Spurvehøg

Spurvehøgen (latin: Accipiter nisus) er en relativt lille rovfugl. Den er fredet i Danmark.

Spurvehøg
Bevaringsstatus
Status iucn3.1 LC da.svg
Ikke truet (IUCN 3.1)[1]
Status iucn3.1 reg-VU-da.svg
Sårbar (DKRL)<ref name=bios>Spurvehøg, Den danske rødliste på bios.au.dk
Videnskabelig klassifikation
Rige Animalia
Række Chordata
Klasse Aves
Orden Accipitriformes
Familie Accipitridae
Slægt Accipiter
Art A. nisus
Underart 'A. n. granti
A. n. melaschistos
A. n. nisosimilis
A. n. nisus
A. n. punicus
A. n. wolterstorffi'
Videnskabeligt artsnavn
Accipiter nisus
(Linnaeus, 1758)
Kort
Udbredelse af A. nisus      Yngleområde      findes ynglende      ikke ynglende      træk/vinterkvarter
Udbredelse af A. nisus      Yngleområde      findes ynglende      ikke ynglende      træk/vinterkvarter
Synonymer
  • Falco nisus Linnaeus, 1758
Hjælp til læsning af taksobokse

UdbredelseRediger

Den er en almindelig dansk ynglefugl med ca. 4.000 par og er i øvrigt udbredt i store dele af Europa, Asien og det nordvestlige Afrika.

KendetegnRediger

Spurvehøgehannen har blå-grå ryg, mens hunnen er brun. De har begge et tværstribet bryst og bug (hvid med mørke tværstriber). Halen er lang og smal, vingerne er korte og afrundede. I forhold til andre rovfugle er spurvehøgen lille.

Størrelsesforskel på hun og hanRediger

Som hos mange andre rovfugle er spurvehøgehunnen større end hannen. Hunnen bliver op til cirka 38 centimeter fra hoved til hale, mens hannen bliver cirka 30 centimeter.

Størrelsesforskellen mellem de to køn danner basis for et større fødegrundlag, når de to køn i fællesskab, skal jage føde til ungerne. Det er nemlig herved muligt at jage flere forskellige fuglearter. Hannen kan tage småfugle op til solsort-størrelse. Hunnen tager bytte op til due-størrelse, men mangler den fornødne manøvredygtighed, der kræves for at fange mindre fugle. Det er en fordel, at det netop er hunnen, der er størst, da den derved har nemmere ved at producere æggene. og senere er det også hunnen som ruger og forsvarer reden.

ForvekslingRediger

Spurvehøgehunnen kan forveksles med især duehøgehannen.

FødeRediger

Den lever mest af fugle, der jages i både skove og byområder, f.eks. omkring foderbrætter.

YngelRediger

Spurvehøgen er monogam (danner par). Reden lægges som regel i lærk eller gran og hunnen lægger 3-7 æg.

JagtteknikRediger

Spurvehøgen har korte afrundede vinger, en lang hale og flyver med hurtige vingeslag. Alt dette gør det let for den at manøvrere f.eks. mellem skovens træer, for at slå ned på sit bytte, der som regel fanges ved overraskelsesangreb. Benene er lange og tynde og uden fjer. Tæer og kløer er ligeledes lange og bruges til at gribe om byttets krop.

Kilder og henvisningerRediger

  1. ^ Spurvehøg, status og globalt udredelseskort på iucnredlist.org hentet 30. december 2020