Carl Th. Dreyer

dansk filminstruktør (1889-1968)
Version fra 13. apr. 2017, 17:40 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (bot: sammenskriv film-skabeloner til Skabelon:Filmperson)

Carl Theodor Dreyer Nilsson eller mest kendt som Carl Th. Dreyer (3. februar 1889 i København20. marts 1968Frederiksberg) var en dansk filminstruktør og manuskriptforfatter.

Carl Th. Dreyer
Carl Theodor Dreyer i 1965. Fotograf: Erling Mandelmann.
Personlig information
Fulde navn Carl Theodor Dreyer junior
Født 3. februar 1889
København, Danmark.
Død 20. marts 1968 (79 år)
Frederiksberg, København.
Nationalitet Danmark Dansk
Beskæftigelse Filminstruktør
Manuskriptforfatter
Aktive år 1919 - 1965
Kendte instruktioner Jeanne d'Arcs lidelse og død
Vampyr
Vredens dag
Gertrud
Bodilpriser
Bodilprisen for bedste danske film: Ordet (1955)
Bodilprisen for bedste danske film: Gertrud (1965)
Andre priser
Guldløven: Ordet (1955)
Eksterne henvisninger
CarlThDreyer.dk

Carl Theodor Dreyer anses af mange som dansk films første store instruktør. Han debuterede som manuskriptforfatter i 1912 med stumfilmen Bryggerens datter. Hans første film i instruktørstolen var Præsidenten i 1919. Han lavede film i Danmark, Tyskland og Frankrig. Carl Th. Dreyer huskes i særdeleshed for mesterværkerne Jeanne d'Arcs lidelse og død, Vredens dag og Ordet.

Du skal ære din hustru og Vredens dag blev i 2006 optaget i Kulturkanonen.[1]

Hans popularitet i de franske filmkredse påvirkede desværre ikke andre europæiske producenter, der alle vendte ham ryggen efter den økonomisk katastrofale Jeanne d'Arcs lidelse og død, som paradoksalt nok af mange anmeldere og filmhistorikere anses for at være hans fineste værk. Den manglende støtte fra producenterne og hans kunstneriske kompromisløshed og excentriske væsen hindrede Dreyer i at producere mere end tre danske film fra 1943 til hans død i 1968. Med Vredens dag fik han anerkendelse i USA med en Oscar-nominering,[kilde mangler] mens de danske anmeldere var imod filmens langsomme tempo og ejendommelige stilisering. Dreyer måtte arbejde som anmelder på BT, hvor han blev sat til at anmelde film, men han blev fyret for at være alt for kritisk. Ordet blev en betragtelig succes hos både publikum og anmeldere, og den indbragte ham Bodilprisen for bedste danske film samt en Golden Globe i USA. Hans sidste film, Gertrud, blev kun værdsat i de finere franske instruktørkredse, bl.a. af François Truffaut, som udråbte Dreyer til en sand auteur. Han døde i en lille lejlighed på Frederiksberg og er begravet på Frederiksberg ældre kirkegård.

Hans indflydelse på eftertidens store instruktører kan ikke overvurderes, og både Ingmar Bergman og danske Lars von Trier har skelet til Dreyers filmkunst. Temaer som den lidende kvinde i et patriarkalsk religiøst miljø og en stram billedkomposition og et langsomt tempo blev Dreyers kendemærke, mens hans kompromisløse close-up teknik i La passion de Jeanne d'Arc har inspireret talrige instruktører.

Filmografi

Referencer

  1. ^ "Kulturkanonen" (PDF). (s. 84 og 86 af 239). kum.dk, Kulturministeriet. Hentet 11. marts 2015.

Eksterne henvisninger


 Spire
Denne biografi om en filminstruktør er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.