Vennesla Station

Station på Sørlandsbanen

Vennesla Station (Vennesla stasjon) er en jernbanestation på Sørlandsbanen, der ligger ved Vikeland i Vennesla kommune i Vest-Agder fylke, omkring 15 km fra Kristiansand, i Norge.

Vennesla Station
Vennesla Station.
Overblik
Land Norge Rediger på Wikidata
Adresse Venneslavegen, 4700 Vennesla
Kommune Vennesla Kommune Rediger på Wikidata
Jernbane Sørlandsbanen Rediger på Wikidata
Nabostationer Langemyrterminalen, Grovane Station Rediger på Wikidata
Afstand 350,2 km fra Oslo S
Meter over havet 43,1
Åbningsdato 18. november 1895
Perron(er) 2
Arkitekt Paul Due Rediger på Wikidata
Transport
Operatører Vy Rediger på Wikidata
Togforbindelser Fjerntog
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Stationen var oprindeligt en del af den smalsporede Setesdalsbanen mellem Kristiansand og Byglandsfjord og åbnede sammen med denne 18. november 1895. Stationsbygninger er ligesom de andre fra banens åbning tegnet af Paul Due. I 1938 blev stationen en del af Sørlandsbanen, da denne blev forlænget fra Nelaug. Samtidig blev Grovane, knap 4 km længere mod nord, ny endestation for Setedalsbanen.

Stationen ligger ca. 2 km syd for det centrale Vennesla og har isoleret set aldrig været en god løsning for persontrafikken. Jernbanemyndighederne håbede at Vikeland ville udvikle sig til en stationsby, sådan som det var tilfældet andre steder i Norge på den tid. Det kom imidlertid ikke til at ske, og stationen fremstår den dag i dag som lidt ucentral. Beliggenheden blev i sin tid bestemt af hensyn til industrien, og der blev anlagt to sidespor til Byggma og Hunsfos fabrikker. Sporet til Byggma er i dag fjernet. Dele af sporet til Hunsfos fabrikker eksisterer stadig men meget er fjernet.

Stationen selv gennemgik en modernisering i 2010 med nye perroner. Stationen har ventesal og toiletter men er ubemandet og har ikke billetautomat. Den betjenes af to buslinjer til Vennesla og Kristiansand.

Litteratur redigér

  • Thor Bjerke, Finn Holom (2004). Banedata 2004. Hamar / Oslo: Norsk Jernbaneklubb / Norsk Jernbanemuseum. s. 244-245. ISBN 82-90286-28-7.
  • Aasmund Dahl, red. (1984). NSBs bygningsregistrering: Kristiansand distrikt. NSB Arkitektkontoret. s. 261-272.

Eksterne henvisninger redigér

Koordinater: 58°15′11″N 7°58′04″Ø / 58.253172°N 7.967877°Ø / 58.253172; 7.967877