William S. Knudsen

dansk-amerikansk erhvervsleder i den amerikanske automobilindustri

William Signius Knudsen (oprindeligt Signius Wilhelm Poul Knudsen, 25. marts 1879 i København27. april 1948 i Detroit) var en dansk-amerikaner, der var en førende erhvervsleder i den amerikanske automobilindustri.

William S. Knudsen som generalløjtnant

Knudsen emigrerede til USA i 1900. Hans erfaringer og succes som erhvervsleder inden for den virksomhedsmæssige ledelse af Ford Motor Company og senere General Motors førte til, at Franklin Roosevelts administration gav ham fuldmagt som generalløjtnant i den amerikanske hær for at hjælpe med at lede den amerikanske produktion af krigsmateriel under 2. verdenskrig.

Knudsen blev født i København i Danmark. Hans oprindelige navn var Signius Wilhelm Poul Knudsen. Han indvandrede til Amerikas forenede stater i februar 1900 og kom til New York. Knudsen var far til Semon Knudsen, som også blev en fremtrædende bedriftsleder indenfor bilindustrien.

Karriere redigér

Efter at have afsluttet skolegangen i Farimagsgades kommuneskole i København blev han kontorist i en engros-cykelforretning. Han var bl.a. med til at bygge og bruge den første tandemcykel i København. I februar 1900 rejste han til USA hvor han de første par år var beskæftiget som fx nitter på et skibsværft bl.a. på et i New York. August 1902 blev han ansat ved John R. Keims fabrik for cykeldele i Buffalo, hvor han blev forfremmet til værkfører, og i 1906 blev han den egentlige leder af fabrikken. Selskabet blev i 1911 købt af Ford Motor Company på grund af selskabets erfaring i stansning af stål og værktøjsbearbejdning.[1] Knudsen arbejdede for Ford Motor Company fra 1911[2] til 1921,[3] et tiår som så en utrolig udvikling af det moderne samlebånd og egentlig masseproduktion.[4] Arbejdet, han gjorde for Ford Motor Company og senere for General Motors, gjorde at Knudsen blev ekspert i masseproduktion og en dygtig leder. Knudsen var direktør i Chevroletdivisionen af General Motors fra 1924[5] til 1937, og var direktør i General Motors fra 1937[5] til 1940.

Da præsident Roosevelt i maj 1940 var ved at forberede USA's indtræden i 2. verdenskrig, kaldte han William S. Knudsen til Washington og bad ham indtræde i US Defence Commission, og januar 1941 blev han chef for det nyoprettede Office of Production Management. I januar 1942 blev Knudsen udnævnt til generalløjtnant i U.S. Army, den eneste civilist som nogensinde var blevet direkte udnævnt til så høj en militær grad. Han arbejdede som konsulent og problemløser for Krigsdepartementet. Han gav afkald på topposten i GM, og arbejdede nu for en symbolsk årsgage af én dollar lige til 1945 med den store opgave: Organiseringen af hele krigsmaterielproduktionen til USA og dets allierede. Knudsen var i hærens tjeneste indtil juni 1945.

Udmærkelser redigér

Knudsen blev tildelt Distinguished Service Medal i 1944 og igen i 1945. Han blev også udnævnt til Storkorsridder af Dannebrogordenen af kong Christian X.

Referencer redigér

  1. ^ Hounshell 1984, s. 224-225.
  2. ^ Hounshell 1984, s. 225.
  3. ^ Hounshell 1984, s. 264.
  4. ^ Hounshell 1984, s. 217-261.
  5. ^ a b Hounshell 1984, s. 265.

Litteratur redigér

  • Hounshell, David A. (1984), From the American System to Mass Production, 1800-1932: The Development of Manufacturing Technology in the United States, Baltimore, Maryland: Johns Hopkins University Press, ISBN 978-0-8018-2975-8, LCCN 83016269
  • Sønnichsen, Ole: One Dollar Man. Historien om danskeren, der ændrede Anden Verdenskrig (Storyhouse, 2019)
  • Lund, Martin: Big Bill. En biografi om danskeren William S. Knudsen – produktionsgeniet, der satte de allierede i stand til at vinde Anden Verdenskrig (Haase Forlag 2019)
  • Rude, Hans: William S. Knudsen (Ungdommens Forlag, København 1945)
  • Beasley, Norman. Knudsen: a Biography (New York: Whittlesey House, 1947)
  • Knudsen, William S. (Current Biography, 1940:464-466)
  • Knudsen, William Signius (American National Biography, 12:843-844)
  • William Signius Knudsen (Encyclopedia of American Business History and Biography: The Automobile Industry, 1920-1980. Pages 265-283)

Eksterne henvisninger og kilder redigér