Valkyrie plass Station

Tidligere T-banestation i Oslo

Valkyrie plass Station (Valkyrie plass stasjon) var en metrostation i FellestunnelenT-banen i Oslo, der lå under Valkyrie plassMajorstuen. De faste anlæg findes stadig og bruges som nødudgang[1] og til reklamer.

Valkyrie plass Station
Overblik
Land Norge Rediger på Wikidata
Stationstype Metrostation
Kommune Frogner Rediger på Wikidata
Jernbane Fellestunnelen Rediger på Wikidata
Nabostationer Nationaltheatret station, Majorstuen Station Rediger på Wikidata
Meter over havet 41,5
Åbningsdato 28. juni 1928
Lukket 1985
Arkitekt Kristofer Andreas Lange
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Stationen skulle egentlig have ligget midt mellem Nationaltheatret og Majorstuen, men den blev flyttet til Valkyrien efter et uheld under anlæggelsen af undergrundsbanen, hvor 800 m² af gaden styrtede ned i tunnelen. Stationen blev taget i brug 28. juni 1928. Den blev lukket i 1985 på grund af for kort afstand til Majorstuen, og fordi det var for vanskeligt og risikabelt at udvide den til T-banetog med mere end to vogne. Stationen blev opført i nyklassicistisk stil efter tegninger af Kristofer Andreas Lange.

I forbindelse med planer om ombygning og flytning af Majorstuen Station er det blevet overvejet, om Valkyrie plass Station kan genåbnes som indgang til den nye station. I så fald er det vigtigt at undgå ødelæggelser af det gamle interiør, der stadig er bevaret i det tidligere stationsområde. [2]

Det eneste gang, hvor stationen har været åbent for offentligheden siden lukningen, var natten 16. maj 2015, hvor musikeren Röst lancerede sit nye album med koncert på perronen.[3] Derudover var den åben for fotografer en dag i december 2014 i anledning af, at den var blevet udsmykket med julepynt. Ved den lejlighed blev det i øvrigt oplyst, at der har været mange henvendelser fra folk, der ville benytte stationsområdet, typisk til servering eller kunstudstillinger. I den mere kuriøse afdeling havde der desuden været en henvendelse fra personer, der ville drive natklub med en glasvæg, der ville adskille baren fra sporene. De gode intentioner til trods har henvendelserne dog måttet afvises, da man behøver det gamle stationsområde som flugtvej.[4]

Eksterne henvisninger redigér

Noter redigér

  1. ^ "Brannmannen: Nr 3 - 1998 - Brannen i Majorstutunnelen". Arkiveret fra originalen 4. marts 2016. Hentet 30. januar 2016.
  2. ^ Norconsult: Ny T-banestasjon på Majorstuen Arkiveret 8. april 2014 hos Wayback Machine side 68
  3. ^ Øystein Aldridge (3. januar 2017), "Ble til ved en tilfeldighet", Aftenposten, s. 6
  4. ^ Nå får passasjerene se på Valkyrie plass stasjon af Elin Martinsen. NRK Østlandssendingen, 4. december 2014.

Koordinater: 59°56′N 10°43′Ø / 59.93°N 10.72°Ø / 59.93; 10.72