Støv på hjernen

dansk spillefilm fra 1961

Støv på hjernen er en dansk komediefilm fra 1961 instrueret af Poul Bang og med manuskript af Arvid Müller og Aage Stentoft. Filmen er baseret på en norsk film fra 1959 med samme titel, se Støv på hjernen (norsk film).

Støv på hjernen
Overblik
Dansk titelStøv på hjernen Rediger på Wikidata
GenreKomediefilm
Instrueret afPoul Bang
Manuskript afArvid Müller
Eva Ramm
Aage Stentoft
Øyvind Vennerød
Baseret påStøv på hjernen Rediger på Wikidata
MedvirkendeDirch Passer
Helle Virkner
Søren Elung Jensen
Hanne Borchsenius
Bodil Udsen
Ove Sprogøe
FotograferingOle Lytken
Aage Wiltrup
KlipEdith Nisted Nielsen
Musik afSven Gyldmark
DistributørSaga studio
Udgivelsesdato11. oktober 1961
CensurAlle Tilladt for alle
Længde100 min. Rediger på Wikidata
OprindelseslandDanmark
SprogDansk
Fortsættes iDet støver stadig
Links
på IMDb
på danskefilm.dk
i DFI's filmdatabase
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Filmen er den første af de fire såkaldte Støver-film, der også omfatter Det støver stadig (1962), Støv for alle pengene (1963) og Passer passer piger (1965).

Medvirkende

redigér

Lokaliteter

redigér

Etageejendommen i filmen er i virkeligheden Voldfløjen 2, en del af Postfunktionærerne Andelsboligforenings afdeling Kagshusene i Husum i København, der blev opført i midten af 1950'erne. Bygningen er senere bygget om, så altanerne er blevet inddraget i lejlighederne.[1] De indvendige optagelser fra opgang og lejligheder er optaget i et studio. Kvisten hvor Mona Lisa Jacobsen (Hanne Borchsenius) bor er ligeledes optaget i et studio og har aldrig eksisteret på den rigtige bygning.[2]

Stationen hvor flere af de medvirkende tager S-toget fra er Bernstorffsvej Station. Trappen de går ned af vender ud mod Tranegårdsvej. Forretningen hvor Thorbjørn Hansen (Ove Sprogøe) henter sin nye scooter ligger på Lindegårdsvej 11 i Charlottenlund.[2] Biografen som Bodil Henriksen (Helle Virkner) besøger er Allé Teatret på Jægersborg Allé 44. Det lukkede i 1971, og senere kom der et supermarked på stedet. Hun besøger også det gamle Gentofte Hovedbibliotek. Det blev senere revet ned til fordel for det nuværende, der blev indviet i 1985.[3]

Modeljernbaneanlægget i filmen er i skala 0 (størrelsesforhold 1:45). Det blev oprindeligt bygget af redaktionen bag tidsskriftet Modeljernbanen m.fl. til en udstilling arrangeret af dagbladet Politiken. Det blev forevist i Politikens Hus 14.-22. oktober 1950 og efterfølgende i Forum 24. november-17. december 1950. Anlæggets byggere slog sig derefter sammen i en lille klub, så de selv kunne få glæde af anlægget, der fik til huse på Strandvejen 141.[4][5][6][7] I 1958 blev anlægget flyttet til et baghus til Lille Strandstræde 18, hvor optagelserne til filmen fandt sted. Det blev efterfølgende hugget op engang i 1980'erne.[3] Nogle af modellerne i filmen endte hos Dansk Modeljernbaneklub.[8]

Referencer

redigér
  1. ^ Artikel af Jørn Nyvang fra magasinet Boligen, maj 2010.
  2. ^ a b Støv på hjernen film locations Arkiveret 8. november 2017 hos Wayback Machine, Simsesworld, 25. april 2017. Besøgt 8. november 2011.
  3. ^ a b Støv på hjernen, Dirchland. Besøgt 5. december 2018.
  4. ^ Modeljernbanens demonstrationsanlæg, Modeljernbanen 9/1950, s. 130, 136-139.
  5. ^ Modeljernbanens demonstrationsanlæg, Modeljernbanen 11/1950, s. 165-166.
  6. ^ Interessante tal fra Modeljernbanens demonstrationsanlæg, Modeljernbanen 1/1951, s. 6-7
  7. ^ Danske Model- og Jernbaneklubber, Dansk Modeljernbane Union, 1970. S. 52-54.
  8. ^ Det sidste tog af Flemming Søeborg. Banen 84/2004, s. 26-37.

Eksterne henvisninger

redigér
 Spire
Denne artikel om en dansk film er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.