Victor Buller Turner

Victor Buller Turner VC CVO (17. januar 19007. august 1972) var en engelsk modtager af Viktoriakorset, den højeste og mest prestigefyldte dekoration for tapperhed overfor fjenden der kan tildeles til britiske og Commonwealth militærpersoner.

Victor Buller Turner
17. januar 1900 - 7. august 1972
Født 17. januar 1900
Reading, (Berkshire), England
Død 7. august 1972 (72 år)
Ditchingham, (Suffolk), England
Troskab Storbritannien
Rang oberstløjtnant
Enhed Infanteriet
Militære slag og krige Andet slag om el-Alamein

Baggrund redigér

Turner blev født i Reading i Berkshire, søn af Charles Turner fra Royal Berkshire Regiment, og hans kone, Jane Elizabeth (tidligere Buller). Han var yngre bror til sekondløjtnant Alexander Buller Turner VC og var i familie med General Sir Redvers Buller VC. Han boede i Thatcham indtil han flyttede til Suffolk efter krigen.

Detaljer om Victoriakorset redigér

Han var 42 år gammel, og var en midlertidig oberstløjtnant i prinsgemalens riffelbrigade i den britiske hær under 2. verdenskrig da følgende hændte, som han fik et VC for:

Den 27. oktober 1942, ved El Aqqaqir i den ægyptiske ørken under Andet slag om el-Alamein havde oberstløjtnant Turner kommandoen over en bataljon fra Rifle Brigade. Efter at have taget en tysk stilling afviste bataljonen desperate angreb fra 90 kampvogne, og ødelagde eller beskadigede 50 af dem. Under kampen var en af 6-punds kanonerne kun bemandet med en officer og en sergent, så oberstløjtnant Turner sluttede sig til dem som lader, og sammen ødelagde de yderligere 5 kampvogne. Først da den sidste kampvogn var blevet slået tilbage, gik man med til at få behandlet et sår i hovedet.

Medaljen redigér

Hans Viktoriakors fremvises på Royal Green Jackets Museum i Winchester, England.

Eksterne links redigér