten fra Mali krydser ruten fra det nordlige Nigeria, og markedet kunne dermed tilbyde helt specielle varer. I dag er det særlig kendt for stråhatte, kurve, lervarer og traditionelle klædedragter.

Flere slavelejre er bevaret, og der er guidede ture som fortæller om slaveriets historie i regionen.

Steder i regionen redigér

 Spire
Denne artikel om ghanesisk geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.