Venetianske doger

Det følgende er en liste over alle 120 venetianske doger sorteret efter deres regeringstid, som er angivet i parentes.

I over 1.000 år blev byen og senere Republikken Venedig ledet af en doge, en titel som er afledt af det latinske dux – anfører. Dogerne i Venedig blev valgt for livstid af bystatens aristokrati. Som regel var den udpegede person en af de kløgtigste blandt byens ældste. Den venetianske kombination af kunstfærdig pragt og republikansk (om end aristokratisk) forfatning med omhyggelig udtænkt magtdeling gør Venedig til et lærebogseksempel i konstitutionelt monarki.^{[kilde mangler]} Fra 1300-tallet og fremefter bar dogen den såkaldte corno ducale eller dogehue, som en pendant til pavens hat.

Trods den store magt de fik overdraget, var de venetianske doger tvunget af lovgivningen til at tilbringe resten af deres levetid i Dogepaladset og Markuskirken, undtagen når de måtte rejse af diplomatiske årsager.

600-tallet redigér

Paolo Lucio Anafesto (697–717)

700-tallet redigér

Marcello Tegalliano (717–726)
Orso Ipato (726–737) myrdet, måske på initiativ af Eutychius, Exark af Ravenna
Dominicus Leono Abrogatis – kort Interregnum (737–742)^[1]
Teodato Ipato (742–755) afsat, blindet og sendt i eksil
Galla Lupanio (755–756) afsat, blindet og sendt i eksil
Domenico Monegario (756–764) afsat, blindet og sendt i eksil
Maurizio Galbaio (764–787)
Giovanni Galbaio (787–804) flygtede til Mantua i 803 med sin familie, hvor de formentlig døde

800-tallet redigér

Obelerio Antenoreo (804–811) sendt i eksil, forsøgte at genvinde magten, dræbt og hovedet udstillet på markedet
Agnello Participazio (811–827) tvunget i eksil i Zara af hans ældste søn Giustiniano
Giustiniano Participazio (827–829)
Giovanni 1. Participazio (829–837) arresteret og tildelt tonsur (kronraget som en munk)
Pietro Tradonico (837–864) snigmyrdet, men i dette tilfælde arresterede hans efterfølger morderne og henrettede dem
Orso 1. Participazio (864–881)
Giovanni 2. Participazio (881–887) trådte tilbage af helbredsgrunde
Pietro 1. Candiano (887–888) dræbt i kamp under invasion af Narentines
Pietro Tribuno (888–912)

900-tallet redigér

Orso 2. Participazio

Orso 2. Participazio (912–932)
Pietro 2. Candiano (932–939)
Pietro Participazio (939–942)
Pietro 3. Candiano (942–959)
Pietro 4. Candiano (959–976) Folket i Venedig låste ham inde paladset sammen med hans søn mens det brændte.
Pietro 1. Orseolo (976–978) trådte tilbage for at blive en Camaldolese eneboer i Sant Miguel de Cuxa klosteret i Pyrenæerne
Vitale Candiano (978–979)
Tribuno Memmo (979–991)
Pietro 2. Orseolo (991–1009) gav hovedparten af sin formue til de fattige og kirken, og gik i kloster

1000-tallet redigér

Ottone Orseolo (1009–1026) arresteret, skægget raget af og forvist til Konstantinopel på grund af nepotisme. Han var far til kong Peter Orseolo af Ungarn.
Pietro Barbolano (1026–1032) abdicerede under stærkt pres for at genindsætte Ottone Orseolo
Domenico Flabanico (1032–1043)
Domenico Contarini (1043–1071)
Domenico Selvo (1071–1084) afsat fredeligt til et kloster på grund af nederlag til flåden, døde tre år senere
Vitale Faliero (1084–1096)
Vitale 1. Michiel (1096–1102)