Stærkodder

Disambig bordered fade.svg Denne artikel omhandler sagnhelten. For panserskibet Stærkodder, se Kotetsu.
Stærkodder ved Sveriges nordgrænse, nær Murmansk, på Olaus Magnus' Carta Marina (1539).

Stærkodder (norrønt Starkad = den stærke[1]) var en nordisk sagnhelt og skjald med ufattelig styrke og en temmelig underfundig retskaffenhed. Han boede efter sigende et sted i Sverige og havde danske aner.

Hans farfar var en jætte som også hed Starkad og havde otte arme. Han røvede kongedatteren Alfhild, men blev slået ihjel af Thor. Alfhild og Starkads sønnesøn er den Starkad (Stærkodder), som Saxo fortæller om.[2]

I det islandske Skáldatal kaldes han de danske kongers skjald og den ældste fyrsteskjald. Saxo gendigtede på latin et kvad som sagdes at være af Starkad. I Gautreks saga er kvadet Vikarsbálkr tillagt ham. Sagnene om Starkad hører hjemme i vikingtiden; nogle træk kan være ældre og blev fortalt i alle de nordiske lande til ud i middelalderen, men i forskjellige versioner til forskellige tider og steder. Han beskrives som overnaturlig stor og stærk. I Gautreks saga medvirker han til, at kong Vikar ofres til Odin.[3] "Det var min sørgeligste gerning", udtaler Stærkodder selv. Digtet er dog ikke ældre end fra 1200-tallet.[4]

Han nævnes også blandt kæmperne i Bråvallaslaget mellem den svenske konge Sigurd Ring og Harald Hildetand.[5]

Efter sin kamp med Angantyr lå Stærkodder i vejkanten med sine tarme i hænderne. Snart kom en kræmmer dog forbi og tilbød sin hjælp. Ham skældte Stærkodder ud for hans latterlige håndtering. Den næste forbipasserende tilbød også sin hjælp, men han var gift med en anden mands trælkone, og gjorde jordarbejde for hendes herre for at købe sin kone fri. Sådan en ville Stærkodder heller ikke have med at gøre. Hvorfor havde han ikke giftet sig med en fribåren kvinde? Så kom en kvinde forbi og tlbød sin hjælp; men hun var selv trælkvinde og ovenikøbet på vej til sit arbejde i møllen, så det skulle han ikke have noget af. Omsider kom en fri bondesøn forbi. Ham priste Stærkodder for hans udmærkede herkomst og lod ham binde sine tarme på plads med pilebark.[6]

Lorenz Frølich: Stærkodder søger Døden (1907).

Af guderne blev Stærkodder både velsignet og forbandet. Guden Thor, der havde dræbt hans farfar, bestemte at han ikke skulle få børn, mens Odin tildelte ham tre mands levetid. Thor tilføjede at han i løbet af hver af de tre mands levetid skulle begå en niddingdåd. Odin lovede ham de skarpeste våben og de bedste brynjer, mens Thor bestemte han han hverken skulle vinde sig land, rige eller jordegods. Odin gav ham meget guld og rigt bytte, mens Thor bestemte at han aldrig skulle blive tilfreds, men altid ønske sig mere.

Odin gav ham overlegenhed og sejr i kamp, mens Thor lovede ham mange og svære sår. Odin gav ham evnen til at digte kvad, og Thor tog den fra ham igen, så han aldrig kunne huske, hvad han havde digtet. Odin gav ham til sidst at han skulle sidde til bords med konger og jarler, og være ven med høvdinger. Thor bestemte, at almindelige mennesker ville foragte ham.

Stærkodders dødRediger

Stærkodder sad på sin ødegård. Han følte sig gammel og træt. Men da ingen i verden kunne måle sig med ham i kamp, kunne han ikke falde i sådan een. Han besluttede sig for at gå ud efter sin skæbne.

På en skovvej mødte han en ung mand til hest. Han spurgte den unge om hans fødested og familie. Han fik et respektabelt svar og besluttede sig for at tilbyde den unge mand en pose med guld og sit sværd, til gengæld for at få en værdig død ved den unge mands hånd, og sit eget sværd.

ReferencerRediger

  1. ^ Jonna Louis-Jensen: Starkad i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=164159
  2. ^ [1] Gyldendals leksikon om nordisk mytologi
  3. ^ https://snl.no/Starkad_den_gamle
  4. ^ https://heimskringla.no/wiki/FJ-Litteraturhist.Bd.2_-_Vikarsbálkr_m.m.
  5. ^ http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0853.html
  6. ^ Hartvig Frisch: Europas kulturhistorie bind 2 (s. 229), Gyldendal, Oslo 1963