Wikipedia

Vindenergi i Danmark

Vindenergi i Danmark omfatter den bæredygtige energi, som bliver høstet fra vind.

Middelgrundens Vindmøllepark

Danmark har været pioner indenfor udvikling af kommerciel vindenergi helt tilbage i 1970'erne. Mange af verdens vindmøller er produceret af danske producenter såsom Vestas og Siemens Wind Power sammen med mange komponentleverandører.

I 2012 vedtog den danske regering en plan om at øge andelen af elproduktion fra vind til 50% i 2020,[1] og til 84% i 2035.[2]

Dansk vindproduceret elektricitet var 16-17 TWh i 2020, svarende til 57,5 % af Danmarks samlede elproduktion.[3]

Historie redigér

 
Poul la Cours mølle i Vallekilde i 1905

Den danske opfinder Poul la Cour eksperimenterede, underviste og byggede vindprojekter omkring år 1900.[4][5] Danmark manglede ressourcer under 2. verdenskrig. FLSmidth & Co. A/S ønskede lokalproduceret energi, og bestilte vinger til sine omkring tyve styk FLS-Aeromotorer á 50-70 kW hos Skandinavisk Aero Industri. En af dem stod nogle meter ude i havet ud for Nexø.[6]

Jean Fischers plusenergihus i Tommerup konstrueret i 1970'erne havde en husstandsvindmølle, der producerede elektricitet til hans ejet forbrug, herunder en elbil.[7]

 
Udviklingen af CO2-udledning

Da bekymringerne for global opvarmning voksede i 1980'erne, havde Danmark et forholdsvis højt kuldioxidudslip per indbygger, primært som følge af de kulfyrede elkraftværker efter oliekriserne i 1970erne.[8] Vedvarende energi blev et naturligt valg for Danmark, hvilket både mindskede afhængigheden af andre landes energi og mindskede kuldioxidudslippet. I 1988 vedtog Danmark som en målsætning at skære kulstofemissionerne ned med 22% inden 2005.[8] Den 29. marts 1985, et år før Tjernobyl-katastrofen, vedtog Danmark en lov, der forbyder opførelsen af atomkraftværker. I forløbet havde den danske græsrodsbevægelse en væsentlig rolle. Den danske anti-kernekraft bevægelses (OOA) smilende solikon, "Atomkraft, Nej Tak", blev delt i hele verden, og de vedvarende alternativer blev fremmet af Organisationen for Vedvarende Energi (OVE).

Planlægningen af vindenergi blev effektiviseret af myndighederne.[9]

Mange lande forsøgte at støtte grøn teknologi som f.eks. vindkraft, men for de fleste lykkedes det ikke at gøre det til en levedygtig industri.[kilde mangler] Det danske system var dog en undtagelse.

I 2009 voksede Danmarks vindmøllekapacitet til 3.482 MW, hvor det meste af stigningen kom fra Horns Rev 2 Havmøllepark Havmøllepark på 209 MW, som blev indviet den 17. september 2009 af kronprins Frederik.[10] I 2010 voksede vindmøllekapaciteten til 3.752 MW, og det meste af årets stigning kom fra Rødsand-2 havmøllepark. I 2014 kom den største stigning på 400 MW fra Anholt vindmøllepark.[11]

Den 22. marts 2012 blev en sammenslutning af politiske partier, der repræsenterer 95% af alle medlemmer af det danske folketing, enige om at den danske stat vil øge landets havmøllekapacitet med 1.500 MW.[12][13] Det meste af de 1.500 MW ekstra kapacitet blev opnået ved at konstruere havmølleparkerne Horns Rev 3 på 400 MW i Nordsøen,[13][14] og Kriegers Flak havmøllepark på 600 MW i Østersøen.[13] Otte grupper søgte om prækvalifikation til Kriegers Flak.[15] Horns Rev 3 blev færdiggjort i 2019,[16] mens Kriegers Flak blev åbnet i September 2021.[17]

Vindressourcer redigér

Danmark har relativt beskedne gennemsnitlige vindhastigheder, som går fra 4,9 m/s til 5,6 m/s i 10 meter højde. Vindforholdene er bedst i den vestlige del af landet samt på de øer med kyster mod syd eller vest. Danmark har også meget store havbaserede vindressourcer, og store dele af havet har en lav vanddybde på 5-15 meter, hvor placering af vindmøller er lettest. Disse steder tilbyder højere vindhastigheder, som går fra 8,5 m/s til 9,0 m/s ved 50 m højde.[18] Vindressourcerne over Danmark blev kortlagt i 1999 af EMD International A/S og Forskningscenter Risø. Kortlægningen blev foretaget ved hjælp af modeller i WindPRO og WAsP. Resultatet blev brugt på over 1.200 vindmøller på landsplan.[19]

Analytikere forventer, at prisen på vindkraft kommer til at være 30 øre/kWh, og dens håndteringsomkostningerne bliver 15 øre/kWh, hvilket er billigere end kul og naturgas, som mindst koster 55 øre/kWh.[20] På grund vanskeligheden ved at håndtere de varierende olie- og kulpriser, bliver vindkraft billigere.[21]

Evner og produktion redigér

 
 Et eksternt website har medier relateret til Dansk elforsyning 1985-2020, enkeltkurver:

I 2019 havde Danmark over 6 GW vindmøller. I slutningen af 2014, var Danmarks vindmøllekapacitet på 4,8 GW.[22] Det var en stigning fra 2005, hvor dansk vindmøllekapacitet var på 3.127 MW, og der produceredes 23.810 TJ (6,66 TW·h) elektricitet.[23] I 2009 voksede Danmarks vindmøllekapacitet til 3.482 MW, hvor meste af stigningen kom fra 209 MW Horns Rev 2 Havmøllepark.

Dansk vindkraft svarede til 33% af Danmarks samlede elforbrug i 2013 og 39% i 2014.[11][24][25]

Danmark har en af de største procentvise produktion af vindkraft i verden. Produktionen i 2014 var 39% af det samlede elforbrug. I januar måned 2014 udgjorde produktionen over 61% af det samlede elforbrug. Måneden med laveste andel af elforbrug var i juli 2014 med kun 23%.[11][25][26]

Installeret vindkapacitet, produktion, andele i Danmark efter år 1970'erne
År 1970 1971 1972 1973 1974 1975 1976 1977 1978 1979
Installeret vindkapacitet (kW)[22] 52 813 1.090
Elektricitet genereret (MW·h)[22] 120 240
  1980'erne
År 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989
Installeret vindkapacitet (MW)[22] 2,7 6,3 10,6 14,3 19,8 47,0 72,4 111,9 190,3 246,7
Elektricitet genereret (GW·h)[22] 2 5 12 19 26 44 104 154 266 398
 1990'erne
År 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999
Installeret vindkapacitet (MW)[22] 326 393 436 468 521 600 814 1.123 1.438 1.753
Elektricitet genereret (TW·h)[22] 0,57 0,68 0,83 0,92 1,06 1,09 1,19 1,89 2,76 3
  2000'erne
År 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009
Installeret vindkapacitet (MW)[22] 2.390 2.497 2.890 3.116 3.123 3.127 3.135 3.124 3.163 3.482
Elektricitet genereret (TW·h)[22] 4,22 4,31 4,86 5,56 6,58 6,61 6,11 7,14 6,98 6,72
Vindkraft andel af den indenlandske elforsyning (%)[27] 12,1 12,2 13,9 15,8 18,5 18,5 16,8 19,7 19,1 19,3
  2010'erne
År 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Installeret vindkapacitet (MW)[25][22] 3.752 3.927 4.162 4.792 4.855 5.070 5.229 5.475 6.131 6.128
Elektricitet genereret
(TW·h)[25][22]		 7,81 9,77 10,27 11,12 13,08 14,13 12,78 14,78 13,90 16,15
Vindkraft andel af den indenlandske elforsyning (%)[25][27] 20,2 28 33,7 32,2 40,9 49,2 42,5 48,6 46,1 55,2
Vindkraft andel i det nationale elforbrug (%)[11][25][27] 21,9 28,2 29,9 32,7 38,6 42

Rekorder redigér

 
Brydende bølger ved Danmarks nordlige kyst om aftenen den 9. juli 2015, hvor rekord i topkapacitet blev nået.

Idet Danmark fortsætter med at installere ekstra kapacitet, produceres stadig mere el fra vind. Dette er en naturlig følge af vækst i kapacitet. Flere gange har døgnproduktionen været højere end døgnforbruget.[28][29]

Den 9. juli 2015 om aftenen, resulterede usædvanligt stærke vindforhold i at 116% af det nationale elforbrug blev produceret af vindmølleparker og klokken 03:00 næste morgen ved lav efterspørgsel, steg elproduktionen fra vindkraft til 140% af efterspørgslen.[28][30]

Fremtidige vindmølleparker i Danmark redigér

Ud over havprojekterne forventes yderligere 500 MW at blive konstrueret i en af vindmølleparkerne i 2020. De 500 MW yderligere nettokapacitet er det forventede resultat af ophugning af 1.300 MW kapacitet fra forældede vindmøller kombineret med den samtidige konstruering af 1.800 MW med moderne vindmøller - en proces også kendt som 'repowering'.[31]

Hertil kommer seks kystnære vindmølleparker, med en samlet kapacitet på op mod 450 MW, til at blive bygget sammen med en 50 MW havmølleforsøgspark.[13][15][32] Kystnære vindmølleparker forventedes færdige i omkring år 2021.[13][33]

I Februar 2021 vedtog et bredt Folketing at opføre en såkaldt energi-ø i Nordsøen til 210 mia. kr. som kan forbinde 3-10 Gigawatt nye havvindmøller med flere lande, samt anlægge et mindre knudepunkt på Bornholm.[34] Folketinget vedtog i 2023 at staten skal eje 20% af 6 kommende havmølleparker som kan medfinansiere energi-ø.[35]

Eleksport fra Danmark redigér

Den årlige vindkraftproduktion svarede i 2014 til ca. 39 % af elforbruget i Danmark.[11] Andelen af det der faktisk forbruges i Danmark indeholder meget uenighed, da man bruger den norske vandkraft som elnetsopbevaring - Danmark har mest vind efterår og vinter hvor Norges forbrug er højest. Omvendt har Norge meget vandkraft om sommeren hvor bjergsneen smelter,[36] og hvor europæisk solkraft er størst.

Påstande om op til 40 % af vindkraft eksporteres,[37][38] imødegås med påstande om, at kun 1% blev eksporteret.[39] I henhold til første påstand er argumentet at elektricitet udover den umiddelbare efterspørgsel bliver eksporteret til Tyskland, Norge, Sverige[40] og Holland. I henhold til den anden påstand er sammenhængen mellem eksport og vindenergi svag, og et lignende sammenhæng eksisterer med konventionelle varmeanlæg. Desuden importeres tilsvarende blanding af energikilder fra nabolande. I mellemtiden viser uforpligtende analyser, at eksporten fra Danmark typisk sker som følge af ordenseffekt, som sker når store varmeanlæg har reservekapacitet til tider hvor markedsprisen på elektricitet er høj. Under alle omstændigheder er eksportprisen den mellemliggende mellem priserne på de to områder, så Energinet anvender overskud til at lindre tariffer på omkring 500 millioner kroner om året.[41][42][43]

Økonomi redigér

Vindmølleindustri redigér

 
En Vestas vindmølle

Den danske vindmølleindustri er verdens største. Omkring 90 % af den nationale vindmølleproduktion eksporteres, og danske virksomheder tegnede sig for 38 % af vindmølleverdensmarkedet i 2003, hvor industrien beskæftigede omkring 20.000 mennesker og havde en omsætning på ca. 22,4 milliarder kroner.[44] Afkastet af investeringer faldt fra nær 20 % før finanskrisen, til 10 % nogle år senere.[45][46] I 2014 var omsætningen 84 mia. kr.[47]

De største vindmølle-fabrikanter med produktionsanlæg i Danmark er Vestas og Siemens Wind Power.

Udviklingen af vindkraft i Danmark har været præget af et tæt samarbejde mellem offentligt finansieret forskning og erhvervslivet på centrale områder som forskning og udvikling, certificering, afprøvning og udarbejdelse af normer.[48] For eksempel gik et stort antal små danske virksomheder i 1980'erne, i gang med at udvikle vindmøller til at sælge til Californien, og DTU Risø Campus fastsatte testfaciliteter og certificeringsprocedurer. Disse resulterede i pålidelige produkter og en hurtig udvidelse af den danske vindmølle industri.[49] Udstyr testes i Nationalt testcenter for store vindmøller i Østerild, i Blade Test Centre (Blaest) i Aalborg,[50] Lindø Industripark, på Risø og andre steder.[51]

Kritik af vindmølleindustriens indvirkning på økonomi redigér

I 2009 iværksatte Institute for Energy Research den danske tænketank CEPOS (Center for Politiske Studier) til at lave en rapport om Danmarks eksport af elektricitet og de økonomiske konsekvenser af den danske vindmølleindustri. Denne stærkt kritiserede rapport hævder at danskerne betaler de højeste private elsatser i Den Europæiske Union (for det meste for offentlige indtægter, men til dels for at støtte vindenergi), og at omkostningerne for at spare et ton kuldioxid mellem 2001 og 2008 i gennemsnit kostede 647 kroner.[52] Det anslås også, at 90 % af vindmølleindustriens job blev overført fra andre teknologiske industrier, og anslår at det danske bruttonationalprodukt er 1,8 milliarder lavere end den ville have været uden vindindustriens tilskud på 1,7-2,6 milliarder kroner årligt fra 2001 til 2005. Rapporten blev senere stærkt kritiseret. For det første hævdede det danske ingeniør-magasin Ingeniøren, at rapporten er bestilt og betalt af den amerikanske olie- og kulindustri gennem IER. Senere skrev flere danske forskere og professorer fra alle de tekniske universiteter i Danmark en fælles modreaktion på rapporten.[53] Rapporten fra CEPOS blev endda bragt til efterretning hos regeringen, hvor klima- og energiminister Lykke Friis bragte det arbejde som CEPOS havde lavet i miskredit.[54][55]

Vindmøllelav redigér

For at fremme investeringer i vindkraft, var familier tilbudt en skattefritagelse til at generere deres egen elektricitet inden for deres egen eller nærliggende kommune.[56] Mens dette kan indebære at købe en vindmølle direkte, købte familier oftere andele i vindmøllelav, som så derefter investerede i lokalsamfundets vindmøller. I 1996 var der omkring 2.100 sådanne andelsselskaber i Danmark.[56] Meningsmålinger viser, at dette direkte engagement har hjulpet populariteten af vindmøller til at 86 % af danskerne støtter vindenergi i stedet for de eksisterende brændselskilder.[44]

Vindmøllelavenes rolle er ikke begrænset til enkelte vindmøller. Middelgrundens Havvindmøllepark  – med 20 vindmøller, var den største havvindmøllepark i verden da den blev bygget tilbage i 2000 – er 50 % ejet af de 10.000 investorer fra Middelgrundens Vindmøllelav, og 50 % af det kommunale forsyningsselskab,[57] og tilsvarende arrangement findes for Avedøreværkets nærkyst vindmøller.

I 2001 var 100.000 familier tilknyttet til et vindmøllelav, hvilke havde installeret over 86 % af daværende vindmøller i Danmark.[58] I 2004 var over 150,000 enten medlemmere eller ejere af vindmøller, og omkring 5.500 vindmøller var blevet installeret, dog havde den øgede privatejede sektor resulteret i at den andel, der var ejet af lav var faldet til 75 %.[44] Lavmodellen har også spredt sig til Tyskland og Holland.

Samsø Ø redigér

Samsø opførte 11 styk én-megawatt, landbaserede vindmøller i 2000, efterfulgt af ti havbaserede 2,3 MW vindmøller som blev afsluttet i 2003. Sammen med andre foranstaltninger for vedvarende energi, opnåede denne lille ø med knap 4.000 beboere berømmelse, og hævdede at det var den største kulstof-neutrale løsning på Jorden.[59][60] Denne påstand udnytter den generelle debat, om at man kan negligere carbon-dioxid og anden forurening fra fossilbrændstofforbrug, (biler, elektricitet, opvarmning af huse, m.v.) hvis den gennemsnitlige årlige elproduktion fra vedvarende kilder er højere end den samlede energi der forbruges.

Se også redigér

Referencer redigér

  1. ^ The Guardian: "Denmark aims to get 50% of all electricity from wind power", 26 March 2012
  2. ^ Lindboe, page 3
  3. ^ Lund Larsen, Bjarke (21. december 2020). "Rekordår: Strømmen har aldrig været grønnere". Dansk Energi. Arkiveret fra originalen 30. maj 2021.
  4. ^ Lyngsø-Petersen, Erik. "Poul la Cour og hans tid" Ingeniøren, 6. September 1985
  5. ^ Hansen, Hans Christian (1985): "Poul la Cour, grundtvigianer, opfinder og folkeoplyser." Doctoral thesis in Danish with an English summary. Extract Arkiveret 2016-09-13 hos Wayback Machine
  6. ^ "FLS Aeromotoren - en dansk pionermølle" (PDF). Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. s. 11-19. Arkiveret (PDF) fra originalen 20. januar 2021.
  7. ^ Preben Maegaard (januar 2008), "Jean Fischer - den første blandt pionererne", Kapitler af vindkraftens historie i Danmark: 22-27, Wikidata Q114788149
  8. ^ a b Soren Krohn (2002-02-22). "Wind Energy Policy in Denmark: Status 2002" (PDF). Danish Wind Industry Association. Arkiveret fra originalen (PDF) 27. september 2007. Hentet 2007-09-08.
  9. ^ Streamline Renewable Energy Policy and make Australia a World Leader Energy Matters, 11 August 2010.
  10. ^ Matthew McDermott.
  11. ^ a b c d e Rasmussen, Jesper Nørskov.
  12. ^ "Så er energiforliget på plads". Ingeniøren. 2012-03-22. Hentet 2014-04-17.
  13. ^ a b c d e Therese Kofoed Jensen, Adviser, Danish Energy Agency (2014-03-14). "Offshore investments in Denmark" (PDF). Danish Energy Agency. Arkiveret fra originalen (PDF) 18. april 2014. Hentet 2014-04-17.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  14. ^ "Horns Rev 3 havmøller". Energinet.DK. 2014-04-07. Arkiveret fra originalen 18. april 2014. Hentet 2014-04-17.
  15. ^ a b Wittrup, Sanne.
  16. ^ Mathiesen, K. (6 August 2019). Hvide Sande snupper Horns Rev 3-service fra Esbjerg: Havnedirektør er stadig fortrøstningsfuld. JydskeVestkysten, 15. august 2019.
  17. ^ Dissing, Malene (6. september 2021). "Skandinaviens største havvindmøllepark er indviet". Dansk Energi. Arkiveret fra originalen 24. oktober 2021.
  18. ^ Case Study: Wind energy in Denmark Arkiveret 25. juli 2008 hos Wayback Machine.
  19. ^ Danish Wind Ressource Map (1999).
  20. ^ Lindboe, page 6
  21. ^ Lindboe, page 14
  22. ^ a b c d e f g h i j k Spliid, Iben.
  23. ^ "Danish Annual Energy Statistics 2008" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 28. marts 2020. Hentet 2010-07-31.
  24. ^ Denmark's Wind Power Output Rises to Record in First Half - WSJ
  25. ^ a b c d e f Vittrup, Carsten. "2013 var et rekordår for dansk vindkraft Arkiveret 5. marts 2016 hos Wayback Machine" Energinet.dk, 1. oktober 2015.
  26. ^ "Global Market Outlook for Photovoltaics 2014-2018" (PDF). www.epia.org. EPIA - European Photovoltaic Industry Association. s. 34. Arkiveret (PDF) fra originalen 12. juni 2014. Hentet 12. juni 2014.
  27. ^ a b c Månedlig elforsyningsstatistik, HTML-spreadsheet Arkiveret 3. marts 2012 hos Wayback Machine summary tab B58-B72 Danish Energy Agency 18 January 2012.
  28. ^ a b "Nøgletal om den grønne omstilling". energinet.dk.
  29. ^ "Solar and wind records". ENERGI DATA PORTAL (engelsk).
  30. ^ Wind power generates 140% of Denmark's electricity demand | Environment | The Guardian
  31. ^ "Markant udbygning af vindenergi" (PDF). Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. 2012-03-27. Arkiveret fra originalen (PDF) 21. april 2014. Hentet 2014-04-20.
  32. ^ "New nearshore wind tenders" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 22. februar 2015. Hentet 11. oktober 2015.
  33. ^ "Kriegers Flak havmøller". Energinet.DK. 2013-11-26. Arkiveret fra originalen 18. april 2014. Hentet 2014-04-17.
  34. ^ "Historisk stort anlægsprojekt: Ny ø i Nordsøen koster det samme som fem Storebæltsbroer". FINANS. 4. februar 2021.
  35. ^ Øyen, Morten (30. maj 2023). "Historisk aftale vil gøre den danske stat til medejer af kæmpe vindmølleparker på havet, men rejser ny tvivl om bornholmsk energiø". Altinget.
  36. ^ Hannele Holttinen, Simo Rissanen, Xiaoli Larsen, Anne Line Løvholm. "Wind and load variability in the Nordic countries" side 20, 25, 53. VTT Technical Research Centre of Finland, 2013. Quote: "correlation between Finland and Denmark, and Norway and Denmark is almost non-existent"
    "Wind power production is higher during autumn and winter in all countries and the Nordic region."
    "in Denmark where the production is at the highest level in the afternoons from 1 to 5 pm"
  37. ^ "Analysis of Wind Power in the Danish Electricity Supply in 2005 and 2006" (PDF). Techconsult. 2007-10-08. Hentet 2009-04-04. It is often said that wind power covers ca. 20% of Danish electricity consumption. It is more correct to say that the production of power by Danish wind turbines corresponds to about 20% of electricity demand. But a considerable part of the wind energy produced is exported to neighbouring countries and thus does not cover any part of Danish electricity consumption. (...) For the whole country the degree of cover in 2005 was 13.6% (not 18.7% as stated by the Wind Turbine Industry), and in 2006 it was 10.3%, not 17%.
  38. ^ Sharman, Hugh (maj 2005). "Why Wind Power Works in Denmark" (PDF). Proceedings of ICE, Civil Engineering. Thomas Telford, Ltd.: 66-72. Arkiveret fra originalen (PDF) 29. januar 2011. Hentet 2009-04-04.
  39. ^ Lund 2010, s. 20–21 "the wind export in 2008 was only 61 GWh, equal to approx. 1 percent of the wind power production"
  40. ^ Nord Pool Spot (4. februar 2009). "Nord Pool Spot implements negative price floor in Elspot from October 2009". Pressemeddelelse. Hentet 11. oktober 2015. Arkiveret fra originalen den 15. august 2010.
  41. ^ TSO Congestion rent Arkiveret 21. november 2010 hos Wayback Machine Nord Pool Spot.
  42. ^ Danske forbrugere tjener styrtende på vindstrøm Politiken, 16 September 2015.
  43. ^ "Denmark sells power at a higher price than we buy Arkiveret 14. september 2013 hos Wayback Machine" VidenOmVind, 25 May 2012.
  44. ^ a b c The world's leader in Wind Power, Scandinavica.com, published 2004, accessed 2007-06-22.
  45. ^ Indtjeningsfest i vindmølleindustrien
  46. ^ "Analyse af leverandører til vindindustrien" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 4. marts 2016. Hentet 11. oktober 2015.
  47. ^ "Vindmøllebranchen tilbage på sporet efter krisen". Ingeniøren. 28. maj 2015.
  48. ^ "Wind energy: A visionary match" Arkiveret 12. oktober 2007 hos Wayback Machine.
  49. ^ Boyle, 2004, p. 414.
  50. ^ Ny vinge-testhal taget i brug i Aalborg
  51. ^ Eurowind Energy har valgt møller til PTX-projektet i GreenLab Skive
  52. ^ Sharman, Hugh; Meyer, Henrik. "Wind Energy: The Case of Denmark" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 21. maj 2010. Hentet 2010-08-17.
  53. ^ "Arkiveret kopi" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 28. maj 2015. Hentet 11. oktober 2015.
  54. ^ Andersen, Kasper Brøndgaard.
  55. ^ "Fremskrivning af PSO-udgifter" page 6.
  56. ^ a b Paul Gipe (1996). "Community-Owned Wind Development in Germany, Denmark, and the Netherlands". Wind Works. Arkiveret fra originalen 10. maj 2012. Hentet 2007-06-21.
  57. ^ Hans Christian Sørensen, Lars Kjeld Hansen, Jens H. Mølgaard Larsen (2002). "Middelgrunden 40 MW offshore wind farm Denmark: Lessons Learned" (PDF). SPOK Consult. Arkiveret fra originalen (PDF) 20. august 2006. Hentet 2007-06-21.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  58. ^ Jens H. Larsen, Copenhagen Environment and Energy Office (2001). "The world's largest off-shore windfarm, Middelgrunden 40 MW". Middelgrunden Wind Turbine Co-operative. Arkiveret fra originalen 17. august 2007. Hentet 2007-06-21.
  59. ^ Kolbert, Elizabeth. (2009-01-07) A Reporter at Large: The Island in the Wind.
  60. ^ No free ride for athletes, Athens News, 29 August 2008

Kilder redigér

Bibliografier redigér

  • Boyle, Godfrey (2004). Renewable energy: Power for a sustainable future, Oxford University Press, ISBN 0-19-926178-4
  • Caldicott, Helen (2006). Nuclear power is not the answer to global warming or anything else, Melbourne University Press, ISBN 0-522-85251-3

Eksterne henvisninger redigér

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Vindenergi_i_Danmark&oldid=11663545"