Valhalla (tegneserie)

For alternative betydninger, se Valhalla. (Se også artikler, som begynder med Valhalla)

Valhalla er en dansk tegneserie, skabt af tegneren Peter Madsen og forfatterteamet Henning Kure og Hans Rancke-Madsen, med Søren Håkansson som farvelægger. Serien er opkaldt efter Odins bolig Valhal i Asgård fra den nordiske mytologi. I serien genfortælles mange af de gamle gudesagn fra den nordiske mytologi baseret på bl.a. ældre Edda, yngre Edda, Gylfaginning, Ynglingesagaen, Saxos Danmarkshistorie og Hjaðningavíg,[1] samtidig med at guderne har fået et menneskeligt præg. Specielt tordenguden Thor og hans familie følges igennem serien. Fra andet bind har Per Vadmand og Peter Madsen været en del af forfatterteamet, mens det fra tiende til tolvte bind er Jesper Ejsing, der står for farvelægning, og det fjortende og femtende er farvelagt af Jonas P. Sonne.

Valhalla
Valhallas logo
Skaber(e) Peter Madsen, Henning Kure
Trykte medier
Tegneserier
  1. Ulven er løs (1979)
  2. Thors brudefærd (1980)
  3. Odins væddemål (1982)
  4. Historien om Quark (1987)
  5. Rejsen til Udgårdsloke (1989)
  6. De gyldne æbler (1990)
  7. Ormen i dybet (1991)
  8. Frejas smykke (1992)
  9. Den store udfordring (1993)
  10. Gudernes gaver (1997)
  11. Mysteriet om digtermjøden (1998)
  12. Gennem ild og vand (2001)
  13. Balladen om Balder (2006)
  14. Muren (2007)
  15. Vølvens syner (2009)
Film og tv
Film Valhalla (2019)
Tegnefilm Valhalla (1986)
Forskelligt
Spin-off tegneserie Quark (tegneserie)

Det første bind, Ulven er løs, udkom i 1979 i et oplag på 100.000 eksemplarer, som hurtigt blev udsolgt, og der blev derfor trykt flere oplag.[2] Den er oversat til 10 sprog.[3] Serien er blevet kaldt "blandt de bedste danske tegneserier nogensinde".[4]

Den komplette Valhalla-serie består af 15 album. Peter Madsen har ikke planer om at lave flere album efter Vølvens syner, som udkom i 2009 og genfortæller myten om Ragnarok, verdens undergang.[5] Tidligere har der dog været planlagt 18 bind i serien.[6]

Baggrund redigér

Madsen tegnede det første skitser til figurerne i Valhalla allerede, da han gik i gymnasiet.[6]

Valhalla-serien er stærkt inspireret af ugebladsserien De gamle guder (tekst: Harald Hartvig Lund og tegninger af Henning Dahl-Mikkelsen, bedre kendt som "Mik"), som kørte i ugebladet Landet i 1943, både hvad angår indhold og tegnestil.[1] "De gamle guder" er genudgivet i november 2014 fra forlaget Fabel med forord af Peter Madsen.[7]

Madsen lod sig inspirere af virkeligheden til en lang række af sine tegninger. Klippeformationerne i Hel er inspireret af drypstenshulerKorsika, mens flere af områderne i Udgård er inspireret af steder i Norge og Sverige. Mange af jætterne er også inspireret af virkelige personer, som Madsen har set rundt omkring.[6]

Figuren Quark blev udviklet af Madsen og Rune T. Kidde og har ingen baggrund i myterne fra nordisk mytologi.[8]

Humor er en vigtig del af serien, og derfor er einherjerne, der er krigere i Valhal, omskrevet til at være en slags hooligans, der bare vil drikke og slås.

Udgivelser redigér

  1. Ulven er løs (1979)
  2. Thors brudefærd (1980)
  3. Odins væddemål (1982)
  4. Historien om Quark (1987)
  5. Rejsen til Udgårdsloke (1989)
  6. De gyldne æbler (1990)
  7. Ormen i dybet (1991)
  8. Frejas smykke (1992)
  9. Den store udfordring (1993)
  10. Gudernes gaver (1997)
  11. Mysteriet om digtermjøden (1998)
  12. Gennem ild og vand (2001)
  13. Balladen om Balder (2006)
  14. Muren (2007)
  15. Vølvens syner (2009)

Inden selve udgivelsen blev Balladen om Balder bragt i Jyllandsposten med en side hver søndag fra 27. november 2005 og frem til oktober 2006.[2]

Valhalla – Den samlede saga redigér

Valhalla – Den samlede saga samler de tidligere udgivne album og en del ekstramateriale i 5 bind med tre historier i hver:[3][1]

  1. Valhalla – Den samlede saga 1 (2010)
    • Ulven er løs
    • Thors brudefærd
    • Odins væddemål
  2. Valhalla – Den samlede saga 2 (2010)
    • Historien om Quark
    • Rejsen til Udgårdsloke
    • De gyldne æbler
  3. Valhalla – Den samlede saga 3 (2010)
    • Ormen i dybet
    • Frejas smykke
    • Den store udfordring
  4. Valhalla – Den samlede saga 4 (2010)
    • Gudernes gaver
    • Mysteriet om digtermjøden
    • Gennem ild og vand
  5. Valhalla – Den samlede saga 5 (2010)
    • Balladen om Balder
    • Muren
    • Vølvens syner

Første bind udkom den 21. maj 2010, sidste bind udkom 1. oktober 2010.

Oversættelser redigér

Valhalla er blevet oversat til en række sprog. I Skandinavien er den udkommet i alle 15 bind, mens der på andre sprog kun er udgivet enkelte udgaver. I Norge er serien blevet udgivet i en anden rækkefølge end den oprindelig blev på dansk

Valhalla i Norden
Dansk
Valhalla
Norsk
Valhall
Svensk
Valhall
Islandsk
Goðheimar
Færøsk
Valhøll
Finsk
Valhalla
Ulven er løs Ulven er løs Vargen är lös Úlfurinn bundinn Úlvurin hevur slitið Susi tulee
Thors brudefærd Tors brudeferd Tors hämnd / brudfärd Hamarsheimt Tórur fer eftir Mjølni Tor kostaa
Odins væddemål Odins veddemål Odens vad Veðmál Óðins Óðin veddar Odin lyö vetoa
Historien om Quark Historien om Quark (8) Historien om Quark Sagan um Kark Søgan um Kvark Kvark, pikku tuholainen
Rejsen til Udgårdsloke Reisen til Utgardsloke (9) Resan till Utgårdsloke Förin til Útgarðarloka Ferðin til Útgarðsloka Matka Udgårdiin
De gyldne æbler Iduns gyldne epler (4) Guldäpplen åt gudarna Gulleplin - -
Ormen i dybet Ormen i dypet (5) Tor och Midgårdsormen Krækt í orminn - -
Frejas smykke Frøyas smykke (6) Frejas smycke Brísingamenið - -
Den store udfordring Utfordringenv (7) Tor och tvekampen Hólmgangan - -
Gudernes gaver Gudenes gaver Gudarnas gåvor Gjafir guðanna - -
Mysteriet om digtermjøden Suttungs mjød Skaldemjöden Ráðgátan um skáldamjöðinn - -
Gennem ild og vand Gjennom ild og vann Elddopet Gegnum eld og vatn - -
Balladen om Balder Balladen om Balder Balladen om Balder - - -
Muren Muren Muren - - -
Vølvens syner Volvens syner Völvans syner - -
Valhalla i øvrige lande
Dansk
Valhalla
Tysk
Walhalla
Hollandsk
Walhalla
Fransk
Valhalla
Spansk
Valhalla
Indonesisk
Valhalla
Ulven er løs Der Wolf ist los Jacht op de wolf - - Serigala Lepas
Thors brudefærd Thors Brautfahrt Thor's bruiloft - - Perkawinan Thor
Odenis væddemål Odins Wette Het uur van Odin La rage d'Odin (1) - Taruhan Odin
Historien om Quark Quark trumpft auf - Quark le rebelle (2) - Riwayat Quark
Rejsen til Udgårdsloke Im Reich der Riesen - Au royaume des géants (3) - Perjalanan Ke Dunia Para Raksasa
De gyldne æbler Die goldenen Äpfel - - - -
Ormen i dybet - - - La serpiente del abismo -

Desuden findes alle femten album på nettet som piratudgaver oversat til engelsk, og de første fire er ligeledes oversat til russisk i piratudgaver.

Valhallas venner redigér

Den 17. november 2008 blev der udgivet et "hemmeligt" Valhalla-album, kaldet "Valhallas venner — Hyldest til Peter Madsen og Henning Kure."[9] Det er iværksat og planlagt af Thierry Capezzone, med forord af Jakob Stegelmann, og er tegnet af en række danske tegneserieskabere:

Personel redigér

Bind
Ulven er løs Thors brudefærd Odins væddemål Historien om Quark Rejsen til Udgårdsloke De gyldne æbler Ormen i dybet Frejas smykke Den store udfordring Gudernes gaver Mysteriet om digtermjøden Gennem ild og vand Balladen om Balder Muren Vølvens syner
Tegner Peter Madsen
Producer Henning Kure
Forfatter Hans Rancke-Madsen  
  Henning Kure
  Peter Madsen  
  Per Vadmand  
Farvelægning Søren Håkansson   Søren Håkansson  
  Peter Madsen[a]   Peter Madsen  
  Jesper Ejsing  
  Jonas Sonne
  1. ^ Madsen har desuden farvelagt alle forsider og ekstramateriale.

Hæder redigér

Undervisningsudgaven Ulven er løs af modtog Danmarks Skolebibliotekarers børnebogspris i 1981.[2][10]

Ormen i dybet fra modtog prisen som Årets bedste album på Tegneseriemekka 1992 i Ballerup.[2][10] Samme år modtager Frejas smykke Norsk Tegneserieforums pris, Sproing-prisen, for bedste udenlandske album i 1992.[2]

I 1995 modtog hele serien den svenske tegneseriepris Urhunden, som bliver uddelt af Seriefrämjandets i kategorien Bedste tegneserie for børn, kaldet Unghunden.[2][11]

Mysteriet om digtermjøden modtog SAS-prisen for Bedste Nordiske Tegneserie på Raptus-festivalen i Bergen 1999.[2]

I 2002 udgav Post Danmark en serie med fire forskellige frimærker med motiver fra danske tegneserier og tegnefilm. De fire var Rasmus Klump, Jungledyret Hugo, Cirkeline og Valhalla, som Madsen tegnede til frimærket.[12][13]

I 2008 modtog bind 14, Muren, Orla-prisen for Bedste tegneserie.[2][14]

I anledning af 40-års jubilæet for udgivelsen af det første album, blev Valhalla i Nye hænder udgivet d. 4. oktober 2019 fra Carlsen. Udgivelsen bestod af satiriske udlægninger, alternative versioner og personlige erindringer i tegneserieform. Bidragyderne talte, udover Henning Kure og Peter Madsen, Jussi Adler-Olsen, Flemming Andersen, Peter Becher Damkjær, Martin Bigum, Benni Bødker, Ole Comoll, Morten Dürr, Bjørk Mathias Friis, Bo Green Jensen, Bjarne Hansen, Morten Hesseldahl, Lars Horneman, Christian Højgaard, Line Høj Høstrup, Lars Jakobsen, Clara Lucie Jetsmark, Peter Kielland-Brandt, Dan R. Knudsen, Ingo Milton, John Kenn Mortensen, Søren Mosdal, Karsten Mungo Madsen, Ole Pihl, Henrik Rehr, Terkel Risbjerg, Niels Roland, Rune Ryberg, Claus Rye Schierbeck, Per Sanderhage, Palle Schmidt, Mårdøn Smet, Jan Solheim, Erling Stenby, Eva Stenby Carlsen, Patrick Steptoe, Stine Stregen, Karoline Stjernfelt, Thomas Thorhauge, Per Vadmand og Lisbeth Valgreen, og derudover en række udenlandske tegnere; Thierry Capezzone (Frankrig), Konrad Nuka Godtfredsen (Grønland), Daan Jippes (Holland), Bjarni Hinriksson (Island), Haakon W. Isachsen, John S. Jamtli, Tormod Løkling, Arild Midthun, Bjørn Ousland, Tore Strand Olsen (Norge), Natalia Batista, Johan Egerkrans, Sara B. Elfgren, Måns Gahrton, Karl Johnsson, Jan Lööf, Johan Unenge og Anders Westerberg (Sverige).[15][16]

Fra oktober 2019 til april 2020 havde Storm P. MuseetFrederiksberg en udstilling kaldet Valhalla - Historien bag Succesen om tegneserien, der inkluderede bl.a. skitser og originaltegninger.[15][17]

Spin-off redigér

I 1986 kom tegnefilmen Valhalla. I 1987 modtog den Publikumsprisen for bedste børne- og ungdomsfilm på Filmfestivalen i Cannes.[2] I 2003 udkom filmen på DVD efter en større underskriftindsamling for at få den udgivet.[6]

I 2019 udkom spillefilmen Valhalla, der delvis var baseret på tegneserien, men primært på tegnefilmen fra 1986.[18]

En af bifigurerne fra serien, Quark, som blev introduceret i album nr. 2, fik sin egen albumserie. Der blev udgivet i alt 12 album i denne serie, hvoraf de 11 er tegnet af Torben Osted.

Referencer redigér

  1. ^ a b c VALHALLA: DEN SAMLEDE SAGA AF PETER MADSEN. Litteratursiden.dk. Hentet 13/3-2020
  2. ^ a b c d e f g h i Valhalla år for år. Peter Madsen. Hentet 30/8-2019
  3. ^ a b Valhalla: Den Samlede Saga. Carlsen. Hentet 14/6-2018
  4. ^ Anmeldelse af Valhalla. freecomics.dk. Hentet 30/8-2019
  5. ^ Valhalla ender i Ragnarok på tirsdag. Politiken
  6. ^ a b c d 15 ting du (måske) ikke vidste om Valhalla. bog.dk. Hentet 30/8-2019
  7. ^ "De Gamle Guder". forlaget-fabel.dk. Hentet 20. januar 2018.
  8. ^ Valhalla ekstramateriale – side 12-13
  9. ^ Peter Madsen og Henning Kure hyldet på Den franske Café: Danske tegnere overrakte hemmeligt Valhalla-album!
  10. ^ a b Peter Madsen. Litteratursiden.dk. Hentet 30/8-2019
  11. ^ Pristagare Arkiveret 13. december 2013 hos Wayback Machine. Urhunden. Hentet 30/8-0019
  12. ^ Fil:Frimærkeark danske tegneserier og film.jpg. Hentet 30/8-2019
  13. ^ Frimærke Valhalla. Post Danmark Frimærker, 2002. Peter Madsen. Hentet 30/8-2019
  14. ^ Vinderne af Orla-prisen 2008 er fundet. DR. Hentet 13/3-2019
  15. ^ a b Valhalla fylder 40 år. finespind.dk. Hentet 10/9-2021
  16. ^ [https://www.carlsen.dk/valhalla-i-nye-haender Valhalla i nye hænder ]. Carlsen. Hentet 10/9-2021
  17. ^ Valhalla - Historien bag succesen. STORM. Hentet 4. januar 2021
  18. ^ Kostede 34 millioner at lave - nu skuffer dansk film stort i biograferne. DR. Hentet 19/2-2020

Eksterne henvisninger redigér