William Lawrie "Billy" Burns (født 24. marts 1875, død 6. oktober 1953) var en canadisk lacrossespiller, som deltog i OL 1904 i St. Louis.

William Burns
Født 24. marts 1875 Rediger på Wikidata
Ontario, Canada Rediger på Wikidata
Død 6. oktober 1953 (78 år) Rediger på Wikidata
Winnipeg, Manitoba, Canada Rediger på Wikidata
Højde 180 cm Rediger på Wikidata
Vægt 73 kg Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Lacrosse-spiller Rediger på Wikidata
Deltog i Sommer-OL 1904 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Medaljeoversigt
Lacrosse
Deltager for Canada
Olympiske Lege
Guld 1904 i St. Louis Lacrosse

Burns stammede fra Ontario, men kom til Winnipeg i 1883. Han var en dygtig allround-sportsmand, der blandt andet blev provinsmester i stangspring og fik flere gode tider i forskellige sprintdiscipliner. Han spillede også fodbold, men det blev lacrosse, han især dyrkede. Han spillede i flere år for et andet hold i byen, men i 1903 kom han til Shamrock Lacrosse Team, som blev provinsmestre, hvilket gav dem mulighed for at komme til OL 1904 i St. Louis.[1] Fire hold var meldt til turneringen ved OL, to canadiske og to amerikanske, men det amerikanske hold fra Brooklyn Crescents blev udelukket, da de havde betalte spillere på holdet. Shamrock-holdet gik direkte i finalen, hvor de mødte det amerikanske hold fra St. Louis Amateur Athletic Association. Shamrock vandt kampen klart med 8-2.[2]

Som 22-årig kom han til Canadian Pacific Railway, hvor han blev konduktør, en stilling han beklædte i 43 år, til han gik på pension i 1941.[1]

Referencer redigér

  1. ^ a b Billy Burns, olympedia.org, hentet 22. februar 2021
  2. ^ Lacrosse, Men, olympedia.org, hentet 9. februar 2021

Eksterne henvisninger redigér

 Spire
Denne biografi om en canadisk sportsudøver er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.