Åbn hovedmenuen
Strandeng med Engelskgræs i maj.

Strandenge er præget af havets nærhed. Dels er saltindholdet i luften højt, dels bliver engene ofte oversvømmet ved kraftige vinterstorme. Det gør, at plantevæksten domineres af arter, der tåler salt.

DannelsesforholdRediger

Strandenge er egentlig et overgangsstadium til en buskvegetation, og de fastholdes kun ved kreaturafgræsning eller trafik.

PlantevækstRediger

Strandenge har en flora, som overvejende består af græsser og blomster, der tåler at blive oversvømmet og udsat for saltpåvirkning. På Ishøj Strand og Avedøre Holme findes naturtypen med blandt andet almindelig kællingetand, gul evighedsblomst, gul rundbælg, hvid stenkløver, kærsvinemælk, majgøgeurt, sandrottehale, slangetunge, strandkarse og vild hør[1].

Typiske planter på standenge:

FuglelivRediger

Strandenge er ynglesteder for vade-, ande- og mågefugle, som dels fouragerer i vandsamlinger på engene, dels udnytter engene som rasteplads under højvande. Blandt ynglefugle er engpiber, gul vipstjert, lærke, almindelig ryle, stor kobbersneppe, brushane, klyde, rødben, uden for yngletiden er stanenge opholdssted for snespurv, bjerglærke, bjergirisk, gråsisken, tornirisk, grønirisk og stillits. Desuden er standenge fourageringsområde i vinterhalvåret for vintermusvåge, blå kærhøg og musvåge.[2]

Natura 2000Rediger

Strandenge er en naturtype i Natura 2000 med betegnelsen 1330 Strandenge . Strandenge findes især ved fjorde og vige samt langs kyster med lavvandede områder, herunder i inddæmmede områder. Store, veludviklede strandenge findes i Vadehavet, Limfjorden, Isefjord og langs dele af Lollands kyster.[3] Strandenge er også en såkaldt § 3-naturtype, beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3[4]

NoterRediger

LitteraturRediger

Eksterne henvisningerRediger