Witold Lutosławski

polsk komponist, pianist og dirigent

Witold Roman Lutosławski (født 25. januar 1913, død 7. februar 1994 [1]) var en polsk komponist, pianist og dirigent, og han betragtes som en af de vigtigste komponister i polsk musik siden Frederic Chopin.

Witold Lutosławski
Witold Lutosławski
Foto: W. Pniewski og L. Kowalski
Personlig information
Født 25. januar 1913 Rediger på Wikidata
Warszawa, Polen Rediger på Wikidata
Død 7. februar 1994 (81 år) Rediger på Wikidata
Warszawa, Polen Rediger på Wikidata
Gravsted Kirkegården i Powązki Rediger på Wikidata
Nationalitet Polen Polsk
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Fryderyk Chopin musikuniversitet,
Stefan Báthory-Gymnasium Rediger på Wikidata
Elev af Witold Maliszewski Rediger på Wikidata
Medlem af Det serbiske videnskabs- og kunstakademi,
Akademie der Künste der DDR,
Akademie der Künste,
Bayerische Akademie der Schönen Künste,
Forbund for polske komponister Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Musikolog, dirigent, komponist, pianist Rediger på Wikidata
Kendte værker Symfoni nr. 1, Mi-Parti, Symfoni nr. 3 Rediger på Wikidata
Genre Klassisk musik Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Léonie Sonnings musikpris (1967),
Kommandør for Kunst- og Litteratur,
Pour le Mérite for videnskab og kunst,
Ridder af Ordenen Polonia Restituta,
Byggere af folkets Polen-orden med flere Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Biografi redigér

Witold Lutosławski studerede klaverspil og komposition i Warszawa, og hans første værker var inspireret af polsk folkemusik. Han begyndte at udvikle sin egen stil i slutningen af 1950'erne, og hans kompositioner siden da har indarbejdet hans egne metoder til at opbygge harmonier af små grupper af intervaller. Der indgår også elementer af tilfældighed i rytmen. Han har blandt andet skrevet fire symfonier, en orkesterkoncert, flere andre koncerter, kammermusik samt sangcykler.

Under det kommunistiske styre i Polen blev han bandlyst af styret for at være "formalist", og hans musik var kun tilgængelig for eliten i mange år. I 1980'erne støttede Lutosławski Solidarność-bevægelsen, og efter systemskiftet i 1989 blev han rehabiliteret.

Han modtog flere priser, herunder i 1967 Léonie Sonnings Musikpris samt i 1993 Polar Music Prize.

Udvalgte værker redigér

  • Symfoni nr. 1 (1941-1947) - for orkester
  • Symfoni nr. 2 (1965-1967) - for orkester
  • Symfoni nr. 3 (1981-1983) - for orkester
  • Symfoni nr. 4 (1988-1992) - for orkester
  • Symfoniske variationer (1936–1938) - for orkester

Kilder redigér

  1. ^ Om Witold Lutosławski Arkiveret 6. april 2004 hos Wayback Machine på usc.edu

Eksterne henvisninger redigér