Åbn hovedmenuen

Stemt uvulær hæmmelyd

stemt uvulær hæmmelyd
ʁ
ʁ̝
Unicode: U+0281
(Kilde)
stemt uvulær approksimant
ʁ
ʁ̞
Unicode: U+0281

Den stemte uvulære hæmmelyd eller approksimant er en konsonant, som bruges i nogle talte sprog. I IPA repræsenteres denne lyd med ⟨ʁ⟩, et omvendt småt majuskel-⟨ʀ⟩,[1] eller, i grov transskription, ⟨ɣ⟩ eller (hvis rotisk) ⟨r⟩. Denne konsonant kaldes, sammen med andre, det gutturale R, når det optræder i europæiske sprog.

Da IPA-symbolet kan stå for både den uvulære hæmmelyd og den uvulære approksimant, kan den frikative natur af denne lyd specificeres ved at tilføje symbolet ⟨̝⟩: ⟨ʁ̝⟩. Omvendt kan approksimanten specificeres ved ⟨̞⟩: ⟨ʁ̞⟩, selvom nogle tekster[2] bruger et hævet ⟨ʶ⟩, hvilket ikke er officiel brug inden for IPA.

For den stemte præuvulære eller postvelære hæmmelyd, se stemt velær hæmmelyd.

EgenskaberRediger

Den stemte uvulære hæmmelyd er

  • Frikativ, hvilket vil sige at den frembringes ved at begrænse luftgennemstrømningen til en snæver kanal ved artikulationsstedet, hvilket medfører turbulens. Det er dog på mange sprog tættere på en approksimant, og intet sprog skelner mellem disse to ved den uvulære udtale.
  • Uvulær, hvilket vil sige at den udtales med tungeryggen mod drøblen.
  • Stemt, hvilket betyder at stemmebåndene vibrerer under udtalen.
  • Oral, hvilket vil sige at luften kun kommer ud gennem munden.
  • Central, hvilket vil sige at luften bevæger sig langs tungens midte, frem for rundt om den.
  • Pulmonisk, hvilket vil sige, at den udtales ved udelukkende at bruge lungerne og mellemgulvet til at skubbe luften, som i de fleste lyde.

Anvendelse i sprogRediger

I Vesteuropa spredte en uvulær tremulant, som udtale af rotiske konsonanter, sig fra nordfransk til flere dialekter og registre af baskisk,[3] katalansk, dansk, nederlandsk, tysk, hebræisk, ladino, norsk, occitansk, portugisisk, svensk og jiddisch. Imidlertid er ikke alle disse stadig tremulanter. I brasiliansk-portugisisk er det som regel en velær hæmmelyd [x, ɣ] en ustemt uvulær hæmmelyd [χ] eller en glottal hæmmelyd [h, ɦ], undtagen i Sydbrasilien og Rio de Janeiro, hvor alveolære, velære og uvulære tremulanter og den stemte uvulære hæmmelyd er fremherskende. Da sådanne uvulære rotiske konsonanter ofte ikke kontrasterer med de alveolære, bruger IPA-transskriptioner ofte ⟨r⟩ for lethedens skyld. Se gutturalt R for mere information.

Ladefoged & Maddieson (1996) bemærker, at "[d]er er (...) en komplikation i tilfældet med uvulære frikativer idet formen af ansatsrøret kan være sådan at drøblen vibrerer."[4] Se stemt uvulær hævet ikke-sonorant tremulant for mere information.

Sprog Ord IPA Betydning Noter
Abkhasisk цыҕ cëğ [tsəʁ] 'mår' Se abkhasisk fonologi.
Adygejisk тыгъэ ğa   [təʁa] +  ? 'sol'
Afrikaans Dele af eks-Kap-provinsen[5] rooi [ʁoːi̯] 'rød' Kan i stedet være en tremulant [ʀ].[5] Se afrikaans fonologi.
Aleutisk Atkan dialekt chamĝul [tʃɑmʁul] 'at vaske'
Arabisk Moderne standard[6] غرفة ġurfa [ˈʁurfɐ] 'rum' Kan være velær, postvelær eller uvulær, alt efter dialekt.[7] Se arabisk fonologi.
Armensk Østarmensk[8] ղեկ ġek   [ʁɛk] +  ? 'ror'
Artjinsk гъӀабос ġabos [ʁˤabos][1] 'kvæk, skræppen'
Avarsk тIагъур thaġur [tʼaˈʁur] '????'
Baskisk Nordbaskiske dialekter urre [uʁe] 'guld'
Berbisk Kabylsk ⴱⴻ
bbeɣ
بغ
[bːəʁ] 'at dykke'
Chilcotin [ʁəlkɪʃ] 'han går'
Dansk Standard[9] rød [ʁ̞ɶð̞] 'rød' Oftest en approksimant, når den forekommer i starten af et ord.[10] I andre positioner kan den enten være en hæmmelyd (også beskrevet som ustemt [χ]) eller en approksimant[9] Beskrives også som faryngal [ʕ̞][11] Se dansk fonologi.
Engelsk Dyfed[12] red [ʁɛd] 'rød' Ikke alle talere.[12] Alveolær i andre walisiske dialekter.
Gwynedd[12]
Nordøstleinster[13] Svarer til [ɹ ~ ɾ ~ ɻ] i andre irske dialekter.
Northumbrisk dialekt[14][15] Både beskrevet som en hæmmelyd[14] og en approksimant.[15] Mindre hyppigt er det en tremulant [ʀ]].[14] Findes mest i det østlige Northumberland, men i faldende grad. Se engelsk fonologi.
Sierra Leone[14] Mindre hyppigt en tremulant [ʀ].[14]
Fransk rester [ʁɛste] 'at hvile, at forblive' Se fransk fonologi.
Hebræisk רע ġa [ʁa] 'dårlig' Kan også være en uvulær tremulant. Se Nyhebraisk fonologi
Inuktitut Østinuktitut marruuk [mɑʁʁuuk] 'to'
Italiensk Nordlige dialekter[16] raro [ˈʁäːʁo] 'sjælden' Nogle talere, særlig i Parma. Kan også være en uvulær tremulant [ʀ] eller en labiodental approksimant [ʋ].[16]
Jakutisk тоҕус toğus [toʁus] 'ni'
Kabardinsk бгъэ bğa   [bʁa] +  ? 'ørn'
Kasakhisk саған sağan, ساعان [sɑˈʁɑn] 'dig' (dat. sing.)
Kirgisisk жамгыр camğır/jamgyr, جامعىر [dʒɑmˈʁɯr] 'regn'
Lakota aǧúyapi [aʁʊjapɪ] 'brød'
Letzeburgsk Nogle talere.[17] Rou [ʁəu̯] 'stilhed' Prævokalisk allofon af /ʀ/; oftere realiseret som en tremulant [ʀ].[17] Se letzeburgsk fonologi.
Standard[17] Kugel [ˈkʰuːʁəl] 'bold' Også beskrevet som velær [ɣ].[18] Forekommer kun i nogle få ord.[17][18] Se letzeburgsk fonologi.
Malajisk Perak dialekt Perak [peʁɑk̚] 'Perak' Se majalisk fonologi
Nederlandsk[19][20][21][22] Limburg (belgisk provins)[23][24] rad [ʁɑt] 'hjul' Enten en hæmmelyd eller en approksimant.[21][23][22][20][25] Realisering af /r/ varierer betragteligt dialekter imellem. Se nederlandsk fonologi
Centralholland[26]
Østflandern[24]
Nordholland[26]
Randstad[26]
Sydholland[26]
Norsk Sydnorske dialekter rar [ʁ̞ɑːʁ̞] 'sær' Enten en approksimant eller en hæmmelyd. Se norsk fonologi.
Sydvestlige dialekter
Portugisisk Europæisk[27] carro [ˈkaʁu] 'bil' Se portugisisk fonologi.
Setúbal[28] ruralizar [ʁuʁəɫiˈzaʁ] 'at landliggøre' Ofte en tremulant. Svarer på grund af en merger til både /ɾ/ og /ʁ/ i andre dialekter.
Rio de Janeiro[28][29] ardência [ɐʁˈdẽsjə] 'brændende fornemmelse' Dialekten i Rio de Janeiro mergede pga. fransk indflydelse /ɾ/ ind i /ʁ/.[30] Ofte en tremulant. I fri variation med [ɣ], [ʕ] and [ɦ] før stemte lyde, [x], [χ], [ħ] and [h] før ustemte konsonanter.
Sulista arroz [ɐˈʁos] 'ris'
Svensk Sydlige dialekter rör [ʁɶʁ] 'rør' Se svensk fonologi.
Tatarisk яңгыр, yañğır, ياڭعئر [jɒŋˈʁɯr] 'regn'
Tsez агъи ’ag‘i [ˈʔaʁi] 'fugl'
Tysk Chemnitz[31] Rock [ʁɔkʰ] 'nederdel' Enten en hæmmelyd eller en approksimant;[31] i fri variation med [ʀ̥], [χ] and [q].[31] Forekommer ikke i slutningen af ord.[31] Se Chemnitz dialekt fonologi
Nedre Rhinen[32] Rost [ʁɔst] 'rust' Enten en hæmmelyd eller, mere hyppigt, en approksimant. I fri variation med en uvulær tremulant. Se tysk fonologi.
Standard[32]
Schwabisk tysk[33] [ʁ̞oʃt] En approksimant.[33] Det er realiseringen af /ʁ/ i starten af en stavelse[33] ellers er det en epiglottal approksimant.[33]
Ubykhisk [ʁa] 'his' Ubykhisk har ti forskellige uvulære hæmmelyde. Se ubykhisk fonologi.
Usbekisk oir [ɒˈʁɨr] 'tung'
Zhuang roek [ʁɔ̌k] 'seks'

ReferencerRediger

  1. ^ På baggrund af approksimanten ⟨ɹ⟩, og den generelle tendens i IPA til at rotere bogstaver frem for at spejle dem vandret, kunne man forvente ⟨ᴚ⟩. Imidlertid blev det symbol tidligt i IPA's historie brugt for den ustemte hæmmelyd, nu skrevet ⟨χ⟩, med paralleller til ⟨ᴙ ʀ⟩ for de ustemte og stemte tremulanter.
  2. ^ Såsom Krech et al. (2009).
  3. ^ Grammar of Basque, side 30, José Ignacio Hualde, Jon Ortiz De Urbina, Walter de Gruyter, 2003
  4. ^ Ladefoged & Maddieson (1996:167)
  5. ^ a b Donaldson (1993), s. 15.
  6. ^ Watson (2002), s. 17.
  7. ^ Watson (2002), s. 17, 19-20, 35-36 and 38.
  8. ^ Dum-Tragut (2009:13)
  9. ^ a b Basbøll (2005:62)
  10. ^ Basbøll (2005:66)
  11. ^ Ladefoged & Maddieson (1996:323)
  12. ^ a b c Wells (1982:390)
  13. ^ Hickey (2007:?)
  14. ^ a b c d e Ladefoged & Maddieson (1996:236)
  15. ^ a b Ogden (2009:93)
  16. ^ a b Canepari (1999), s. 98–101.
  17. ^ a b c d Gilles & Trouvain (2013), s. 68.
  18. ^ a b Trouvain & Gilles (2009), s. 75.
  19. ^ Booij (1999:8)
  20. ^ a b Collins & Mees (2003:39, 54, 179, 196, 199–201, 291)
  21. ^ a b Goeman & van de Velde (2001:91–92, 94–95, 97, 99, 101–104, 107–108)
  22. ^ a b Verstraten & van de Velde (2001:51–55)
  23. ^ a b Verhoeven (2005:245)
  24. ^ a b Verstraten & van de Velde (2001:52)
  25. ^ Goeman & van de Velde (2001:91–92, 94–95, 97, 102)
  26. ^ a b c d Verstraten & van de Velde (2001:54)
  27. ^ Cruz-Ferreira (1995:92)
  28. ^ a b Rhotic consonants in the speech of three municipalities of Rio de Janeiro: Petrópolis, Itaperuna and Paraty. Page 11. (portugisisk)
  29. ^ The process of Norm change for the good pronunciation of the Portuguese language in chant and dramatics in Brazil during 1938, 1858 and 2007 Page 36. (portugisisk)
  30. ^ The acoustic-articulatory path of the lateral palatal consonant's allophony. Pages 229 and 230. (portugisisk)
  31. ^ a b c d Khan & Weise (2013:235)
  32. ^ a b Hall (1993:89)
  33. ^ a b c d Markus Hiller. "Pharyngeals and "lax" vowel quality" (PDF). Mannheim: Institut für Deutsche Sprache. 

BibliografiRediger