Stemt uvulær hæmmelyd
| stemt uvulær hæmmelyd |
| ʁ |
| ʁ̝ |
| Unicode: U+0281 |
| (Kilde) |
| stemt uvulær approksimant |
| ʁ |
| ʁ̞ |
| Unicode: U+0281 |
Den stemte uvulære hæmmelyd eller approksimant er en konsonant, som bruges i nogle talte sprog. I IPA repræsenteres denne lyd med ⟨ʁ⟩, et omvendt småt majuskel-⟨ʀ⟩,[1] eller, i grov transskription, ⟨ɣ⟩ eller (hvis rotisk) ⟨r⟩. Denne konsonant kaldes, sammen med andre, det gutturale R, når det optræder i europæiske sprog.
Da IPA-symbolet kan stå for både den uvulære hæmmelyd og den uvulære approksimant, kan den frikative natur af denne lyd specificeres ved at tilføje symbolet ⟨̝⟩: ⟨ʁ̝⟩. Omvendt kan approksimanten specificeres ved ⟨̞⟩: ⟨ʁ̞⟩, selvom nogle tekster[2] bruger et hævet ⟨ʶ⟩, hvilket ikke er officiel brug inden for IPA.
.svg)
For den stemte præuvulære eller postvelære hæmmelyd, se stemt velær hæmmelyd.
Egenskaber redigér
Den stemte uvulære hæmmelyd er
- Frikativ, hvilket vil sige at den frembringes ved at begrænse luftgennemstrømningen til en snæver kanal ved artikulationsstedet, hvilket medfører turbulens. Det er dog på mange sprog tættere på en approksimant, og intet sprog skelner mellem disse to ved den uvulære udtale.
- Uvulær, hvilket vil sige at den udtales med tungeryggen mod drøblen.
- Stemt, hvilket betyder at stemmebåndene vibrerer under udtalen.
- Oral, hvilket vil sige at luften kun kommer ud gennem munden.
- Central, hvilket vil sige at luften bevæger sig langs tungens midte, frem for rundt om den.
- Pulmonisk, hvilket vil sige, at den udtales ved udelukkende at bruge lungerne og mellemgulvet til at skubbe luften, som i de fleste lyde.
Anvendelse i sprog redigér
I Vesteuropa spredte en uvulær tremulant, som udtale af rotiske konsonanter, sig fra nordfransk til flere dialekter og registre af baskisk,[3] katalansk, dansk, nederlandsk, tysk, hebræisk, ladino, norsk, occitansk, portugisisk, svensk og jiddisch. Imidlertid er ikke alle disse stadig tremulanter. I brasiliansk-portugisisk er det som regel en velær hæmmelyd [x, ɣ] en ustemt uvulær hæmmelyd [χ] eller en glottal hæmmelyd [h, ɦ], undtagen i Sydbrasilien og Rio de Janeiro, hvor alveolære, velære og uvulære tremulanter og den stemte uvulære hæmmelyd er fremherskende. Da sådanne uvulære rotiske konsonanter ofte ikke kontrasterer med de alveolære, bruger IPA-transskriptioner ofte ⟨r⟩ for lethedens skyld. Se gutturalt R for mere information.
Ladefoged & Maddieson (1996) bemærker, at "[d]er er (...) en komplikation i tilfældet med uvulære frikativer idet formen af ansatsrøret kan være sådan at drøblen vibrerer."[4] Se stemt uvulær hævet ikke-sonorant tremulant for mere information.
| Sprog | Ord | IPA | Betydning | Noter | |
|---|---|---|---|---|---|
| Abkhasisk | цыҕ cëğ | [tsəʁ] | 'mår' | Se abkhasisk fonologi. | |
| Adygejisk | тыгъэ tëğa |  [təʁa] ? |
'sol' | ||
| Afrikaans | Dele af eks-Kap-provinsen[5] | rooi | [ʁoːi̯] | 'rød' | Kan i stedet være en tremulant [ʀ].[5] Se afrikaans fonologi. |
| Aleutisk | Atkan dialekt | chamĝul | [tʃɑmʁul] | 'at vaske' | |
| Arabisk | Moderne standard[6] | غرفة ġurfa | [ˈʁurfɐ] | 'rum' | Kan være velær, postvelær eller uvulær, alt efter dialekt.[7] Se arabisk fonologi. |
| Armensk | Østarmensk[8] | ղեկ ġek | [ʁɛk] ? |
'ror' | |
| Artjinsk | гъӀабос ġabos | [ʁˤabos][1] | 'kvæk, skræppen' | ||
| Avarsk | тIагъур thaġur | [tʼaˈʁur] | '????' | ||
| Baskisk | Nordbaskiske dialekter | urre | [uʁe] | 'guld' | |
| Berbisk | Kabylsk | ⴱⴻⵖ bbeɣ بغ |
[bːəʁ] | 'at dykke' | |
| Chilcotin | [ʁəlkɪʃ] | 'han går' | |||
| Dansk | Standard[9] | rød | [ʁ̞ɶð̞] | 'rød' | Oftest en approksimant, når den forekommer i starten af et ord.[10] I andre positioner kan den enten være en hæmmelyd (også beskrevet som ustemt [χ]) eller en approksimant[9] Beskrives også som faryngal [ʕ̞][11] Se dansk fonologi. |
| Engelsk | Dyfed[12] | red | [ʁɛd] | 'rød' | Ikke alle talere.[12] Alveolær i andre walisiske dialekter. |
| Gwynedd[12] | |||||
| Nordøstleinster[13] | Svarer til [ɹ ~ ɾ ~ ɻ] i andre irske dialekter. | ||||
| Northumbrisk dialekt[14][15] | Både beskrevet som en hæmmelyd[14] og en approksimant.[15] Mindre hyppigt er det en tremulant [ʀ]].[14] Findes mest i det østlige Northumberland, men i faldende grad. Se engelsk fonologi. | ||||
| Sierra Leone[14] | Mindre hyppigt en tremulant [ʀ].[14] | ||||
| Fransk | rester | [ʁɛste] | 'at hvile, at forblive' | Se fransk fonologi. | |
| Hebræisk | רע ġa | [ʁa] | 'dårlig' | Kan også være en uvulær tremulant. Se Nyhebraisk fonologi | |
| Inuktitut | Østinuktitut | marruuk | [mɑʁʁuuk] | 'to' | |
| Italiensk | Nordlige dialekter[16] | raro | [ˈʁäːʁo] | 'sjælden' | Nogle talere, særlig i Parma. Kan også være en uvulær tremulant [ʀ] eller en labiodental approksimant [ʋ].[16] |
| Jakutisk | тоҕус toğus | [toʁus] | 'ni' | ||
| Kabardinsk | бгъэ bğa | [bʁa] ? |
'ørn' | ||
| Kasakhisk | саған sağan, ساعان | [sɑˈʁɑn] | 'dig' (dat. sing.) | ||
| Kirgisisk | жамгыр camğır/jamgyr, جامعىر | [dʒɑmˈʁɯr] | 'regn' | ||
| Lakota | aǧúyapi | [aʁʊjapɪ] | 'brød' | ||
| Letzeburgsk | Nogle talere.[17] | Rou | [ʁəu̯] | 'stilhed' | Prævokalisk allofon af /ʀ/; oftere realiseret som en tremulant [ʀ].[17] Se letzeburgsk fonologi. |
| Standard[17] | Kugel | [ˈkʰuːʁəl] | 'bold' | Også beskrevet som velær [ɣ].[18] Forekommer kun i nogle få ord.[17][18] Se letzeburgsk fonologi. | |
| Malajisk | Perak dialekt | Perak | [peʁɑk̚] | 'Perak' | Se majalisk fonologi |
| Nederlandsk[19][20][21][22] | Limburg (belgisk provins)[23][24] | rad | [ʁɑt] | 'hjul' | Enten en hæmmelyd eller en approksimant.[21][23][22][20][25] Realisering af /r/ varierer betragteligt dialekter imellem. Se nederlandsk fonologi |
| Centralholland[26] | |||||
| Østflandern[24] | |||||
| Nordholland[26] | |||||
| Randstad[26] | |||||
| Sydholland[26] | |||||
| Norsk | Sydnorske dialekter | rar | [ʁ̞ɑːʁ̞] | 'sær' | Enten en approksimant eller en hæmmelyd. Se norsk fonologi. |
| Sydvestlige dialekter | |||||
| Portugisisk | Europæisk[27] | carro | [ˈkaʁu] | 'bil' | Se portugisisk fonologi. |
| Setúbal[28] | ruralizar | [ʁuʁəɫiˈzaʁ] | 'at landliggøre' | Ofte en tremulant. Svarer på grund af en merger til både /ɾ/ og /ʁ/ i andre dialekter. | |
| Rio de Janeiro[28][29] | ardência | [ɐʁˈdẽsjə] | 'brændende fornemmelse' | Dialekten i Rio de Janeiro mergede pga. fransk indflydelse /ɾ/ ind i /ʁ/.[30] Ofte en tremulant. I fri variation med [ɣ], [ʕ] and [ɦ] før stemte lyde, [x], [χ], [ħ] and [h] før ustemte konsonanter. | |
| Sulista | arroz | [ɐˈʁos] | 'ris' | ||
| Svensk | Sydlige dialekter | rör | [ʁɶʁ] | 'rør' | Se svensk fonologi. |
| Tatarisk | яңгыр, yañğır, ياڭعئر | [jɒŋˈʁɯr] | 'regn' | ||
| Tsez | агъи ’ag‘i | [ˈʔaʁi] | 'fugl' | ||
| Tysk | Chemnitz[31] | Rock | [ʁɔkʰ] | 'nederdel' | Enten en hæmmelyd eller en approksimant;[31] i fri variation med [ʀ̥], [χ] and [q].[31] Forekommer ikke i slutningen af ord.[31] Se Chemnitz dialekt fonologi |
| Nedre Rhinen[32] | Rost | [ʁɔst] | 'rust' | Enten en hæmmelyd eller, mere hyppigt, en approksimant. I fri variation med en uvulær tremulant. Se tysk fonologi. | |
| Standard[32] | |||||
| Schwabisk tysk[33] | [ʁ̞oʃt] | En approksimant.[33] Det er realiseringen af /ʁ/ i starten af en stavelse[33] ellers er det en epiglottal approksimant.[33] | |||
| Ubykhisk | [ʁa] | 'his' | Ubykhisk har ti forskellige uvulære hæmmelyde. Se ubykhisk fonologi. | ||
| Usbekisk | ogʻir | [ɒˈʁɨr] | 'tung' | ||
| Zhuang | roek | [ʁɔ̌k] | 'seks' | ||
Referencer redigér
- ^ På baggrund af approksimanten ⟨ɹ⟩, og den generelle tendens i IPA til at rotere bogstaver frem for at spejle dem vandret, kunne man forvente ⟨ᴚ⟩. Imidlertid blev det symbol tidligt i IPA's historie brugt for den ustemte hæmmelyd, nu skrevet ⟨χ⟩, med paralleller til ⟨ᴙ ʀ⟩ for de ustemte og stemte tremulanter.
- ^ Såsom Krech et al. (2009).
- ^ Grammar of Basque, side 30, José Ignacio Hualde, Jon Ortiz De Urbina, Walter de Gruyter, 2003
- ^ Ladefoged & Maddieson (1996:167)
- ^ a b Donaldson (1993), s. 15.
- ^ Watson (2002), s. 17.
- ^ Watson (2002), s. 17, 19-20, 35-36 and 38.
- ^ Dum-Tragut (2009:13)
- ^ a b Basbøll (2005:62)
- ^ Basbøll (2005:66)
- ^ Ladefoged & Maddieson (1996:323)
- ^ a b c Wells (1982:390)
- ^ Hickey (2007:?)
- ^ a b c d e Ladefoged & Maddieson (1996:236)
- ^ a b Ogden (2009:93)
- ^ a b Canepari (1999), s. 98–101.
- ^ a b c d Gilles & Trouvain (2013), s. 68.
- ^ a b Trouvain & Gilles (2009), s. 75.
- ^ Booij (1999:8)
- ^ a b Collins & Mees (2003:39, 54, 179, 196, 199–201, 291)
- ^ a b Goeman & van de Velde (2001:91–92, 94–95, 97, 99, 101–104, 107–108)
- ^ a b Verstraten & van de Velde (2001:51–55)
- ^ a b Verhoeven (2005:245)
- ^ a b Verstraten & van de Velde (2001:52)
- ^ Goeman & van de Velde (2001:91–92, 94–95, 97, 102)
- ^ a b c d Verstraten & van de Velde (2001:54)
- ^ Cruz-Ferreira (1995:92)
- ^ a b Rhotic consonants in the speech of three municipalities of Rio de Janeiro: Petrópolis, Itaperuna and Paraty Arkiveret 11. oktober 2017 hos Wayback Machine. Page 11. (portugisisk)
- ^ The process of Norm change for the good pronunciation of the Portuguese language in chant and dramatics in Brazil during 1938, 1858 and 2007 Arkiveret 6. februar 2016 hos Wayback Machine Page 36. (portugisisk)
- ^ The acoustic-articulatory path of the lateral palatal consonant's allophony. Pages 229 and 230. (portugisisk)
- ^ a b c d Khan & Weise (2013:235)
- ^ a b Hall (1993:89)
- ^ a b c d Markus Hiller. "Pharyngeals and "lax" vowel quality" (PDF). Mannheim: Institut für Deutsche Sprache. Arkiveret fra originalen (PDF) 28. maj 2014. Hentet 4. januar 2017.
Bibliografi redigér
- Basbøll, Hans (2005), The Phonology of Danish, ISBN 0-203-97876-5
- Booij, Geert (1999), The phonology of Dutch, Oxford University Press, ISBN 0-19-823869-X
- Collins, Beverley; Mees, Inger M. (2003), The Phonetics of English and Dutch, Fifth Revised Edition (PDF), ISBN 9004103406, arkiveret fra originalen (PDF) 28. december 2016, hentet 4. januar 2017
- Cruz-Ferreira, Madalena (1995), "European Portuguese", Journal of the International Phonetic Association, 25 (2): 90-94, doi:10.1017/S0025100300005223
- Donaldson, Bruce C. (1993), "1. Pronunciation", A Grammar of Afrikaans, Mouton de Gruyter, s. 1-35, ISBN 9783110134261
- Dum-Tragut, Jasmine (2009), Armenian: Modern Eastern Armenian, Amsterdam: John Benjamins Publishing Company
- Gilles, Peter; Trouvain, Jürgen (2013), "Luxembourgish" (PDF), Journal of the International Phonetic Association, 43 (1): 67-74, doi:10.1017/S0025100312000278, arkiveret fra originalen (PDF) 16. december 2019, hentet 4. januar 2017
- Goeman, Ton; van de Velde, Hans (2001), "Co-occurrence constraints on /r/ and /ɣ/ in Dutch dialects", i van de Velde, Hans; van Hout, Roeland (red.), 'r-atics, Brussels: Etudes & Travaux, s. 91-112, ISSN 0777-3692
- Hall, Tracy Alan (1993), "The phonology of German /ʀ/", Phonology, 10 (1): 83-105, doi:10.1017/S0952675700001743
- Hickey, Raymond (2007). Irish English: History and Present-day Forms. Cambridge, UK: Cambridge University Press. ISBN 0-521-85299-4.
- Kachru, Yamuna (2006), Hindi, John Benjamins Publishing, ISBN 90-272-3812-X
- Khan, Sameer ud Dowla; Weise, Constanze (2013), "Upper Saxon (Chemnitz dialect)" (PDF), Journal of the International Phonetic Association, 43 (2): 231-241, doi:10.1017/S0025100313000145
- Krech, Eva Maria; Stock, Eberhard; Hirschfeld, Ursula; Anders, Lutz-Christian (2009), Deutsches Aussprachewörterbuch, Berlin, New York: Walter de Gruyter, ISBN 978-3-11-018202-6
- Ladefoged, Peter; Maddieson, Ian (1996). The Sounds of the World's Languages. Oxford: Blackwell. ISBN 978-0-631-19815-4.
- Ogden, Richard (2009), An Introduction to English Phonetics, Edinburgh: Edinburgh University Press Ltd., ISBN 978-0-7486-2540-6
- Sjoberg, Andrée F. (1963), Uzbek Structural Grammar, Uralic and Altaic Series, vol. 18, Bloomington: Indiana University
- Trouvain, Jürgen; Gilles, Peter (2009), PhonLaf - Phonetic Online Material for Luxembourgish as a Foreign Language 1 (PDF), s. 74-77
- Verhoeven, Jo (2005), "Belgian Standard Dutch", Journal of the International Phonetic Association, 35 (2): 243-247, doi:10.1017/S0025100305002173
- Verstraten, Bart; van de Velde, Hans (2001), "Socio-geographical variation of /r/ in standard Dutch", i van de Velde, Hans; van Hout, Roeland (red.), 'r-atics, Brussels: Etudes & Travaux, s. 45-61, ISSN 0777-3692
- Watson, Janet C. E. (2002), The Phonology and Morphology of Arabic, New York: Oxford University Press
- Wells, John C. (1982), Accents of English, vol. 2: The British Isles, Cambridge: Cambridge University Press.