Denne artikel omhandler er en by ved Sankt Petersborg. For andre betydninger af Zelenogorsk, se Zelenogorsk (Krasnojarsk kraj).

Zelenogorsk (russisk: Зеленого́рск, finsk: Terijoki svensk: Terijoki; før 1948 Terijoki) er en by i Kurortnyj rajon, der ligger i Sankt Petersborg i Rusland. Byen ligger på det Karelske næs og er en stationsby på jernbanestrækningen Sankt PetersborgVyborg. Zelenogorsk ligger ca. 50 km nordvest for Sankt Petersborgs centrum. Byen har et indbyggertal på 15.292 (2018)[1] indbyggere.

Zelenogorsk
Зеленого́рск, Terijoki Rediger på Wikidata
Zelenogorsks byvåben Zelenogorsks byflag
Overblik
Land Rusland Rusland
Føderalt distrikt Nordvestlige føderale distrikt
Føderal by Sankt Petersborg
Rajon Kurortnyj
Postnr. 197720 Rediger på Wikidata
Telefonkode 812 Rediger på Wikidata
Demografi
Indbyggere 15.292 (2018)[1] Rediger på Wikidata
 - Areal 2,11 km²
 - Befolknings­tæthed 7.254 pr. km²
Andet
Hjemmeside zelenogorsk.spb.ru
Oversigtskort
Zelenogorsk nordvest for Sankt Petersborg
Zelenogorsk nordvest for Sankt Petersborg
Zelenogorsk ligger i Nordvestlige føderale distrikt
Zelenogorsk
Zelenogorsk
Zelenogorskss beliggenhed i Nordvestlige føderale distrikt

Historie redigér

 
Tidligere finsk officersklub, senere hovedsæde for den Finske Demokratiske Republik

Før 1917 lå Terijoki i Storfyrstendømmet Finland, der hørte under det Russiske Kejserrige fra 1812 til 1917. Selv om byen lå i kejserriget var der toldgrænse ved Terijoki, ligesom man skulle have gyldigt pas for at kunne krydse grænsen til Rusland.

Det lykkedes for Vladimir Lenin at krydse grænsen i hemmelighed i 1907. Den 3. april 1917 vendte han tilbage til Sankt Petersborg via Terijoki-grænsen forklædt som fyrbøder ved de finske jernbaner. Da den finske republik blev udråbt den 6. december 1917 blev Terijoki en del af denne.

Terijoki forblev finsk, indtil den blev afstået til Sovjetunionen ved fredstraktaten i Moskva efter Vinterkrigen i 1940. Byen blev kendt under Vinterkrigen som hovedstad i Otto Ville Kuusinens kortlivede Finske Demokratiske Republik. Finland genindtog byen under Fortsættelseskrigen fra 1941 til 1944, blot for at miste den igen i 1944.

 
Kysten ved Zelenogorsk ud til Den Finske Bugt

Zelenogorsk havde været en populær ferieby siden 1870, da Riihimäki-Sankt Petersborg jernbanen blev bygget. Den blev besøgt af de øverste lag i Sankt Petersborg indtil oktoberrevolutionen, hvor grænsen blev lukket. Omkring år 1900 lå byens befolkningstal på nogle få tusinde, men voksede til 50.000 om sommeren. Efter Vinterkrigen blev byens oprindelige befolkning flyttet til Finland og erstattet med russere.

Noter redigér

Eksterne henvisninger redigér