Storhertugdømmet Oldenborg

(Omdirigeret fra Storhertugdømmet Oldenburg)
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Oldenborg.

Storhertugdømmet Oldenborg (tysk: Großherzogtum Oldenburg eller Holstein-Oldenburg) var et storhertugdømme efter Wienerkongressen i 1815. Under Det tyske forbund (1815-1866), Det nordtyske forbund (1866-1871) og Det Tyske Kejserrige (1871-1918). Oldenborg bestod af tre vidt adskilte områder: Oldenburg, Eutin og Birkenfeld. Det var det 10. største af de tyske stater, havde én stemme i Forbundsrådet og tre pladser i Rigsdagen.

Storhertugdømmet Oldenborg

Großherzogtum Oldenburg
1814–1918
Storhertugdømmet Oldenborgs flag
Flag
Storhertugdømmet Oldenborgs nationalvåben
Nationalvåben
Storhertugdømmet Oldenborgs placering
Oldenborg i det Tyske Rige
Hovedstad Oldenburg
Regeringsform Konstitutionelt monarki
Storhertug  
• 1814–1823
Peter Frederik Vilhelm
• 1823–1829
Peter I
• 1829–1853
August I
• 1853–1900
Peter II
• 1900–1918
Frederik August II
Staatsminister  
• 1814–1842
Karl von Brandenstein
• 1916–1918
Franz Friedrich Ruhstrat
Historie  
1814
9. november 1918
Valuta Daler
(frem til 1858)
Vereinsthaler
(1858–1873)
Goldmark
(1873–1914)
Papirmark
(1914–1918)
Efterfulgte
Efterfulgt af
Første franske kejserrige
Fristaten Oldenborg

BefolkningsforholdRediger

Størstedelen af storhertugdømmets indbyggere var fra det saksiske folkeslag, selv om der mod nord og vest også var mange efterkommere af friserne. Forskellen mellem de to folkeslag var for det meste mærkbar, selv om plattysk stadig var det dominerende sprog i hertugdømmet. Dog blev der i området omkring Saterland hovedsageligt talt saterfrisisk.

Befolkningen var ujævnt fordelt. Enkelte steder boede der over 300 pr. kvadratkilometer, mens der i gesten boede omkring 40 pr. kvadratkilometer. Omkring 70 % af befolkningen boede i landdistrikter. Havnen i Wilhelmshaven ved Jadebusen blev opført af Kongeriget Preussen, der overtog dette areal fra Oldenborg ifm. Jade-traktaten.

HistorieRediger

1813–1848Rediger

 
Det oldenborgske Birkenfeld 1881 (Richard Andree)
 
Oldenborgs eksklaver i grønt

Efter Napoleons fald kom Peter 1. i november 1813 tilbage til sit land[1][2] fra sit eksil, som han havde tilbragt i Rusland[2][3]. Ved Wienerkongressen 1814–1815 ophøjedes landet til storhertugdømme, men Peter 1. antog dog aldrig denne titel. Samtidig med at landet genoprettedes, fik man som eneksklave tillige fyrstendømmet Birkenfeld. Nu omfattede landet tre forskellige områder, eftersom fyrstendømmet Lübeck var en eksklave. I to trin, 1818 og 1823, fik Oldenborg herredømmet over Jever tilbage fra den russiske zar Alexander 1.[3][4][5][6] Da Peter 1. døde i maj 1829, overtog hans ældste søn August regeringen. Han antog samtidigt titlen storhertug.

1848–1900Rediger

 
Slottet Oldenburg.

Som følge af revolutionerne i 1848 udarbejdedes den første oldenborgsk forfatning. Den trådte i kraft den 18. februar 1849 men revideredes allerede i 1852. I februar året efter døde August 1., og hans ældste søn Peter blev storhertug. Under Peters regering blev 1854 herredømmet In- og Kniphausen atter en del af Oldenborg. I 1854 gik Oldenborg ind i den tyske toldunion. I den dansk-tyske krig 1864 var Oldenborg neutral, men neutraliteten blev krænket af de preussiske tropper i Schwartau under deres opmarch i slutningen af januar. I krigen mellem Preussen og Østrig 1866 kæmpede oldenborgske tropper på Preussens side mod Østrig, og året efter blev landet medlem af det af Preussen ledede nordtyske forbund. Endvidere deltog oldenborgske regimenter i den fransk-tyske krig 1870-1871. Den sidste del af Peter 2.s regering blev relativt fredelig, og efter omkring 47 år på tronen døde han i juni år 1900.

Storhertugdømmets ophørRediger

Ved sin faders død blev Frederik August storhertug. Han regerede til 1. verdenskrigs afslutning, da de tyske monarkier styrtedes ved novemberrevolutionen. I en alder af knapt 66 år abdicerede han efter pres og trak sig tilbage til slottet Rastede. Der døde han i 1931.

NoterRediger

  1. ^ Allgemeine Deutsche Biographie, Band 25, s. 468.
  2. ^ a b http://www.stadt-land-oldenburg.de/zeittafel9.htm.
  3. ^ a b Neue Deutsche Biographie, Band 20, s. 224.
  4. ^ Meyers Konversationslexikon, band 15, s. 29.
  5. ^ Hertslet, s. 540.
  6. ^ Hertslet, s. 705.