Strandenge
Strandenge er præget af havets nærhed. Dels er saltindholdet i luften højt, dels bliver engene ofte oversvømmet ved kraftige vinterstorme. Det gør, at plantevæksten domineres af arter, der tåler salt.
Dannelsesforhold redigér
Strandenge er egentlig et overgangsstadium til en buskvegetation, og de fastholdes kun ved kreaturafgræsning eller trafik.
Plantevækst redigér
Strandenge har en flora, som overvejende består af græsser og blomster, der tåler at blive oversvømmet og udsat for saltpåvirkning. På Ishøj Strand og Avedøre Holme findes naturtypen med blandt andet almindelig kællingetand, gul evighedsblomst, gul rundbælg, hvid stenkløver, kærsvinemælk, majgøgeurt, sandrottehale, slangetunge, strandkarse og vild hør[1].
Typiske planter på standenge:
- Engelskgræs (Armeria maritima)
- Krybhvene (Agrostis stolonifera)
- Rød svingel (Festuca rubra)
- Strandasters (Aster tripolium)
- Strandbede (Beta vulgaris ssp. maritima)
- Strandkamille (Matricaria maritima)
- Strandlimurt (Silene uniflora)
- Strandmalurt (Eryngium maritimum)
- Strandvejbred (Plantago maritima)
- Udspilet star (Carex extensa)
Galleri med typiske arter på strandenge
|
|---|
|
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
Fugleliv redigér
Strandenge er ynglesteder for vade-, ande- og mågefugle, som dels fouragerer i vandsamlinger på engene, dels udnytter engene som rasteplads under højvande. Blandt ynglefugle er engpiber, gul vipstjert, lærke, almindelig ryle, stor kobbersneppe, brushane, klyde, rødben, uden for yngletiden er stanenge opholdssted for snespurv, bjerglærke, bjergirisk, gråsisken, tornirisk, grønirisk og stillits. Desuden er standenge fourageringsområde i vinterhalvåret for vintermusvåge, blå kærhøg og musvåge.[2]
Natura 2000 redigér
Strandenge er en naturtype i Natura 2000 med betegnelsen 1330 Strandenge . Strandenge findes især ved fjorde og vige samt langs kyster med lavvandede områder, herunder i inddæmmede områder. Store, veludviklede strandenge findes i Vadehavet, Limfjorden, Isefjord og langs dele af Lollands kyster.[3] Strandenge er også en såkaldt § 3-naturtype, beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3[4][5] I 2016 var der 46.734 hektar § 3-beskyttet strandeng i Danmark, hvoraf 20% ligger i et Natura 2000-område.[6]
Noter redigér
- ^ Poul Evald Hansen: Ishøj Strand
- ^ Ferdinand, s. 77
- ^ Habitatbeskrivelser, årgang 2016 Arkiveret 24. maj 2018 hos Wayback Machine mst.dk p6
- ^ Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse 27. juni 2017
- ^ Fredshavn, Jesper; Nygaard, Bettina; Ejrnæs, Rasmus; Damgaard, Christian; Therkildsen, Ole Roland; Elmeros, Morten; Wind, Peter; Johansson, Liselotte Sander; Alnøe, Anette Baisner; Dahl, Karsten; Nielsen, Erik Haar; Pedersen, Helle Buur; Sveegaard, Signe; Galatius, Anders; Teilmann, Jonas (2019). Bevaringsstatus for naturtyper og arter – 2019, Habitatdirektivets Artikel 17-rapportering (PDF). Aarhus: Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. s. 14. ISBN 978-87-7156-437-2. Hentet 1. november 2019.
- ^ Arealopgørelse over § 3 natur på Miljøstyrelsens websted
Litteratur redigér
- Lorenz Ferdinand: "Fuglene i landskabet" (Større danske fuglelokaliteter Bind II; Dansk Ornitologisk Forening, København 1980; ISBN 87-87604-03-5)
- Danske Naturtyper i det europæiske NATURA 2000 Netværk Arkiveret 24. maj 2018 hos Wayback Machine, udg. af Skov- og Naturstyrelsen i 2000, ISBN 87-7279-275-2
Eksterne henvisninger redigér
- Strandeng (1330) på novana.au.dk
- Strandenge Arkiveret 22. september 2020 hos Wayback Machine Miljøstyrelsen
- Sten Asbirk og Elin Pitter (red.): Handlingsplan for truede engfugle (Naturstyrelsen 2005; ISBN 87-7279-605-7)
- Peter Vestergaard m.fl.: Strandenge – en beskyttet naturtype (Naturstyrelsen 2000; ISBN 87-12-03554-8)
