Strafferet
Strafferet (også kaldet kriminalret)[1] et offentligretligt retsområde.[2] Strafferet betegner den juridiske disciplin, der omhandler kriminalitet og dens følger, og som giver mulighed for at idømme lovovertræder en straf.[3] Sådan står strafferetten i modsætning til civilretten.[4]
Gennem strafferetten ønsker man fra lovgivers side reguleringen af de typer af adfærd der strider mod retsnormen (fr). Det drejer sig mest iøjnefaldende om vold, tyveri, bedrageri, rufferi og mord samt voldtægt. Samtidig er det strafferetten, der udstikker rammerne for den danske straffelov, og herigennem for politi- og anklagemyndighedens praksis.
I dansk strafferet er sanktionen for en lovovertrædelse, der fører til domfældelse, typisk enten bøde eller frihedsstraf.[3] Strafferet er tematisk beslægtet med kriminologi.[5] Men strafferet og erstatningsret udgør to forskellige juridiske discipliner, for erstatningsret er en formueretlig (privatretlig) disciplin.[6]
Strafferet ifølge Juridisk OrdbogRediger
Specialleksikonet Juridisk Ordbog definerer strafferet som "Den del af retssystemet, der omfatter reglerne om forbrydelse og straf; dvs. betingelserne for strafansvar og de strafferetlige sanktioners beskaffenhed, fastsættelse og fuldbyrdelse. Et tilgrænsende fagområde er kriminalpolitik."[7]
Strafferetlige loveRediger
Den centrale strafferetlige lovgivning i dansk strafferet findes i straffeloven;[8] idet straffeloven udgør den generelle lov, lex generalis.[9] Dertil kommer en lang række speciallove (også betegnet lex specialis): Eksempelvis færdselsloven[10] og knivloven,[11] der også giver mulighed for at idømme straf. Endelig findes der en militær straffelov.[12]
Af øvrige strafferetlige speciallove findes jagtloven[13] og lov om euforiserende stoffer.[14] Hertil kommer gældsinddrivelsesloven,[15] og politiloven[16] samt straffuldbyrdelsesloven[17] og voldsofferloven[18] samt evt. konkursloven.[19] Desuden findes ændringslov nr 1174 af 08/06/2021.[20] Endvidere er retsplejeloven[21] samt anerkendelses- og fuldbyrdelsesloven[22] samt Grundloven[23] samt Menneskrettighedskonventionen[24] også relevante for strafferet. Endelig hører ægtefælleskifteloven[25] og dødsboskifteloven[26] også til strafferetlige love.[27]
Strafferetlige principperRediger
Det strafferetlige legalitetsprincipRediger
Det følger af det strafferetlige legalitetsprincip, at en idømt straf skal have hjemmel i en lov: ingen straf uden lov;[28] jf. straffeloven § 1, 1. pkt.[8] Også Grundloven § 71, stk. 2 fastsætter, at frihedsberøvelse kun kan ske med hjemmel i lov.[23]
Øvrige principperRediger
Der findes flere strafferetlige principper end blot det strafferetlige legalitetsprincip.[29] Der gælder forbud mod straf med tilbagevirkende kraft; se EMRK artikel 7.[30] Endvidere skal tvivlen komme den tiltalte til gode; hvilket dog ikke er et lovfæstet princip.[31] Anklagemyndigheden og politiet har pligt til at efterforske på objektivt grundlag, jf. retsplejeloven § 96, stk. 2.[32] Der gælder også der et princip om forbud mod analogi;[33] ydermere gælder et forbud mod vilkårlighed.[34] Endelig findes uskyldsformodningen, jf. EMRK artikel 6, stk. 2.[35] En straffesag føres efter principper om mundtlighed og offentlighed, jf. Grundloven § 65, stk. 1.[36]
Se ogsåRediger
- Culpa (erstatningsretlig retsgrundsætning)
LitteraturRediger
- Bo von Eyben (2016): Juridisk Ordbog. 14. udgave. Karnov Group. ISBN 978-87-619-3556-4
- Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.) (2020): Juraens verden – metoder, retskilder og discipliner. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4778-1 (især kapitel 8 og kapitel 13).
- Jens Møller (2022): Lovsamling 2022 – Proces- og strafferet. 8. udgave. Djøf Forlag. ISBN 9788757453355
Videre læsningRediger
- Trine Baumbach (2008): Det strafferetlige legalitetsprincip – hjemmel og fortolkning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. ISBN 9788757419344
- Thomas Elholm & Vagn Greve (2011): Forbrydelserne – indføring i strafferettens specielle del. 3. udgave. Djøf Forlag. ISBN 9788757425185
- Lars Bo Langsted & Knud Waaben (2014): Strafferettens specielle del. 6. udgave. Karnov Group. ISBN 9788761934994
- Gorm Toftegaard Nielsen (2014): Strafferet 2 – Sanktionerne. 4. udgave. Djøf Forlag. ISBN 9788757431544
- Thomas Elholm & Morten N. Jakobsen (2017): Kommenteret straffelov – Almindelig del. 11. udgave. Djøf Forlag. ISBN 9788757433609
- Thomas Elholm & Morten N. Jakobsen (2017): Kommenteret straffelov – Speciel del. 11. udgave. Djøf Forlag. ISBN 9788757433616
- Lasse Lund Madsen (2020): Strafferet 1 – Ansvaret. 6. udgave. Djøf Forlag. ISBN 9788757449280
- Gorm Toftegaard Nielsen & Nicolaj Sivan Holst (2020): Straffesagens gang. 7. udgave. Djøf Forlag. ISBN 9788757439670
- Henning Fuglsang Sørensen (2021): Straffen. Karvon Group. ISBN 9788761943163
- Henning Fuglsang Sørensen (2022): Processen. Karnov Group. ISBN 9788761943675
ReferencerRediger
- ^ kriminalret på denstoredanske.dk
- ^ offentlig ret på denstoredanske.dk
- ^ a b strafferet på denstoredanske.dk
- ^ kriminalret på sproget.dk
- ^ kapitel 13 (siderne 289 - 306) i Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.) (2020): Juraens verden − metoder, retskilder og discipliner. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4778-1
- ^ siderne 165 - 166 i Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.) (2020): Juraens verden − metoder, retskilder og discipliner. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4778-1
- ^ side 432, 1. spalte; opslagsordet strafferet i Bo von Eyben (2016): Juridisk Ordbog. 14. udgave. Karnov Group. ISBN 978-87-619-3556-4
- ^ a b straffeloven på retsinformation.dk
- ^ lex generalis på denstoredanske.dk
- ^ færdselsloven på retsinformation.dk
- ^ knivloven på retsinformation.dk
- ^ militær straffelov på retsinformation.dk
- ^ jagt- og vildtforvaltningsloven på retsinformation.dk
- ^ lov om euforiserende stoffer på retsinformation.dk
- ^ gældsinddrivelsesloven på retsinformation.dk
- ^ politiloven på retsinformation.dk
- ^ straffuldbyrdelsesloven på retsinformation.dk
- ^ voldsofferloven på retsinformation.dk
- ^ konkursloven på retsinformation.dk
- ^ lov nr 1174 af 08/06/2021 på retsinformation.dk
- ^ retsplejeloven på retsinformation.dk
- ^ anerkendelses- og fuldbyrdelsesloven på retsinformation.dk
- ^ a b Grundloven på retsinformation.dk
- ^ Menneskeretighedskonventionen på retsinformation.dk
- ^ ægtefælleskifteloven på retsinformation.dk
- ^ dødsboskifteloven på retsinformation.dk
- ^ Jens Møller (2022): Lovsamling 2022 – Proces- og strafferet. 8. udgave. Djøf Forlag. ISBN 9788757453355
- ^ nullum crimen sine lege på denstoredanske.dk
- ^ siderne 209 - 229 i Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.) (2020): Juraens verden - metoder, retskilder og discipliner. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4778-1
- ^ Justitsministeriets Lovkvalitetsvejledning
- ^ in dubio pro reo på denstoredanske.dk
- ^ side 219 i Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.) (2020): Juraens verden – metoder, retskilder og discipliner. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4778-1
- ^ side 279 i Stephan Hurwitz (1971): Den Danske Kriminalret. Gads Forlag. Bogen er tilgængelig på jura.ku.dk
- ^ siderne 216 - 217 i Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.) (2020): Juraens verden – metoder, retskilder og discipliner. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4778-1
- ^ Den Europæiske Menneskerettighedskonvention på echr.coe.int
- ^ siderne 40 - 41 i Mogens Koktvedgaard & Hans Gammeltoft-Hansen (1978): Lærebog i Strafferetspleje. Juristforbundets Forlag. ISBN 87-574-1491-2 (Bogen er tilgængelig på jura.ku.dk/jurabog) & siderne 217 - 218 i Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.) (2020): Juraens verden – metoder, retskilder og discipliner. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4778-1
 | Spire Denne juraartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |