Vilhelm Buhl
Vilhelm Buhl (født 16. oktober 1881, Fredericia, død 18. december 1954, København) var en dansk politiker, finans- og statsminister.
| Vilhelm Buhl | |
|---|---|
 | |
| 26. statsminister i Danmark | |
|
Embedsperiode 4. maj 1942 – 9. november 1942 | |
| Monark | Christian 10. |
| Foregående | Thorvald Stauning |
| Efterfulgt af | Erik Scavenius |
|
Embedsperiode 5. maj 1945 – 7. november 1945 | |
| Monark | Christian 10. |
| Foregående | Erik Scavenius |
| Efterfulgt af | Knud Kristensen |
| Personlige detaljer | |
| Født |
16. oktober 1881 Fredericia |
| Død |
18. december 1954 (73 år) København |
| Politisk parti | Socialdemokratiet |
| Uddannelsessted | Københavns Universitet |
| Profession | Cand.jur. (1908) |
| Regering |
Regeringen Vilhelm Buhl I Regeringen Vilhelm Buhl II |
Han blev døbt i Trinitatis i Fredericia den 4. december 1881 som søn af avlsbruger senere gårdejer Hans Peter Buhl (1853-1894) og Magdalene Augusta Johanne Rasmussen (1860-1891). I kirkebogen for hans fødsel står anmærkningen "Er udtraadt af Folkekirken. Meddelelse fra Kristkirken i Kobhv af 17. november 1908."
Privat redigér
Han blev borgerlig viet den. 20. november 1908 i Fredericia til Thyra Thygesen Schmidt, de fik fire børn.[1]
Uddannelse og karriere redigér
Vilhelm Buhl blev cand.jur. fra Københavns Universitet i 1908 og var som studerende medstifter af Juridisk Diskussionsklub i 1903.
Han blev i 1924 skattedirektør i København. Han blev medlem af Landstinget i 1932 og var fra 1939 til 1953 medlem af Folketinget, valgt for Socialdemokratiet. Fra 1937 til 1942 fungerede han som en driftssikker finansminister i den socialdemokratisk-radikale Stauning/Munch-regering.
Efter Staunings død i maj 1942 var han en naturlig arvtager til posten som statsminister. Han holdt i efteråret 1942 sin ”antisabotagetale”, som indbragte ham stærk kritik fra modstandskredse. Modstandsmanden Jørgen Kieler mente i 1986, at talen "er den største kriminelle handling, der blev begået under krigen". I talen opfordrede han befolkningen til at melde sabotører til "de danske myndigheder"[2]. Buhl var ikke tyskvenlig og måtte allerede i november gå af efter tysk pres. Han blev efterfulgt af Erik Scavenius. Efter 29. august 1943 var Buhl i den regeringsløse tid den faktiske regeringsleder. Han sad i spidsen i forhandlingerne med Frihedsrådet om de politiske forhold efter det forventede tyske nederlag.
Vilhelm Buhl blev statsminister i befrielsesregeringen i 1945 og sad på posten til folketingsvalget i oktober 1945. Han afløstes af Venstres Knud Kristensen. I regeringen Hans Hedtoft I fra 1947 til 1950 var Buhl minister uden portefølje med betydelig indflydelse på den økonomiske politik, i praksis den første danske økonomiminister.
Noter redigér
Se også redigér
Litteratur redigér
- Holger Jerrild, Hos Skattedirektør Buhl, s. 456-463 i: Gads Danske Magasin, 1931.
- Jens Otto Krag, "Vilhelm Buhl", s. 229-280 i: Fra folket de kom, Fremad, 1962.
- Carl Otto Brix, Politikeren Vilhelm Buhl, Privatforlaget, 2009. ISBN 978-87-91947-38-4.
- Per Stig Møller: Sommeren '45. Fra overmod til mismod. Kristeligt Dagblads Forlag 2019. ISBN 978-87-7467-406-1.
Eksterne henvisninger redigér
 | Spire Denne artikel om en dansk politiker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |