Vandspidsmus (Neomys fodiens) er en insektæder, der tilhører Spidsmusefamilien. Den er op til 10 cm lang fra snude til halerod (dertil halen, der måler 5-8 cm). Den har en kort pels, der er sort på oversiden og oftest hvid på undersiden med en skarp grænselinje mellem de to sider. Ofte er halespidsen hvid (dog kun sjældent i Danmark).[2] Dyret lever bl.a. af insekter, orme og andre smådyr samt undertiden større dyr som frøer og fugle.[2]

Vandspidsmus
Bevaringsstatus

Ikke truet (IUCN 3.1)

Næsten truet (DKRL)[1]
Videnskabelig klassifikation
Rige Animalia (Dyr)
Række Chordata (Chordater)
Klasse Mammalia (Pattedyr)
Orden Eulipotyphla
Familie Soricidae (Spidsmus)
Slægt Neomys
Art N. fodiens
Videnskabeligt artsnavn
Neomys fodiens
Pennant 1771
Kort
Vandspidsmusens udbredelse
Vandspidsmusens udbredelse
Hjælp til læsning af taksobokse

Spidsmusen er vidt udbredt i det meste af Europa samt en del af Asien (det nordlige Lilleasien, det vestlige samt stillehavskysten af Sibirien og Koreahalvøen).[3] Den er udbredt i hele Danmark.[2] Den er vurderet som næsten truetden danske rødliste 2019.[1]

Den findes i flere forskellige omgivelser - især ved søer og vandløb, men også i skov, hegn og enge. De spidsmus, man finder længst fra vand, er som regel unge dyr.[2]

Vandspidsmusen bygger typisk rede i enten huler under jorden eller i hule træer op til tre meters højde. Den er især aktiv om natten, men kan også ses om dagen. Når dyrene jager, sker det af og til i grupper.[2]

Vandspidsmusen spyt er har giftigt hvilket gør den til et af de få giftige pattedyr, men den er i praksis ikke i stand til at gennembryde skindet på større dyr eller mennesker.

Se også redigér

Referencer redigér

  1. ^ a b Vandspidsmus rødlistevurdering bios.au.dk hentet 17. mars 2022
  2. ^ a b c d e "Vandspidsmus". fugleognatur.dk. Hentet 2015-10-31.
  3. ^ "Neomys fodiens - Eurasian water shrew". animaldiversity.org. Hentet 2015-10-31.
 Søsterprojekter med yderligere information: