Vinter-OL 1932 (officielt: De III Olympiske Vinterlege) blev afholdt i 1932 i Lake Placid, USA.

De III Olympiske Vinterlege
Værtsby USA Lake Placid, New York, USA
Deltagende lande 17
Deltagende atleter 252
(231 mænd, 21 kvinder)
Discipliner 14 i 4 sportsgrene (7 discipliner)
Åbnings-
ceremoni
4. februar
Afslutnings-
ceremoni
15. februar
Officielt åbnet af Franklin D. Roosevelt,
New Yorks guvernør
Atletløfte Jack Shea
Fakkelbærer Wilt Chamberlain
Stadion Lake Placid Speedskating Oval

Da USA var valgt som værtsland for sommer-OL 1932 i Los Angeles, blev landet tilbudt også at afholde vinter-OL. Lake Placid i New York fik tildelt værtsskabet for vinterlegene på IOC's møde i Lausanne den 10. april 1929 for næsen af seks andre amerikanske ansøgere. IOC begrundede valget af Lake Placid med byens gode ry som vintersportssted, dens klima og terræn, de eksisterende idrætsanlæg, dens erfaring med at arrangere især langrends- og skihopkonkurrencer og dens garanti for, at de nødvendige udvidelser af og tilføjelser til anlæggene blev bygget.

Vinter-OL 1932 fandt sted midt i en økonomisk krise, og Lake Placid havde svært ved at skaffe penge nok til at finansiere arrangementet. F.eks. donerede formanden for organisationskomiteen, dr. Godfrey Dewey, et stykke land fra sin familieejendom til anlæg af bobslædebanen, som var det eneste idrætsanlæg, der manglede på stedet.

Legene blev også præget af, at mange europæiske lande ikke havde råd til den lange og dyre rejse til USA. F.eks. var kun fire hold tilmeldt ishockeyturneringen, som bl.a. manglede nr. 2, 3 og 4 fra de seneste vinterlege (Sverige, Schweiz og Storbritannien).

Sportsgrene redigér

Der blev konkurreret i fem sportsgrene: Bobslæde, hurtigløb på skøjter, ishockey, kunstskøjteløb og nordisk skiløb. Desuden var der tre demonstrationssportsgrene: curling, hundeslædeløb og hurtigløb på skøjter for kvinder.

Blandt de officielle sportsgrene havde kvinder fortsat kun lov til at konkurrere i kunstskøjteløb.

Højdepunkter redigér

  • Canada vandt ishockeyturneringen for 4. OL i træk.
  • Den 15-årige norske kunstskøjteløber Sonja Henie vandt sin 2. af tre OL-guldmedaljer i kvindernes kunstskøjteløb.
  • Svenskeren Gillis Grafström var tæt på at vinde mændenes kunstskøjteløb for 4. gang i træk, men han måtte nøjes med sølvmedaljen.
  • Amerikaneren Eddie Eagan blev den først sportsmand, der vandt OL-guld i både en sommersport (boksning ved sommer-OL 1920) og en vintersport (bobslæde ved vinter-OL 1932)
  • Nogle af ishockeykampene blev for første gang spillet indendørs.
  • Podiet til sejrsceremonien blev anvendt for første gang.

Deltagende nationer redigér

Medaljefordeling redigér

Medaljefordelingen ved vinter-OL 1932
Nr. Land Guld Sølv Bronze Total
1.   USA 6 4 2 12
2.   Norge 3 4 3 10
3.   Canada 1 1 5 7
4.   Sverige 1 2 0 3
5.   Finland 1 1 1 3
6.   Østrig 1 1 0 2
7.   Frankrig 1 0 0 1
8.   Schweiz 0 1 0 1
9   Tyskland 0 0 2 2
10.   Ungarn 0 0 1 1

Bobslæde redigér

 
Plakat som reklame for bobslædekonkurrencen

Bobslædekonkurrencerne blev kørt på naturbanen Mount van Hoevenberg med en længde på 2.366 m og en højdeforskel på 228 m.

Amerikaneren Eddie Eagan vandt guld med det amerikanske bobslædehold i firerbob og blev derved den eneste i de olympiske leges historie, der vandt OL-guld ved både Sommer- og Vinter-OL i to forskellige sportsgrene. Eagan havde tidligere vundet OL-guld i boksning ved OL i 1924.

Toerbob, mænd Tid (min.)
1. løb 2. løb 3. løb 4. løb Totalt
Guld   USA 1 Hubert Stevens (fører)
Curtis Stevens
2:13,10 2:04,27 1:59,69 1:57,68 8:14,74
Sølv    Schweiz 2 Reto Capadrutt (fører)
Oscar Geier
2:05,88 2:07,21 2:03,52 1:59,67 8:16,28
Bronze   USA 2 John Heaton (fører)
Robert Minton
2:15,02 2:07,51 2:04,29 2:02,33 8:29,15
4.   Rumænien Al Papana (fører)
Dumitru Hubert
2:15,51 2:07,82 2:06,12 2:03,02 8:32,47
5.   Tyskland 1 Hanns Kilian (fører)
Sebastian Huber
2:15,27 2:11,08 2:05,82 2:03,19 8:35,36
6.   Italien 1 Rossi di Montelera (fører)
Italo Casini
2:15,45 2:08,10 2:06,58 2:06,20 8:36,33
12 deltagende hold
Firerbob, mænd Tid (min.)
1. løb 2. løb 3. løb 4. løb Totalt
Guld   USA 1 William Fiske (fører)
Edward Eagan
Clifford Gray
Jay O'Brien
2:00,52 1:59,16 1:57,41 1:56,59 7:53,68
Sølv   USA 2 Henry Homburger (fører)
Percy Bryant
Edmund Horton
Paul Stevens
2:01,77 2:01,09 1:58,56 1:54,28 7:55,70
Bronze   Tyskland 1 Hanns Kilian (fører)
Sebastian Huber
Max Ludwig
Hans Mehlhorn
2:03,11 2:01,34 1:58,19 1:57,40 8:00,04
4.    Schweiz 2 Reto Capadrutt (fører)
Hans Eisenhut
Oscar Geier
Charles Jenny
2:06,81 2:03,40 2:01,47 2:00,50 8:12,18
5.   Italien Rossi di Montelera (fører)
Italo Casini
Agostino Lanfranchi
Gaetano Lanfranchi
2:07,87 2:06,62 2:07,94 2:01,78 8:24,21
6.   Rumænien Al Papana (fører)
Dumitru Hubert
Al Ionescu
Ulysse Petrescu
2:09,09 2:14,32 2:02,00 1:58,81 8:24,22
7 deltagende hold

Hurtigløb på skøjter redigér

Skøjteløbene blev afviklet på det olympiske stadions 400 m skøjtebane efter nordamerikanske regler, dvs. med indledende løb, hvorfra de bedste gik videre til et finaleheat. På 500 m og 1500 m var der tre indledende heats med 5-6 deltagere, hvorfra de to bedste gik til en finale med 6 deltagere. På 5.000 og 10.000 m var der to indledende heats med hver 9 deltagere, hvorfra de fire bedste gik til finalen med 8 deltagere. Det er en udbredt opfattelse, at systemet favoriserede de amerikanske og canadiske løbere, som kendte systemet i forvejen.

14 dage senere blev VM afholdt på samme bane efter International Skating Unions regler, så løberne fik konkurreret på samme bane efter begge typer regler inden for kort tid.

Begge indledende heats på 10.000 m-distancen måtte løbes om på grund af protester, der blev taget til følge. Pudsigt nok endte omløbene med præcist de samme finalister som i de første løb.


500 m finale, mænd Tid
Guld   Jack Shea 43,4 sek
Sølv   Bernt Evensen + 5 m
Bronze   Alexander Hurd + 8 m
4.   Frank Stack
5.   William F. Logan
6.   John O'Neill Farrell
1500 m finale, mænd Tid
Guld   Jack Shea 2:57,5 min
Sølv   Alexander Hurd + 5 m
Bronze   William F. Logan + 6 m
4.   Frank Stack
5.   Raymond Murray
6.   Herbert Taylor
5000 m finale, mænd Tid
Guld   Irving Jaffee 9:40,8 min
Sølv   Edward Murphy + 2 m
Bronze   William F. Logan + 4 m
4.   Herbert Taylor
5.   Ivar Ballangrud
6.   Bernt Evensen
7.   Frank Stack
8.   C. Harry Smyth
10.000 m finale, mænd Tid
Guld   Irving Jaffee 19:13,6 min
Sølv   Ivar Ballangrud + 5 m
Bronze   Frank Stack + 6 m
4.   Edwin Wedge
5.   Valentine Bialas
6.   Bernt Evensen
7.   Alexander Hurd
8.   Edward J. Schroeder

For første gang fik kvinderne også lov at deltage, men kvindeløbene havde kun status som demonstrationsgren, og dermed blev der ikke uddelt medaljer efter løbene. Hurtigløb på skøjter for kvinder blev ikke officiel OL-gren før i 1960. Resultater: se demonstrationssportsgrene.

Ishockey redigér

Ishockeyturneringen gjaldt også som officielt VM i ishockey. Men mange europæiske hold havde ikke råd til den dyre rejse til USA, så turneringen bestod kun af fire hold. Blandt de manglende hold var nr. 2, 3 og 4 fra sidste vinter-OL (Sverige, Schweiz og Storbritannien). Seks af de tolv kampe blev spillet indendørs i den olympiske arena – de øvrige udendørs på det olympiske stadion.

Canada vandt turneringen for fjerde gang i træk, men denne gang bød USA på alvorlig modstand, og Canadas sejr blev ikke lige så suveræn som tidligere.

Dato Kamp Res. Perioder
4.2. USA - Canada 1-2 efs. 0-0, 0-1, 1-0, 0-0, 0-1
4.2. Tyskland - Polen 2-1 0-0, 1-1, 1-0
5.2. USA - Polen 4-1 1-0, 2-0, 1-1
6.2. Canada - Tyskland 4-1 2-0, 2-0, 0-1
7.2. Canada - Polen 9-0 2-0, 5-0, 2-0
7.2. USA - Tyskland 7-0 3-0, 2-0, 2-0
8.2. USA - Polen 5-0 1-0, 1-0, 3-0
8.2. Canada - Tyskland 5-0 2-0, 1-0, 2-0
9.2. Canada - Polen 10-0 5-0, 1-0, 4-0
10.2. USA - Tyskland 8-0 2-0, 2-0, 4-0
13.2. Tyskland - Polen 4-1 0-0, 2-1, 2-0
13.2. USA - Canada 2-2 efs. 1-1, 1-0, 0-1, 0-0, 0-0, 0-0
Slutstilling Kampe Mål Point
Guld   Canada 6 32-4   11
Sølv   USA 6 27-5   9
Bronze   Tyskland 6   7-26 4
4.   Polen 6   3-34 0

Kunstskøjteløb redigér

Kunstskøjteløb blev for første gang ved vinter-OL afviklet indendørs – i den olympiske arena.

Mænd Pladser Point
Guld   Karl Schäfer 9 2602,0
Sølv   Gillis Grafström 13 2514,5
Bronze   Montgomery Wilson 24 2448,3
4.   Marcus Nikkanen 28 2420,1
5.   Ernst Baier 35 2334,8
6.   Roger Turner 40 2297,6
12 deltagere
Kvinder Pladser Point
Guld   Sonja Henie 7 2302,5
Sølv   Fritzi Burger 18 2167,1
Bronze   Maribel Vinson 23 2158,5
4.   Constance Wilson-Samuel 28 2131,9
5.   Vivi-Anne Hulten 29 2129,5
6.   Yvonne de Ligne 45 1942,2
15 deltagere
Parløb Pladser Point
Guld   Andrée Brunet / Pierre Brunet 12 76,7
Sølv   Beatrix Loughran / Sherwin Badger 16 77,5
Bronze   Emilia Rotter / László Szollás 20 76,4
4.   Olga Orgonista / Sándor Szalay 28 72,2
5.   Constance Wilson-Samuel / Montgomery Wilson 35 69,6
6.   Chauncy Bangs / Frances Claudet 36 68,9
7 deltagende par

Nordisk skiløb redigér

Langrend redigér

Langrendskonkurrencerne blev præget af varmt vejr, der gjorde løjperne tunge at løbe. 18 km-distancen blev løbet på Mount Whitney-ruten (18,214 km), og føret på løbsdagen blev betegnet som "langsomt". 18 km-løbet gjaldt også som langrendsdelen af konkurrencen i nordisk kombination.

To dage før 50 km-løbet satte et kraftigt tøvejr ind, men det bekymrede ikke de olympiske officials synderligt, fordi tøvejr i Lake Placid i februar normalt kun varer nogle få timer. Men dette tøvejr var mere vedholdende, og dagen inden konkurrencen nåede temperaturen op på +8°. På grund af det varme vejr smeltede meget af sneen på den oprindelige rute, Clifford Falls, og ruten måtte i sidste øjeblik ændres til en 23,8 km rundstrækning – en del af den oprindelige rute – der blev gennemløbet to gange, efterfulgt af en kort strækning til mål, så den samlede distance blev 48,2 km.

Der var kun akkurat tilstrækkeligt med sne tilbage, og sporet var visse steder meget smalt. Netop som løbet startede faldt temperaturen dog til betragteligt under 0°, og forholdene under løbet endte med at blive gode.


18 km, mænd Tid (timer)
Guld   Sven Utterström 1:23:07
Sølv   Axel Wikström 1:25:07
Bronze   Veli Saarinen 1:25:24
4.   Martti Lappalainen 1:26:31
5.   Arne Rustadstuen 1:27:06
6.   Johan Grøttumsbråten 1:27:15
7.   Valmari Toikka 1:27:51
8.   Ole Stenen 1:28:05
9.   Väinö Liikkanen 1:28:30
10.   Nils E. Svärd 1:29:05
42 deltagere – alle fuldførte
50 km, mænd Tid (timer)
Guld   Veli Saarinen 4:28:00
Sølv   Väinö Liikkanen 4:28:20
Bronze   Arne Rustadstuen 4:31:53
4.   Ole Hegge 4:32:04
5.   Sigurd Vestad 4:32:40
6.   Sven Utterström 4:33:25
7.   Tauno Lappalainen 4:45:02
8.   John H. Lindgren 4:47:22
9.   Karl G. Jonsson 4:49:52
10.   Antonin Barton 4:52:44
32 deltagere – 20 fuldførte

Skihop redigér

Skihop blev afviklet på Intervales Hill, og sportsgrenen tiltrak et af de største publikum under dette vinter-OL.

Skihop, mænd Point
Guld   Birger Ruud 228,1
Sølv   Hans Beck 227,0
Bronze   Kåre Wahlberg 219,5
4.   Sven Eriksson 218,9
5.   Casper Oimen 216,7
6.    Fritz Kaufmann 215,8
7.   Sigmund Ruud 215,1
8.   Goro Adachi 210,7
9.    Cesare Chiogna 209,8
10.   Erik Rylander 206,0
34 deltagere

Nordisk kombination redigér

Nordisk kombination, mænd Point
Langrend Skihop Total
Guld   Johan Grøttumsbråten 240,00 206,00 446,00
Sølv   Ole Stenen 235,75 200,30 436,05
Bronze   Hans Vinjarengen 213,00 221,60 434,60
4.   Sverre Kolterud 204,00 214,70 418,70
5.   Sven Eriksson 181,50 220,80 402,30
6.   Antonin Barton 208,50 188,60 397,10
7.   Bronislaw Czech 195,00 197,00 392,00
8.   Frantisek Simunek 178,50 196,80 375,30
9.   Rolf Monsen 167,40 201,90 369,30
10.   Jostein Nordmoe 165,96 201,60 367,56
33 deltagere

Demonstrationssportsgrene redigér

Curling redigér

I curlingkonkurrencen deltog otte hold, fire amerikanske og fire canadiske regionalhold. Alle hold spillede mod de fire hold fra det andet land, og kampene blev spillet i den olympiske arena.

Curling Sejre Nederlag
1.   Manitoba 4 0
2.   Ontario 3 1
  Quebec 3 1
4.   Connecticut 2 2
  Northern Ontario 2 2
6.   Massachusetts 1 3
  New York 1 3
8.   Michigan 0 4

Hundeslædeløb redigér

Konkurrencen i hundeslædeløb med 7 hunde bestod af to gennemløb af den samme 40,5 km lange rute. De to løb blev afviklet to på hinanden følgende dage.

Hundeslædeløb Tid (timer)
1. løb 2. løb Total
1.   Emile St Goddard 2:12:05,0 2:11:07,5 4:23:12,5
2.   Leonard Seppala 2:13:34,3 2:17:27,5 4:31:01,8
3.   Shorty Russick 2:26:22,4 2:21:22,2 4:47:44,6
4.   Harry Wheeler 2:33:19,1 2:29:35,0 5:02:54,1
5.   Roger Haines 2:34:56,0 2:31:31,3 5:06:27,3
6.   Raymond Pouliot 2:53:14,3 2:52:21,5 5:45:35,8
7.   Jack Defalco 2:53:49,5 2:55:50,1 5:49:39,6
8.   Stuart Belknap 2:57:14,0 2:57:08,5 5:54:22,5
9.   Henry Murphy 2:42:49,4 3:15:24,1 5:58:13,5
10.   Dexter Sears 3:00:21,7 3:01:49,5 6:02:11,2
12 deltagere

Hurtigløb på skøjter (kvinder) redigér

Hurtigløb på skøjter for kvinder havde kun demonstrationsstatus og blev ikke officiel OL-sportsgren før i 1960.

500 m finale, kvinder Tid
1.   Jean Wilson 58 sek
2.   Elizabeth Dubois
3.   Kit Klein
4.   Lela Brooks-Potter
5.   Elsie Muller-McLave
6.   Helen Bina
10 deltagere
1000 m finale, kvinder Tid
1.   Elizabeth Dubois 2:04 min
2.   Hattie Donaldson
3.   Dorothy Franey
4.   Lela Brooks-Potter
5.   Geraldine Mackie
6.   Jean Wilson
10 deltagere
1500 m finale, kvinder Tid
1.   Kit Klein 3:00,6 min
2.   Jean Wilson
3.   Helen Bina
4.   Geraldine Mackie
5.   Dorothy Franey
6.   Lela Brooks-Potter
10 deltagere

Kilder / eksterne henvisninger redigér

Koordinater: 44°16′57″N 73°59′03″V / 44.282561°N 73.984064°V / 44.282561; -73.984064